KUPFORSØG // BRASILIEN – 8. januar stormede et par tusinde mennesker Højesteret, Kongressen og Præsidentpaladset i Brasília med krav om et militærkup. Levende billeder gik verden rundt, indtil politiet fik situationen under kontrol. De første domme er nu faldet, og det gav lange fængselsstraffe til tre ”fodsoldater”. Alle spørger nu, om bagmændene også bliver identificeret og straffet.
BRASÌLIA – Onsdag den 6. september klokken 12:42 afsagde højesteretspræsident Rosa Weber dom over Aécio Lúcio Costa Pereira. Han fik dermed den højst tvivlsomme ære af at være den første person, som blev dømt for kupforsøget i Brasília 8. januar 2023. Det var her, at tilhængere af tidligere præsident Jaír Bolsonaro stormede og hærgede Kongressen, Højesteret og Præsidentpaladset i et forsøg på at fremprovokere et militærkup.
Den nu tidligere funktionær ved São Paulos statslige vandforsyning blev dømt for fem forhold. Den samlede straf lød på 17 års fængsel, 55.000 kroner i dagbøder og et erstatningskrav på 42 millioner kroner. De mange millioner skal dog deles med de øvrige, som bliver kendt skyldige i samme sag.
Forud for kupforsøget var Aécio Lúcio Costa Pereira rejst fra São Paulo til Brasília, hvor han havde slået sig ned i teltlejren foran hærens hovedkvarter. Herfra havde der i månedsvis lydt krav om et militærkup. Lidt efter frokost 8. januar gik Aécio Lúcio Costa Pereira og et par tusinde andre mennesker de omkring 7 kilometer ind til Brasílias politiske centrum. Kolonnen brød hurtigt gennem de begrænsede politiafspærringer, og Aécio Lúcio Costa Pereira var blandt dem, som trængte ind i Senatet. Her var han stadig, da politiet fik kontrol over situationen nogle timer senere.
Kupforsøg eller “bare” løbsk demonstration?
Forud for dommen var der spænding om to ting. For det første om Højesteret ville kræve, at anklagemyndigheden præcist kunne beskrive, hvad de anklagedes rolle havde været i det omfattende hærværk. For det andet om de tiltalte ”kun” ville blive dømt for hærværk, eller om de også ville blive dømt for de langt alvorligere anklagepunkter om medlemskab af en kriminel organisation, forsøg på at omstyrte demokratiet og på at gennemføre et statskup.
Der var ikke tvivl om, at Aécio Lúcio Costa Pereira havde deltaget i aktionen, så hans advokat havde valgt en lidt speciel forsvarsstrategi. Han hævdede først, at Højesteret ikke havde kompetence til at dømme i sagen, samt at nogle af dommerne ikke var egnede til at afsige dommen. Herefter tilføjede han, at hvis Aécio Lúcio Costa Pereira alligevel blev dømt, ville det svare til situationen, hvor Jesus blev dømt til korsfæstelse, selvom romerne vidste, at han var uskyldig. Til sidst sagde advokaten, at højesteretsdommerne skulle være opmærksomme på, at de er blandt de mest hadede personer i Brasilien. Det kunne alt andet lige kun opfattes som en – slet skjult – trussel mod dommerne.
Dommerne i Højesteret accepterede dog hverken advokatens argumenter eller bøjede sig for hans trussel. 8 ud af de 11 dommere valgte den hårdest mulige linje! For det første sagde de, at aktionen var et forsøg på at omstyrte det brasilianske demokrati samt gennemføre et statskup, og at det er strafbart, også selvom kuppet mislykkedes.
Hvis bagmændene bliver fundet og dømt, kan deres straf blive endnu hårdere
Flertallet af dommerne sagde også, at på det tidspunkt, hvor de anklagede tilsluttede sig den hærgende gruppe, pådrog de sig et kollektivt ansvar for ødelæggelserne. Dermed var grunden lagt for den alvorlige straf i sagen, som omfatter yderligere tre andre personer. To af disse fik henholdsvis 14 og 17 års fængsel og store bøder. Den sidste anklagede afventer fortsat sin dom.
