LIGESTILLINGEN 2024 // NYTÅRSESSAY – Vi har brug for klarhed, fællesskab og styrket sammenhold, skriver CEO og forfatter Marianne Egelund Siig, der hvert år i POV ser på ligestillingsåret der gik. I 2024 gik det tilbage for kvinders rettigheder i mange dele af verden. Men der bliver også kæmpet imod tilbageslagene og for en anden retning. Det er der i høj grad brug for.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Årets danske ord 2024 blev fedtemøg. Det er navnet på de alger, som opstår, når der er for meget kvælstof og stort set intet andet liv i havet.
Oxford University supplerede på den internationale sprogscene med ordet brain rot, som er ordet for det forfald, man forestiller sig, der sker med hjerner, som scroller sig afhængige af online input uden kvalitet. Amerikanske Meriam Webster endte på ordet polarisation.
En kat i Kabul har flere frihedsrettigheder end en kvinde, for den må sidde foran sit hus og slikke solskin. Et egern i én af byens parker har flere frihedsrettigheder, for de offentlige parker er lukkede for kvinder og piger – Meryl Streep
Så med iltsvind, forfald og splid i bagagen halter vi nu lettere forslåede ud af 2024, og “ser ind i” (som også blev en meget brugt vending i året der gik), et p.t. mentalt diset og uklart 2025, der til gengæld kalder på en ny start, som vil kræve øget klarhed og styrket sammenhold for alle.
Med Dronning Margrethe 2.’s overraskende abdikation efter 52 år på tronen, kom vi lysvågne fra start i 2024. Globalt satte vi klimahistorisk verdensrekord. Aldrig har det været varmere. Eller vådere i sommer-Danmark for den sags skyld. Børsen brændte, Pusherstreet blev ryddet og Sverige samt Finland kom med i NATO, bare for at nævne nogle af de begivenheder, der vil leve videre i Danmarkshistorien som mærkedage.
I Afghanistan har 23,7 millioner mennesker, som er halvdelen af befolkningen, akut behov for humanitær bistand, og kvinder har stort set ingen menneskerettigheder længere. I august forbød Taliban, at kvinders stemmer må høres offentligt. Og i Gaza fortsætter krigen mellem Israel og Hamas. En krig, der af Folkedomstolen i Haag er blevet klassificeret som folkedrab.
I Ukraine fortsætter krigen mod den russiske overmagt. Otte millioner ukrainere er flygtet ud af landet og man antager, at seks millioner er internt fordrevne. Folk søger nu på snart tredje år tilflugt i metroer og kældre under bombardementerne.
Det sker, mens tabstallene stiger, og konfliktens håbløshed lyser ud af øjnene på den befolkning, som nu på 3. år kigger på os gennem skærmen i nyhedsblokken. I november i år fik resultatet af præsidentvalget i USA også mange til at gispe forskrækket, og det er ikke for meget at sige, at de øvrige små håbefulde flammer fra 2024 står blafrende tilbage og savner læ efter et år, som alt i alt var langt fra ligestillet.
Assad-regimets fald i december er en lille spæd flamme af håb i det mørke, som krig og vold sænker over verden
Men på trods af usikkerhed om fremtiden er Assad-regimets fald i december ikke desto mindre en lille spæd flamme af håb i det mørke, krig og vold sænker over verden. Igen og igen blev det i 2024 bekræftet, at ligestilling og menneskerettigheder er skrøbelige landvindinger i en verden, hvor fakta-resistens, rå magt og religiøs ekstremisme på ingen tid kan rulle selv de mest basale rettigheder tilbage.
I 2023 advarede FN’s generalsekretær, António Guterres, om, at de fremskridt for kvinders rettigheder, der er vundet de seneste årtier, i disse år ”forsvinder for øjnene af os”. Desværre har han ret. 2024 var ingen undtagelse.
Men hvis Kamala Harris kan se og så håb, som hun gjorde i sin tale efter valgnederlaget i USA, med ordene “Only when it is dark enough can you see the stars”. så kan vi også. Vi kan se, inspirere andre og holde fast i de gode bevægelser, de gode kræfter og den berettigede vrede, som skaber energi og styrke til de nødvendige forandringer, som vi sammen har ansvar for sker. Det er vi ganske enkelt nødt til.
Et opgør med usynliggørelsen af kvinder
Meget tyder langt om længe på en gryende anerkendelse af og vilje til at rette op på århundreders usynliggørelse af kvinders bidrag til samfundet. Vi bor stadig i et land, hvor der er flere statuer af dyr end af navngivne kvinder.
Men i 2024 afsatte Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) endelig et mindre millionbeløb til medfinansiering af kvindelige statuer. 31 ud af 321 statuer og buster i Danmark portrætterer kvinder.
En af de statuer, der fra i år med styrke og stolthed tæller positivt med i statistikken, er det fire meter høje monument over Grevinde Danner, skabt af den danske billedhugger Kirsten Justesen, på hjørnet af Gyldenløvesgade og Vester Søgade i København.
Jeg er ikke vild med den stigende tendens til, at kvinder bliver gjort ansigts- eller hovedløse. Det mest tarvelige eksempel er efter min mening den hovedløse skulptur af digteren Inger Christensen foran Københavns Universitet, skabt af kunstneren Kaare Golles. Jeg ser ganske enkelt ikke samme tendens i skildringen af mænd i kunsten.
