
NORTHSIDE // ANMELDELSE – Fredag nat spillede det britiske Bristol-kollektiv Massive Attack på Northside. Musikken sad lige i skabet, men de politiske budskaber og den mørklagte scene overskyggede musikken, der ikke vil stå mindre stærkt uden dette, skriver Freja Cæcilie Petri Bondgaard.
Få bands har grundlagt en genre. Men det har Massive Attack (der sammen med Portishead og Tricky) har grundlagt og er pionerer indenfor trip hoppen. Alle deler de den så særegne Bristol-eksperimenterende psykedeliske beatlyd.
Da bandet blev grundlagt i slutningen af 1980’erne, udsprang de af et løst kollektiv af kunsterne: The Wild Bunch, som inkluderede dj’s, rappere og graffitimalere.
Som altid havde bandet et stort fokus på både det visuelle og det politiske, men det var i en sådan grad, at det på ærgerlig vis fjernede noget af fokus fra de optrædende musikere
Siden da er de blevet et veletableret internationalt band med kultstatus, også selvom de kun har udgivet fem studiealbums.
Bandet åbnede med det atmosfærisk-mørke Risingsong fra albummet Mezzanine (1998), inden det gik over i Girl I Love You, hvor aftenens første gæsteoptrædende, den jamaicanske reggae-musiker Horace Andy, bevægede sig ind på den mørklagte scene.
Massive Attack udbasunerede politiske propaganderende budskaber
Scenografisk anvendte de storskærmen til at udbasunere deres stærkt politisk propaganderende budskaber, der spændte over: Krig, magtrelationer mellem verdens store ledere, kunstig intelligens, og forbrug. På skærmen blev der vist billeder af alt fra Putin og Xi Jinping til billeder fra krige særligt den i Gaza og Ukraine med kritiske tekstbrudstykker om alt fra QAnon til Den Store Udskiftning, en del Google Translate-oversat på et ikke altid helt vellykket dansk.
Som altid havde bandet et stort fokus på både det visuelle og det politiske, men det var i en sådan grad, at det på ærgerlig vis fjernede noget af fokus fra de optrædende musikere. Samme effekt havde deres beslutning om at stå på en næsten mørklagt scene, hvor det altså var de visuelle elementer, der stod frem fremfor kunstnerne selv.

De politiske fragmenterede budskaber bombarderede én med lysets hast, hvormed Massive Attack også fik understreget, hvor hurtigt nutidens mediebillede, bevæger sig.
De to tilbageværende originale medlemmer Robert ”3D” Del Naja og Grant ”Daddy G” Marshall havde medbragt et stort entourage af musikere, hvilket gavnede deres sceneshow i høj grad, da deres delvist introverte scenevibes ellers ikke altid skaber den største liveoplevelse. Det gav altså virkelig meget i forhold til, hvis 3D og Daddy G blot havde stået på scenen og ’spillet på laptops’.
Koncerten varede næsten to timer, og Massive Attack viste, at de bestemt stadig er relevante her 33 år efter debutalbummets udgivelse
Særligt Massive Attacks to første albums er udgjort af et genremix mellem hip-hop, soul, jamaicansk reggae blandet med dub. På disse hører man i særdeleshed trip hoppens ’originale’ lyd, som den udspringer fra det multikulturelle Bristol og med tydelig inspiration fra de tidligere britiske kolonier særligt Jamaica.
Nattens koncert var dog præget af bandets senere mere mørke, atmosfæriske og elektroniske industrial lyd, som delvist blev brudt af gæstevokalist Elisabeth Frasier (Cocteau Twins) rene, klare, drømmende vokal, som virkelig løfte sig på Black Milk, men også på Tim Buckley coveret Song to the Siren og igen på megahittet Teardrop og endeligt Group Four.
De mange gæsteartister blev stilfærdigt introduceret på scenen, og det spændte fra raptrioen Young Fathers med Voodoo in My Blood, og soulsangeren Deborah Miller, der sang på både Safe from Harm og Unfinished Sympathy, hvor de brugte sidstnævnte nummer til at proklamere, at selvom nummeret normalt er en protestsang, var det i aftenens anledning en sang, der skulle vise solidaritet med det palæstinensiske folk.
Koncerten varede næsten to timer, og Massive Attack viste, at de bestemt stadig er relevante her 33 år efter debutalbummets udgivelse. De leverede på den musikalske front, men jeg savnede, at bandmedlemmerne kom lidt længere udover scenekanten.
Freja Cæcilie Petri Bondgaard så også Pulp på Northside. Læs anmeldelsen af den koncert her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.