POV BUSINESS // VIRKSOMHEDSPORTRÆT – Bundlinjer og vækst er blevet ensporet erhvervslingo med en stædig forankring i økonomi. Men hvorfor får den slags begreber os automatisk til at tænke på penge? Gastroiværksætteren Mia Maja Hansson kæmper for at gøre vækst til et subjektivt begreb og give plads til menneskelige bundlinjer i erhvervslivet.
At hun havde nået finalen var i sig selv en overraskelse. Nu stod 29-årige Mia Maja Hansson foran topinvestorer fra både ind- og udland til finalen af Creative Business Cup 2017. Foran hende var en potentielt karrieredefinerende pitch om sit iværksættereventyr med Kitchen Collective.
Men selv om scenen var stor og de økonomiske udsigter fulde af potentiale, så var det ikke tanker om penge og vækstplaner, der fyldte hverken i tanke eller tale for den unge serieiværksætter.
Det er vildt, hvad det gør ved mennesker, når man fjerner penge fra deres værdikæde, for det er efterhånden det, vi måler al værdi efter
“Jeg havde nægtet at tale om økonomi gennem hele forløbet, også i ansøgningen og de indledende runder. Derfor var det også helt uventet, at vi overhovedet kom til finalen.”
“Men da vi gjorde, var det vigtigste for mig at holde fast i ikke at lade den økonomiske bundlinje styre mit fokus. Det er ikke det, jeg arbejder for, og det var ikke det, der havde bragt os til finalen,” mindes Mia Maja Hansson.
I stedet kredsede hendes pitch, som det har været tilfældet for hele Mia Maja Hanssons iværksætterliv, om et andet, mere jordnært fokus. Nemlig fællesskaber og det at gøre en forskel for andre mennesker.
Hun deltog i Creative Business Cup som stifter af Kitchen Collective, Danmarks første delekøkken for virksomheder.
Køkkenkollektivet har de seneste år revolutioneret måden, man tænker i køkkenplads på Københavns madiværksætterscene, og det har sat gang i et uortodokst iværksættereventyr for en ildsjæl, der på mange måder trodser erhvervslivets normer med sin stålsatte prioritering af menneskelige værdier på lige fod med sorte tal på bundlinjen.
Kunsten at fjerne penge fra værdikæden
Få øjeblikke understreger Mia Maja Hanssons værdisæt som hendes deltagelse i Creative Business Cup. Selv om hun i den sidste ende landede uden for de absolut øverste podieplaceringer, skinner et positivt lys stadig på oplevelsen, når hun tænker tilbage på, hvad hun kalder et af sine største øjeblikke som iværksætter og idealist.
Jeg følte virkelig, at jeg fik promoveret budskabet om de menneskelige bundlinjer i en virksomhed. I mine øjne er det mindst lige så vigtig som økonomien, men det er desværre også noget, store dele af erhvervslivet har glemt
“Mange elskede vores idé, og jeg mødte flere, som ikke kunne begribe, at vi ikke vandt. Men jeg følte netop, at vi havde vundet, alene fordi vi kom så langt i sådan en konkurrence uden at snakke om penge en eneste gang. Jeg følte virkelig, at jeg fik promoveret budskabet om de menneskelige bundlinjer i en virksomhed.”
“I mine øjne er det mindst lige så vigtigt som økonomien, men det er desværre også noget, store dele af erhvervslivet har glemt,” siger hun.
Selv om de uortodokse iværksætteridealer nok er det, de fleste huskede Mia Maja Hansson for den dag, så var vejen til finalen langt fra brolagt med patos alene. Bag anerkendelsen lå også flere års hårdt arbejde og bemærkelsesværdige resultater inden for det gastronomiske iværksættermiljø.
“Jeg havde hjulpet mere end 100 virksomheder i gang på det tidspunkt, så folk anerkendte jo også mine resultater, og mange investorer ville enormt gerne investere i os.”
“Men de var trætte af, at jeg ikke gav dem nogen økonomiske bundlinjer at forholde sig til. De manglede noget konkret værdi at investere i. Det er vildt hvad det gør ved mennesker, når man fjerner penge fra deres værdikæde, for det er efterhånden det, vi måler al værdi efter,” siger hun og fortsætter:
“Den tankegang er vi nødt til at gøre op med.”
Danmarkshistorie, delekøkken og et opgør med smagsdommeriet
Det første lange stykke af Mia Maja Hanssons iværksætterliv vidste hun knap nok, at det var det hun var. Hun ville bare hjælpe de mange madører med iværksætterdrømme, hun så på sit studie.
