POV BUSINESS // DAGENS POV – Da regeringen lukkede Danmark ned, forsvandt min omsætning som selvstændig som dug for solen. Fra en periode med sikkerhed blev hverdagen ændret til en hverdag med usikkerhed, som imidlertid ikke kun ramte mig. Den ramte os alle, skriver Mads Bab, som er stifter af virksomheden Gnist, der rådgivere ledere, HR og arbejdsmiljøorganisationer om virksomhedskultur og trivsel. Han har dannet Facebook gruppen “Tiden efter corona … starter nu”, hvor over 1400 medlemmer deler erfaringer fra arbejde og hverdag med hinanden på tværs af faggrupper.
Usikkerhed om økonomi
Usikkerhed om fremtiden
Usikkerhed om hjemmearbejde og hjemmeskoling
Usikkerhed om helbred
Usikkerhed om … ja fuldend selv sætningen
Følelsen af usikkerhed er et vigtigt signal, og ængsteligheden, der følger med, hjælper os til at træffe gode beslutninger.
Formålet med gruppen er ikke at negligere de problematiske ting, som vi møder, eller at bilde os selv ind, at alt bliver godt, bare vi tænker positivt
Men for stor usikkerhed og for stor ængstelighed lammer os.
Blandt andet derfor er sundhedsstyrelsen begyndt at sætte fokus på danskernes mentale sundhed, og vi rådes helt konkret til at gøre ting, som vi ved hjælper os til at håndtere en krise som denne.
Hverdagens samtaler mangler
I vores ”normale” hverdag har vi samtaler med kolleger, hvor vi ventilerer, bekymrer os og analyserer problemer. Vi har dog også samtaler, hvor vi får hjælp til at perspektivere bekymringer, nuancere problemer og i det hele taget få hjælp til at handle på det, vi har kontrol over.
Og den slags samtaler finder ikke sted i samme omfang i øjeblikket, selvom vi har brug for dem.
I stedet får vi primært input, når vi læser aviser, scroller igennem Facebook og ser nyheder på TV. En stor del af de daglige nyhedsinput er dog som brænde på ængstelighedens bål, og den ild er for mange begyndt at føles ude af kontrol.
Krisen sætter vores prioriteringer i perspektiv. Vi tvinges ud i behovsudskydelse. Der bliver mere stille. Når der er mere stille, hører man lettere de indre dæmoners tale. Men også fuglesangen, og børnenes henvendelser – Helle Harnisch
For en uge siden etablerede jeg derfor Facebook gruppen ”Tiden efter corona…starter nu.”
Formålet med gruppen er ikke at negligere de problematiske ting, som vi møder, eller at bilde os selv ind, at alt bliver godt, bare vi tænker positivt.
De nu over 1400 medlemmer bruger gruppen som et mentalt frirum, hvor de håbefulde perspektiver får plads, hvor vi inspireres af hinandens tanker om fremtiden, og hvor vi hjælper hinanden med at lære af de ting, vi oplever i øjeblikket.
Når jeg fortaber mig i en alt for lang tur i mit generelle Facebookfeed fodres min ængstelighed og jeg kommer ud af balance. Så hjælper det f.eks. at tænke over, hvad Helle Harnisch skriver i gruppen:
Med Corona-krisen tænker jeg, at der er en enestående mulighed for, at vi kan gentænke, hvad vi finder vigtigst. Krisen sætter vores prioriteringer i perspektiv. Vi tvinges ud i behovsudskydelse. Der bliver mere stille. Når der er mere stille, hører man lettere de indre dæmoners tale. Men også fuglesangen, og børnenes henvendelser.
Det er ikke nemt, det er ikke positivt, men det hjælper tankerne og en dybere refleksion på vej.
I gruppen taler vi i høj grad om arbejdet før, under og efter coronavirussen.