Min respekt får også det nye værk i “Samtaleværelset” på Christiansborg skabt af Mie Mørkeberg. Maleriet “Samtalen 1918-2024” viser på 3 x 5 meter 30 udvalgte stærke kvindelige politiske profiler, som alle har haft betydning for dansk demokrati siden 1915
Men i portrætteringen af Grevinde Danner, fire meter høj og med kvinders fælles historie in mente, synes jeg grevindens enorme indsats og indflydelse for udsatte kvinder ydes respekt i værket.
Min respekt får også det nye værk i “Samtaleværelset” på Christiansborg skabt af Mie Mørkeberg. Maleriet “Samtalen 1918-2024” viser på 3 x 5 meter 30 udvalgte stærke kvindelige politiske profiler, som alle har haft betydning for dansk demokrati siden 1915. Dermed kan nuværende og kommende generationer se, at kvinder anerkendes for at spille og have spillet vigtige roller i den politiske ledelse gennem mere end 100 år.
Foråret i Folketinget bød på en ligestillingsplan for drenge og mænd
I maj blev der for første gang lanceret en handlingsplan for ligestilling af mænd og drenge i det danske samfund. Daværende ligestillingsminister Marie Bjerre ønskede blandt andet mere fokus på mændenes negative overrepræsentation, når det gælder for eksempel misbrug, selvmord, hjemløshed og ensomhed.
Mange mænd har ingen fortrolige. 19 ud af 20 indsatte i fængslerne er mænd, og unge mænd dropper ud af ungdomsuddannelserne. Det er ikke nyt, men stadig virkelig triste tal. Dejligt hvis flere mænd ville engagere sig i problemstillingerne og mænd blev bedre til at passe på hinanden og sig selv. Mænd, der udsættes for vold i hjemmet, skal naturligvis også have ret til ophold på krisecentre.
Et langt år som politisk bundprioritet
Bortset fra det stod 2024 ligestillingsmæssigt helt nederst, gemt under ‘eventuelt’ på Christiansborgs dagsorden. Rapporteringer omkring kønsbalancer i bestyrelser og ledelseslag, som ellers er et område, hvor ligestilling så småt er begyndt at slå rod, blev ovenikøbet svækket ved en lovændring, der fjernede en række ligestillingskrav til erhvervsliv og organisationer.
Ved forårets valg til Europa-Parlamentet sendte Danmark proportionelt færre kvinder til Europa-Parlamentet end resten af EU.
Grundlæggende giver det god mening, at både mænd og kvinder aftjener værnepligt. Men som KVINFO påpeger, kommer kvindelig værnepligt til at kræve et opgør med kulturen i det danske forsvar
Til gengæld ønsker vi øget ligestilling i Forsvaret. 2024 blev året hvor der blev indført kvindelig værnepligt med start fra 1. januar 2027, hvorefter alle unge danske kvinder skal møde op på Forsvarets Dag på lige fod med mænd og trække et nummer.
Grundlæggende giver det god mening, at både mænd og kvinder aftjener værnepligt. Men som KVINFO påpeger, kommer kvindelig værnepligt til at kræve et opgør med kulturen i det danske forsvar. Kvinder skal sikres ægte medindflydelse på det traditionelt stort set 100% mandsdominerede og maskulint definerede område. Der skal ryddes op i den krænkende adfærdskultur, som blev dokumenteret i 2023 og igen i november i år. Og der skal indkøbes udstyr, som passer til kvinder.
Det var imidlertid trods alt godt et se, at politikerne kan ligestille ved lov, når de vil:
I august 2024 gik stafetten for ikke-at-gøre-noget-videre, også kaldet Ligestillingsministeriet, så videre til Magnus Heunicke (S). Han er desuden minister for miljøet, som i disse år kræver mere end nogensinde. Så vi må håbe, han kridter skoene og kommer i gang, for ligestillingsministerposten har desværre tradition for at skifte hænder tit. Ikke færre end 17 ligestillingsministre har Danmark nu haft, siden ministeriet blev etableret i 1999. Langt de fleste har kun siddet lige omkring et år eller mindre. Så der er ikke tid til hverken fejlskud eller lange seje træk i et land, hvor ligeløn har været vedtaget ved lov i årtier, men fortsat ikke håndhæves.
Det er positivt at opleve, at det kønnede løngab får opmærksomhed igen fra fagbevægelsen, som kører kampagner for kvindernes sidste arbejdsdag. Håber det fører til handling på et tidspunkt. Og på trods af, at lønforskellen mellem mænd og kvinder faldt, da øremærket barsel til mænd blev indført i 2022, stiger den nu igen.
Danmarks nye ligestillingsminister lovede ved sin tiltrædelse i august at arbejde for især tre områder: Bedre beskyttelse af LGBTQ+, ligeløn og et opgør med sexisme på de danske arbejdspladser. Gode mærkesager dog uden særlig strategisk sammenhængskraft. Var de resultatet af en hurtig brainstorm på tidens mærkesager inden pressemødet? Vi venter spændt på både sammenhængende strategi og handling.
Ligestillingsministeren siger selv, at han er feminist. Den side af sig selv må han gerne tage med på arbejde
De store økonomiske, sociale og generelle samfundsmæssige fordele ved at styrke ligestillingen, er veldokumenteret og opdateres årligt, af internationale instanser, som vi normalt lader os guide af. Med den viden er det uforståeligt at området ikke er højere prioriteret og et selvstændigt ministerium. Ligestilling er en reel del af løsningen på vores problemer i verden af i dag.
