MILJØFORKÆMPERE// REPORTAGE – De forsvarer floder, skove og bjerge mod minedrift og udvinding af råstoffer. Men de forsvarer også retten til selv at bestemme over deres territorier. På FOSPA-konferencen i Ecuador mødte vi kvindelige miljøforkæmpere fra flere Amazon-lande. De fortæller om en kamp mod virksomheder, myndigheder og patriarkalske strukturer, men også mod trusler, vold og kriminalisering.
PUYO, ECUADOR – For Zuly Rivera Nene er kampen for Amazonas ikke et politisk projekt, hun selv har valgt senere i livet. Hun er Nasa-kvinde fra Putumayo i Colombia, og forsvaret af territoriet er noget, hun har med sig fra sin familie.
“Jeg er en del af at forsvare territoriet, fordi det er noget af det, mine bedsteforældre har lært mig. Det er selve essensen af at være en indiansk kvinde, at være Nasa-kvinde. Mine forfædres ånd har altid lært mig at forsvare territoriet.”
Kvinderne forsøger at flytte sig fra at være dem, der står bag de mandlige ledere, til selv at være politiske aktører
Zuly Rivera Nene har et selvsikkert smil, er iklædt en vævet poncho af uld i mønstre af jordfarver og en sivhat med et farvestrålende bånd, hvor den grønne farve går igen. Hun er én af de kvinder, som i august deltog i det 12. Panamazoniske Sociale Forum, FOSPA, i Puyo i Ecuador. Omkring 2.500 mennesker fra 32 lande deltog i årets forum, hvor oprindelige folk, lokale samfund, sociale bevægelser, unge og kvindeorganisationer diskuterede, hvordan Amazonas kan forsvares mod blandt andet ekstraktivisme og klimakrisen.
For første gang var kvindernes modstand organiseret som et selvstændigt tema på FOSPA gennem det aktCasa de la Resistencia de Mujeres y Diversidades. Her blev der blandt andet arbejdet med kvinders politiske deltagelse, kriminalisering af protester, militarisering, vold, sundhed og oprindelige kvinders traditionelle viden.
Det er ikke tilfældigt.
For kvinderne er kampen om Amazonas ikke kun en kamp for skoven. Kampen er tæt forbundet med deres kultur, identitet, selvbestemmelse og retten til at bestemme over dét territorium, deres familier og folk har levet i gennem mange generationer.
Kvinderne træder frem
At kvinderne selv kræver en plads i kampen, er ikke nødvendigvis en selvfølge: “Det har ikke været let for os som kvinder i en så patriarkalsk og machistisk stat,” fortæller colombianske Zuly Rivera Nene.
Kvinderne har måttet kæmpe for at blive hørt i de politiske og organisatoriske rum, hvor beslutningerne om territorierne træffes. Men langsomt er de blevet mere synlige.
Det samme gælder Wilma Mendoza Miro fra Bolivia. Hun er leder af den nationale organisation C.N.A.M.I.B for indianske kvinder i det bolivianske lavland, Chaco og Amazonas. For hende er FOSPA et sted, hvor kvinder ikke kun kan fortælle om problemerne, men også forsøge at ændre magtforholdene.
”Det er et rum for synlighed, beslutninger og refleksion”, siger Wilma Mendoza Miro.
Kvinderne forsøger dermed at flytte sig fra at være dem, der står bag de mandlige ledere, til selv at være politiske aktører. Det er vigtigt, fordi de også oplever konsekvenserne af den økonomiske udvikling tæt på kroppen.
Når kampen handler om vand
I Tariquía-reservatet i det sydlige Bolivia er det især vandet, der står på spil. 23-årige Soraide Farfan Meza er vokset op i området og begyndte som barn at tage med sine forældre, når de deltog i protester mod olieudvinding. Nogle gange betød det, at hun måtte blive væk fra skolen. I dag er hun selv aktivist.
“Dét, der først og fremmest motiverer mig, er at forsvare Tariquía, fordi jeg holder af planterne, dyrene og vandet. Jeg ville blive virkelig ked af, at det bliver ødelagt.”
Et planlagt olieudvindingsprojekt ligger tæt på udspringet af områdets vandressurcer. For lokalbefolkningen er risikoen derfor ikke på nogen måde abstrakt. Det er en meget virkelig og reel trussel mod deres levevilkår. Hvis vandet bliver forurenet, rammer det både mennesker, dyr og landbrug.
Det er et gennemgående tema blandt kvinderne på FOSPA, at naturen ikke er en adskilt størrelse, som kan beskyttes gennem et naturreservat eller en klimamålsætning. En flod er samtidig drikkevand, mad, økonomi, kultur og spiritualitet. De oprindelige folk opfatter sig ikke som opdelte fra naturen, men som en del af et større hele. Vi er alle sammen forbundet, og vores levemåde og handlinger påvirker og er påvirket af hinanden og alle andre.
Claudia Piaguaje er vicepræsident i ASOMI, en forening af kvinder fra fem forskellige oprindelige folkeslag i det sydlige Colombia. Hun beskriver en lignende konflikt i Putumayo, hvor en canadisk virksomhed leder efter kobber og andre mineraler. Området er et vigtigt vandreservoir.
“De kalder det sjældne jordarter, men for os er det hellig jord, hvor alt er vigtigt for balancen i Moder Jord, for et økosystem, for biodiversiteten,” fortæller Claudia Piaguaje.
Det er et grundlæggende sammenstød mellem to syn på Amazonas: På den ene side mange virksomheder, regeringers (samt også kriminelle gruppers) perspektiv, hvor territoriet i Amazonas er en kilde til råstoffer som olie, tømmer, mineraler og så videre. Og på den anden side territoriet som et sted, der skal holdes levende, som et helligt økosyste, hvor der lever mennesker, dyr og planter.
