De afbrød hinanden og de var aggressive selv om de også af og til forsøgte sig med gensidig høflig ros. Men efter at de to amerikanske vicepræsidenter havde afsluttet deres første og eneste debat mod hinanden i valgkampen om Det Hvide Hus tirsdag aften, var det klart, at Indianas guvernør, republikaneren Mike Pence, klarede sig bedre end den demokratiske kandidat, Tim Kaine, vurderer Morten Bay.
Det kan godt være, der ikke er lige så meget fokus på vicepræsident-debatter, som når hovedkandidaterne tørner sammen. Men traditionelt er det faktisk ved vicepræsident-debatterne, at der bliver diskuteret mest politik, netop fordi, der ikke er så meget drama. Hvor præsidentdebatter en (temmelig) sjælden gang imellem har indflydelse på udfaldet af et valg, er der bred enighed om, at vicepræsident-debatter ingen indflydelse har overhovedet, hvilket Gallup også kom frem til i 2012.
Det er muligvis også konklusionen efter dette valg, men som Annegrethe Rasmussen skrev i sin optakt, så kan der sagtens være nogle gyldne øjeblikke af den slags, politiske nørder elsker. Til de momenter så glimrende beskrevet i Annegrethes optakt kunne man f.eks. tilføje, da Geraldine Ferraro i 1984-valget satte daværende vicepræsident George H.W. Bush på plads, efter han ”mansplainede” forskellen på amerikanske engagementer i Libanon og Iran til hende. “Let me just say, first of all, that I almost resent, Vice President Bush, your patronizing attitude that you have to teach me about foreign policy”, sagde hun. Bum. Ferraro var velforberedt, og det er der en interessant historie bag, man kan læse her.
Eller da Dick Cheney i 2004 påstod aldrig at have mødt senator John Edwards før – selvom Dick Cheney i kraft af sin position som vicepræsident er formand for det senat, Edwards sad i.
Eller en af denne skribents yndlingsøjeblikke, som var så sent som ved 2012-valget, hvor Joe Biden kom lidt ud af sin hyggelige ”onkel Joe”-rolle ved at sidde og grine arrogant, hver gang Paul Ryan fremlagde idéer fra sin laissez faire-økonomiske skattekiste. Det var uheldigt. Respektløst. Men Biden kom lidt tilbage, da Ryan gjorde sig klog på sikkerhedspolitik, og Biden kunne affærdige det med at det var ”A bunch of malarkey”.
Pence vandt debatten 90 minutter før den gik i gang
Det ord var der ikke mange, der havde hørt brugt i amerikanske debatter før. Men Hillary Clintons vicepræsident-kandidat, Tim Kaine, havde faktisk brugt ”malarkey” et par gange under sin kampagneføring, så undertegnede skribent var nok ikke den eneste, der sad spændt og ventede på, om han ville affærdige Mike Pences konservatisme med det samme udtryk.
Det store spørgsmål er imidlertid, hvem der vandt debatten. Det blev allerede afgjort inden debatten, i hvert fald, hvis man spurgte Republikanerne. Halvanden time før debatten gik i gang, kom partiet nemlig ved en fejl til at offentliggøre deres planlagte ”post-debate spin” på den officielle parti-hjemmeside.
Her kunne man læse, at der var ”klar konsensus” efter debatten om, at ”Mike Pence var den klare vinder af debatten” (det var Republikanerne, der brugte ”klar” to gange i samme sætning – ikke undertegnede skribent). Ifølge teksten på hjemmesiden vandt Mike Pence på at kritisere Hillary’s skandaler og tale om USA’s økonomi. Spørgsmålet var herefter om det så også ville blive tilfældet.
For de af POV Internationals læsere, der ikke så debatten, men gerne selv vil bedømme indholdet, kan man se med her, hvor hele debatten inklusive indledningen fra den præsidentielle debatkomite findes:
Republikaner under pres
Man skal i den forbindelse ikke undervurdere det pres, der lå på Mike Pence inden aftenens debat. Det, som mange forventede ville ske i den første præsidentdebat, skete nemlig rent faktisk. Donald Trump nedsmeltede. Og dermed steg håbet i det republikanske bagland tilsvarende for, at Pence i det mindste kunne vinde over Kaine.
For godt nok har præsidentdebatter på tv ifølge konventionel politisk analyse ikke afgørende indflydelse på det endelige udfald af valget. Men dette præsidentvalg er alt andet end normalt. Og for mange amerikanske vælgere starter valgkampen i virkeligheden med den første tv-debat. Og hvis man ikke havde opdaget Trumps stærkt upræsidentielle adfærd før, var det ved den første debat mod Clinton, at man blev eksponeret for den.
Så snart de første meningsmålinger lavet efter debatten begyndte at rulle ind, var der tydelig medvind til Clinton, formentlig også mere medvind, end man normalt kan forvente efter en tv-debat. Før vicepræsident-debatten førte Clinton med cirka lige så meget, som Obama vandt med i 2012. Taget i betragtning, at hun før hendes egen, første debat mod Trump var bagud, er det et substantielt hop, hun har taget i meningsmålingerne.
