VALG I COLOMBIA // ANALYSE – De kommende måneder bliver afgørende for Colombias fremtid. Tre kandidater trækker fra feltet i valgkampen op til præsidentvalget i Colombia den 31. maj. De tre præsidentkandidater har vidt forskellige idéer om, hvordan Colombia skal se ud i fremtiden, skriver Mogens Pedersen.
De kommende to måneder bliver afgørende for Colombias fremtid. Første valgrunde i præsidentvalget finder sted den 31. maj, og der er ikke mindre end 12 kandidater. Da ingen af kandidaterne efter al sandsynlighed vil opnå halvdelen af stemmerne, bliver der som følge af valgloven en anden valgrunde mellem de to kandidater, der får flest stemmer i første runde. Det bliver den 21. juni.
Tre kandidater ligger foran de øvrige i meningsmålingerne, og de står ganske skarpt over for hinanden med vidt forskellige idéer om Colombias fremtid.
Det er første gang i Colombias historie, at landet har haft en regering, som for alvor har forsøgt at gennemføre reformer for at forbedre forholdene for den brede befolkning
På den ene side står Iván Cepeda, der mener, at Colombia skal fortsætte den reformpolitiske linje, som har præget landet de seneste fire år under præsident Gustavo Petro, dog med visse modifikationer og i en mere konsensussøgende facon.
Gustavo Petro er landets første centrum-venstre præsident, og ifølge loven kan han ikke genopstille til præsidentvalget.
På den anden side står to kandidater: Paloma Valencia og Abelardo de la Espriella. Begge vil vende tilbage til den politiske linje, som har været fremherskende i årtier, men Espriella ligger meget længere til højre end Valencia.
Det er første gang i Colombias historie, at landet har haft en regering, som for alvor har forsøgt at gennemføre reformer for at forbedre forholdene for den brede befolkning. Valget er derfor vigtigt, for vil den blive fulgt af endnu en regering med samme mål?
Reformivrig præsident
I de seneste fire år har præsident Gustavo Petro søgt at komme igennem med en række reformer på det sociale område, blandt andet med sigte på at give alle bedre adgang til sundhed.
Ligeledes er der vedtaget en pensionsreform, så en større del af befolkningen kan få pension. Også hvad angår uddannelse er der sket ændringer, så den fattige del af befolkningen nu har fået bedre adgang til uddannelse.
Generelt er fattigdommen faldet i de sidste fire år. Petros mål har været at reducere de store uligheder, der præger landet, og som i vid udstrækning ligger til grund for de mange voldelige konflikter, der har martret landet i årtier.
Mange af disse reformer har haft det vanskeligt ved at blive godkendt i deres helhed i Kongressen, hvor Petros og Cepedas partikoalition, Pacto Histórico, ikke har haft flertal.
Ved det nylige parlamentsvalg den 8. marts blev Pacto Histórico styrket, men har fortsat ikke flertal.
Nu vil Petro – lidt i sidste øjeblik – forsøge at fastholde reformerne ved at nedsætte en grundlovgivende forsamling, der skal sikre disse reformer. Et træk fra Petros side, der synes ganske vanskeligt, fordi man risikerer at åbne op for mange spørgsmål, som ellers synes fastlagt i landets grundlov fra 1991, der er bredt anerkendt.
Freden lader vente på sig
Det andet store tema har været spørgsmålet om fred.
Udbredt vold har præget Colombia i årtier – ja, det er det mest voldelige land i hele regionen (med stærk konkurrence fra Mexico). Det skyldes i hovedsagen de mange guerillagrupper, der har eksisteret i landet i over 60 år. Grupper som ønskede vidtrækkende sociale og økonomiske reformer, ikke mindst en jordreform.
En sådan jordreform er det vigtigste punkt i fredsaftalen fra 2016 med FARC, den ældste af guerillagrupperne. Der har været visse fremskridt i jordreformen, især med den nylige uddeling af jord til fattige eller jordløse bønder. Fredsaftalen med FARC er et vigtigt politisk stridspunkt, og både Paloma Valencia og Abelardo de la Espriella er modstandere af den.
Men den fortsatte og udbredte vold skyldes også den enorme kokainproduktion og -eksport. Knap to tredjedele af verdens kokain produceres i Colombia, og produktionen har været stigende i de senere år.
Præsident Gustavo Petro fremlagde allerede fra begyndelsen af sin præsidentperiode planen om såkaldt total fred, som i hovedtræk gik ud på, at regeringen skulle søge at forhandle med de mange kokainkarteller og guerillagrupper om fredsaftaler.