Når synlighed bliver en risiko
Men det kan være farligt at være synlig. Claudia Piaguaje fortæller, at inder, som bliver ledere, risikerer at blive mål for både væbnede grupper og politiske aktører.
“Når du beslutter dig for at blive leder, og du bliver synlig, bliver du et mål for alle – både for de væbnede grupper og for politikerne. Så på den måde løber vi en risiko.”
Derfor handler organiseringen også om sikkerhed. Kvinderne forsøger at opbygge netværk, hvor de kan advare hinanden og støtte kvinder, der bliver truet:
“Vi skal tale, vi må ikke tie stille. Vi skal anmelde, når der er noget, der skal anmeldes, og fortsætte med at gøre modstand og styrke hinanden. Hvis vi ikke står sammen, opnår vi ikke det, vi ønsker,” mener Claudia Piguaje.
Den form for solidaritet går igen hos flere af kvinderne. For dem er det ikke nødvendigvis den enkelte leders personlige kamp. Det handler om at skabe organisationer, der kan fortsætte, også hvis en enkelt person bliver truet eller må trække sig.
“Det er en kæde, der skal fortsætte, hvor vi holder hinanden i hånden for at kunne føre det videre, vi har begyndt. Og hvis vi ikke selv når det, så må dem, der kommer efter os, gøre det,” siger Claudia Piguaje.
Miljøforkæmpere kriminaliseres
Truslerne er heller ikke kun fysiske. Flere af kvinderne fortæller om det, de beskriver som kriminalisering af mennesker, der protesterer mod udvindingsprojekter.
Danitza Quispe Wilca, præsident i kvindeorganisation ONAMIAP fra Peru, siger det direkte:
“Det er tydeligt, at vi bliver forfulgt, kriminaliseret og udsat for vold, bare fordi vi forsvarer vores territorium. Og det svækker også organisationen, fordi folk bliver truet og kriminaliseret, og ofte er der ingen retfærdighed.”
Hun fortæller om en sag, hvor tolv medlemmer af et lokalsamfund blev anmeldt efter en konflikt med en virksomhed, der ville udvinde mineraler i deres territorium. De blev indkaldt til høring efter høring gennem fire år. Blandt de anklagede var en 89-årig mand, som ifølge Danitza blev udpeget som leder af urolighederne, selv om han kunne dokumentere, at han befandt sig i en anden region på det tidspunkt. Sagen endte med en dom til lokalsamfundets fordel. Men for Danitza er selve processen et problem. Når miljøforsvarere skal bruge år på at forsvare sig mod alvorlige anklager, kan det samtidig svække den lokale organisering.
Det samme fortæller miljøforkæmperne fra Tariquía i Bolivia. Efter en protest blev 29 aktivister retsforfulgt, mens 12 blev sigtet. En kvindelig aktivist var blandt de sigtede. Aktivisterne beskriver deres aktioner som fredelige, men de bliver fremstillet som kriminelle og som en fare for samfundet, fortæller de.
Dermed bliver kampen om naturen også en kamp om retten til at protestere.
Kvinderne forsvarer mere end naturen
Det er måske det vigtigste fællestræk mellem kvinderne på FOSPA-konferencen. De siger ikke kun, at Amazonas skal beskyttes for biodiversitetens skyld. Amazonas skal beskyttes, fordi det er deres hjem, deres historie og deres fremtid.
Danitza Quispe Wilca fra peruanske ONAMIAP formulerer det sådan:
“Vi kvinder, de oprindelige folk, forsvarer ikke kun territoriet, men også livet, kulturen, vores sprog og frem for alt kontinuiteten.”
Derfor er kvindernes rolle i miljøkampen vigtig. De står ikke kun på sidelinjen, mens andre forhandler om minedrift, olieboringer eller skovrydning. De organiserer sig, taler med myndigheder, går til pressen, deltager i demonstrationer og forsøger at få indflydelse på de beslutninger, der former deres territorier.
Ville I tillade at nogen bare kom og ødelagde døren til jeres hus? Vi tillader heller ikke at nogen bare kommer for at ødelægge Amazonas
Samtidig står de ofte i en dobbelt kamp. De skal forsvare territoriet mod eksterne interesser, men også kæmpe for at få plads i deres egne organisationer og samfund.
Wilma Mendoza Miro fra C.N.A.M.I.B i Bolivia beskriver det som hårdt at kæmpe med de mandlige ledere i de indianske organisationer, som traditionelt har haft den afgørende stemme.
Men hun insisterer på, at kvinderne skal være med: “Hvis vi ikke gør modstand er det som om, vi ikke eksisterer,” mener Wilma Mendoza Miro.
Det er måske også én af de tydeligste pointer fra kvindernes møde på FOSPA.
At forsvare Amazonas handler for dem ikke om at beskytte et fjernt naturområde. Det handler om at beskytte muligheden for, at deres samfund kan fortsætte med at eksistere.
På FOSPA blev kvindernes arbejde ikke kun samlet i diskussioner. Der blev også formuleret konkrete planer for de enkelte lande og etableret et netværk af omkring 250 kvinder, som skal fortsætte kontakten efter forumet. Det er en måde at sikre, at den kæde, Claudia Piaguaje taler om, ikke stopper, når FOSPA slutter.
Som én af konferencedeltagerne sagde fra talerstolen:
”Ville I tillade at nogen bare kom og ødelagde døren til jeres hus? Vi tillader heller ikke at nogen bare kommer for at ødelægge Amazonas”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og