KUNST & VIDENSKAB // ANMELDELSE – I disse måneder har Louisiana åbnet dørene for en mammutudstilling om Månen og det mytiske himmellegemes betydning indenfor kunst og videnskab. Der er meget at hente, skriver Karen Hammer om den ambitiøse udstilling, så meget at man må vælge temaer ud og forberede sig på at besøge museet flere gange.
Midt i september måned åbnede kunstmuseet Louisiana sin hidtil mest ambitiøse udstilling, Månen – fra den indre verden til det ydre rum, indenfor kunst, geologi, geografi, historie, fantasi, overtro, ekspeditioner, film og kolonisering.
Louisianas museumsinspektør Marie Laurberg havde i årevis drømt om en dag at kunne lave en udstilling om Månen og efter adskillige års research kommer så nu resultatet: Hvilken betydning har Månen – Jordens lille satellit – haft for kunst og kultur fra romantikken til moderne samtidskunst? Og for moderne videnskab?
Helt exceptionelt er det lykkes at låne Donati Cretis otte berømte billeder ’Astronomiske Observationer’ fra 1711 fra Vatikan-museet
Det er et mammutprojekt, hun har kastet sig ud i, og det lige netop et år før 50-årsjubilæet den 16. juli 1969, hvor mennesket satte dets første skridt deroppe. Museumsdirektør Poul Erik Tøjner forklarede ved et pressemøde, hvorfor det havde været nødvendigt at åbne udstillingen nu i 2018 og ikke i selve jubilæumsåret:
”Det ville ikke have været muligt at skabe en så imponerende udstilling som denne, hvis vi havde ventet. Mange store museer ude i verden arbejdede med det samme projekt, og vi ville ikke have kunnet låne mange af de spektakulære artefacts, vi nu kan fremvise.”
Urtidsmenneskets angst
Først i udstillingen møder vi ’Pattersons automatiske flygel’ fra 2004, der fremfører en noget besynderlig version af Beethovens ‘Måneskinssonate’; musikken har været en tur rundt om Månen og er blevet tilbagereflekteret fra den fysiske måneoverflade i morseform!
Vi møder også Kate Pattersons ruminstalation ’Light Bulb to Simulate Moonlight’ (2008) en mængde matterede el-pærer med halogen-glødetråde, der skiftes til at lyse og danner et svagt blåligt skær; det er vist meningen, at man skal føle urtidsmenneskets angst, men det virkede ikke på mig. Laurie Anderson og Hsin Chien Huangs nye ’Moon September’ som er en tredimensionel virtual reality-installation, som skulle kunne få deltageren til at ”flyve”, virkede heller ikke på mig – trist! Men mange mere følsomme sjæle var imponeret.
Der er meget at hente i Louisianas Måne-udstilling – måske for meget. Det kan anbefales at tage udstillingen af flere omgange. Vælge forskellige temaer ud og koncentrere sig om dem, for ellers kører man træt, og det hele kommer til at virke meget forvirrende
Louisiana er et af Danmarks flotteste kunstmuseer og udstiller primært moderne kunst. Det er derfor noget forvirrende med denne Måne-udstilling, som viser langt mindre kunst, end jeg forventede – og langt mere teknik, kort og sten. En glædelig overraskelse er Georges Melies spøjse film Rejsen til Månen fra 1902, hvor de rejsendes rumraket lander i Månemandens højre øje, og besætningen overfaldes af små røde månemænd; vi ser hele filmen på 13 minutters længde! — og Leopold Galluzzos illustrationer til artikelserien om astronomen Sir JohnHerschels opdagelser af liv på Månen – ‘Det store Måne-fupnummer’, der blev udgivet 1835 i The New York Sun; her ses en spændende fantasifuld dyreverden og mennesker med store vinger.
Jeg kom for at se kunst af 1700 og 1800-tallets malere. I de første to sale var der mange spændende malerier bl.a. Max Ernst (’En galakses fødsel’ 1969 (billedet) og ’Det tyvende århundrede’ 1955), Wolfgang Paalen (’Måneskive’ 1940), Joseph Cornell (’Solæske’ 1960), Salvador Dali (’Pige med krøller’ 1926), Remedios Varo(’Portræt af Ignacio Chavez’ 1957) med flere. Fra 1800-tallets romantiske periode viser udstillingen Eckersbergs dystre måneskinsbillede fra 1921 og tre af min yndlingsmaler I.C.Dahl ’Bugten ved Napoli set fra en Grotte’ 1821, og ’Måneskin over havet’ 1820-35 og Caspar David Friedrich ’Meeresküste im Mondlicht’ fra 1818.
