UKRAINE OG EU #25 // TEMA – I sidste uge vandt en EU-venlig fløj det armenske parlamentsvalg. Armeniens boykot af topmødet i Putins Eurasiske Økonomiske Union er endnu et tegn på, at russisk indflydelse svækkes i regionen. EU bør gribe muligheden for at styrke samarbejdet med de demokratier, der vælger en europæisk vej, skriver medlem af Europa-Parlamentet, Villy Søvndal.
Lande som Ukraine, Moldova og Armenien har det til fælles, at de er opblomstrende demokratier og naboer til Putins autoritære Rusland. For mig at se er det fuldstændig centralt, at vi i Europa ikke vender ryggen til, men at vi aktivt bygger broer.
I en tid, hvor vores regelbaserede verdensorden er i opbrud, er det vigtigt, at EU i større grad agerer som en troværdig aktør på verdensscenen. Det kræver investeringer. Det kræver et stærkere værdifællesskab med demokratiske nationer. Og det kræver, at Europa agerer som stærk selvstændig aktør på verdensscenen.
Jeg har nu i snart to år siddet som en af Danmarks 15 repræsentanter i Europa-Parlamentet. Allerede dengang havde Danmark – og Europa – længe stået last og brast med Ukraine i den brave frihedskamp, landet kæmper hver eneste dag. Med massive tab til følge.
Det er en frihedskamp for ukrainerne, men for den autoritære modpart i Moskva er det en helt anden form for kamp. En kamp om at fastholde sit jerngreb og sin magt.
Magten til at intervenere i landet politisk. Magten til at fravriste den ukrainske befolkning friheden til selv at vælge sine alliancer. Magten til brutalt at sende tusindvis af unge ukrainere og russere i døden på slagmarken.
Og tabet af netop den magt har Putin nu selv navngivet ”Det ukrainske scenarie” under et møde i sin egen Eurasiske Økonomiske Union bestående af Rusland og en række autokratiske tidligere sovjetstater.
Armenien vælger Putin fra
”Det ukrainske scenarie” er i disse dage møntet på et bestemt land. Et samfund, der – ligesom Ukraine – har valgt Putins regime fra og derfor ønsker at vende sig mod Europa. Ledt an af premierminister Nikol Pasjinjan slår Armenien mere og mere ind på en europæisk kurs – og netop derfor holder jeg skarpt øje med parlamentsvalget i Armenien.
For ved sidste uges topmøde i den kasakhstanske hovedstad Astana led hans glansbillede af Vladimir Putins Eurasiske Økonomiske Union et knæk. Under hele topmødet stod den armenske stol omkring det enorme runde bord demonstrativt tom.
Det trækker op til en forstærket konflikt mellem den armenske hovedstad Jerevan og Moskva, især med henblik på de økonomiske sanktioner, som Putin allerede nu begynder at påføre Armenien. Det betyder, at vi i vores europæiske fællesskab ikke skal sidde på hænderne, men derimod række ud og vise vores støtte, når endnu et land forsøger at vriste sig fri af den iskolde autoritære russiske sfære.
Vi har set det i Ukraine igennem fire blodige år. Vladimir Putin straffer det ukrainske demokrati for selv at vælge sin egen vej. Nu ser vi endnu en regering i en tidligere sovjetstat gøre op med forbindelserne til Rusland.
Nu da vi har set en sejr til premierminister Pasjinjans parti – og med det udtalte ønske om, at hans nye regering vil fortsætte den europæisk-sindede reformkurs – skal vi i Europa gøre det klart, at vi står last og brast med verdens spirende demokratier. Uanset hvem deres nabo måtte være. Alt andet er for farligt.
Villy Søvndal er medlem af EU-Parlamentet for SF og De Grønne/EFA-gruppens talsperson på Ukraine.
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland, og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine, som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og