POPULISMEN EFTER TRUMP #3 // LÓPES OBRADOR – Trump var ikke den eneste populistiske præsident i Nordamerika. Lige syd for grænsen kom Andrés Manuel López Obrador til magten i 2018 på et populistisk program. López Obrador ligger imidlertid godt til venstre i det politiske landskab, så der var også store forskelle mellem de to præsidenter. På trods af disse, gik samarbejdet mellem dem forbløffende godt. Forener populismen mere end de politiske forskelle skiller, og hvis det er tilfældet, hvad betyder det så, at Biden nu er kommet til magten i Washington?
SAO PAULO – Fra start var der lagt op til, at forholdet mellem Mexico og USA ville blive vanskeligt under Donald Trump. Det var ikke nogen overraskelse, men en integreret del af Trumps retorik fra starten af hans politiske karriere.
Da Trump i juli 2015 annoncerede, at han stillede op som præsidentkandidat, sagde han blandt andet: ’Når Mexico sender deres folk, så sender de ikke deres bedste; de sender ikke jer (peger ud på tilskuere). De sender folk, som har mange problemer, og de medbringer problemer med os (sic). De medbringer narkotika. De medbringer kriminalitet. De er voldtægtsforbrydere. Og nogle – formoder jeg – er gode folk.’
Så var tonen lagt.
’Build the wall’
Mexico og mexicanere havde altså tidligt en rolle som syndebukke i Trumps politiske kampagne. Det blev yderligere understreget af et af Trumps mest markante valgløfter fra valgkampen i 2016 – bygningen af en grænsemur mellem de to lande. Her gik Trump så langt som at sige, at han ville få Mexico til at betale for muren.
Fire år senere – med Trump ud af det Hvide Hus – viste det sig at være et valgløfte, som ikke blev holdt. Som analyseret af BBC, er det for det første USA, som har betalt for byggeriet, og for det andet er der ikke blevet bygget ret meget ny grænsemur. Der er således stadigvæk lang vej til, som Trump ellers lovede under valgkampen i 2016, at der ville være en mur hele vejen langs den 3.200 kilometer lange grænse mellem USA og Mexico. Men retorikken var tydelig.
Selvom muren ikke blev bygget, blev Trumps retorik fulgt tæt syd for grænsen. USA er Mexicos største handelspartner, og den mexicanske diaspora i USA består af godt 10 millioner, som er født i Mexico, plus næsten yderligere 30 millioner personer af mexicansk oprindelse. Uanset hvilken politik som bliver ført i USA, har det en stor indflydelse på forholdene i Mexico.
Ny mand og ny stil ved magten i Mexico i 2018
Trump blev valgt til præsident i 2016, og på det tidspunkt var Enrique Peña Nieto præsident i Mexico. Han var blevet valgt i 2012 og kom fra Partido Revolucionario Institutional (PRI) – Det Institutionelle Revolutionsparti – der har domineret mexicansk politik næsten uafbrudt siden 1917. Det mexicanske politiske system opererer imidlertid med 6-årige præsidentperioder uden mulighed for genvalg, så der kom en ny mand på posten den 1. december 2018. Det var Andrés Manuel López Obrador – ofte blot kendt ved sine forbogstaver AMLO – som vandt en overbevisende valgsejr.
For at lægge afstand fra sine forgængere og samtidig vise ‘at han er en mand af folket’, har han sat den præsidentielle flyver til salg og rejser selv med rutefly
López Obrador er en gammel kending i mexicansk politik, hvor han har været aktiv siden slutningen af 1970erne. Han lange karriere omfattede blandt andet posten som regeringsleder i Mexicos ’Distrito Federal’ fra 2000 til 2005, og da han stillede op i 2018, var det tredje forsøg på at blive landets præsident. López Obrador tilhørte oprindeligt PRI, men i 1989 skiftede han til det mere venstreorienterede Partido de la Revolución Democrática (PRD) – Det Demokratiske Revolutionsparti. Han forlod dog PRD igen i 2014 og startede sig eget parti Movimento Regeneración Nacional (MORENA) – Den nationale Genfødselsbevægelse. Ved valget i 2018 lykkedes det ikke alene López Obrador at blive valgt til præsident, men MORENA og dets allierede opnåede også absolut flertal i begge parlamentets kamre.
López Obrador er kendt for at have rejst i hele Mexico, og, som både Trump og Bolsonaro, at have en tæt kontakt til sine tilhængere. Det har han videreført på to måder, efter at han blev valgt. Næsten hver morgen afholder han en flere timer lang pressekonference, som efterfølgende bliver lagt ud på YouTube. Den anden er, at han fortsat jævnligt rejser rundt i landet, og for at lægge afstand fra sine forgængere og samtidig vise ‘at han er en mand af folket’, har han sat den præsidentielle flyver til salg og rejser selv med rutefly.
