Den glemte klimaskurk – det koster, når du ser Netflix

af i Digitalt/Forbrug/MILJØ & BÆREDYGTIGHED

TEKNOLOGI // MILJØ – Umiddelbart tænker man, at digitalisering er godt for miljøet – data i skyen er bedre end papir i ringbind. Og it-teknologi kan bestemt gavne miljøet, men rent og pænt er vores stigende forbrug af data ikke – faktisk udleder det lige så meget CO2 som verdens samlede flytrafik. Sabrine Mønsted har talt med ekspert Lea Schick om bæredygtighed og dataetik.

20 mails om dagen i et år svarer i CO2-udledning til at køre en tur til Bruxelles fra København. Faktisk er it-sektorens årlige, globale energiforbrug større end hele Rusland eller Japans samlede energiforbrug allerede tilbage i 2012, kun overgået af energiforbruget i Kina og USA, ifølge Greenpeaces rapport Clicking Clean fra 2017.

Men bemærkelsesværdigt nok er klimabelastningen ved at scrolle på Facebook, tjekke Instagram, se YouTube, søge på nettet, streame Netflix, sende mails, modtage nyhedsbreve, opdatere apps eller lave back up af billeder, en nærmest ikke-eksisterende debat, hverken politisk eller hos forbrugerne.

Vi er simpelthen ikke bevidste om det, mener Lea Schick, research & innovationspecialist på Alexandra Instituttet, en almennyttig it-virksomhed, der med statsfinansierede midler hjælper erhvervsliv, kommuner og stat med intelligent og bæredygtig it-udvikling.

– Og ét er, når vi går på nettet med et bestemt formål, noget andet er, at alt på nettet hele tiden kommunikerer med hinanden. Så når vi griber telefonen eller tænder computeren, så venter vi ikke på indhold. De nyeste opslag på Facebook, Instagram eller Twitter venter på os, fordi der konstant sker en synkronisering, opdatering og back up. Men rigtig meget af den data min computer og telefon automatisk henter, ser jeg aldrig, så der er brugt datakraft til ingen verdens nytte.

Hvide skyer har intet med datainfrastruktur at gøre. Det er hardcore industri og udledning af massive mængder af CO2

Søger man efter artikler om forurening og dataforbrug, dukker der ikke meget op. En artikel fra Jyllands Posten i november 2018 om datacentre som klimaskurke er stort set den eneste af nyere dato. Her står, at én søgning på Google bruger samme mængde energi som en tændt 60 watts elpære i 17 sekunder, hvilket udleder 0,2 gram CO2. Hvert sekund laves der globalt 40.000 søgninger, altså 8 tons CO2 i sekundet. En oplysning, der fæstnede sig hos undertegnede, men hvorfor har vi som samfund ikke blik for det enorme energiforbrug, digitaliseringen fører med sig? Mens CO2 belastningen ved kødproduktion, flyrejser og tekstilindustrien er øverst på klimadagsordenen.

For tallene taler deres tydelige sprog. Globalt bruger datacentre tre procent af al elektricitet i verden og udleder to procent af verdens samlede CO2, hvilket svarer til samme mængde CO2 som den globale flytrafik udleder (tal fra den britiske avis The Independent, 2016). Og i Greenpeaces rapport kaldes datacentre for »den digitale tids fabrikker«.

En del af forklaringen er de ord, vi bruger om internettet og it-udviklingen, mener Lea Schick.

– Den måde, vi taler om det på, er afgørende for, hvordan vi opfatter det. Vi siger at: »vores data er i skyen«, og taler om »cloud computing «. Metaforer, der sender tankerne hen på noget godt og rent – blå himmel og bløde, hvide skyer. Vi ser ikke rygende skorstene for os. Men i realiteten består »dataskyen« af massevis af tykke kabler, der kravler hen over havbunden, eller er gravet ned i jorden og kæmpemæssige datacentre med servere, der bruger enorme mængder strøm og udleder så meget varme, at der skal bruges endnu mere energi på at nedkøle dem. Så hvide skyer har intet med datainfrastruktur at gøre. Det er hardcore industri og udledning af massive mænger af CO2.

Men metaforer gør det ikke alene. Der er store kommercielle interesser i, at vi vedbliver med at associere vores dataforbrug med noget godt, og at data er en usynlig infrastruktur.

– Men problemet er, at når vi ikke er bevidste om det, stiller vi som forbrugere ikke krav til producenterne og politikerne om bæredygtige data. Vi burde kræve, at politikerne stiller krav til tech-giganterne om eksempelvis at bruge vedvarende energi i datacentrene. Fordi ansvaret ikke skal være hos os som forbrugere. Det er det alt for stort til.

Lea Schick er på ingen måde ude på at begrænse vores dataforbrug eller digitaliseringen.

– Det er en samfundsudvikling, der giver stor frihed og glæde, og det er en gave, at vi kan dele information og viden globalt. Men vi kan og skal gøre det smartere globalt og nationalt.

Det starter med et politisk ansvar. For eksempel mener hun, at vi kan vi spørge os selv, om vi skal have 5G netværk i Danmark?