Ligestillingsministeren siger selv, at han er feminist. Den side af sig selv må han gerne tage med på arbejde, for det ville virkelig være godt at se netop det forpligtende udsagn omsat til reel og umiddelbar handling inden næste rokade.
De årlige rankings
I World Economic Forums årlige survey, “Global Gender Gap Report 2024”, er Danmark i år rykket op på en 15. plads på ranglisten over verdens generelt mest ligestillede lande. Vi ligger til gengæld på en skammelig 95. plads når det handler om kvinders deltagelse på ledende niveauer i samfundet.
Der er stadig langt flere mænd end kvinder i danske topledelser og bestyrelser indenfor såvel den offentlige som den private sektor. Vi halter stadig langt bagefter vores nordiske naboer på den agenda.
De seneste ti år har de internationale managementkonsulenter fra McKinsey årligt udgivet rapporten “Women in the Workplace”. Igen i år er undersøgelsen foretaget i 281 organisationer, som tilsammen beskæftiger 10 millioner mennesker verden over. Rapporten er fuld af relevante resultater, og konkluderer, at det ikke længere er tilstrækkeligt med ad hoc-initiativer. Reel ligestilling på arbejdsmarkedet kræver sammenhængende strategier.
Til det kan jeg tilføje, at bestyrelser, ministre, erhvervs- og offentlige ledere skal vide, at de absolut ikke behøver at gøre det hele selv. At vi er mange, der med glæde deler vores erfaring med at skabe strategier og konkrete forslag til handling, der virker i forhold til ligestilling. Kort sagt, when in doubt – just call!
Den nuværende regering virker grundlæggende ikke interesseret i arbejdet med ligestilling. I statsminister Mette Frederiksens interviews i december-hyggen om mørkemagterne er hverken miljø, klima eller pigers og kvinders vilkår og muligheder i verden en del af scenariet
Den nuværende regering virker imidlertid og desværre grundlæggende ikke særligt interesseret i arbejdet med ligestilling. I statsminister Mette Frederiksens interviews i december-hyggen om mørkemagterne er hverken miljø, klima eller pigers og kvinders vilkår og muligheder i verden en del af scenariet. Hverken som en del af de væsentlige problemer eller som en strategisk vej til løsninger.
Det er en skam og uheldigt, for køn og ligestilling hænger tæt sammen med andre politikområder som fx klima og sikkerhedspolitik. FN’s Verdensmål nummer fem (om ligestilling) virker ellers dokumenteret som en accelerator for de øvrige 16 verdensmål herunder også fred, sikkerhed, miljø og klima, som verden skal kæmpe for.
Værdien af omsorg
Et andet område, der har afgørende betydning for udvikling af et velfærdssamfund som det danske, er pleje- og omsorgssektoren. Feministisk debattør Emma Holten anskueliggør i sin bog i år ”Underskud – om værdien af omsorg”, at skoler, hospitaler, daginstitutioner og ældrepleje og omsorg generelt er blevet værdimæssigt og økonomisk undervurderet på trods af, at ingenting kan fungere uden det.
Holten skriver blandt andet: “Man har ikke haft synderlig respekt for det kæmpe arbejde, det er at være gravid, føde et barn, bruge sine hjerneressourcer, sin tid, viden, empati og krop på at holde det i live og give det omsorg” og fortsætter: ”Vi ender i et paradoks: På den ene side fremstår omsorgen som værdiløs, og på den anden side muliggør den alt andet arbejde. Den ’produktive’ del af økonomien har konstant brug for den reproduktive og hiver værdi ud af den, men anser det sjældent for sit ansvar, at den reproduktive del skal være bæredygtig”.
Vi burde overveje, om vi parallelt med den militære værnepligt skulle indføre en ”omsorgs-værnepligt” på plejehjem, i daginstitutioner og lignende
Tak til Emma Holten for bogen og for udsagnet: “I min optik er en større værdsættelse af omsorgsarbejde den eneste måde, man kan få økonomisk ligestilling.” Jeg er enig. Vi burde overveje, om vi parallelt med den militære værnepligt skulle indføre en ”omsorgs-værnepligt” på plejehjem, i daginstitutioner og lignende. Det ville give alle borgere værdifulde menneskelige indsigter og kompetencer til glæde og gavn for velfærdssamfundets fremtid.
Mental load blev kaldt klynk
Underkendelsen af omsorgsarbejde og de usynlige familiepligter fik i 2024 fornyet opmærksomhed.
Debatten om “the mental load”, en fælles betegnelse for alle de underforståede pligter og aftaler, der fylder i hovedet og kalenderen hos en dansk gennemsnitskvinde, men lader til at være mere eller mindre fremmede for hendes mand. Mental load fyldte i 2024 ikke bare i hovedet og på to do-listerne, men også i medierne.
Det fik den konservative sognepræst og klummeskriver Marie Høgh på barrikaderne. I et meget omtalt debatindlæg efterfulgt af talrige interviews anklagede hun de overbebyrdede kvinder for at være klynkende, forkælede, selvoptagede perfektionister, der uberettiget sætter sig selv i en offer-rolle og derfor bør skamme sig.
Tidligere generationers låste kønsroller bliver heldigvis langsomt blødt op i mange familier i Danmark
Sådan lukker man imidlertid ikke munden på vrede kvinder anno 2024 replicerede journalist og influencer Christina Sander:
Sander pegede desuden på, at Marie Høgh privat selv har haft hushjælp og søgt efter en aupair for at blive aflastet i hjemmet. Ingen skam i det. Men når man går ud og siger, at overbebyrdede kvinder bare skal tage sig sammen, klappe i, slappe af og tage snakken om mental load derhjemme i stedet. Og når man siger, at oplevelsen af mental load er uberettiget og “noget pis”, virker det dobbeltmoralsk og bagstræberisk.