Bolsonaro vs. López Obrador
I den første artikel i serien om populismen efter Trump, så vi på præsident Bolsonaro i Brasilien, og der er både en række ligheder og forskelle mellem Bolsonaro og López Obrador. Den største forskel er politisk, hvor Bolsonaro står for en stærkt højreorienteret nationalistisk politik, mens López Obrador i hele sin karriere har holdt til på venstrefløjen i mexicansk politik.
Men der er også ligheder mellem de to politikere. Det er således et fælles træk, at de begge præsenterer sig som politiske outsidere på trods af, at de begge to har årtiers erfaring i politik. Samtidig er der også klare populistiske træk i deres måde at drive politik på, hvilket de naturligvis deler med Donald Trump. Det drejer sig i alle tre tilfælde om, at de hævder at gøre oprør mod ’eliten’, og at de dermed er på ’folkets side’ i en kamp mod en ydre eller indre fjende.
Indre og ydre fjender
I Trumps tilfælde omfatter fjenderne blandt andet latinamerikanske indvandrere, venstreorienterede, islamister, ’sumpen’ i Washington, Kina, og ’big tech’, mens det hos Bolsonaro blandt andet er korrupte politikere, venstreorienterede og Kina. I López Obradors tilfælde er der tale om et opgør med korruptionen i Mexicos økonomiske og politiske elite, de massive sociale uligheder i det mexicanske samfund, den udbredte vold og kriminalitet, og ikke mindst den neo-liberale samfundsmodel, som har været dominerende i mexicansk politik i de sidste 40 år.
Trump fik ganske vist ikke Mexico til at betale for den ikke-byggede grænsemur, men på andre områder har der været et samarbejde mellem de to lande
Mens det på den ene side var forudsigeligt, at Trump og Bolsonaro kunne finde et værdimæssigt og politisk fællesskab baseret på delvist overlappende fælles ’ydre fjender’, så var det mere uklart, hvordan forholdet ville være mellem López Obrador og Trump. Det skyldes ikke mindst, at USA ofte er det store dyr i åbenbaringen på den latinamerikanske venstrefløj, baseret på USA’s langstrakte politiske, økonomiske og til tider militære dominans i området.
Bedre relation end forventet
Det bemærkelsesværdige er, at Trump og López Obrador er kommet bedre ud af det med hinanden, end man måske kunne forvente. Trump fik ganske vist ikke Mexico til at betale for den ikke-byggede grænsemur, men på andre områder har der været et samarbejde mellem de to lande. Samtidig har López Obrador ikke brugt udfald mod USA under Trump til at sikre sig indenrigspolitiske gevinster. Tværtimod er det lykkedes de to lande at nå frem til en række aftaler.
Det gælder for eksempel handelsaftalen USMCA – der også omfatter Canada – som i Mexico er kendt som T-MEC. Den første version af aftalen var blevet indgået før López Obrador blev præsident, men den blev aldrig ratificeret. En opdateret version blev underskrevet i december 2019 og efterfølgende ratificeret i de respektive lande. Ifølge en rapport fra Den Internationale Valutafond – IMF – var forskellen mellem den af Trump meget udskældte NAFTA-aftale og den første version af den nye USMCA til at overse. Ikke desto mindre er aftalen et eksempel på, at López Obrador og Trump kunne nå til enighed indenfor et relativt højpolitiseret område.
Men det er ikke det eneste område, hvor López Obrador og Trump nåede frem til en aftale. I juni 2019 blev der således lavet en foreløbig aftale – eller snarere en aftale om at lave en aftale – om håndtering af mellemamerikanske immigranter. Logikken i aftalen var, at USA ville afstå fra at indføre importtold på mexicanske varer mod, at Mexico samarbejdede med USA om at gøre det vanskeligere for mellemamerikanske immigranter at nå frem til USA.
Det omfattede, at Mexico ville forstærke grænsekontrollen ved landets sydlige grænse for at forhindre immigranter med retning mod USA i at komme ind i Mexico. Samtidig blev det også aftalt, at asylansøgere, som nåede frem til USA, skulle opholde sig i Mexico, mens sagsbehandlingen foregik i USA.
Fælles covid19-problemer
Covid19-pandemien ramte naturligvis også Mexico i løbet af 2020, og her er der et andet interessant lighedspunkt mellem López Obrador, Bolsonaro og Trump. I alle tre tilfælde har de nedtonet alvoren af pandemien, og i alle tre tilfælde er deres håndtering af pandemien blevet udsat for en kraftig kritik.
