EVALUERING // KRONIK – Uddannelsesverdenen mister et vigtigt videnscenter, når Danmarks Evalueringsinstitut lukker. ”Vi kommer til at have mindre viden om, hvordan fx lærere og pædagoger arbejder med læreplaner, data eller praksisfaglighed,” skriver forsker i uddannelse, pædagogik og ledelse Finn Wiedemann. Alligevel er han ikke overbevist om, at den pædagogiske verden bliver et dårligere sted, når instituttet lukker.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Danmarks Evalueringsinstitut står til at blive nedlagt. Det er budskabet i den seneste finanslov. Enkelte af opgaverne overføres dog til VIVE (Det Nationale Forskning- og Analysecenter for Velfærd).
Det er naturligvis tragisk for de mange medarbejdere, som snart mister deres job. Det vidensmiljø og den organisatoriske kapacitet, de mange løbende evalueringer om forskellige reformer og pædagogiske tiltag har bidraget til at opbygge, vil forsvinde.
Farvel til et vidensmiljø
Jeg har ofte i min forskning støttet mig til undersøgelser og analyser af, hvilke erfaringer fx lærerne har gjort om forskellige tiltag i skolen. Empiriske undersøgelser, jeg ikke selv har haft mulighed for at gennemføre – de kræver tid og ressourcer, som kun få forskere råder over.
På den måde har EVA levet op til de forventninger og krav, man kan have til vidensamfundet. EVA har løbende produceret viden om forskellige lovgivningsmæssige initiativer og tiltag, sådan at vi som samfund har en relevant og aktuel viden om vores uddannelser. Det vil vi ikke længere have i samme omfang. Vi kommer til at have mindre viden om, hvordan fx lærere og pædagoger arbejder med læreplaner, data eller praksisfaglighed i skolen.
Evalueringens storhedstid
Danmarks Evalueringsinstitut har eksisteret siden 1999, hvor det afløste det gamle evalueringscenter, som blev grundlagt i 1992, og som primært beskæftigede sig med de videregående uddannelser. I stedet skulle EVA beskæftige sig med systematiske evalueringer på tværs af hele uddannelsessektoren. Hvis man søger i EVA’s arkiv, vil man se, at aktiviteten gennem årene er steget mærkbart. I år 2000 finder man fx fem publikationer, mens man i år 2024 finder over 60 publikationer.
I 2004 peger en rapport om den danske folkeskole, som blev gennemført af internationale forskere, på, at den danske folkeskole mangler evalueringskultur. Dette kom på mange måder til at være en slags år nul for troen på og tilliden til udbredelsen af evaluering og evalueringskultur inden for uddannelsesverdenen. Vi fik evalueringsportalen, hvor skolen kunne søge inspiration til at arbejde med diverse former for evalueringer. Vi fik folkeskolereformen i 2006 og i 2013, hvor der var masser af evalueringslignende tiltag; elevplaner, nationale test og kvalitetsrapporter.
Fra værktøj til verdenssyn
Evaluering blev, sammen med mere ledelse, resultatmål og konkurrence, et af de styringsværktøjer, som næsten altid blev foreslået, når rapporter og anbefalinger om folkeskolen udkom. Tendensen var international. Det var de samme anbefalinger, som transnationale organisationer som OECD og EU foreslog. Evaluering blev et af svarene på de spørgsmål, som uddannelsesverdenen stod overfor, og det var næsten ligegyldigt, hvad spørgsmålet var. Der var bred konsensus om, at evaluering var godt, og at mere evaluering var endnu bedre.
Historisk stammer den moderne ide om evaluering fra USA, hvor man begyndte at evaluere store økonomiske satsninger inden for fx uddannelses- og socialområdet tilbage i 60’erne. Op igennem 80’erne og 90’erne nåede idéen til Danmark. Jeg husker mine første ansættelser inden for seminarie- og universitetsområdet op igennem 90’erne, hvor der endnu ikke var krav om undervisningsevalueringer. Institutionsevalueringer fandtes slet ikke.
Varme og kolde hænder
Hvad er evaluering? Ja, det handler blandt andet om at dokumentere erfaringer og resultater af offentlig politik retrospektivt gennem brug af systematiske metoder med det formål at forbedre praksis. Og det er jo vigtigt. Hvad får vi for pengene, hvad er der kommet ud af diverse indsatser, og hvad har vi lært?
