MEXICO // POLITIK – Søndag var der valg i Mexico, og resultatet blev som ventet, at Claudia Sheinbaum er landets næste præsident. Hun og Morena-partiet fik en overvældende valgsejr på ryggen af en god økonomi og omfattende sociale programmer under den nuværende præsident López Obrador. Men Sheinbaum står også over for store udfordringer. Mexico er fortsat ramt af en udbredt og meget voldelig narkotikahandel, og store migrantstrømme har retning mod USA.
BRASÍLIA – Fra 1. oktober får Mexico for første gang nogensinde en kvindelig præsident i form af Claudia Sheinbaum fra partiet Movimento Regeneración Nacional (Morena) – Den nationale Genfødselsbevægelse. Det blev klart efter søndagens valg i verdens folkerigeste spansktalende land.
Valgsejren var meget overbevisende, og resultatet var dermed som ventet, for meningsmålingerne havde forudset en komfortabel sejr til Sheinbaum. Tirsdag eftermiddag havde valgkommissionen optalt 95 pct. af stemmerne, og på det tidspunkt stod hun til næsten 60 pct. af stemmerne. Hendes primære modstander, Xóchitl Gálvez, der repræsenterede partierne PAN, PRI og PRD, stod kun til 28 pct. af stemmerne.
Politisk kontinuitet
Selvom der nu sker en udskiftning på præsidentposten, er valgresultatet udtryk for politisk kontinuitet. Sheinbaum kommer fra det samme parti som den hidtidige præsident, Andrés Manuel López Obrador, men det mexicanske valgsystem tillader kun præsidenten at sidde i én valgperiode. Valget betød derfor også et, i det mindste formelt, farvel til en af Mexicos mest fremtrædende, men også kontroversielle politiske skikkelser i de seneste årtier.
På trods af det gode valgresultat er det ikke en uproblematisk situation, som Sheinbaum overtager fra López Obrador. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International, har han gennemført en lang række sociale reformer i sin præsidentperiode. De omfatter introduktionen af en ny alderspension, en sundhedsreform, uddannelsesstipendier til den fattigere del af befolkningen og en forhøjelse af mindstelønnen. Disse tiltag har givetvis været medvirkende til, at en meningsmåling i slutningen af 2023 viste, at 70 pct. af mexicanerne bakkede op om præsidenten.
Den mexicanske økonomi har det også relativt godt efter covid-19-pandemien. Den mexicanske peso faldt kraftigt under pandemien, men er igen steget i værdi i de seneste tre år i forhold til den amerikanske dollar. Det har øget mexicanernes købekraft i forhold til importerede varer. Udenlandske investeringer strømmer ind i landet, og Mexico er USA’s største handelspartner.
Mexico fungerer fortsat som transitland for kokainhandlen mellem især Colombia og USA, og i de senere år er produktionen af opioidet fentanyl vokset voldsomt i Mexico
Landet har vel at mærke et betydeligt overskud på handelsbalancen med USA, som i 2022 var på 130 milliarder amerikanske dollars. Det skyldes en omfattende eksport til nabolandet af varer produceret af firmaer, der har lagt deres produktion tæt på det store amerikanske marked, og som nyder godt af, at lønnen er betydeligt lavere end i USA.
På den anden side har en del mexicanere været stærkt skeptiske over for López Obrador og betegnet ham som venstrepopulistisk. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International forhindrede det dog ikke, at López Obrador i sin tid havde et udmærket forhold til USA’s tidligere præsident, Donald Trump.
Det skete på trods af Trumps stærkt indvandringskritiske politik, som i høj grad var og er fokuseret på forholdene ved og indvandringen over den mexicansk-amerikanske grænse. López Obrador er også blevet kritiseret for sin håndtering af covid-19-pandemien, hvor Mexico blev hårdt ramt, og hvor han længe underspillede pandemiens alvor.
Det er heller ikke lykkedes for López Obrador at komme den omfattende narkotikakriminalitet og den relaterede vold til livs. Mexico fungerer fortsat som transitland for kokainhandlen mellem især Colombia og USA, og i de senere år er produktionen af opioidet fentanyl vokset voldsomt i Mexico. Det er igen USA, som er det store marked.
Sheinbaums prioriteter
I et interview med Bloomberg fra april 2024 lagde Sheinbaum vægt på, at hendes prioriteter for de kommende seks år vil være at opretholde det gode forhold til USA. Forholdet skal, sagde hun, være baseret på den tætte økonomisk integration mellem landene, og det uanset om Biden eller Trump vinder præsidentvalget til november.
Et andet område, Sheinbaum sagde, at hun vil prioritere, er, hvad hun kalder energitransitionen i retning af øget brug af vedvarende energi. Endelig lagde hun vægt på det tilbagevendende problem om latinamerikanske flygtninge og indvandrere, som i stor stil forsøger at nå frem til USA. En del kommer fra Mexico, mens andre er i transit fra andre lande i Syd- og Mellemamerika.
