AI // ANALYSE – SoMe fremelsker populisme og polarisering. AI gør det modsatte. En ny analyse fra Financial Times viser, at AI-chatbots skubber mennesker væk fra ekstreme positioner og mod centrum. Oversat til dansk politik: AI er Lars Løkke fra Moderaterne, mens SoMe-algoritmen er en slags Messerschmidt fra DF, skriver Timme Bisgaard Munk.
Det egentlige problem med sociale medier er den bagvedliggende engagement-algoritme. Den belønner det indhold, som skaber mest muligt engagement forstået som vrede eller begejstring.
AI-chatbottens algoritme vælger ikke det mest provokerende svar. Den vælger det mest sandsynlige. Det svar, som flest mulige mennesker ville acceptere som rimeligt. I sin DNA er AI med andre ord konsensussøgende. Kedelig? Ja – men alt andet end polariserende
Kritikerne kalder det en trafikulykke-algoritme: Den vil vise flere trafikulykker, blot fordi det tiltrækker mest mulig opmærksomhed. Stærkt polariserende indhold spredes mest og skaber endnu mere polarisering. Vrede avler vrede.
Oxford University Press kårede rage bait til årets ord i 2025. Begrebet dækker over indhold, som bevidst er designet til at provokere vrede og forargelse for at skabe trafik og engagement. Det er ikke et ukendt fænomen herhjemme. Berlingskes opslag om Lagkagehusets kageperson var det bedst performende i fem år på avisens Facebook-side.
Tilsvarende gav et opslag om kønsneutrale spillekort Politiken den mest ophidsede debat nogensinde. Ingen af historierne handlede om noget, der reelt forandrede noget som helst. Men de var perfekt designet til at aktivere vores stammementalitet, vores trang til at definere et ”os” over for et ”dem”.
Rage baiting er blevet en bevidst strategi, som Mette Kirstine Goddiksen også skrev om i KForum i 2023. Medier woke-poker deres læsere, fordi vrede klikker bedre end tilfredshed. Det er Messerschmidts drømmemedie. Et medie, der strukturelt belønner den splittende retorik.
AI-algoritmen søger det fælles
Lige omvendt er det med AI. For AI-chatbottens algoritme vælger ikke det mest provokerende svar. Den vælger det mest sandsynlige. Det svar, som flest mulige mennesker ville acceptere som rimeligt.
I sin DNA er AI med andre ord konsensussøgende. Kedelig? Ja – men alt andet end polariserende.
Oversat til dansk politik tænker AI som Lars Løkke. Dens algoritme finder det mest sandsynlige ord på bell-kurven, den gennemsnitlige position, det pragmatiske kompromis. Engagement-algoritmen er Messerschmidt. AI-algoritmen er Løkke.
Analyse i Financial Times bekræfter billedet
En ny analyse fra Financial Times’ John Burn-Murdoch viser effekten med data. Han har brugt tusindvis af svar fra et studie fra Harvard University ved navn Cooperative Election Study til at teste, hvordan AI-chatbots påvirker politiske samtaler sammenlignet med SoMe.
Samtlige testede platforme skubber brugerne væk fra de mest ekstreme positioner. Grok, Musks chatbot, guider mod centrum-højre. OpenAI’s ChatGPT, Googles Gemini og kinesiske DeepSeek skubber mod centrum-venstre.
AI giver ekspertkonsensus superkræfter. Det er pragmatikernes og nørdernes hævn
Det passer med, hvad vi allerede vidste fra forsker og lektor i Data Science and Machine Learning David Rozado fra Otago Polytechnic: AI stemmer rødt. Men Burn-Murdochs analyse tilføjer en afgørende pointe. Den røde bias er i praksis en centrumkraft. Selv Musks erklærede anti-woke Grok trækker hardlinere mod midten.
Effekten holder, selv når chatbotterne kender brugerens politiske ståsted. Og konspirationsteorierne? Forestillinger om valgsvindel og vaccinefarlige sammensværgelser florerer på sociale medier. AI-chatbots afviser dem næsten konsekvent.
Pragmatikernes og nørdernes hævn
Filosoffen Dan Williams kalder AI ”teknokratiserende” i modsætning til sociale mediers ”radikalt demokratiserende” effekt. SoMe giver alle en megafon. AI giver ekspertkonsensus superkræfter. Det er pragmatikernes og nørdernes hævn.
Bevægelsen fra SoMe til AI er muligvis en overset positiv effekt. Vi kan være på vej fra en digital offentlighed, som skaber splittelse, til en der skaber konsensus
Læs mere her med et eksempel om drabet på Renee Good i Minneapolis, hvor Matthews viser, hvordan Grok tilbageviser brugere, der gerne ville give ICE ret i, at hun var kørt ind i dem (for at retfærdiggøre drabet):
Forklaringen er forretningsmodellen. SoMe lever af opmærksomhed, og opmærksomhed lever af vrede. Rage bait er ikke en fejl i systemet, det er systemet. AI-selskaber lever af at sælge et produkt, som kunder betaler for, fordi det er præcist og brugbart. Når en chatbot producerer farligt indhold, hænger selskabet på ansvaret. Det er det modsatte af SoMe’s ”vi er bare en neutral platform”-forsvar.
Fra rage bait til konsensus
Jeg har selv tidligere kaldt AI’s gennemsnitlighed et problem. The Median Is The Message: AI giver det banale superkræfter. Det mener jeg stadig. Men Burn-Murdochs data viser den anden side af samme mønt. Ja, AI producerer en kedelig konsensus. Men den kedelige konsensus er også et værn mod polariseringens gift.
Tænk på kagepersonen igen. Lagkagehuset solgte fortsat mænd og koner. Kagepersonen var blot en ekstra mulighed. 70 procent af dem, der delte historien, læste aldrig mere end overskriften.
Bevægelsen fra SoMe til AI er muligvis en overset positiv effekt. Vi kan være på vej fra en digital offentlighed, som skaber splittelse, til en der skaber konsensus. Hvad vi kaldte en flad filterverden, kan vise sig at være en god konsensusverden. SoMe gjorde os mere emotionelle og vrede. AI gør os mere rationelle og konsensussøgende. Alt det, vi er fælles om, er blevet mere fælles og stærkere.
AI tænker som Lars Løkke. Det lyder kedeligt. Men efter 15 år med Messerschmidts algoritme er kedeligt præcis det, vi har brug for.
Denne artikel er en lettere bearbejdet version af originalen, der kan læses hos vor samarbejdspartner, Copenhagen Review of Communication.
Læs mere om AI i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og