“Jeg er selv et madøre af natur, så jeg blev ret naturligt trukket i den retning. Mad har altid fulgt mig og været kæmpe passion, og derfor har jeg også altid drømt om at arbejde med mad. Jeg kunne bare aldrig finde en naturlig vej ind i branchen,” siger Mia Maja Hansson.
Derfor endte hun med at skabe sin egen.
Mia Maja Hansson har en master fra CBS med fokus på Creative Business Processes, og hun mindes, hvordan tanker og idéer om mad og fødevarer stædigt trak i hende gennem hele uddannelsen.
Det førte til flere års omfattende forskning med udgangspunkt i den danske madscene, og det gav hende et indgående kendskab til de udfordringer, danske startups møder på deres vej ind i fødevarebranchen. Og på sigt lagde det også fundamentet til Danmarkshistoriens første delekøkken for virksomheder.
Siden 2015 har Kitchen Collective tilbudt madiværksættere professionel og fødevaregodkendt køkkenplads til overskuelige start-up priser. Det hjælper hver dag et væld af nye virksomheder over den første og største hæmsko, når de skal udvikle nye madoplevelser til fødevarebranchen.
For fødevaregodkendt køkkenplads er dyrt, og det er især dyrt, fordi virksomheder gennem historien altid har måttet råde over deres eget fuldtidskøkken, selvom kun en brøkdel af produktudviklingen rent faktisk foregår i køkkenet.
Se på plejehjem, se på kantiner. Der er et væld af fødevaregodkendte køkkener i København, der står tomme store dele af døgnet
“Det er jo et kæmpe spild, men alligevel var det den model, jeg så over det hele. Se på plejehjem, se på kantiner. Der er et væld af fødevaregodkendte køkkener i København, der står tomme store dele af døgnet.”
“Det er ganske enkelt de færreste, der har brug for et fuldtidskøkken. Samtidig mødte jeg så mange madiværksættere, der ikke kunne arbejde med det, de drømte om, fordi de ikke havde råd til køkkener at arbejde i,” siger Mia Maja Hansson.
Et af Københavns mange tomme fødevarekøkkener befandt sig på Aalborg Universitets københavnske campus i Sydhavn. Her udgjorde 50 kvadratmeter børstet stål og hvide klinker et halvvejs overflødigt køkkenlaboratorie, der kun ganske sjældent blev brugt af de studerende. Det betød et hav af tomme timer og dermed de perfekte rammer til en gastronomisk legestue og rugekasse for eventyrlystne iværksættere.
En aftale blev forhandlet på plads, men allerede inden den første økokombucha kunne sættes til gæring mødte landets delekøkkenet bureaukratisk modstand. For hvordan fører man fødevarekontrol med flere virksomheder, der deler det samme køkken?
Det var et spørgsmål, Fødevarestyrelsens lovgivning aldrig havde skullet tage stilling til før – og med ét sloges Kitchen Collective med en bureaukratisk nej-hat fra øverste magthylde, som truede med at dræbe projektet, inden det overhovedet var kommet i gang.
Siden 2015 har Kitchen Collective tilbudt madiværksættere professionel og fødevaregodkendt køkkenplads til overskuelige start-up priser
Med op mod 60 interesserede kunder i kø til at tage køkkenordningen i brug søgte Mia Maja Hansson direkte mod toppen i jagten på en løsning. Projektet blev fremlagt for daværende fødevareminister Dan Jørgensen, og det blev hurtigt klart, at han ikke delte sin styrelses skepsis.
I januar 2015 stod ministeren på forreste række, til den officielle åbning af Kitchen Collective – en PR-trumf, der gjorde det svært for Fødevarestyrelsen ikke at finde plads til delekøkkener i deres reglementer.
I dag har Kitchen Collective hjulpet mere end 200 nye virksomheder i gang med livet som iværksætter. Virksomhederne dækker alt fra Street Food-koncepter til alternative cateringløsninger og produktudviklere med supermarkedshylder for øje. Vidt forskellige virksomheder med vidt forskellige mål, værdier og personligheder bag.
“Det har altid været vigtigt for mig, at værdikæden i mit arbejde gav mening, og det var her, min første rigtige statement-kamp startede. Målet med Kitchen Collective har lige fra begyndelsen været at droppe smagsdommeriet og altid være inkluderende,” siger Mia Maja Hansson.
“Rigtig mange arbejder med mad, men ofte gør de det med meget forskellige bevæggrunde. Jeg går selv meget op i klimaaspekterne, men selv om vi har nogle personlige værdier i Kitchen Collective, skal vi altid være klar til at hjælpe alle og inkludere alle. Den fællesskabsfølelse er altafgørende for, om vi kan lykkes med at hjælpe folk i den rigtige retning.”