Tidligere generationers låste kønsroller bliver heldigvis langsomt blødt op i mange familier i Danmark.
I 2024 udkom bogen Mental load og ligestilling til dem, der vil forsøge at forstå mere og som måske står midt i den svære ligning at få familieliv og parforhold til at gå op. Man kan også læse Udslag – hverdagsfeminisme i det 21. århundrede hvor Mette Bom og Nanna Kalinka Bjerke udlægger nøjagtig det samme tema allerede for 23 år siden. Og i øvrigt en hel serie her i POV af Vibeke Møller. Sådan er det med arbejdet med ligestilling, det kommer med forsinkelser – men på et tidspunkt slår det jo igennem, når bare vi bliver ved med at blive ved.
Den vigtige vrede
Og flere og flere kvinder i 2024 herhjemme og i udlandet, sagde fra. Med fokus på de vilkår og traditioner som tidligere generationer har tålt i stilhed. Tillod de sig at føle vreden og give udtryk for den.
Og vreden er vigtig som Pernille Melsted skrev i bogen Den vigtige vrede i 2024. Bogen handler om, hvordan vi kan forstå og håndtere vores vrede på konstruktiv vis, lære at turde være i den. For, som hun citerer fra Gary Chapmans bog Anger: ”Når vi ikke længere føler vrede, har vi mistet vores moralske kompas”.
Katrine Marie Guldager berigede os med tre vrede kvinder i trilogien af samme navn, som er en samling af hendes tre seneste værker Birgithe – med th, Endnu en dag i Guds skaberværk og Jeg hører hvad du siger.
I Sydkorea er den feministiske 4B-bevægelse dukket op; kvinder der nægter at date, have sex, gifte sig og få børn med mænd i protest mod landets patriarkalske kultur
Fælles for hendes tre heltinder Birgithe, Lotte og Marianne er, at de har fået nok! Nok af et velfærdssystem, som ikke griber de mennesker, det påstår at støtte, nok af at smile og nikke og tale folk efter munden, nok af at stå for alting selv – og derfor tager sagen i egen hånd. Se en bid fra et Facebook-reel med Guldager ovenfor.
Overalt siger kvinder fra
I Sydkorea er den feministiske 4B-bevægelse dukket op; kvinder der nægter at date, have sex, gifte sig og få børn med mænd i protest mod landets patriarkalske kultur:
Efter præsidentvalget i USA tilsluttede amerikanske kvinder sig også bevægelsen. Kinesiske kvinder siger blankt nej til at føde flere børn, selv om myndighederne presser på for at få fødselstallet op, men ellers ikke giver kvinder mere indflydelse i samfundet, tværtimod.
Som med #MeToo ser vi overalt, at når kvinder aktivistisk udfordrer normen i deres samfund, så sker der noget – på et tidspunkt. Vi skal selv gå forrest og vise vej. Som Matin Luther King sagde og som Pernille Melsted fremhæver i sin bog: ”Den fornemste opgave er at organisere og forene mennesker, så deres vrede bliver en transformerende kraft.”
Det må vi aldrig glemme, det var også vreden og evnen til at organisere loyalisterne omkring den, der sikrede Trump valgsejren – og hans velforberedte ”Project 2025” plan for hans anden periode som præsident i USA. Mobiliseringen og organiseringen af vreden kan arbejde på begge sider af ligestilling. Det skal vi aldrig underkende. Det kræver konkret og tydelig organisering og handling fra os alle.
Små protester og ændret adfærd kan på sigt samle sig og få en stor effekt. Det har skabt afsæt for en ny mikrofeministisk bevægelse, som med sans for detaljen søger at rokke ved verden
En relativ ny feministisk protest, hvor alle kan være med, er mikro-feminismen. Små protester og ændret adfærd, der på sigt kan samle sig og få en stor effekt, har skabt afsæt for en ny mikrofeministisk bevægelse, som med sans for detaljen søger at rokke ved verden.
Den anonymiserede direktør kan lige så godt være en hun som en han. Ligesom “rengøringen” kan være af hankøn. Og hvad sker der, hvis man sender en fødselsdagsinvitation ud til alle fædrene på AULA? Hvem får så invitationen? Svaret er; ikke alle i klassen. Og måske går der lige her en prås op for nogle mødre og fædre. Måske. I så fald har mikropåvirkningen haft sin effekt.
AI og historien
Djævlen ligger som bekendt nogle gange i detaljen – og med AI har vi fået en bomstærk-altomfattende-lynhurtig modstander af ligestilling. Jeg har sagt og skrevet det tidligere. Med den super power der er i AI, er der en veldokumenteret risiko for, at vi forstærker og reproducerer de kønnede ubalancer, som vores verden hviler på.
Det viste sig ikke overraskende også at gælde for Apples nye sætningsgenerende tastatur, der automatisk fuldender en sætning, der begynder med ordet “kvinder” sådan her: “Kvinder er ikke så meget værd som mænd i dag”. Skriver man fx ordene “muslimer” eller ”jøder” er tastaturets bud på den fortsatte sætning “er ikke en del af den danske kultur”.