Foranlediget af Henrik Carøe Gjellebøl taler vi om, hvordan større fleksibilitet kan være et gode, hvis denne organiseres rigtigt, og at tillid til ens ansatte er en forudsætning for, at tingene fungerer på jobbet
Jeg tror, at mange finder håb i ideen om, at vi efter krisen lytter lidt mere og ikke taler så meget i munden på hinanden
Vi taler om de mange refleksioner, som vi gør os i onlinemøder og hjælpes til at se nye perspektiver, som Charlotte Holm blandt andet gør:
”En lille sjov ting jeg har lært er, at vi ofte er meget talende, når vi er sammen i den gruppe, jeg er i. Men online giver vi plads. Jeg tror det blandt andet skyldes, at vi er på mute og lige tænker over, om vi behøver at sige noget, inden vi trykker unmute. Det giver nogle anderledes dialoger med mere plads til refleksion.”
Vi kan slå det hen som en generel positiv observation, men vi kan også dvæle ved hendes refleksion og tænke over, hvordan vi måske kan indføre mute-knapper i møder efter krisen. Jeg tror, at mange finder håb i ideen om, at vi efter krisen lytter lidt mere og ikke taler så meget i munden på hinanden.
Læring på tværs af faggrupper
Selvom vi repræsenterer vidt forskellige faggrupper i ‘Tiden efter Corona …starter nu”, er der læring for alle i en historie som den, Torben Bloksgaard delte.
Torben er leder af en skole for socio-emotionelt udfordrede elever. Med andre ord en elevgruppe, der er udsat, ofte med basis i mangelfulde ressourcer og familier i udsatte positioner.
Torben hjælper os andre til at se, at disse forældre og børn ikke er udsatte eller ressourceløse, for de står side om side med dig og mig i kampen mod coronasmitten
Der er et stort og meget relevant fokus på den elevgruppe lige nu, for der er selvfølgelig ikke nogen elever, som skal mistrives hjemme. Han skriver:
”Det mest fantastiske ved denne krise og nødundervisningen er, at flere af de “udsatte” familier pludselig, på lige fod med alle vi andre, bidrager til vores fælles projekt om at bryde smittekæde og løfte i flok for fællesskabets bedste.”
Torben ser lige nu forældre, som i højere grad lykkes med undervisning af børnene i samarbejde med lærerne på skolen. De har fokus på empowerment og fleksibilitet i nød- eller hjemmeundervisningen. Forældrene lykkes og kæmper for at lære børnene noget. For de har jo de samme drømme og ønsker, som alle vi andre har.
Forældrene er på lige fod og bidrager med det, som vi andre bidrager til. Nemlig at blive hjemme og i fællesskab bryde smittekæder.
Torben hjælper os andre til at se, at disse forældre og børn ikke er udsatte eller ressourceløse, for de står side om side med dig og mig i kampen mod coronasmitten. De står side om side med andre forældre, om at ville deres børn det bedste. De står side om side i forhold til at gøre, hvad regeringen og sundhedsmyndighederne siger.
Når Torben hjælper os til at se, at de, paradoksalt nok, her i krisen lykkes med noget, hjælper han os til at få andre perspektiver på den hverdag, som vi befinder os i.
Tænk, hvis vi kunne droppe hamsterhjulet. Tænk sig, hvis vi efter coronavirussen i mindre grad løber og løber uden at komme nogen vegne. Så ville vi måske for alvor være kommet et nyt sted hen
Jeg tror, vi har brug for den slags perspektiver og den slags mening, hvis vi skal stå imod det mentale pres som isolation, hjemmearbejde og hjemmeundervisning byder os.
Vi har brug for det nu, men det kan også hjælpe os på sigt. Den større bevidsthed, de dybere refleksioner og den læring, der følger med, kan vi bruge, når vi igen slippes fri i hamsterhjulet.
Eller hvad?
For tænk, hvis vi kunne droppe hamsterhjulet. Tænk sig, hvis vi efter coronavirussen i mindre grad løber og løber uden at komme nogen vegne. Så ville vi måske for alvor være kommet et nyt og bedre sted hen.
LÆS MERE AF MADS BAB HER.
Topillustration: Illustration af Julie Flansmose, der bruges af Facebook-gruppen, ‘Tiden efter Corona … starter nu’.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