Her er det værd at huske, at Obama tabte den første tv-debat mod Mitt Romney i 2012 stort og kom stærkt igen. Det kan Trump i princippet også gøre. Der er dog nok ikke ret mange, der forventer at Trump vil opføre sig markant anderledes i den næste tv-debat på søndag, og dermed sad Mike Pence med en ekstraordinært svær opgave: At få Trump-Pence-kandidaturet til at ligne noget, man normalt ville se i en valgkamp.
Højt spil
Og det var på den baggrund, Mike Pence trådte ind på scenen tirsdag aften i den lille by Farmville (indsæt selv valgfri Facebook-game-joke her) i Virginia. Det forventede antal seere viste ifølge en meningsmåling foretaget af CBS News, at kun 14 procent af vælgerne forventede, at vicepræsident-debatten ville få indflydelse på deres stemme. Men 7 ud af 10 havde alligevel tænkt sig at se debatten.
Så, som Brian Williams på MSNBC sagde det – der er tale om en ”high risk, high reward”-situation. Og Mike Pence havde derned ikke meget at tabe, da han gik ind i debatten. Han stod med den svære opgave at skulle forsvare Trump. Men hvis han kunne lykkes med det ved at tage nogle chancer, var der meget at vinde, for et normaliseret Trump-kandidatur kan rent faktisk blive en trussel mod Hillary Clinton.
Uheldigvis for Mike Pence havde Trump allerede meldt ud, at han havde tænkt sig at live-tweete hele debatten, så alt, hvad Pence sagde, kunne potentielt blive underkendt eller neutraliseret af hovedkandidaten, helt uden at Pence ville finde ud af det før bagefter. Lad os bare sige, at denne skribent var glad for ikke at hedde Mike Pence tirsdag aften.
Demokraten Tim Kaine havde en anden situation. Han skulle i princippet bare undgå at lave lort i den, og hele tiden styre samtalen tilbage på Trump og hans adfærd.
Kaines ”talking points” fejlede
Hvordan gik det så?
Tim Kaine startede optimistisk og hjerteligt og forklarede, at det var hans erfaring, der ville gøre ham god til det at fylde rollen ud. Mike Pence startede lige modsat ved at kigge direkte ind i kameraet og fortælle, hvor forfærdeligt, USA har det, og sagde, han bad til, at han kunne udfylde opgaven. Og så var fronterne ligesom trukket op.
Allerede fra andet spørgsmål blev der skruet op for temperaturen i debatten. Der blev afbrudt og slynget anklager hen over bordet i et væk. Også om hvem af de to, der havde slynget flest anklager ud – en tvivlsom ære, der nok blev vundet af Kaine i øvrigt. Da emnet faldt på økonomien, blev Mike Pence mere aggressiv, men det lykkedes ham faktisk samtidig med empati at fremføre en tale på vegne af de arbejdere i USA, som føler sig efterladt af regeringen og USAs udvikling henimod et samfund, der ikke lever af fabrikation længere.
Der var muligvis mere fornuft bag Tim Kaines svar, men han lænede sig op ad ”talking points” og leverede blot en svada, man kunne have hørt ude til kampagne-events, hvor der ikke er nogen modstander. Det virkede ikke. Og det gav Mike Pence en chance for at tale direkte til kameraet og udstille Kaines lettere poppede udfald. Den demokratiske kandidat vandt til gengæld et par points efterfølgende, da snakken faldt på skatter – for Mike Pence kunne ikke forsvare Trumps manglende fremlæggelse af sin selvangivelser eller formodede manglende skatteindbetalinger.
Det gav Kaine et hul, og det udnyttede han. Han skruede op for aggressiviteten – hvilket ikke er hans stil – men det hjalp.
Så lavede Pence imidlertid en strategisk genialitet. Efter Kaine havde givet et passioneret og indfølt forsvar for strengere våbenlovgivning og bedre forbindelser mellem politi og befolkning – gav Pence ham ret. I det sidste, altså. Og dermed vandt han tilstrækkelig med sympati til at kunne vende debatten til at handle om, hvor synd det er for politiet, at de ifølge Pence bliver udstillet som skurke på grund af de skudeepisoder, der er endt med primært afrikansk-amerikanske dødsofre.
Retorisk styrke frem for fakta
Mike Pence virkede simpelthen retorisk stærkere. Det gjorde det muligt for Pence at sige en række ting, der var nemme at tilbagevise. Men hans retoriske styrke og hans ro gjorde selv disse lette usandheder troværdige.
Seks gange sagde Kaine, at han ikke kunne forstå, at Pence kunne forsvare Trumps udtalelser. Pences styrke var simpelt hen, at han ikke forsøgte. Det gav dække for de mange Trump-støtter, der ikke føler, at der er noget at forsvare.
