Når du deler, får du dobbelt så meget

af i Debat/Liv & Mennesker

HVERDAGSDANSK – Det er en udbredt misforståelse, at vi mister noget ved at dele. Vi tror, at vi skal nøjes med halvdelen, når vi deler. I virkeligheden får vi dobbelt så meget. Læs her, hvordan det hænger sammen.

Der findes to dele-scenarier, som begge passer på denne nye grundtanke. Det ene scenarie er det, hvor du har noget, og den anden har noget tilsvarende. Hvis I deler, får I pludselig det dobbelte.

Når mine børn for eksempel ikke vil lade hinanden lege på deres værelse, så forklarer jeg dem, at hvis de giver den anden lov, har de adgang til deres eget legetøj PLUS den andens legetøj. Og så er der pludselig dobbelt så meget legetøj at lege med.

På arbejdspladsen kunne det være en situation, hvor du har brugt lang tid på at løse en svær opgave. Din kollega vil gerne vide, hvordan du har gjort, og du har ikke lyst til at dele det. Hvorfor skulle du give al dit arbejde væk, uden den anden behøver at løfte en finger? Det skal du, fordi du dermed skaber en konstruktiv situation, der handler om at bygge på hinandens løsninger. På denne måde kan du nyde frugten af dit eget arbejde PLUS få den andens genveje.

Hvis vi vænner os til at tænke på denne måde, vil vi kunne opdyrke og forfine to meget vigtige følelser for mennesket: Følelsen af at høre til og følelsen af at bidrage.

Det andet dele-scenarie er det, hvor du har noget, som den anden ikke har, men som han gerne vil have. Hvis du deler, investerer du i muligheden for, at den anden vil dele med dig en anden gang. Selvom det kan være irriterende at dele lige nu, så er der en gevinst på sigt: En slags social kapital, et løfte om at have noget til gode.

På arbejdspladsen kunne det være, at du har bil, og det har din kollega ikke. Derfor tilbyder du at køre ham hjem, så han ikke skal stå i regnen og vente på bussen. Du gør det selvfølgelig først og fremmest, fordi du gerne vil hjælpe. Men ved at vise denne venlighed har du også investeret i muligheden for, at du kan gøre brug af en tilsvarende venlighed en anden gang. Du kommer hjem i tørvejr, PLUS du får løftet om køremulighed i den modsatte situation.

Et andet eksempel kunne være, at min store pige har fået en bolle af sin far i bageren i City Vest, og de støder til mig og lillesøster bagefter. Lillesøster ser bollen, og jeg siger, at de skal dele den. Min store pige synes, det er uretfærdigt. Netop her føles det jo, som om hun kun får halvdelen. Men i virkeligheden får hun jo mad her og nu, PLUS hun har mulighed for at få noget af lillesøsters bolle en anden gang.

Hvis vi vænner os til at tænke på denne måde, vil vi kunne opdyrke og forfine to meget vigtige følelser for mennesket: Følelsen af at høre til og følelsen af at bidrage. Disse to følelser er afgørende for menneskets lykkefølelse.

Vi er pr. definition flokdyr, og det at høre til og bidrage er den mest væsentlige forudsætning for at blive i flokken. Der er også derfor, at det bliver ekstra svært for os, når følelsen af at høre til og kunne bidrage tages fra os. F.eks. når vi bliver langtidsledige eller langtidssygemeldte. Vi bør derfor stræbe efter at dele vores goder, både for vores egen og vores næstes skyld.

Derfor er det mest opbyggende og inkluderende, vi kan sige til en anden person, i bund og grund ordene: Vil du ikke have halvdelen?


Foto: Pxhere.

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned for en tid i Brabrand med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og få lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.

Seneste artikler om Debat