Mens Amazonas brænder møder Bolsonaro stigende indenrigspolitisk kritik

af i MILJØ & BÆREDYGTIGHED/Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika

NYHEDSANALYSE // BRASILIEN – De omfattende skovbrande i Amazonas har sat internationalt fokus på den stærkt højreorienterede brasilianske præsident, Jair Bolsonaro. Indenrigspolitisk møder han også kritik endda fra alliancen bag hans præsidentskab. Der spekuleres nu i, om han kan sidde valgperioden ud, skriver Thomas Christiansen.

SAO PAULO – Mens Amazonas brænder er fokus i stigende grad kommet over på den nyvalgte præsident Bolsonaro og hans politik. For nylig krævede Frankrig og Irland, at præsidenten greb ind overfor afskovningen, før de ville underskrive handelsaftalen mellem EU og Mercosur, som det har taget 20 år at få på plads.

Samtidig blev G7-landene på det netop afsluttede topmøde i den sydvestfranske by Biarritz enige om at yde støtte til bekæmpelse af skovbrandene, hvilket blev afvist af den brasilianske regering som et eksempel på en tankegang fra kolonitiden.

Selv har den højrepopulistiske præsident senest reageret ved at sige, at der fremover vil være nultolerance over for overskridelser af miljølovgivningen, hvilket står i stærk kontrast til hans tidligere udtalelser

Desuden har Norge og Tyskland stoppet deres støtte til Amazonas-fonden, der arbejder med beskyttelse af regnskoven. De to lande finansierer tilsammen 99 procent af det årlige budget på fem milliarder kroner, og støtten blev stoppet, fordi den brasilianske miljøminister, Ricardo Salles, ønskede at ændre fondens fokus.

Jair Bolsonaro er hermed ikke kun under pres på den udenrigspolitiske scene, men oplever også et stigende indenrigspolitisk pres. Det skyldes, at der er dukket en række belastende sager op i løbet af de kun otte måneder, der er gået, siden han tiltrådte som præsident.

Sagerne er af meget forskellig karakter, men samlet set stiller de Bolsonaro i et problematisk lys både hvad angår hans person, hans regering og hans politik. Resultatet er, at præsidenten nu ikke kun kritiseres af oppositionen, men at der også er opstået sprækker i den alliance, der bragte ham til magten.

Kritik vækker genlyd

Bolsonaros problemer på den internationale scene i forbindelse med afskovningen af Amazonas og skovbrandene har givet genlyd i Brasilien.

For eksempel udgav det anerkendte borgerlige tidsskriftet Veja et temanummer om Bolsonaros miljø- og klimapolitik for nylig. Her er konklusionen, at den førte politik medfører, at Brasilien får et dårligt internationalt omdømme, hvilket indebærer en økonomisk risiko for landet og uvilje mod at investere i landet.

En måling fra slutningen af august 2019 fra det brasilianske meningsmålingsinstitut MDA viser, at cirka 30 procent af den brasilianske befolkning støtter regeringen, 30 procent er lunkne, mens 40 procent er utilfredse eller meget utilfredse

Veja konkluderer, at med en økonomi i krise er den aktuelle politik ikke, den rette vej at gå. Kritikken af Bolsonaros miljø- og klimapolitik fik dermed en økonomisk dimension, der taler til en bredere del af den brasilianske befolkning end den måske ellers ville gøre.

Selv har den højrepopulistiske præsident senest reageret ved at sige, at der fremover vil være nultolerance over for overskridelser af miljølovgivningen, hvilket står i stærk kontrast til hans tidligere udtalelser.

Et andet område, der giver Bolsonaro store problemer, er paradoksalt nok relateret til en række korruptionsskandaler, der involverer Arbejderpartiet (PT). Bolsonaro blev blandt andet valgt som en protest mod PT’s korruptionsskandaler, der involverede ledende medlemmer inklusiv den tidligere præsident, Luiz Inácio da Silva – bedre kendt som Lula.