Vil afdjøficere erhvervslivet
Empatien og evnen til at sætte sig i andre menneskers sted er ikke kun sympatiske karaktertræk og et prisværdigt værdisæt at drive virksomhed med. For Mia Maja Hansson har det også været en fordel som forretningskvinde i et ofte noget konservativt miljø.
Det har givet hende mulighed for at bygge bro mellem, hvad hun kalder “det djøficerede erhvervsliv”, og den nye skole af iværksættere, der opererer med helt andre, værdibaserede bundlinjer end blot økonomi og vækst.
“Erhvervslivet er en svær størrelse at møde og fungere i som nyt startup, der kommer med en masse gode idéer og drive. Og selv om man skal lære at navigere i det og sikre sin virksomhed en sund økonomi, så kan den verden også nemt suge gejsten ud af dig.”
“Det er vigtigt at holde fast i de menneskelige og værdibaserede bundlinjer, som mange nye iværksættere er drevet af, og som dybest set er det, der altid bør drive dit værk. Udfordringen er at få de idealer til at passe ind i den virkelighed og de krav, man møder hos investorer og samarbejdspartnere. Alle skal føle de vinder, og det er dig, der skal få den følelse til at blomstre,” siger Mia Maja Hansson.
Den kunst har hun selv massiv erfaring med. Fra begyndelsen af sit arbejde med Kitchen Collective har hun mærket de udfordringer, det ofte bringer med sig at gå en ny vej, som folk har svært ved at vurdere, hvor ender.
“Det er svært at starte projekter, ingen har set før, for det skaber en naturlig modstand og kritisk stillingtagen fra folk. Det er ikke nødvendigvis noget, folk pådrager én med vilje, men snarere noget, der sker underbevidst som en konsekvens af folks uvidenhed. En uvidenhed, der er helt forståelig, netop fordi det er noget helt nyt, de bliver præsenteret for.”
“Det nyskabende element kan være en stor styrke, men det kan også være en stor udfordring at håndtere,” siger Mia Maja Hansson.
Selv har hun taget udfordringen op og indtil videre med stor succes. Bag hendes nyskabende idéer og alternative bundlinjer gemmer sig nemlig også en stærk forretningsforståelse og sans for organisation. Alt, Mia Maja Hansson har sat i søen er startet ud fra organisk vækst, og med undtagelse af et enkelt mikrolegat har hun aldrig modtaget hverken investeringer eller offentlig funding.
“Frihedsaspektet er en af de primære årsager til, at jeg er blevet iværksætter. Investorers penge kan hurtigt sætte dagsorden, og det er vigtigt for mig selv at kunne definere, hvilke værdier, der styrer mine visioner, og hvordan jeg er over for mine medarbejdere,” forklarer hun.
Voksent hjertebarn får sin helt egen festival
I 2017 pakkede Kitchen Collective gryder, pander og blendere sammen og rykkede ud af lånelaboratoriet på Aalborg Universitet. I stedet flyttede de ind i deres helt egen gastronomiske legestue på Sluseholmen, hvor mere end 50 driftige iværksættere i dag afprøver, udvikler og producerer deres idéer og produkter.
Vi var fem på arbejde til at koordinere et event for over 50.000 mennesker. På skift tog vi hjem og holdt en times pause her og der, men mere var der simpelthen ikke tid til. Da weekenden var ovre havde vi arbejdet noget, der ligner 72 timer i træk, stort set uden søvn
Mia Maja Hanssons hjertebarn er blevet voksent og har udviklet sig til meget mere end blot en delekøkkenordning. Det er også en platform, hvor medlemmer kan danne stærke faglige netværk, sparre med erfarne kræfter i branchen og få unikke salgsmuligheder ved en lang række events.
De seneste tre år har Kitchen Collective blandt andet planlagt og afviklet madfestivalen Street Food om Søerne, der med mere end 50 madboder og 50.000 gæster giver nye gastronomiske startups en unik mulighed for at promovere produkter og vise, hvordan morgendagens mad ser ud.
Et af Mia Maja Hanssons mål er at bidrage til en mere mangfoldig madkultur i Danmark, og med madboder, der repræsenterer køkkener fra hele verden, er det præcis det, Street Food om Søerne gør. Det har gjort festivalen til en overvældende succes – også i en grad, der til tider har været svær at håndtere for det lille hold af koordinatorer og arrangører.
“På mange måder var det et virkelig dumt og naivt projekt,” konstaterer Mia Maja Hansson hurtigt, da snakken falder på festivalens turbulente jomfrurejse i sommeren 2016.
