VALG// POLITISK ANALYSE – Brasilien står over for en gyser ved efterårets præsidentvalg. Den siddende præsident Lulas største udfordrer bliver formodentlig Flávio Bolsonaro, der er søn af den tidligere præsident Jair Bolsonaro. Meningsmålingerne spår dødt løb, og spørgsmålet om amnesti eller ej til den kupdømte tidligere præsident Jair Bolsonaro ser ud til at blive et nøglespørgsmål.
BRASÍLIA – For fire år siden besejrede den nuværende præsident Lula den daværende præsident Jair Bolsonaro i et uhyre tæt præsidentvalg. Kun 1,8 procentpoint skilte de to kandidater. Nu er der udsigt til en lige så tæt valggyser, når der er præsidentvalg igen til oktober. De to hovedkandidater vil formodentlig igen hedde Lula og Bolsonaro, men der er alligevel en forskel, for Jair Bolsonaro blev i 2025 idømt mere end 27 års fængsel for kupforsøg.
I år er det Jairs søn, senator Flávio Bolsonaro, der ser ud til at blive Lulas største udfordrer. Lige nu viser meningsmålingerne stort set dødt løb mellem de to.
I en del af det brasilianske vælgerkorps er der en udpræget Lula-træthed og et ønske om fornyelse
Lula fylder 81 år til oktober, men trods sin fremskredne alder meldte han tidligt ud, at han agtede at stille op igen. Hvis han vinder, vil det være fjerde gang siden 2002, at han har vundet et præsidentvalg. Det vil i givet fald afspejle, at han på den ene side fortsat har en stor folkelig opbakning. På den anden side viser det imidlertid også, at hans parti Arbejderpartiet (PT) indtil nu ikke har været i stand til at køre en kronprins i stilling.
Risikable strategier
Det er dog en risikabel strategi at stille med så gammel en kandidat. Selvom han på de sociale medier jævnligt forsøger at fremhæve sin gode fysiske form, så kan han potentielt få et ”Joe Biden-sammenbrud” i den kommende valgkamp eller efter valget, da han vil være fyldt 85 år, inden næste præsidentperiode udløber. Samtidig er der i en del af det brasilianske vælgerkorps også en udpræget Lula-træthed og et ønske om fornyelse.
Selvom Jair Bolsonaro er fængslet, men dog i øjeblikket afsoner i husarrest på grund af dårligt helbred, så har han fortsat en betydelig indflydelse på det politiske miljø. Hans støtte – eller mangel på samme – til kandidater kan være afgørende for, hvor hans store følgerskare sætter deres kryds til oktober. Til præsidentvalget har han anbefalet sin søn Flávio som kandidat, og det betyder, at andre potentielle kandidater på højrefløjen vil få svært ved at blive valgt.
At opstille Flávio Bolsonaro er imidlertid også en risikabel strategi. Flávios tætte forhold til sin far er nemlig ikke kun en fordel, selvom både Lula og familien Bolsonaro trækker på solide vælgermæssige baser. Begge lejre står også over for en næsten lige så stor gruppe af vælgere, som siger, at de aldrig vil stemme på dem.
Hvis de to lejre var relativt små, kunne det give en kandidat fra den politiske midte en mulighed for at slå igennem ved at opsamle dem, som aldrig ville stemme på hverken Lula eller Bolsonaro. Antallet af ”ledige” vælgere på midten ser imidlertid ud til at være ret lille i det nuværende politiske landskab. Det virker derfor til, at flere politikere, som har ambitioner om at blive præsident på et tidspunkt, ser tiden an og venter med at stille op til i 2030. Her vil feltet sandsynligvis være langt mere åbent.
Valg om amnesti
Kredsen omkring Jair Bolsonaro har kørt en ivrig kampagne for at få gennemført en amnesti for de personer, som med Bolsonaro i spidsen blev dømt for kupforsøget i 2022-2023. I første omgang har Højesteret ladet forstå, at en eventuel amnestilov vil blive underkendt som grundlovsstridig, og det er derfor op til landets præsident, om der skal gives amnesti eller ej.
Emnet kan komme til at spille en afgørende rolle i valget, og det er et spørgsmål, som i den grad deler vælgerne. På gaden møder man igen og igen slagordene ”Anistia ja” – Amnesti nu – og ”Sem anistia” – Ingen amnesti – fra de to lejre. Der er således ingen tvivl om, at Flávio Bolsonaro vil benåde sin far og de øvrige kupmagere, hvis han vinder valget til efteråret.
Kredsen omkring Jair Bolsonaro har kørt en ivrig kampagne for at få gennemført en amnesti for de personer, som med Bolsonaro i spidsen blev dømt for kupforsøget i 2022-2023
Parlamentet, som er domineret af højrefløjen, har i mellemtiden fået vedtaget en lov, der formelt set ikke er målrettet kupmagerne. I praksis er det dog tilfældet. Den brasilianske højrefløj, som ellers generelt går ind for hårde straffe for kriminelle, fik vedtaget en lov, hvor lige præcis personer, der er dømt for kupforsøg, nu slipper med en billigere straf end tidligere.