Selvom Bolsonaro har været valgt til parlamentet uafbrudt siden 1991, har han altid været en marginal figur, indtil han blev præsident. Da han aldrig har haft nogen nævneværdig indflydelse eller politisk toppost, kunne han i 2018 føre kampagne på at være fri for korruption i modsætning til PT.

Vaskehaller som “hvidvaskning”

De største korruptionsskandaler blev afsløret i forbindelse med sagskomplekset Lava Jato, som betyder ”bilvask” og henviser til, at de første sager omfattede, at vaskehaller blev brugt som dække for hvidvaskning af penge. Dommeren, Sergio Moro fra Curitiba, havde over årene dømt fremtrædende politikere og erhvervsfolk for korruption.

Her blev Lula det mest prominente offer ved en dom i 2018, som forhindrede ham i at stille op ved valget. Dette var medvirkende til, at Bolsonaro blev valgt, da Lula – trods dommen – stod meget stærkt i meningsmålingerne i foråret og sommeren 2018. Det vakte derfor en del opsigt, da Bolsonaro efter valgsejren udnævnte Sergio Moro til justitsminister, og oppositionen i PT argumenterede for, at dommen over Lula var politisk.

Koalitionens heterogene natur og Bolsonaros uortodokse lederstil, der minder om hans forbillede, Donald Trump, har ført til en række interne problemer i regeringen

Forud for valget havde Sergio Moros i flere år haft stjernestatus i den brasilianske offentlighed på grund af sin indsats mod korruptionen, men hans status er dalet kraftigt i de seneste måneder.

Det skyldes, at det brasilianske internetmedie The Intercept Brasil i juni begyndte at offentliggøre stærkt problematiske private chats mellem Moro og anklagemyndigheden i Lavo Jata-sagerne, inklusiv sagen mod Lula.

Ifølge disse chats har Moro for eksempel hjulpet anklagemyndigheden med at tilrettelægge sagsfremstillingen, så Moro kunne dømme Lula, hvilket strider mod lovgivningens krav om at dommeren skal være upartisk. De frigivne chats viser også, at Moro ikke tillod, at Lula gav et avisinterview fra fængslet, fordi det kunne skade Bolsonaros muligheder for at blive valgt som præsident.

Moro har hidtil nægtet at forholde sig til indholdet af de offentliggjorte chats. Hans forsvarslinje har hidtil været todelt.

For det første, siger Moro, at hvis The Intercept Brasil virkelig har haft adgang til disse chats, er det sket via et hack af hans eller andres telefon. For det andet, siger han, er der ikke nogen garanti for, at de offentliggjorte chats ikke er helt eller delvist forfalskede. Indtil nu er det lykkedes for Moro at holde sagen stangen, men nettet ser ud til at stramme til.

Nye afsløringer i horisonten

Det er blandt andet sket efter, at netmagasinet har delt kildematerialet med andre anerkendte medier for at få en større gennemslagskraft. Således har journalister fra den brasilianske avis Folha de São Paulo, fra den spanske avis El País og fra tidsskriftet Veja samarbejdet med The Intercept Brasil om nye afsløringer.

Alle fire medier har desuden sagt, at alt tyder på at kildematerialet er autentisk. Afsløringerne har blandt andet ført til at Veja offentligt undsagde Moro i et temanummer om sagen, hvilket er et markant skifte, da tidsskriftet i en årrække har støttet dommeren.

The Intercept Brasil har nægtet at offentliggøre, hvem der er deres kilde, men 24. juli blev fire personer anholdt i sagen. Walter Delgatti Neto – den formodede hovedmand – har indrømmet, at det er ham, der står bag, at han har fået adgang til kildematerialet ved et hack, og at han har sendt materialet til netmagasinet gratis og anonymt.

Blandt andet på grund af afsløringerne har Lulas advokater anket dommen til Højesteret. Her har de stillet krav om, at dommen annulleres, fordi Sergio Moro var partisk.

Uanset hvad Højesteret når frem til, vil resultatet blive tolket politisk, da dommerne i Højesteret er politisk udnævnt. Hvis dommen bliver annulleret og Lula frigivet, er Moro sandsynligvis færdig som justitsminister. Det kan næppe undgå at få en afsmittende virkning på Bolsonaros image. Omvendt, hvis dommen bliver opretholdt, vil oppositionen sandsynligvis anklage retssystemet for at være politiseret og i lommen på Bolsonaro.

