Napoli 2019: Overnat i en boghandel, spis som en kejser, bad i vulkanske kilder

i Europa/Historie/Rejse af

REJSE // ITALIEN – Der sker hele tiden nye ting i Napoli, og i 2019 er der især fem ting, som jeg meget gerne vil opleve. Nogle attraktioner er nye, andre har været her i århundreder, men mangler stadig mit besøg. Her er min egne personlige favoritter for det nye år.

Book & Bed i Vomero-kvarteret

Det er allerede en stor trend i Japan, hvor B&Bs i både Tokyo og Kyoto tilbyder folk at sove i selskab med tusindvis af bøger. Et rent himmerige for bogorme, der allerede har fået boghoteller i Zürich, Paris og i Grosseto i Mellemitalien.

I Syditalien er trenden dog helt ny, men nu åbner der en Book & Bed i boghandlen Mooks, som drives af det store italienske forlag Mondatori. Stedet åbnede i 2018 og ligner udefra en helt almindelig boghandel, men i år vil man på en etage også tilføje værelser med senge, så man kan overnatte samme sted. Mooks finder du i Via Luca Giordano 158 i det statelige Vomero-kvartér på byens top.

Læs mere om Mooks her.

Den romerske kæmpeakvædukt i Sanità-kvarteret

For 2000 år siden var bugten omkring Napoli et sommerparadis for Roms spidser, og det krævede en velfungerende struktur at lede vand rundt i området. Desuden var de bjergrige områder i Napolis bagland fuld af kilder, som man godt kunne bruge vand fra til selve Roms storbadende befolkning, og derfor byggede de romerske kejsere omkring år 0 en enorm akvædukt, der kunne lede vand fra Serino-floden herfra langs bugten ind til Rom.

For blot nogle år siden fandt man resterne af akvædukten under et antikt hus i Napolis Sanità-kvarter, og besøgende kan komme med ind og opleve de meterhøje vægge og søjler, som stadig holder skakten oppe i et imponerende, underjordisk rum.

Læs mere om Aqua Augusta her.

 

Spis som en kejser på Caupona-restauranten ved Pompeji

Vi bliver i fortiden. For lige overfor hovedindgangen til ruinerne i Pompeji ligger der et helt specielt sted, som man ved første øjekast måske ville tro var en turistfælde, men som dog fortjener ens opmærksomhed.

Kokkene og tjenerne på dette meget specielle osteriamener det nemlig alvorligt, når de på menuen skriver, at man her kan nyde retter tilberedt efter 2000 år gamle metoder, og når man træder ind på stedet, mødes man af Pompeji-røde vægge med fresker, træmøbler og en hyggelig, historisk atmosfære.

Maden på Caupona Pompeii bliver lavet grundigt og tager udgangspunkt i faktiske opskrifter fra det antikke Rom, og indeholder alt fra skaldyr, fisk, kød og desserter. Er man heldig kan man også tilmelde sig temaaftener, hvor tjenerne klæder sig ud som romere og hygger om én i restauranten med sang og musik.

Læs mere om Caupona Pompeii her.

Den hemmelige klostergård Chiostro San Marcellino

Studerende på Napolis universitet får sig en ekstra bonus, når de indskriver sig på samfundsfagsstudiet. Deres fakultet er nemlig beliggende i en overdådig, 300 år gammel bygning bygget af selveste Luigi Vanvitelli i centrum af Napoli, mesterarkitekten der i sin tid også opførte det verdensberømte barokslot i Caserta.

Selve fakultetets hjerte er klostergården San Marcellino, der ligger for enden af en elegant dobbelttrappe og er fuld af appelsintræer, springvand og palmer. Besøgende kan også smutte ud og nyde stedet, når de besøger Napolis Palæontologiske Museum, som ligger i samme bygning, og rummer fossiler og rester fra dinosaurer.

Fakultetet ligger på pladsen Largo San Marcellino.

Badekomplekset Lido Lo Scoglio udenfor Napoli

Jeg har en god ven i Napoli der er professor, som nu har pensioneret sig selv og bruger næsten al sin tid langs strandene nord for Napoli omkring det gamle, vulkanske område ved Baia og Pozzuoli, hvor det syder og bobler med svovlrige kilder.

Paolo, som han hedder, poster hver dag billeder af sig selv i et enormt, rustent kar i havstokken, og jeg skrev til ham og spurgte, hvad pokker han lavede.

“Jeg hygger mig i badekarrene ved Lido lo Scoglio”, svarede han, og fortalte, at det lille, intime badested har sine helt egne kilder med svovl og 40 grader varmt vand, som man siden 1947 har kunnet nyde på meget rustik vis i store kar udenfor året rundt, klæde om i tilstødende kabiner og endog spise godt på stedets restaurant.

Det skal jeg selv prøve næste gang, jeg er på de kanter.

Min ven Paolo Valerio sender mig tit billeder som dette fra Lido lo Scoglio.

Topfoto: Pxhere.

Cecilie Marie Meyer (f. 1978) har i de sidste 10 år beskæftiget sig både journalistisk og litterært med Syditalien - interessen kom efter et halv års ophold i byen Salerno syd for Napoli, og et par år på byens universitet fulgte. Hun er uddannet cand mag. i italiensk og er selvlært skribent, der især interesserer sig for at formidle den syditalienske kulturs mange facetter. Det har hun især gjort i bøgerne Turen Går Til Sardinien, Turen Går Til Sicilien og senest i Turen Går Til Napoli og Syditalien, hvor hun især har lagt vægt på mødet mellem den rejsende, de lokale og landskabet.
Derudover skriver hun løbende om italiensk gastronomi til Gastro og om landets mange rejsedestinationer for Politiken og Berlingske - både de oplagte og mere hemmelige. Men hvad der ligger hendes hjerte nærmest er de anderledes historier fra det syditalienske univers, der omhandler mennesket i landskabet, og omvendt. Hvilke aftryk er det vi sætter på vores vej og i hinanden, og hvorfor er der særlige steder på jorden, hvor vores forhold til den bliver særligt tydelige?
Cecilie skriver i et billedrigt sprog, elsker emner om det groteske og urovækkende, og har en særlig evne til at fange essencen i en historie - at finde det mange gange ellers så undseelige element, der ved sin eksponering krystalklart spejler det store, brølende billede.
Cecilie bor København og nyder at skrive om sin hjemby - foruden Samsø og Berlin, der som få europæiske storbyer matcher Italiens mange lag af levet tid. Du kan læse mere på hendes hjemmeside:
http://ceciliemariemeyer.dk

Seneste artikler om Europa