AI har ikke flere følelser end et strygejern. Det er resultatet af iskolde gemte data og afslører blot helt objektivt, hvor biased vores kollektive bevidsthed er. Vi står på kanten af en AI-drevet fortælling, og vi er knapt begyndt at forstå problemet. Det gælder også vores historieskrivning, som også vil blive faktuelt udfordret af vinklede og skævvredne data i fremtiden.
Netop derfor er reel kønsforskning vigtigere end nogensinde.
I 2024 påviste historiker Mads Villefrance Perner i sin ph.d.-afhandling Dødelighedens ulighed i de unge år, at piger i lange perioder i historien har haft en langt højere dødelighed end drenge.
Hvor vi tidligere har troet at overdødeligheden blandt kvinder historisk skyldes død i forbindelse med barsel, viser afhandlingen en overdødelighed på op til 20-30 procent blandt piger i teenageårene, hvilket historikerne mener blandt andet kan skyldes, at familier simpelthen prioriterede drenges sundhed og næring langt højere end deres søstres. Og at et drengebarn var langt vigtigere at holde i live end en lille pige.
Paven tog i år flere skridt i en mere ligestillet retning for den katolske kirke
Der er meget historieskrivning der bør kigges efter. Og meget der bør ændres af det vi følger.
Paven tog i år flere skridt i en mere ligestillet retning for den katolske kirke. Dels ændrede Paven på historiske forskrifter, da han deklarerede, at kvinder nu også må få den rituelle vask af fødder, der finder sted ved skærtorsdags-gudstjenester. Derudover udnævnte Paven for nyligt tre kvinder til biskopper. Da han mødtes med 150 jesuitter i Bruxelles i efteråret, understregede han, at han ønsker at give kvinder større og større ansvar i Vatikanet. »Tingene er ved at ændre sig,« havde han sagt “Man kan se og mærke det. “Kvinder er kort sagt på vej ind i Vatikanet i roller med stort ansvar: Vi vil fortsætte ad denne vej. Tingene fungerer bedre end før,” forsikrede Paven sine tilhørere om.
Mellemøsten går baglæns
I året der er gået, er der blevet skrevet endnu et meget mørkt kapitel i historien om undertrykkelsen af kvinder i Afghanistan, Iran og Irak.
“En kat i Kabul har flere frihedsrettigheder end en kvinde, for den må sidde foran sit hus og slikke solskin. Et egern i én af byens parker har flere frihedsrettigheder, for de offentlige parker er lukkede for kvinder og piger. Og fuglene i Kabul har lov til at synge, mens kvinder ikke må synge, hvor andre kan høre dem,” som den amerikanske skuespiller, Oscar-vinder og aktivist Meryl Streep frit oversat formulerede det i forlængelse af FN’s fredsmøde i Doha, Qatar denne sommer.
Et fredsmøde, hvor landets kvinder trods protester skandaløst var forment adgang.
Talebans kønsapartheid er ekstrem. På to år har afghanske kvinder mistet stort set alle basale rettigheder. De må ikke bevæge sig udenfor hjemmet uden en mandlig slægtning, uddanne sig, ytre sig/synge/vise følelser, køre bil, eje en moderne mobiltelefon, have et almindeligt lønarbejde eller bære tøj i lyse farver/sko med høje hæle eller anden “upassende påklædning”, der kan antyde, at der er et ansigt, en krop eller et levende menneske under burkaen.
I dette dybe mørke, lever håbet. Velvidende at de bringer både sig selv og deres kære i fare, siger kvinderne fra
Nye lovtiltag forbyder nu også kvinder at se på mænd, de ikke er blodsbeslægtede eller gift med, ligesom de ikke må tale/recitere/læse højt, så andre kan høre det.
I dette dybe mørke, lever håbet. Vel vidende at de bringer både sig selv og deres kære i fare, siger kvinderne fra.
For eksempel kan man på sociale medier møde to burkaklædte søstre, der sender deres sang ud til hele verden på trods. “Taleban har forregnet sig og glemt, at Afghanistan er forandret for altid,” siger den afghanske rettighedsadvokat og politiker Fawzia Koofi (frit oversat) i et interview med CNN om landets fremtid. “I 1996 kunne de gøre kvinderne tavse. I dag er hver eneste kvinde journalist og kan fortælle verden om sine vilkår.”
I Irak vil politikere tillade barnebrude ned til ni år. Det svarer til piger i 4. – 5. klasse. Det er fuldstændigt forrykt. Argumentet for at sænke den seksuelle lavalder fra 18 til 9 år er den historisk mest brugte; nemlig ønsket om at beskytte dem imod utugt, skam og overgreb.
Irak var tidligere kendt som ét af de mest ligestillede lande i den arabiske verden, nu forværres vilkårene for de mere end 22 millioner piger og kvinder, hvor konservative shiamuslimske partier samtidig har fremsat et lovforslag om at fjerne kvinders ret til skilsmisse, forældremyndighed og arv.
I Iran fortsætter undertrykkelsen. Det samme gør protesterne. Det iranske præstestyre slår nu på tredje år i træk hårdt ned på befolkningens krav om basale menneskerettigheder med mere eller mindre vilkårlig fængsling, tortur og dødsstraf.
At protestere imod moralpoliti og diskrimination er livsfarligt
Alene i år er flere hundrede blevet henrettet af styret; unge mænd og kvinder der under parolen ”Kvinde, Liv, Frihed” har sat livet på spil for at kæmpe for et frit og demokratisk land med lige rettigheder for mænd og kvinder. At protestere imod moralpoliti og diskrimination er livsfarligt.