Hun understregede her, at den langsigtede løsning er at samarbejde om at skabe økonomisk udvikling i de lande, som folk i øjeblikket emigrerer fra. På kort sigt gælder det om at sikre humane forhold for dem, som migrerer, og så må man ikke glemme, understregede hun, at USA har brug arbejdskraft.
Mexico domineres nu af Morena
Det var imidlertid ikke kun præsidentposten, som der var valg til i søndags. Det samme gjaldt for de 500 medlemmer af Deputerkammeret, de 128 medlemmer af Senatet, guvernørerne i otte delstater samt landets Føderale Distrikt med hovedstaden Ciudad de Mexico, samt ikke mindre end cirka 20.000 andre lokale politiske poster.
Morena og dets allierede regerer nu i 23 af de 31 delstater samt i det Føderale Distrikt
Resultaterne viser, at Morena, som blev stiftet i 2014 af López Obrador, har etableret sig som Mexicos hegemoniske politiske parti. Foreløbige optællinger viser, at regeringskoalitionen, som består af Morena og to mindre partier, står til at få mere end to tredjedele af mandaterne i Deputerkammeret og muligvis også opnår dette i Senatet.
Det vil i sig selv gøre det nemt for regeringen at få sin lovgivning gennem parlamentet, men hvis koalitionen ender med at vinde mindst to tredjedele af pladserne i begge parlamentskamre, giver det også regeringen mulighed for at kunne ændre forfatningen. López Obrador har forsøgt at få gennemført flere grundlovsændringer, men det har hidtil strandet på grund af utilstrækkelig opbakning i parlamentet. Den hurdle er måske nu overvundet.
Morenas hegemoni viser sig også ved, at partiets kandidat Clara Brugada vandt guvernørposten i det Føderale Distrikt, og i seks af de otte delstater, hvor der var valg. Det betyder, at Morena og dets allierede nu regerer i 23 af de 31 delstater samt i det Føderale Distrikt.
Selvransagelse i oppositionen
Oppositionens dårlige resultater fører nu givetvis til en større selvransagelse blandt de tre partier PRD, PAN og PRI, som stod bag Xóchitl Gálvez. De tre partier ligger politisk noget fra hinanden, og det, som samlede dem i valgkampen, har i højere grad været modstanden mod Morena, Sheinbaum og López Obrador end et fælles politisk projekt.
Oppositionens problem er, at en opgørelse fra den spanske avis El País viser, at næsten lige meget hvordan man lægger snittet i befolkningen, så var Sheinbaum den kandidat, som fik størst tilslutning fra vælgerne
Xóchitl Gálvez anerkendte hurtigt sit valgnederlag i en tale til sine tilhængere. Det var ikke tilfældet for Jesús Zembrano, der er formand for venstrefløjspartiet PRD, som fik et usædvanligt dårligt valg. Han langede på X – tidligere Twitter – kraftigt ud efter valgprocessen og påstod, at der var tale om et ”statsvalg”, hvor regeringen havde brugt sociale programmer til at købe stemmer til Sheinbaum. Jesús Zembrano anså derfor valget for at være illegitimt og annoncerede, at han ville klage over resultatet. Det har dog næppe nogen gang på jorden.
De tre partier har nu seks lange år til at finde ud af, hvilken strategi de skal vælge frem mod næste præsidentvalg. Et vigtigt spørgsmål er, hvilke vælgergrupper oppositionen skal forsøge at tale til. Oppositionens problem er, at en opgørelse fra den spanske avis El País viser, at næsten lige meget hvordan man lægger snittet i befolkningen, så var Sheinbaum den kandidat, som fik størst tilslutning fra vælgerne.
Det var både tilfældet blandt mænd og kvinder, blandt unge, midaldrende og ældre vælgere, i 30 af de 31 delstater og i det Føderale Distrikt, blandt dem med små, mellemstore og store indtægter og blandt stort set alle jobkategorier. De eneste områder, hvor Xóchitl Gálvez fik flest eller lige så mange stemmer som Sheinbaum, var blandt arbejdsgivere, arbejdsløse og folk med en videregående uddannelse.
Et andet spørgsmål, oppositionen skal stille sig selv, er, om de i 2030 skal slå sig sammen om én kandidat, som de gjorde i år, eller om de skal gøre som i 2018, hvor PRI og PAN stillede med hver deres kandidat. Det er en svær beslutning, for Sheinbaum fik relativt flere stemmer i 2024 end López Obrador gjorde i 2018, så strategien med at stille med én samlet kandidat i 2024 gav altså bagslag. At stille med to kandidater kan imidlertid føre til stemmespild. Der bliver meget at diskutere internt i oppositionen frem til 2030.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og