Lula havde i første omgang nedlagt veto mod loven, men det lykkedes efterfølgende højrefløjen at skaffe et tilstrækkeligt stort flertal i parlamentet til at annullere Lulas veto.
USA på sidelinjen
I Bolsonaro-familien er det ikke kun Jair og Flávio, som er aktive i den valgkamp, der i realiteten allerede er i fuld gang. Flávios bror Eduardo flyttede til USA i marts 2025 og har slået sig ned i Washington. Her virker han som lobbyist først og fremmest for sin far, men også for de andre dømte kupmagere. I 2025 pressede han således på for at få Trump-regeringen til at indføre handelssanktioner mod Brasilien. Formålet var at påvirke den brasilianske regering og højesteret til ikke at dømme Jair Bolsonaro.
Det blev kun en betinget succes. Trump-regeringen indførte ganske vist handelssanktioner med henvisning til det ulige handelsforhold mellem de to lande. Det skete på trods af, at USA har overskud på handelsbalancen med Brasilien. Det forhindrede imidlertid ikke den brasilianske højesteret i at dømme Jair Bolsonaro, og bagefter blev handelssanktionerne diskret aflyst igen.
Eduardo Bolsonaros forsøg på at påvirke retssagen mod sin far har nu ført til, at han er tiltalt for obstruktion af retsvæsenet i Brasilien
Handelsrestriktionerne var heller ikke populære i den magtfulde brasilianske landbrugssektor. Den er generelt mere positiv over for Bolsonaro end Lula, men amerikanske importrestriktioner ville potentielt være et alvorligt økonomisk anslag. Ironisk nok trådte Kina til og tilbød at aftage de varer, som ikke længere kunne sælges i USA.
Eduardo Bolsonaros forsøg på at påvirke retssagen mod sin far har nu ført til, at han er tiltalt for obstruktion af retsvæsenet i Brasilien. Han risikerer derfor at blive varetægtsfængslet, hvis han vender hjem til Brasilien. Det har ikke forhindret Eduardo Bolsonaro i at fortsætte sin lobbyvirksomhed i Washington frem mod valget i 2026. Og det ser til dels ud til at virke.
Støtte fra Trump er et tveægget sværd
Trump-regeringen forsøgte i marts 2026 at sende Trumps nære medarbejder Darren Beattie til Brasília for at mødes med Bolsonaro i fængslet. Den brasilianske regering afviste imidlertid visum-ansøgningen som modsvar på, at den brasilianske sundhedsminister Alexandre Padilha tidligere havde fået annulleret sit visum til USA. Efterfølgende besluttede den brasilianske højesteret, at Beattie i alle tilfælde ikke ville kunne besøge Jair Bolsonaro i fængslet.
Bolsonaro-familiens forsøg på at få støtte fra Trumps USA er imidlertid et tveægget sværd. At appellere til USA om at intervenere i et valg på den ene eller den anden måde kan stride mod den udbredte nationalisme blandt Bolsonaro-vælgerne. Det er derfor sandsynligt, at man fra USA’s side vil forsøge at støtte i det skjulte. Det kan for eksempel være som diskret støtte til kampagner på sociale medier, hvor mange brasilianske vælgere får deres nyheder fra.
På trods af dette problematiske forhold mellem Brasilien og USA ser det imidlertid ud til, at Lula og Trump kommer udmærket ud af det med hinanden på det personlige plan. Det så også længe ud til, at Lula skulle have besøgt Trump i Washington i marts, men det møde blev aflyst efter USA’s og Israels angreb på Iran. Lula fordømte angrebet på Iran og efterspurgte, at den internationale retsorden blev overholdt.
Det kan betyde, at den politiske debat om for eksempel Brasiliens økonomiske, sociale og miljømæssige problemer bliver skubbet i baggrunden, og her er der ellers fortsat meget at tage fat på
Ifølge de brasilianske medier ledte det ikke til en krise i forholdet mellem de to lande. Udskydelsen af mødet afspejler snarere, at det amerikanske fokus er i Mellemøsten i øjeblikket. Lula var således også hurtig til at fordømme angrebet på Trump under gallamiddagen i Washington for nylig. Her udsendte han en pressemeddelelse, hvor han skrev, at ”Politisk vold er en krænkelse mod de demokratiske værdier, som vi alle bør beskytte”. Her taler Lula af erfaring. Trumps allierede Bolsonaro og hans tilhængere forsøgte som bekendt et kup i Brasilien efter det seneste valg.
Det er alt i alt ikke usandsynligt, hvis valget til oktober ender med primært at handle om amnesti eller ej til Bolsonaro og hans medskyldige. Det er et vigtigt spørgsmål, men det er også ærgerligt for Brasilien, hvis det bliver dominerende. Det kan betyde, at den politiske debat om for eksempel Brasiliens økonomiske, sociale og miljømæssige problemer bliver skubbet i baggrunden, og her er der ellers fortsat meget at tage fat på.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og