På den anden side skal der være en balance mellem undersøgelser af erfaringer og resultater og så selve det faktiske pædagogiske arbejde. Vi skelner ofte mellem de varme og de kolde hænder – mellem selve kerneydelsen, som undervisning og pædagogisk arbejde, og refleksionen over, hvad den betyder. Det sidste kan vi kalde sekundærydelser. Måske er vi nået til et tipping point. I nogle tilfælde er der ikke balance i tingene. De mange ressourcer, vi bruger på at evaluere, står ikke nødvendigvis mål med det udbytte, vi opnår.
Folkeskolereformen i 2013 er formodentlig en af de politiske reformer, som blev evalueret mest grundigt. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside kan man finde mere end 60 rapporter, der vedrører følgeforskning og evalueringer af folkeskolen. Rapporter, der blev udgivet i perioden 2014-2018. Derimod er der ikke sat en krone af til at evaluere den seneste skoleaftale fra 2024.
Er den pædagogiske verden blevet bedre, fordi vi evaluerer?
Evaluering er godt, og endnu mere evaluering er bedre, har været en indiskutabel sandhed inden for uddannelsesverdenen gennem efterhånden mange år. Den idé står ikke længere uimodsagt. En vis evalueringstræthed har indfundet sig i hele samfundet. Vi når dårligt at afslutte et køb, et restaurant- eller hotelbesøg, før vi får tilsendt et evalueringsskema. Forleden fik jeg vinterdæk på min bil. Da jeg trillede ind i garagen på min hjemmeadresse, havde værkstedet allerede sendt mig et spørgeskema, hvor de ville høre om min værkstedsoplevelse. Jeg havde ingen oplevelse – jeg afleverede bilen med sommerdæk og hentede den med vinterdæk. Et simpelt ritual, som at sætte kaffe over om morgenen.
I den forstand kan man fortolke nedlæggelse af Danmarks Evalueringsinstitut som et opgør med en naiv positivistisk samfundsvidenskabelig idé om, at vi bør evaluere ethvert tænkeligt skridt og initiativ. Også inden for den pædagogiske verden. Er uddannelsesverdenen blevet bedre, fordi den er blevet evalueret til hudløshed? Måske. Har indsatsen stået mål med udbyttet? Jeg er usikker på, om svaret er ja.
Vi har brug for feedbackmekanismer og for at vide, hvad vi har lært, og politikerne skal selvfølgelig, ligesom os borgere, vide, hvad de får for pengene
Vi kan aldrig få viden nok
I mine unge forskerdage samarbejdede jeg med DEL (Dansk Erhvervspædagogisk Lærerselskab). Her lærte jeg et godt råd. Ingen sagde det højt, men jeg aflurede rådet. Enhver rapport skulle slutte med en anbefaling om, at der var brug for mere erfaringsopsamling, evaluering og forskning. Og det er jo også rigtigt. Vi kan aldrig få viden nok. Men vi er også nødt til at stille os selv det spørgsmål, hvor meget viden vi skal have, før vi har viden nok. Og er det ikke sådan, at viden om erfaringer kan indsamles på enklere og mindre omkostningsfulde måder end gennem store, systematiske evalueringer?
Vi har alternativer
Vi har fx noget, der hedder erfaring, kollegialitet, faglighed og ledelse. Og vi har bestyrelser, udvalg og råd. Vi har kommuner og institutioner, som fører tilsyn med skoler og pædagogiske organisationer. Vi har ofte talrige klagemuligheder som brugere og borgere.
Fra den institutionelle teori ved vi, at idéer og konkrete metoder til at udvikle organisationer, institutioner og samfund kommer og går. Det, som er moderne i dag, er højst sandsynligt gammeldags i morgen. Måske kan vi fortolke nedlæggelsen af Danmarks Evalueringsinstitut som et opgør med idéen om, at evaluering er godt, og at mere evaluering altid er bedre. Verden bliver ikke nødvendigvis et bedre sted, fordi vi evaluerer på alt mellem himmel og jord.
Tak for indsatsen
Vi skal løbende reflektere over vores erfaringer og over fx nye politiske indsatser og initiativer for at udvikle kvaliteten af offentlig politik og service, men der er andre måder at gøre det på end gennem opretholdelsen af en vidensinstitution som Danmarks Evalueringsinstitut. Tak for arbejdet og for de mange interessante rapporter. Jeg er ikke overbevist om, at den pædagogiske verden bliver et meget dårligere sted, når Danmarks Evalueringsinstitut lukker og slukker i sommeren 2026.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og