Det er en gave, at vi kan dele information og viden globalt. Men vi kan og skal gøre det smartere globalt og nationalt. Og det starter med et politisk ansvar

– Vi får måske lidt bedre kvalitet, når vi ser HBO og Netflix, men der vil også ske en eksponentiel vækst af data, fordi de kører hurtigere gennem kablerne, og det kræver et større energiforbrug. 5G-netværk skal også bruges til Internet of Things, der igen vil betyde langt mere datatransport, fordi ting omkring os skal sende data til hinanden. Og det er på mange måder smart – også for miljøet – at en el- eller vandmåler selv sender data, fordi man for eksempel i tide kan opdage læk, eller sensorer i vejen kan sende data om temperaturer, så man undgår oversaltning, der også skader miljøet. Vi skal bare tage diskussionen om de valg, vi træffer, for de har konsekvenser.

Nordisk tech-paradis

Heldigvis er det god branding at være klimabevidst – også som tech-virksomhed – og der er ovenikøbet ofte en økonomisk gevinst i at bruge vedvarende energi. Derfor er Danmark sammen med de andre nordiske lande ideelle tech-værter med kombinationen af kulde (så der skal bruges mindst mulig energi på at køle serverne ned) og grøn (stabil) energi.

Facebook, Apple og Google vil ifølge en artikel fra dr.dk den 20. november 2018 opføre seks datacentre i henholdsvis Viborg, Odense, Fredericia og Aabenraa, der sammenlagt vil lægge beslag på mindst 15 procent af Danmarks samlede elforbrug.

På den positive side arbejder flere store tech-virksomheder, ifølge Greenpeaces rapport Clicking Clean fra 2017, for adgang til mere vedvarende energi.

Og ifølge Lea Schick forskes der i at lave datapakker mindre, så de kræver mindre energi at dele og gemme, men teknologiforbedringerne opvejer langt fra vores stigende forbrug af data, siger hun.

Greenpeace har beregnet, hvor stor en del af tech-virksomhedernes energi, der er bæredygtig. Her fører Apple med 83 procent, Facebook og Google lander på henholdsvis 67 procent og 56 procent. HBO får 22 procent af deres energi fra vedvarende energikilder og Netflix er nede på 17 procent, mens Twitter kun får 10 procent.

Og her er et sted, hvor det virkelig kunne batte, at forbrugerne krævede mere »bæredygtige serier«. For streamingtjenester som Netflix og HBO stod for 63 procent af den globale internettrafik i 2017, og deres mål er at nå 80 procent i 2020. Alene Netflix tæller mere end en tredjedel af al internettrafik i Nordamerika. Greenpeace forsøger at lægge pres på Netflix til at gå i en mere bæredygtig retning med en underskriftsindsamling.

Bæredygtig økoapp

Lea Schick har som den første undervist i faget »bæredygtig fremtid« på IT-Universitetet. Hun mener, at det burde være obligatorisk for fremtidens it-udviklere at lære om miljøeffekterne af den teknologi, de er med til at udvikle. Det er bare ikke et område, der forskes i, siger hun.

– Det bør for eksempel være et krav at tænke bæredygtighed ind i alle digitale designs. Det kan være apps, der er designet til at opdatere om natten, hvor det belaster datacentrene mindst. Apps, der ikke laver back-up af alt eller som Google, der tilbyder en baggrund med mindre lys og så videre.

Men det skal kunne betale sig for virksomhederne at være klimaetiske, understreger Lea Schick. Facebook fravalgte for eksempel at sende deres overskudsvarme til et fjernvarmeanlæg, fordi det ikke var rentabelt på grund af skatter og afgifter i Danmark. Lea Schick så gerne et dataetisk råd, der kom med anbefalinger til politikerne om, hvordan udfordringerne med data og klima kan løses.


Læs mere

Artikler:
Datacentre er fremtidens klimaskurk. Jyllands Posten 13. november 2018.
Do I emit CO2 when I surf the internet? www.energuide.be 14. januar 2019.
Små sensorer sluger batterier og et fantastisk fossil-fund. www.ing.dk 5. april 2019.
Global warming: Data centres to consume three times as much energy in next decade, experts warn. www.independent.co.uk 23. januar 2016.
Sætter sig på 15 procent af Danmarks el-forbrug: Apple, Facebook og Google bygger seks datacentre. www.dr.dk 20. november 2018.

Rapport:
Clicking Clean, who is winning the race to build a green internet? Greenpeace rapport 2017.


Artiklen er syndikeret fra Fagmagasinet Perspektiv nr. 5.


Illustration: Collage af POV International, Pixabay. 

Sabrine Mønsted er redaktionschef på Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv, der har fokus på kultur, biblioteker, digitale tendenser og arbejdsliv.

Sabrine Mønsted er uddannet journalist og cand.scient. soc. fra Roskilde Universitet, og har været ansat på Kvindernes Fagblad, Fagbladet 3F og skrevet freelance for div. magasiner og forlag.

Seneste artikler om Digitalt