Som da en kvindelig studerende, Ahoo Daryaei, ved Teheran Azad University for få måneder siden blev irettesat af moralpolitiet og i protest smed sin hijab foran universitetet. Det kom hun i fængsel for, ifølge myndighederne er hun dog overladt til sin familie og vil ikke blive retsforfulgt, fordi hun har “psykiske problemer”.
I bevægelsen Kvinde, Liv, Frihed, frygter man for Ahoo Daryaeis videre skæbne. Som den 22-årige Mahsa Amini, hvis tragiske død i september 2022 satte oprøret i gang. Hun blev anholdt af det iranske moralpoliti, fordi hendes tørklæde angiveligt ikke dækkede hendes hår ordentligt, hvorpå hun på politistationen blev behandlet så hårdhændet, at hun døde tre dage efter. Hvordan undertrykkelsen opleves, beskrives i Marjan Satrapis graphic novel-antologi om Den Islamiske Republik Irans undertrykkelse af sin egen befolkning.
Assads fald i Syrien tænder håb om forandring i regionen. Midt i det mellemøstlige mørke, kan vi glæde os usigeligt over udviklingen i Syrien, med Assads endeligt som diktator. Det, vi ikke kunne forestille os, skete faktisk.
Mange internationale kræfter, der nu involverer sig i genopbygning af Syrien, vil have kvindernes vilkår og indflydelse for øje og stille krav om, at kvinderne er med ved forhandlingsbordet
I spidsen for regimeskiftet står den militante, islamistiske organisation Hayat Tahrir al-Sham, der kalder andre lignende grupperinger i landet “Brothers”. Håber inderligt, at deres ”sisters” også får den indflydelse de fortjener og som vil tjene landet bedst. Og at de mange internationale kræfter, der nu involverer sig i genopbygning af Syrien, vil have kvindernes vilkår og indflydelse for øje og stille krav om, at kvinderne er med ved forhandlingsbordet, når det syriske samfund genopbygges.
I Israel og Palæstina stiller kvinder på begge sider krav om fred. Trods den helt ekstremt fastlåste krig og ubærlige konflikt mellem Israel og Palæstina, mødes kvinder fra begge sider i fælles appeller om fred. Det fik i september Europa-Parlamentet til at indstille de to kvindeorganisationer, palæstinensiske “Women of the Sun” og israelske “Women Wage Peace”, til Sakharov-prisen for tankefrihed. Vi kan også mindes fredsmarchen i 2016 hvor flere end 3000 Israelske og Palæstinensiske kvinder i 2 uger marcherede sammen for fred. Og samledes foran Netanyahus hus for at bede og demonstrere for fred. Se deres officielle video her.
Prisen i 2024 gik dog til en anden kvindelig kandidat, nemlig den venezuelanske oppositionsleder, María Corina Machado, som leder de demokratiske kræfter i landet. Og fortjener den største respekt.
Retten til egen krop er under pres
Eksemplerne på regimers kvindeundertrykkende adfærd i dele af de muslimske lande er som et af de værste mareridt, men også i vestlige lande ser vi kvinders basale rettigheder blive brudt og tilbagerullet lige nu. USA blev i 2024 et eksempel på tilbagerulning af abortrettigheder for millioner af kvinder.
Abort er nu forbudt i mere end 12 amerikanske stater, mens fire stater har forbudt abort efter ca. seks ugers graviditet.
Dette på trods af at adgang til lovlige og sikre aborter er en menneskeret, der hvert år redder tusindvis af kvinders liv. Provokerede aborter foregår overalt – uanset om de er lovlige eller ulovlige. Ulovliggørelse sætter kvinder i en ekstremt sårbar situation, hvor de mister retten til at bestemme over egen krop, kan blive skadet for livet eller dø, risikerer at blive kriminaliserede og mister basale frihedsrettigheder.
I landet, der anser sig selv for at være frihedens globale beskytter, bliver kvinder nu stavnsbundet, så myndighederne kan bevare fuld kontrol over deres handlinger og kroppe. Hvordan lyder det lige …?
Abortreglerne er så forskellige fra stat til stat, at der nu også ses eksempler på gravide, som får forbud imod at forlade den stat, de bor i. I landet, der anser sig selv for at være frihedens globale beskytter, bliver kvinder nu stavnsbundet, så myndighederne kan bevare fuld kontrol over deres handlinger og kroppe. Hvordan lyder det lige …?
Retorisk bashing af kvinder og kvinders fertilitet fyldte i den overståede amerikanske valgkamp. Ikke alene er aborttilhængerne blevet beskyldt for at ville slå babyer ihjel, der har også været grove verbale angreb på kvinder, som af den ene eller anden grund ikke har børn. “The cat ladies”, som Trumps vicepræsident J.D. Vance betegnelse bl.a. Kamala Harris som.
Efterfølgende tog mange af de kvinder, der bakkede op om Harris, til genmæle. Heriblandt musikerikonet Taylor Swift, som med 283 millioner følgere på Instagram er værd at have i pro-choice ringhjørnet.
Også i vores eget rigsfællesskab fik kvinder nægtet retten til at træffe beslutninger om egen krop, da det færøske lovforslag om fri abort op til 12. graviditetsuge blev nedstemt i maj. Spørgsmålet er, om vi har talt nok om det?