Det har ikke været en succes, da det ikke er lykkedes at indgå aftaler med nogen af grupperne. I stedet har man været vidne til, at guerillagrupper har mistet meget af deres politiske tilgang og i stedet i stigende grad har engageret sig i den yderst givende kokainproduktion og -udsmugling. Det samme har været gældende for en række dissidentgrupper fra FARC.
I det sidste års tid har præsident Petro ændret en del på sin tilgang til bekæmpelse af volden og har i højere grad brugt magt i form af at sætte militæret ind over for de voldelige narkogrupper. Det er en tilgang, der nærmer sig USA’s vinkel på bekæmpelse af narkokartellerne i Latinamerika.
Det er klart, at Iván Cepedas muligheder for at vinde det kommende præsidentvalg i vid udstrækning afhænger af præsident Gustavo Petros’ popularitet, da Cepeda betragtes som Petros naturlige efterfølger.
Her er det værd at fremhæve, at Petro i det seneste års tid har styrket sin popularitet i befolkningen, så en nylig opinionsundersøgelse taler om næsten 50 procents støtte fra befolkningen. Det hænger nok blandt andet sammen med et nyligt tiltag, som har hævet mindstelønnen betydeligt.
Det skal også bemærkes, at Gustavo Petro har været meget proaktiv på miljøområdet. Blandt andet gik hans regering sammen med den hollandske regering om for nylig at organisere et alternativt internationalt møde i Santa Marta i det nordlige Colombia, hvor man fokuserede på, hvordan man kan udfase fossile brændstoffer.
Hvad vil de forskellige kandidater?
Paloma Valencia repræsenterer partiet Centro Democrático, som under ledelse af ekspræsident Álvaro Uribe styrede landet i otte år fra 2002 til 2010.
Hun ønsker ikke specifikt at fremme sociale reformer og er imod enhver forhandling med narkokartellerne og guerillagrupperne. Hendes holdning er, at disse grupper skal bekæmpes militært, som det har været tilfældet gennem årtier – uden resultater, skal det bemærkes.
Den anden kandidat er Abelardo de la Espriella, som ligger på den yderste højrefløj. Han vil styrke militærets og politiets rolle i bekæmpelsen af vold og rulle nogle af de sociale reformer tilbage.
Selv om Iván Cepeda står stærkt i første valgrunde og ligger langt foran de andre kandidater, er det på ingen måde givet, at han vil vinde en anden valgrunde. Vil alle dem, der i første runde stemmer på Valencia og Espriella, bakke op om den af de to kandidater, der har fået flest stemmer? Eller vil nogle af dem afstå fra at stemme og dermed forbedre mulighederne for Cepeda?
Hvis Espriella går videre til anden runde, er det muligt, at nogle af de vælgere, der i første valgrunde støttede Valencia, vil afstå fra at stemme, fordi Espriellas stærkt højreorienterede linje kan være for meget for dem.
Hertil kommer spørgsmålet om vælgerne, der stemmer på midterpartierne, der i opinionsundersøgelserne ligger på nogle få procent, eventuelt vil støtte Cepeda i en anden valgrunde.
Vil valget bryde med højrebølgen?
I det seneste års tid har man været vidne til en højredrejning i Latinamerika. Det har vi blandt andet set i Chile, Bolivia og Honduras. Ofte med direkte støtte fra den amerikanske præsident Donald Trump til de højreorienterede kandidater.
Det drejer sig ofte om ganske radikale højreorienterede nye præsidenter, som det er tilfældet med den nye præsident i Chile, José Antonio Kast, der eksempelvis hylder den tidligere diktator Augusto Pinochet.
Colombia er sammen med Brasilien og Mexico – som også er de tre største lande i regionen – de eneste lande i Latinamerika med centrum-venstre reformorienterede regeringer, der har forsøgt at løse de dybtstikkende problemer med uligheder på det sociale og økonomiske felt.
Så det store spørgsmål er, om valget i Colombia vil gå mod tendensen til højredrejning i Latinamerika
De tre lande kan måske i nogen udstrækning tilsammen imødegå Donald Trumps dagsorden i Latinamerika. Det er en dagsorden, som har stor vægt på brugen af magt og militær i bekæmpelsen af narkokartellerne og udelukkelsen af især Kina fra den regionale scene. I begyndelsen af oktober er der præsidentvalg i Brasilien, hvor præsident Lula da Silva vil stå over for Bolsonaro Jr., søn af den tidligere præsident med samme navn.
Så det store spørgsmål er, om valget i Colombia vil gå imod tendensen til højredrejning i Latinamerika, eller om de colombianske vælgere vil følge med den.
Denne artikel er oprindeligt udgivet af Globalnyt og bringes her efter aftale med Globalnyt og skribenten.Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om verden i udvikling og Danmarks internationale engagement.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og