“Især det første år var vi slet ikke forberedt på at håndtere den tilslutning, der kom. Vi var fem på arbejde til at koordinere et event for over 50.000 mennesker. På skift tog vi hjem og holdt en times pause her og der, men mere var der simpelthen ikke tid til. Da weekenden var ovre havde vi arbejdet noget, der ligner 72 timer i træk, stort set uden søvn,” mindes Mia Maja Hansson.
Fremmer kreativ vækst i samarbejde med Københavns Kommune
Foruden en ekstrem festivaloplevelse i krydsfeltet mellem passion, skabertrang og tårnhøje stressniveauer, bød 2016 også på mere iværksætterfællesskab med Mia Maja Hansson i en central rolle.
På baggrund af hendes omfattende arbejde for Kitchen Collective og gastronomiske iværksættere i Danmark, blev hun i 2016 indlemmet som en af de bærende kræfter i etableringen af CPH Food Space: et nyt kooperativ, der fungerer som både kontorfællesskab, kreativt sparringsrum for gastronomiske iværksættere og en platform til udvikling og fremvisning af nye madidéer.
Blandt andet har det nye gastrofællesskab stået bag workshop- og acceleratorprogrammet Greater Copenhagen Food Startup i samarbejde med Københavns Kommune og Copenhagen Business Hub.
Mia Maja Hansson har spillet en hovedrolle i udviklingen af programmet, som hun stadig driver i dag, og som indtil nu har ført mere end 400 iværksættere gennem målrettede forløb hos CPH Food Space som en del af kommunens strategi for kreativ vækst.
Hendes metoder og læringsmiljøer bliver også brugt til undervisning på både Københavns Universitet, Aalborg Universitet, Professionshøjskolen Metropol og Hotel & Restaurantskolen samt som højskolelærer på Suhrs Højskole. Alt sammen ved siden af arbejdet på moderskibet i Kitchen Collective.
Rigtig meget arbejde for en personlig økonomisk bundlinje, der stadig er meget på det jævne.
“Det er i hvert fald ikke de økonomiske bundlinjer, jeg arbejder for. Vores overskud er nærmest ikke eksisterende. Men det løber rundt, og økonomien er sund i alt, jeg er involveret i. Det er det vigtigste for mig, fordi det giver mig ro til at fokusere på alt det, jeg for alvor er drevet af,” siger Mia Maja Hansson.
Slet lighedstegnet mellem vækst og økonomi
Med ét er man tilbage på scenen til finalen i Creative Business Cup. Tilbage til den stædige insisteren på at lade en god økonomi være adgangsbillet til andet meningsfuldt arbejde snarere end meningen med arbejdet i sig selv.
Kitchen Collectives planer for fremtid og vækst interesserer mange, men Mia Maja Hansson er efter eget udsagn ikke en af dem. For hende og hendes stab, der stadig kun tæller tre medarbejdere, er nærhed stadig konge, og målet er fortsat at agere rygskub til de iværksætterfællesskaber, der disse år blomstrer frem på den gastronomiske scene i Danmark.
“Jeg måler min succes efter, om jeg finder mit arbejde meningsfuldt – og om mine medarbejdere og samarbejdspartnere gør det samme. Når jeg ser så mange mennesker finde sig til rette i branchen og finde modet til at udleve deres drømme om at drive virksomhed, så giver mit arbejde så meget mening for mig, at økonomi bliver sekundært,” siger Mia Maja Hansson.
Tvinger man snakken om vækst ned over hovedet på hende, bliver det derfor heller ikke en snak om børsnoteringsdrømme og aktier på himmelflugt. Sidestillingen af vækst og økonomi er netop det, Mia Maja Hansson kæmper for at gøre op med.
“I mit hoved er vækst et ekstremt subjektivt begreb, og det burde flere begynde at opfatte det som. Der er blevet etableret en forståelse af, at vækst kun handler om økonomi, og det har et væld af negative konsekvenser for, hvordan vi handler og agerer som mennesker. Det sætter folk fast i et præstationsræs, der hverken er ret menneskeligt eller ret sundt, men som flere og flere lider under,” siger hun.
“Personligt drømmer jeg om, at vækst i fremtiden bliver noget, man selv definerer som iværksætter. Det kan sagtens være at øge omsætningen, men det kan også være at gro som menneske i sit projekt, eller at opnå noget værdimæssigt stort sammen med andre. Noget, som ikke nødvendigvis kan måles i kroner og øre.”
Skribenten er medejer af kooperativet CPH Food Space, som omtales i artiklen.
Topbilledet er taget af Liv Kastrup
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