Abortrettighederne i Danmark blev styrket i år. De gælder nu frem til 18. graviditetsuge og de 15-17-årige gravide kvinder behøver nu ikke længere involvere deres forældre i beslutningen om eventuel abort
Til gengæld blev abortrettighederne i Danmark styrket i år. De gælder nu frem til 18. graviditetsuge og de 15-17-årige gravide kvinder behøver nu ikke længere involvere deres forældre i beslutningen om eventuel abort.
En anden positiv nyhed i forbindelse med fertilitet og fødsel er, at kvinder nu endelig kan få erstatning for fødselsskader. Dem har forsikringsselskaberne ellers afvist med den absurde begrundelse, at en fødsel ikke er en ulykke. Ligebehandlingsnævnet gik ind i sagen, og kvinder på stribe har i år fået medhold i deres klagesager.
#Metoo anno 2024
Tallene for 2024 viser, at der stadig er lang vej før kvinder slipper for krænkende adfærd. Mere end hver anden danske kvinde på 16-17 år har oplevet sexistisk adfærd som chikane, overgreb og afpresning. Og alene på erhvervsskolerne melder mere end hver fjerde kvindelige elev under 18 år om uønsket seksuel opmærksomhed i hverdagen. Oplevelser med sexisme er ligeledes udbredte på danske universiteter og i musikbranchen.
Det har undersøgelser vist, og i 2024 så vi det også i TV-dokumentaren ”Sexisme i musikbranchen” hvor 13 modige kvinder og en række mænd stod frem og delte deres oplevelser i en branche hvor 80 af de unge kvinder under 30 år har oplevet grænseoverskridende adfærd.
Volden mod kvinder stiger, det samme gør protesterne imod den
”Vold mod kvinder er det mest alvorlige udtryk for ulighed mellem kønnene og er fortsat en del af kvinders liv over alt.” Det slår Verdensbanken fast i forbindelse med septembers 2024’s opgørelse over vold i hjemmet.
Herhjemme dokumenterede en rapport fra Institut for menneskerettigheder i 2024, at næsten hver anden danske kvinde har været udsat for trusler, vold og/eller seksuel vold og hver femte drab herhjemme er nu et partnerdrab.
Kønsbaseret vold mod kvinder stiger især i krigszoner, hvor voldtægt af kvinder bruges som våben – til at nedbryde fjenden
Et nødvendigt og godt initiativ har været indførelsen af den såkaldte “omvendte fodlænke” til voldelige (ex)partnere, der skal gøre det muligt for politiet at se, om en person med tilhold overfor eksempelvis en ex-partner nærmer sig dén person. Og der er samtidig også planer om at øge trygheden for unge kvinder i nattelivet.
Kønsbaseret vold mod kvinder stiger især i krigszoner, hvor voldtægt af kvinder bruges som våben – til at nedbryde fjenden.Vold og overgreb mod de 60 millioner kvinder, som lige nu er på flugt, stiger også.
I Latinamerika og Mexico samles kvinder i hundredtusindvis for at protestere imod organiserede kriminelles bortførelser, mord og overgreb. Hver dag forsvinder 10-12 mexicanske kvinder. Myrdes mere eller mindre åbenlyst af mænd med seksuelle motiver, som endda ofte slipper for straf. Landets nyvalgte kvindelige præsident, Claudia Sheinbaum vil nu blandt andet skrive kvinders ret til liv og reel ligestilling ind i landets forfatning for at gøre op med den mexicanske “machismo” og de notorisk kvindehadske narkokarteller.
I Australien samles kvinder i demonstrationer, fordi det til manges undren ikke blev klassificeret som terror, da en knivbevæbnet mand specifikt gik til angreb på kvinder i et indkøbscenter.
Franske Gisèle Pelicot valgte i år at stå frem med navn og billede i sagen mod de 51 mænd, der dokumenteret på video har voldtaget hende i sit eget hjem, mens hun var blevet bedøvet af sin egen mand
I Østrig krævede kvinderetsorganisationer i februar øjeblikkelig handling efter fem seksuelt betingede mord på kvinder på bare én dag.
Franske Gisèle Pelicot valgte i år at stå frem med navn og billede i sagen mod de 51 mænd, der dokumenteret på video har voldtaget hende i sit eget hjem, mens hun var blevet bedøvet af sin egen mand. Mere end 70 voldtægter over en periode på ti år. Giséle Pelicot er med rette blevet hyldet for sit mod til at køre retssagen offentligt. En enkelt kvinde der stod op for alle kvinder, og gjorde en historisk forskel i året, der gik for alle. Desværre er der mange, som står klar til at følge i Dominique Pelicots fodspor, som denne video fra CNN viser:
Grønlandske kvinder stævner den danske stat
Overalt, hvor der foregår kvindeundertrykkelse, er der heldigvis også modstand og det bør aldrig være for sent at søge retfærdighed.
Retfærdighed er også det, vi må ønske for de 143 grønlandske kvinder, som nu stævner den danske stat for menneskerettighedskrænkelser ved i slutningen af 1960erne at have opsat spiraler i hver anden pige/kvinde i den fødedygtige alder for at regulere fødselstallet og dermed den grønlandske befolkning.
Ofte foregik det uden kvindernes vidende og samtykke med store personlige omkostninger til følge. Et særdeles mørkt kapitel i den danske stats historie, som vi må håbe snart får følger i form af en retfærdig erstatning til de ramte grønlandske kvinder.