Dommene skaber givetvis præcedens for de knap 1.400 personer, som står i kø for at få deres sager for retten. Nogle vil måske endda stå til endnu strengere straffe, for de fire første dømte var blot ”fodsoldater”, som dukkede op og deltog i aktionen. Hvis bagmændene bliver fundet og dømt, kan deres straf blive endnu hårdere.
Den parlamentariske kommission
Spørgsmålet om hvem der stod bag aktionen, har indtil nu primært kørt i regi af en parlamentarisk kommission, som i de seneste måneder har afhørt en række personer. Nogle af disse er også i politiets søgelys og har derfor haft ret til ikke at udtale sig. Det er der flere, som har benyttet sig af, og det har sat nogle begrænsninger for, hvad der indtil nu er kommet ud af afhøringerne.
Et af kernepunkterne i undersøgelsen er politiets rolle før og under 8. januar. I starten af januar cirkulerede der rygter om, at ”noget” ville ske 8. januar, og på dagen var det centrale regeringskvarter Brasília spærret for biltrafik. Politiet var imidlertid kun til stede i begrænset omfang, og Aécio Lúcio Costa Pereira og hans medskyldige brød nemt igennem afspærringerne. Nogle betjente optrådte endda i selfies på sociale medier, hvor de så ud til at støtte aktionen.
Forløbet indtil nu tyder på, at et flertal i kommissionen vil konkludere, at der var tale om et kupforsøg
Kommissionen har derfor beskæftiget sig med, hvorfor stormen på regeringsbygningerne var mulig. Var der kræfter i ordenspolitiet, som støttede aktionen? Vidste politiet, hvad der var på vej, men udlod at reagere på grund af inkompetence? Eller blev politiet taget på sengen? Flere ledende folk fra ordenspolitiet i det Føderale Distrikt er midlertidigt suspenderet fra deres stillinger, mens sagen undersøges.
En anden central person i undersøgelserne er Anderson Torres, som indtil nytårsaften var føderal justitsminister under præsident Jaír Bolsonaro. Han var fra 1. januar minister for offentlig sikkerhed i det Føderale Distrikt og dermed politisk ansvarlig for ordenspolitiet. Den 8. januar var han dog ikke i Brasília, men på besøg hos Bolsonaro, som befandt sig i USA. Da politiet ransagede Anderson Torres hjem efter 8. januar, fandt de et udkast til et dekret, som skulle erklære undtagelsestilstand i Brasilien. Anderson Torres forsvarer sig med, at han modtog dekretet anonymt, og at det var en fejl, at det ikke var blevet smidt i papirkurven.
Kampen om narrativet
Undersøgelserne i den parlamentariske kommission viser, at der foregår en kamp mellem to narrativer om, hvad der foregik forud for og på selve 8. januar. På den ene side er der nogle, som mener, at der var tale om et kupforsøg, som var kulminationen på en lang række anti-demokratiske aktioner og udtalelser fra Bolsonaro, hans medarbejdere og tilhængere. Ifølge dette narrativ kan trådene formodentlig trækkes helt op til Bolsonaro.
På den anden side er der andre politikere, som mener, at begivenhederne 8. januar ”blot” var en demonstration, der løb løbsk. I denne lejr finder man også personer, som insinuerer, at myndighederne kunne have forhindret aktionen. Når det ikke skete, var det enten på grund af inkompetence, eller fordi Lulas regering var politisk interesseret i, at aktionen fandt sted, men mislykkedes.
Den parlamentariske kommission er endnu ikke færdig med sine afhøringer, og der er heller ikke fastsat en dato for afslutningen af undersøgelsen. Forløbet indtil nu tyder på, at et flertal i kommissionen vil konkludere, at der var tale om et kupforsøg. Et mindretal vil derimod nok sige, at der ”blot” var tale om en demonstration, som løb løbsk.