Lamento informarles que estoy contagiado de COVID-19. Los síntomas son leves pero ya estoy en tratamiento médico. Como siempre, soy optimista. Saldremos adelante todos. Me representará la Dra. Olga Sánchez Cordero en las mañaneras para informar como lo hacemos todos los días.
— Andrés Manuel (@lopezobrador_) January 25, 2021
Et af López Obradors kendetegn er hans tætte og hyppige kontakt med hans tilhængere, på samme måde som det også er tilfældet med både Bolsonaro og Trump. Det betyder, at de tre ledere udsætter sig selv og deres tilhængere for smittefare, da der er mange mennesker samlet på et lille område, og få af dem bruger mundbind. Alle tre ledere har da også været smittet med covid19, hvilket López Obrador, som den sidste, annoncerede på sin Twitter-konto den 24. januar.
I López Obradors tilfælde sagde han således i marts 2020, at en nedlukning af økonomien ville være til skade for den fattige del af befolkningen
Mexicos indsats i forhold til test har da også været meget begrænset. Ifølge Worldometer har man i Mexico testet godt 36.000 personer pr. million indbyggere. Det placerer Mexico som nummer 156 ud af 203 lande, og dermed det lavest rangerende land i Latinamerika på denne liste. Til sammenligning har man i Brasilien testet cirka 134.000 personer pr. million indbyggere, hvilket rækker til en plads som nummer 113 over lande med flest test pr. million indbyggere. De forskellige teststrategier betyder også, at antallet af døde i forhold til antallet af smittede er meget højt i Mexico ifølge de officielle tal. I Mexico er det således 8,5 % af de smittede, som er døde, mens det tilsvarende tal for Brasilien er 2,4 %, for USA er det 1,7 %, og i Italien er det 3,5 %.
Et andet fællestræk ved de tre præsidenter er deres bekymring for, om økonomien lider under en eventuel nedlukning af samfundet og dermed også en modvillighed til at gennemføre den slags tiltag. I López Obradors tilfælde sagde han således i marts 2020, at en nedlukning af økonomien ville være til skade for den fattige del af befolkningen.
Samtidig har han også været imod at indføre støtteordninger til firmaer, som lider på grund af covid19-krisen. En artikel fra Financial Times viste således, at López Obrador har satset på en ret restriktiv finanspolitik på trods af covid19-pandemien. På den ene side er det med til at begrænse statsgælden, men på den anden side er det med til at øge risikoen for en økonomisk recession i forlængelse af pandemien.
Er Biden en fordel eller ulempe for López Obrador?
Alt i alt er López Obrador et interessant fænomen som politiker. På den ene side repræsenterer han en populisme, som har fællestræk med Trump og Bolsonaro. På den anden side har han et politisk projekt, som har klare forbindelser til traditionelt venstreorienterede politiske og sociale mål.
Den kombination førte til, at Trump og López Obrador kunnet mødes og enes om en række konkrete politiske tiltag. Det er en væsentlig forskel i sammenligning med, hvad der kendetegner forholdet mellem Trump og en mand som Nicolas Maduro i Venezuela. Og det skete vel at mærke på trods af, at Trump tidligt udnævnte Mexico til en af syndebukkene for USA’s problemer.
På den baggrund er det interessant at se, hvad Bidens indtog i Det Hvide Hus betyder for López Obrador. Man må forvente, at der fra amerikansk side både sker en kraftig nedtoning af den anti-mexicanske retorik og en opblødning af immigrationspolitikken, med mindre vægt på kontrol og større fokus på forebyggelse og afhjælpning. Alt andet lige vil det formodentlig gøre livet lettere for López Obrador. Men på den anden side er det også muligt, at Biden vil stille større krav indenfor områder som miljø og menneskerettigheder – og på den korte bane – håndteringen af covid19-pandemien.
Den fremtidige udvikling vil samtidig ske på baggrund af, at Trump viste sig at være et mindre problem for López Obrador, end man måske på forhånd havde kunnet forvente. Men det sker også på baggrund af, at López Obrador ikke har brugt Trump som skræmmebillede i de foregående år. Hvis Biden begynder at stille større krav til Mexico, kan det forhold måske ændre sig.
Serie: Populismen efter Trump
Et af Donald Trumps bidrag til den globale begrebsverden er populismen, en løst defineret størrelse, som har mange versioner. Rundt om i verden oplever vi i disse år politiske ledere og bevægelser, der defineres som populistiske, og flere af dem oplever et tomrum, efter at Joe Biden er rykket ind i Det Hvide Hus.
POV har kastet blikket på en række steder rundt på kloden for at tage temperaturen på populismen.
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER
Topfoto: Andrés Manuel López Obrador og Donald Trump i det Hvide Hus fremviser en fælles erklæring mellem USA og Mexico i august 2020. Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og