Hurtigere, højere, stærkere – på lige vilkår
På latin ”Citius, altius, fortius” er mottoet for de Olympiske Lege, som i år blev afholdt i Paris for 33. gang. Åbningen blev en manifestation af mangfoldighed, frihed og på mange måder også menneskers udholdenhed.
De mange tusinde optrædende som strålede midt i regnen, der silede ned i timevis. De dansede, spillede, sang, sejlede og gennemførte et legendarisk show, der viste hele verden, at mennesker i sandhed er mangfoldige, og mangfoldigheden en fælles styrke for alle, når vi vil den.
Kønstest kunne have sparet OL for mange konflikter og uskønne situationer, uanset hvad udfaldene havde vist
Celine Dions sang ”Hymne à l’amour” af Edith Piaf. For os der holdt ud foran skærmen, blev aftenens resultat den kærlighed, det sammenhold og den mangfoldighed, som opstår når mennesker er bedst. Og samtidig begyndelsen på et OL der ikke blev splittet og polariseret.
Altså lige bortset fra at OL-komiteen ikke ville kønsteste atleterne. Kønstest kunne ellers have sparet OL for mange konflikter og uskønne situationer, uanset hvad udfaldene havde vist.
Vi bliver nødt til i OL som i alle andre konkurrencesportssituationer at sikre fair play. I en FN-rapport fra august 2024 lyder det: Politikker, der er implementeret af internationale forbund og nationale styrende organer, sammen med national lovgivning i nogle lande, tillader mænd, der identificerer sig som kvinder at konkurrere i kvindekategorier inden for sport. Erstatningen af kvindekategorien med en kategori for begge køn har resulteret i, at et stigende antal kvindelige atleter mister muligheder, herunder medaljer, når de konkurrerer mod mænd.
Ifølge FN-rapporten havde over 600 kvindelige atleter på tværs af mere end 400 konkurrencer pr. 30. marts 2024 mistet mere end 890 medaljer inden for 29 forskellige sportsgrene. De nye konkurrencevilkår for piger og kvinder kan betyde mistede scholarships og dermed mulighed for uddannelser, økonomisk selvstændighed, manglende mulighed for at bryde negativ social arv og manglende anerkendelse med de goder, det medfører.
Ovennævnte FN-rapport giver på et dokumenteret grundlag i det hele taget et forstemmende billede af, hvordan kvinder generelt har mange odds imod sig for at få samme vilkår som mænd i sport. Det gælder træningsvilkår, sponsorater, mediemæssig air-time og aflønning.
Desuden dokumenterer UN i samarbejde med UNESCO at 21% af piger og kvinder verden over, er udsat for seksuelt krænkende adfærd i forbindelse med udøvelse af deres sport. Et af de eksempler, er de overgreb den amerikanske gymnast og flerdobbelte guldvinder Simone Biles og mange flere med hende blev udsat for af holdets sportslæge Biles’ kamp og comeback var en inspiration for alle piger og unge kvinder om aldrig at give op.
2024 var ikke et godt år for ligestillingen – men det kan give energi til at arbejde for et bedre 2025
Som konklusion er der kun tilbage at sige, at 2024 bød på modige kvinder og mænd der kæmpede med alt, hvad de havde kært for at gøre en forskel. Men ellers var det ikke en god årgang for ligestillingen. Nærmest tværtimod. Det kan virke forstemmende, men det kan også give energi til at arbejde for et bedre 2025.
Personligt var jeg begejstret for Dagbladet Informations samtale i december mellem den canadiske forfatter, forsker og forhenværende politiker Michael Ignatieff og Informations chefredaktør Rune Lykkeberg, som tog mig på den store tur rundt i liberalismens fiasko, klimakrisen og de geopolitiske kriser.
Jeg har stor respekt for de unge, der i disse år investerer sig selv, deres tid og kræfter for freden, for klimaet, for ligestillingen, for at gøre en forskel for andre og for verden der, hvor de er
Ignatieff sagde bl.a. ”Vi skal vænne os til ikke at blive fortvivlede over, at vi har mistet overblikket”. Han fortsatte: ”Og så finder vi fornøjelsen ved at forstå de nye åbninger sammen”. Det er, mener jeg, en opmuntring og en forståelse, der resonerer med, hvor vi står i dag.
Jeg ser åbninger og en vej videre frem blandt de mange som vitterlig forsøger at gøre en forskel i disse år. Jeg har stor respekt for de unge, der i disse år investerer sig selv, deres tid og kræfter for freden, for klimaet, for ligestillingen, for at gøre en forskel for andre og for verden der, hvor de er. Dem er der rigtig mange af.
Og lige så passende vi synes det er, at Nordic Waste rydder op efter det svineri virksomheden efterlod i 2024, så kan det heller ikke være rimeligt, at de unge skal rydde alt op efter os – de tidligere generationer. Vi kan i det mindste gøre, hvad vi hver især formår, mens vi er her.
Lad os gå ind i 2025 med ambitionen om at veksle ordene fedtemøg og brain rot til regenerering af miljøet og til menneskelig mental klarhed i forhold til de udfordringer vi ved, der kommer. Lad os veksle polarisation til sammenhold og fællesskab på tværs af alle vores forskelligheder.
Lad os hver især, hvor end vi er i livet og i samfundet, gøre vores bedste for at hjælpe ligestillingen i verden og i Danmark på rette vej til vores fælles bedste.
Tak fordi du læste med på denne rundtur i ligestillingsåret der gik 2024 og rigtig godt nytår.
Læs flere artikler af Marianne Egelund Siig i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
