VALGDAG 2026 // KOMMENTAR –”Uligheden er ud over at være en af de bærende årsager til stort set samtlige af vores samfundsproblemer også det, der i sidste ende presser demokratier og skubber dem ud over kanten, når folk bliver desperate nok. Og demokratiets sundhed er det suverænt vigtigste i den nye og kaotiske verdensorden, vi er på vej ind i,” skriver Morten Skovgaard på dagen for folketingsvalget.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg ønsker dig en rigtig god valgdag i dag uanset, hvad du vælger at stemme på. Det, der virker rigtigt for mig, virker ikke nødvendigvis rigtigt for dig – og det er en vigtig tanke at have i baghovedet, når du bagefter skal ud og diskutere med dine venner og bekendte, hvorfor de valgte at stemme, som de gjorde.
Mine prioriteter for det her valg har været krystalklare, så jeg har for længst brevstemt. Mit ubestridte hovedtema denne gang er bekæmpelsen af ulighed, fordi uligheden ud over at være en af de bærende årsager til stort set samtlige af vores samfundsproblemer også er det, der i sidste ende presser demokratier og skubber dem ud over kanten, når folk bliver desperate nok. Og demokratiets sundhed er det suverænt vigtigste i den nye og kaotiske verdensorden, vi er på vej ind i.
Vores stat kan sikkert sagtens klare større ulighed. Men det er jeg ikke så sikker på, at vores demokrati kan
Vi har set ulighedseffekten med al tænkelig tydelighed med det enorme pres, den amerikanske middelklasse længe har været under, og hvad det har ført til, og vi ser lige nu lignende sociale og økonomiske dynamikker udfolde sig i flere europæiske lande. Der skal vi bare ikke hen i et land som Danmark, hvor vi har alle tænkelige forudsætninger for at gøre det bedre.
Ja, det er korrekt, at vi danskere samlet set er blevet rigere – Danmark er trods alt et af de lande, der længe har ligget lunt placeret på listerne over de bedste økonomiske vækstrater i Europa – men det er jo fuldkommen ligegyldigt for dem, der stadig ikke kan få hverdagen til at hænge sammen i et samfund, hvor flere og flere ting forsvinder ud af deres rækkevidde, hvad enten det er helt almindelige hverdagsindkøb eller familieferier.
For mennesker, der står op hver dag med eksistentiel angst over, om det hele nu kan hænge sammen resten af måneden, og total uvished om, hvad der mon sker derefter, er al snak om GINI-koefficienter, høj købekraft og solid vækst fuldkommen ligegyldig. Det er den nære hverdag, der vejer tungest, uanset om du er en studerende i København, der skal vende hver eneste øre, eller en landmand i Jylland, der forsøger at holde sammen på sin trængte virksomhed.
Uligheden burde ikke være et fløjspørgsmål. Det er traditionelt noget, venstrefløjen har gået mest op i, men det er med tiden også gået hen og blevet noget, højrefløjen i dag også interesserer sig meget for, bare med et andet sprog. Her er det ikke den gamle klassekamp, der bærer retorikken, men kampen mod eliten og de ”københavnske saloner” – mod dem, man mener sidder i isolerede overklassemiljøer og træffer beslutninger på vegne af folk, hvis liv og hverdag de slet ikke forstår.
Idéen om eliten, der undertrykker os alle sammen – ”katedralen” bestående af de liberale universiteter, den elitære mainstreampresse og de korrupte politikere, der tilsidesætter den demokratiske proces – er sød som honning for alle konspirationselskere
Det er en fængende og stærk retorik, som er til at forstå for dem, der er vrede på systemet. Særligt i en tid, hvor der løbende opstår større og større opmærksomhed på, hvor stor magt og indflydelse alt for få mennesker har på verdens gang i ikke kun politiske kredse, men i særdeleshed også uden for dem.
Idéen om eliten, der undertrykker os alle sammen – ”katedralen” bestående af de liberale universiteter, den elitære mainstreampresse og de korrupte politikere, der tilsidesætter den demokratiske proces – er sød som honning for alle konspirationselskere, og den er sevet dybt ned i dansk højrefløjspolitik efter mange års socialdemokratisk styre.
Det er noget, der skaber nogle mystiske alliancer og meningsfællesskaber rundtomkring, der ikke så let lader sig forklare med traditionelle socioøkonomiske forståelsesmodeller.
Modstanden mod det elitære og fortvivlelsen over uligheden går hånd i hånd på tværs af hele det politiske spektrum; dets venstre- og højrepoler kan ikke just siges at være i skøn forening, så langtfra, men modstanden mod centrumpolitikken, der tilgodeser dem, der allerede har noget, og skaber endnu større ulighed for dem, der ikke har noget, har de til fælles. Og hvis tilstrækkeligt mange af os fortsætter med at være blinde for den dynamik, står vi inden ret mange år også med problemer her i Danmark, som vi aldrig ville have drømt om at skulle forholde os til herhjemme.
Hvis hverdagen er brudt sammen, ses konsekvensen på valgdagen
Jeg hører til dem, der har stor tillid til vores demokratiske institutioner, og som ved, at vi har rigtig mange dygtige politikere, der arbejder målrettet og hårdt på at gøre en positiv forskel.
Men jeg tilhører også den ressourcestærke elite, der virkelig har brug for at forstå, hvorfor så mange mennesker er så rasende, utilpassede og politisk uillusionerede i dag, og hvorfor deres demokratiske tillid er så lav. Igen ligger vi i Danmark relativt godt i de internationale statistikker for, hvor stærkt vores samfundsinstitutioner står, men det bliver vi ikke ved med, hvis vores politikere ikke arbejder hårdt nok på at løse folks problemer – og i særdeleshed ikke hvis de lover at gøre det og ikke holder løfterne.
Hvis trængte mennesker hører den samme omkostningsfrie snak længe nok uden at mærke nogen positive forskelle i deres hverdag, bliver de nødt til at prøve noget nyt, også selvom det nye medfører en masse ubehagelige ting, der gør, at man er nødt til at holde sig for næsen, mens man stemmer på det.
Uanset udfaldet af dagens valg håber jeg, at det bliver et kæmpestort wakeup-call for de danske politikere
For hvis man er der, hvor en bedre hverdag er førsteprioriteten, så kommer alt det andet – klima, sikkerhed, vækst osv. – i anden række. Og så vil man være tilbøjelig til at håbe på, at dem, der taler direkte ind i denne hverdag, måske vil levere det, de andre, der har fået chancen, ikke har gjort. Er man gået hen og blevet desperat, vil man samtidig håbe, at det nye ligefrem også kan brænde det gamle og bestående totalt ned og bygge noget helt nyt op.
Uanset udfaldet af dagens valg håber jeg, at det bliver et kæmpestort wakeup-call for de danske politikere; jeg håber, at mange flere vælgere end nogensinde før ser behovet for en langt mere bæredygtig og solidarisk fordelingspolitik og stemmer derefter – mest af alt for at tvinge dette vigtige tema ind på den politiske dagsorden og komme væk fra den ukonstruktive misundelses-rygmarvsretorik, der har plaget denne valgkamp.
Vores stat kan sikkert sagtens klare større ulighed. Men det er jeg ikke så sikker på, at vores demokrati kan.
Læs meget mere om valget og om dansk politik i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og