Nepotisme truer også

Bolsonaro er stødt på modstand fra uventet hold i forhold til hans ønske om at gøre sin søn Eduardo til ambassadør i USA. Eduardo Bolsonaro har været medlem af parlamentet siden 2015, men han har begrænset erfaring med udenrigspolitik, og posten i Washington anses for at være den vigtigste post i brasiliansk diplomati.

Udnævnelsen af Eduardo Bolsonaro skal dog godkendes af det brasilianske senat, og her ser der imidlertid ikke ud til at være flertal for udnævnelsen.

For at undgå et prestigetab for far og søn, har Jair Bolsonaro derfor endnu ikke udnævnt Eduardo, og han har endda luftet muligheden for at finde en anden løsning. Dette skete med en usædvanlig formulering, som er karakteristisk for mange af Bolsonaros udtalelser, der ofte indeholder sexistiske, seksuelle eller fækale referencer.

I dette tilfælde sagde Bolsonaro, at situationen kunne sammenlignes med, at en mand stod overfor at skulle gifte sig med en kvinde, som han troede var jomfru. Hvis kvinden så viste sig at være gravid før brylluppet, ville gommen nok foretrække at aflyse brylluppet for at undgå yderligere skuffelser.

På samme måde var det bedst ikke at udpege Eduardo, hvis det blot førte til den skuffelse, at han ikke ville blive godkendt i Senatet, mente han.

Koalitionen repræsenterer ”bala, biblia e boi” – kugle, bibel og okse – det vil sige militæret, religiøse højrekræfter især omkring pinsebevægelsen, samt landbruget

Den forbløffede brasilianske offentlighed fik for nylig et lignende eksempel på Bolsonaros besynderlige retorik. Det skete, da den åbenlyst homofobe præsident på en video på Facebook jokede med, at justitsminister Moro og miljøminister Ricardo Salles havde en affære.

Den opsigtsvækkende retorik er ikke reserveret brasilianerne og gik senest ud over den franske præsident, Emmanuel Macron.

I forbindelse med den ophedede diskussion om Amazonas antydede Bolsonaro på Facebook, at Macrons kritik skyldes misundelse over Bolsonaros kone. Macron var ikke begejstret, og Bolsonaro har siden undskyldt.

Vennerne siger farvel

Bolsonaros opførsel og retorik er også begyndt at blive set som et problem af tidligere støtter. Således havde den konservative avis O Globo en leder 14. august, da den åbent undsagde Bolsonaro. O Globo skrev blandt andet, at Bolsonaros verbale aggressivitet ikke blev forbigået i udlandet, og at det medførte konkrete ulemper for Brasilien.

Bolsonaro er imidlertid ikke kun ramt af imagemæssige problemer, men også politiske problemer.

Det ser ganske vist ud til, at regeringen får vedtaget en reform af pensionssystemet, som var et af de mest fremtrædende valgløfter. Pensionsreformen er allerede blevet godkendt i Underhuset, og det er sandsynligt, at reformen også bliver godkendt i Senatet.

Til gengæld er den brasilianske økonomi fortsat i krise med negativ vækst og en betydelig arbejdsløshed. Med risiko for en global recession er der ikke udsigt til, at den situation forbedrer sig på den korte bane, hvilket også kan blive et problem for Bolsonaro.

Hans politiske problemer omfatter også, at koalitionen bag ham er heterogen, og op til valget i 2018 nok var mere samlet i deres modstand mod Lula og PT end om et fælles politisk projekt.

Koalitionens heterogene natur og Bolsonaros uortodokse lederstil, der minder om hans forbillede, Donald Trump, har ført til en række interne problemer i regeringen

Koalitionen repræsenterer ”bala, biblia e boi” – kugle, Bibel og okse – det vil sige militæret, religiøse højrekræfter især omkring pinsebevægelsen, samt landbruget. Koalitionens heterogene natur og Bolsonaros uortodokse lederstil, der minder om hans forbillede, Donald Trump, har ført til en række interne problemer i regeringen.