Privatsekretærens angivelser
En af de personer, som den parlamentariske kommission indkaldte, var oberstløjtnant Mauro Cid. Han var personlig sekretær for Bolsonaro og dermed en af den tidligere præsidents tætteste medarbejdere. Cid har været varetægtsfængslet og er blandt andet mistænkt for at have organiseret et illegalt salg af juveler, ure og andre gaver, som Bolsonaro modtog i egenskab af præsident.
Mauro Cid nægtede i sin tid at udtale sig til kommissionen, men han har nu lavet en aftale med politiet om at videregive informationer om andre skyldige. Det sker mod til gengæld at få nedsat sin egen straf. Sagen er i princippet fortrolig, men der er alligevel sluppet detaljer ud om aftalen med politiet.
Pressen rapporterer således, at Mauro Cid er villig til at tale om og angive andre personer i forhold til tre sager. Det drejer sig om illegalt salg af kostbare gaver, som Bolsonaro modtog i egenskab af præsident, manipulation af Bolsonaros vaccineinformation i det statslige sundhedsdatasystem samt planer om at gennemføre et statskup til fordel for Bolsonaro. Betingelserne for at få strafnedsættelse er, at angivelserne kan understøttes med beviser, og politiet må derfor mene, at de har fået beviser, som kan bære en anklage.
Aftalen med politiet er først kommet i stand for få uger siden. Det er derfor begrænset, hvor meget der er sluppet ud, og ukendt, hvem Mauro Cid har angivet. Da han hørte til Bolsonaros absolutte inderkreds, kan hans anklager i princippet ramme hvem som helst, inklusive den tidligere præsident.
Bolsonarisme uden Bolsonaro?
Alt i alt ser Bolsonaro ud til at befinde sig i en vanskelig situation. Dommene i Højesteret viser, at det juridiske system går hårdt efter kupmagerne, og Mauro Cids aftale med politiet må også vække bekymringer. Bolsonaro deler på den måde skæbne med sit idol, den tidligere amerikanske præsident, Donald Trump, der også er viklet ind i en række alvorlige retssager.
Bolsonaro kan, i modsætning til Trump, imidlertid ikke stille op til valg før i 2030. Han kan derfor ikke bruge retssagerne som politisk kapital på samme måde, som Trump gør det frem mod det amerikanske præsidentvalg i 2024.
Det efterlader et politisk vakuum længst til højre i brasiliansk politik, og flere politikere manøvrerer allerede nu flittigt for at udfylde positionen efter Bolsonaro
Bolsonaro har yderligere det problem, at selvom det brasilianske juridiske system ofte er langsommeligt, så er der en stor sandsynlighed for, at eventuelle retssager vil være afsluttet længe inden valget i 2030. Hvis han bliver dømt, vil det være en stopklods for et politisk comeback. I Brasilien er det nemlig, i modsætning til i USA, ikke muligt at stille op til et valg, mens man afsoner en fængselsstraf.
Det efterlader et politisk vakuum længst til højre i brasiliansk politik, og flere politikere manøvrerer allerede nu flittigt for at udfylde positionen efter Bolsonaro. Indtil nu samler den største opmærksomhed sig om São Paulos guvernør, Tarcísio Gomes de Freitas.
Han var infrastrukturminister under Bolsonaro, og trods den tidligere præsidents juridiske problemer omfavner Tarcísio Gomes de Freitas ham jævnligt både fysisk og billedligt talt. Det er givetvis et forsøg på at tiltrække Bolsonaros vælgere frem mod præsidentvalget i 2026, hvor mange regner med, at Tarcísio Gomes de Freitas stiller op.
Det valg er dog fortsat langt ude i fremtiden i konteksten af det volatile brasilianske politiske system, så det er ikke sikkert, at Tarcísio Gomes de Freitas bliver bolsonarismens kandidat om tre år. Men der er givetvis mange, som kigger den vej.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