Omkring halvvejs inde i debatten fik Kaine skudt en svada af, hvor han brugte Trumps egne udtalelser mod ham. Det virkede – lige indtil han begyndte at koble Trump sammen med diktatorer som Gadaffi og Saddam Hussein, hvorefter Pence kun kunne grine. Og derefter tog han hele gassen af Kaines ballon ved at sige ”Har du arbejdet længe på den tale? Der var nogle gode linjer imellem”, hvilket spillede effektivt på vælgernes foragt for politikere, der lærer deres talepunkter udenad.
Pence fik også langt mere taletid end Kaine, virkede det som og det blev bekræftet efter debatten.
Eller rettere, han tog den taletid. Og fordi han satte sig på den taletid, lykkedes det kun meget sjældent at få tilbagevist de af Pences udtalelser, der plejede lettere løs omgang med sandheden.
Der skal nok være de republikanere, der begræder, at Pence ikke står øverst på plakaten 8. november. Men det gør han ikke. Og alle de fremskridt, han har gjort i aften kan blive slettet med ét, næste gang Trump mister besindelsen og begynder at opføre sig som et pattebarn. Og det kan såmænd allerede være på søndag, når den næste præsidentkandidat-debat løber af stabelen.
Pence lykkedes i øvrigt flere gange med først at erklære sig enig med Kaine og derved fremstå sympatisk, for derefter at vende diskussionen til et angreb. Først erklærede han sig enig med Kaine i at cybersikkerhed og cyberkrig bør være en prioritet for den næste præsident. Hvorefter han gjorde opmærksom på, at balladen med Hillary Clintons personlige e-mail-server med al tydelighed viste, at hun i hvert fald ikke forstod sig på cybersikkerhed. Det var eminent debattaktik.
Pence begik dog en fejl, da han selv bragte Rusland på banen for at kritisere Hillary Clintons politik overfor Putin. Det var en klokkeklar åbning, som Kaine skyndte sig at udnytte ved at pege på Trumps forretningsforbindelser i det russiske og dennes rosende omtaler af Putin. Kaine lykkedes også med at vende snakken til Trumps økonomiske gevinster ved 11. september-angrebene og førte derefter debatten over i, hvad der virkede som et lidt søgt argument, nemlig at fordi Trump ikke har betalt skat, støtter han ikke militæret. Igen var der muligvis fornuft bag Kaines ord, men rent retorisk faldt forsøget på gulvet.
Heldigvis for Kaine blev der i den sidste tredjedel af debatten stillet spørgsmål om, hvordan de to vicepræsident-kandidaters administrationer ville håndtere Rusland. Her kunne Kaine gentage sine angreb fra tidligere, så de langt om længe kom igennem. Det tvang Pence til at bagatellisere truslen fra Rusland, og der fik Kaine overtaget og mindede seere og publikum om, hvor problematisk forholdet mellem Trump og Pence er.
Kaine kom igen – for sent
Stærkest var Kaine, da han i debattens sidste tredjedel vendte de seks gange, han havde bedt Pence forsvare Trumps politik, til sin fordel. Han fremhævede, at han nu havde spurgt seks gange, og Pence havde stadig ikke svaret tilstrækkeligt. Da Pence rent faktisk forsøgte at svare, lød det noget uldent.
Således var det først henimod slutningen, at Kaine for alvor kom igennem med sine pointer. og først til allersidst, at han fik Pence til at sige det, som Pence bare ikke måtte sige: ”Trump er ikke en poleret politiker”. Dermed distancerede den republikanske VP-kandidat sig ikke bare fra sin hovedkandidat, men fik indirekte indrømmet, at det Trump siger, ikke står til troende
De sidste ti minutter af debatten var dedikeret til kandidaternes religiøse tro, og den diskussion fik Kaine vendt til en snak om Trumps forhold til kvinder. Dog ikke før de begge havde konkurreret lidt om, hvem der mon var bedst til det med at være kristen – hvilket i sig selv er problematisk i en nation, der i sin forfatning modsætter sig religionens indflydelse på politiske beslutninger. Men det er stof til et helt andet blogindlæg.
Kaine fik sat Pence til vægs i forhold til abort-debatten, og Pence stod ved sit arbejde som guvernør i Indiana, hvor man fra statens side gør alt man kan for at modarbejde kvinders ret til fri og tilgængelig abort.
Men det var muligvis for sent. Mike Pence dominerede den første time af debatten og det var nok til at at Republikanernes administrative fejl på deres hjemmeside viste sig at være en sand profeti. Pence vandt. Til trods for presset. Og usandhederne. En efterfølgende meningsmåling fra CNN bekræftede det indtryk. Den gav Pence 48 procent og Kaine 42 procent. En anden måling på Fox News gav Pence en endnu mere overvældende sejr.
Der skal nok være de republikanere, der begræder, at Pence ikke står øverst på plakaten 8. november. Men det gør han ikke. Og alle de fremskridt, han har gjort i aften kan blive slettet med ét, næste gang Trump mister besindelsen og begynder at opføre sig som et pattebarn. Og det kan såmænd allerede være på søndag, når den næste præsidentkandidat-debat løber af stabelen.
Hvis dog bare Kaine havde brugt ordet ”malarkey”.
Topfoto: Tim Kaine og Mike Pence. Skærmbillede. Morten Bay.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her