Det omfatter, at to ministre blev fyret indenfor de første fire måneder, og at det er offentligt kendt at forholdet ikke er godt mellem Bolsonaro og hans vicepræsident, den pensionerede general Hamilton Mourão. Senest forlod Bolsonaros kampagneleder fra valget i 2018 partiet og meldte sig under fanerne hos et rivaliserende parti.

Tilknytning til paramilitære?

Endeligt er der på en helt anden front begyndt at dukke spørgsmål op om Bolsonaro-familiens tilknytning til paramilitære grupper i Rio de Janeiro. Grupperne har i nogle tilfælde udkonkurreret lokale bander i favelaerne og sat sig på et lukrativt marked for beskyttelsespenge og narkotikahandel.

De paramilitære grupper fik for alvor opmærksomhed i forlængelse af mordet på det kvindelige byrådsmedlem i Rio de Janeiro Marielle Franco i marts 2018.

Hun og hendes chauffør blev skudt ned, da de var på vej hjem efter et politisk møde, og mistanken rettede sig hurtigt mod folk med tilknytning til disse grupper, da Marielle Franco førte en politisk kamp imod paramilitære grupper og vold fra politi og militær.

Først efter et år lykkedes det for politiet at foretage en anholdelse i sagen, og den formodede gerningsmand –  Ronnie Lessa – viste sig at være en pensioneret politibetjent, der boede i samme aflukkede luksuriøse boligområde som Jair Bolsonaro i Rio de Janeiro.

Da det brasilianske politi er kendt for at være lavtlønnet, var det i sig selv bemærkelsesværdigt, at en pensioneret politibetjent var i stand til at bo dette sted. Og der var flere forbindelser mellem Bolsonaro og de anklagede for mordet på Marielle Franco.

53 procent mener, at præsidenten gør sit job dårligt, mens 41 procent mener at han gør det godt. Tilsvarende viste en meningsmåling fra DataFolha i juli 2019 det dårligste resultat for en nyvalgt præsident siden demokratiets genindførsel i 1986

Først viste det sig, at Bolsonaros yngste søn havde været kæreste med en af Lessas døtre. Siden begyndte der at cirkulere et billede på de sociale medier, som viste Bolsonaro sammen med den formodede medgerningsmand, Vieira de Queiroz.

Bolsonaro afviste at kende til Vieira de Queiroz og sagde, at der var tusindvis af personer, der havde taget en selfie sammen med ham, og at han ikke kunne stilles til ansvar for deres handlinger.

Retssagen mod Lessa og Quieroz er endnu ikke afsluttet, og få nyheder slipper ud om sagen, da den er underlagt tavshedspligt. I alle tilfælde vil det naturligvis være eksplosivt, hvis den viser en forbindelse mellem Bolsonaro-familien, paramilitære grupper og mordet på Mariella Franco.

Hvor længe holder Bolsonaro?

Alt i alt er Bolsonaro derfor under betydeligt pres udefra såvel som indefra, og det er givetvis stærkt medvirkende til, at meningsmålingerne ikke er positive.

En måling fra slutningen af august 2019 fra det brasilianske meningsmålingsinstitut MDA viser, at cirka 30 procent af den brasilianske befolkning støtter regeringen, 30 procent er lunkne, mens 40 procent er utilfredse eller meget utilfredse.

For Bolsonaro personligt er meningsmålingen endnu værre, idet 53 procent mener, at han gør sit job dårligt, mens 41 procent mener at han gør det godt.

Tilsvarende viste en meningsmåling fra DataFolha i juli 2019 det dårligste resultat for en nyvalgt præsident siden demokratiets genindførsel i 1986.

Med risiko for yderligere afsløringer i de forskellige sager og interne problemer i regeringen er det et åbent spørgsmål, om Bolsonaro kommer til at sidde valgperioden ud, eller om parlamentet fjerner ham ved en rigsretproces inden da.


Foto: Wikimedia.commons

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School
PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science
Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om MILJØ & BÆREDYGTIGHED