Egentlig havde jeg ikke grund til at klage over udbuddet for der var hele tre meget yndige let disede nattebilleder af Joseph Wright of Derby fra 1700-tallet med delvis skjulte måner nær gamle ruiner; ham kendte jeg ikke i forvejen. Der er også blevet plads til Edward Munchs ’Måneskin ved stranden’ fra 1893, Kiki Kogelniks ’Fly me to the Moon’ fra 1963 og sågar et par stumper fra Disneys tv-serier fra 1955 ’Man and the Moon’ og ’Man in Space’.
Helt exceptionelt er det lykkes at låne Donati Cretis otte berømte billeder ’Astronomiske Observationer’ fra 1711 fra Vatikan-museet, der skildrer solsystemets kendte planeter som Mars, Merkur, Jupiter, Venus, Saturn og Månen. Billederne fortæller historien om den tidlige videnskabs afhængighed af religionen og blev udført på bestilling fra grev Luigi Marsili, der skænkede dem til Pave Clement XI for at få denne til at bygge et observatorium i Bologna—hvilket han gjorde.
Poesiens dyrkelse af Månen
Udstillingen virker på mig noget forvirrende. Der er ingen grænser for, hvad der er interessant at tage med. Astrofysikeren Anja Andersen fortæller om de 25 missioner, der indtil nu er landet på Månen; seks af dem var bemandet. 12 astronauter har trådt på Månen. Man ved nu, at Månens vulkanske aktivitet ophørte for ca 1.5 milliarder år efter, at den blev dannet for ca 4.5 milliarder siden.
Vi hører også om Jordens rotationshastighed, der med tiden er blevet langsommere, at Månen engang var meget nærmere Jorden, og at tidevandskræfterne derfor engang var meget kraftigere. Månen fjerner sig i dag omkring fire centimeter om året fra Jorden. Via studier af koraller fra Gotland ved man nu, at årets længde for 420 millioner år siden var på 421 dage. Hendes oplysninger kan nok få ungdommen til at få lyst grave lidt i Jorden og Månens fortid ; det er spændende stof.
En glædelig overraskelse er Georges Melies spøjse film Rejsen til Månen fra 1902, hvor de rejsendes rumraket lander i Månemandens højre øje
Månegudinden hed engang Luna, i mange kulturer er Månen knyttet til kvinden. Månen trækker i havet, den påvirker menneskets krop og psyke, (tænk på Månesyge og Varulve), men har også indflydelse på kvindens menstruationscyklus og svingende humør. Derfor har udstillingens kurator Marie Laurberg fundet det naturligt at citere forskellige berømte digteres hyllest til Månen.
Jeg har valgt at citere et par af kvinderne og starter med det ældste: Sapho boede på den græske ø Lesbos. Digtet er fra 570 f.v.t.:
”Nu er både månens skive og de syv plejader nede, det er midnat, tiden iler, og jeg ligger her alene”.
Den danske digter Inger Christensen (1935- 2009) skrev i 1991 — udgivet hos Gyldendal 2018
”I aften skriver rusens blå Diana to tusind ord om månelysets vandring fra glas til glas i helt abstrakt forandring på et konkret cafébord midt i Lana.
Som æblet fra det tabte paradis står månen over bjergets skrå plantage, belyser det fortabte pars menage, et rum for kærlighedens grå forlis. Hvad kan Diana gøre i sin længsel? Gå på jagt i verdensrummets fængsel, plukke månen som en bryllupsgave, spise den så nattehimlen sortner, dele med sig selv, indtil det tordner af ensomhed i paradisets have.”
Den amerikanske forfatter Sylvia Path (1933- 63) og den finsk-svenske Edith Södergran (1892-1923) digtede begge melankolsk om den fjerne og svigefulde måne før de begik selvmord.
Der er meget at hente i Louisianas Måne-udstilling – måske for meget. Det kan anbefales at tage udstillingen af flere omgange. Vælge forskellige temaer ud og koncentrere sig om dem, for ellers kører man træt, og det hele kommer til at virke meget forvirrende.
Louisianas udstilling, Månen – fra den indre verden til det ydre rum, kører indtil 20. januar 2019.
Topfoto: Louisiana pressefoto, ‘Pige med krøller’ Salvador Dali 1926
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
