LIGESTILLING // ÅRSKAVALKADE – Ligestillingsåret der gik er en tradition i POV. Direktør Marianne Egelund Siig ser tilbage på 2021, der har været et år med store gennembrud på ligestillingsområdet. Et år, hvor kvinder stod sammen for at ændre åbenlyse urimeligheder, og hvor det sammenhold endelig fik konsekvenser. Men det var også et år, hvor ligestillingen stadig haltede, og det desværre gik tilbage på en lang række fronter.
Den anden bølge #MeToo i Danmark, som tog fart efter Sofie Lindes tale sidste år, rullede videre i 2021 som en snebold ned ad bakken, der tog til i styrke og tyngde.
Særligt fortsatte mediernes grove sexistiske kultur med at trække overskrifter.
Året var stadig ungt, da tv-koryfæet, Jes Dorph blev fjernet fra skærmen med baggrund i resultatet fra TV2’s advokatundersøgelse om krænkende adfærd. Siden væltede sagerne ud af medieskabet og kulminerede sidst på året med tv-dokumentaren, ”Metoo: Sexisme Bag Skærmen,” der ultimativt førte til, at chefredaktøren på BT, Michael Dyrby, måtte trække sig.
Fællesnævneren for kvindernes vidnesbyrd har været et ønske om at skabe en kulturændring på deres nuværende eller tidligere arbejdspladser og en kulturændring i samfundet generelt.
Det efterfølgende forløb med Dyrbys exit var uskønt. I øvrigt måtte vi også forstå på en leder, chefredaktøren skrev til afsked, at krænkeren, nu var blevet offeret (i lighed med Frank Jensen året før) for en SoMe-behandling, der var alt for uforsonlig sort og hvid. Hvorefter Dyrby tilføjede lidt kulør og takkede for turen med et ”det var sjovt.”
”Sjovt” – virkelig!?
Fællesnævneren for kvindernes vidnesbyrd har været et ønske om at skabe en kulturændring på deres nuværende eller tidligere arbejdspladser og en kulturændring i samfundet generelt.
Som Henriette Laursen, direktør hos Kvinfo, udtalte i forbindelse med netop denne seneste sag. ”Vi skal passe på med at tro, at det så er gjort med, at Dyrby nu går af. Det handler i virkeligheden om en kultur og ikke om enkeltsager.”
Den kultur har flere komponenter, men overdreven selvtillid og magtfuldkommenhed er gennemgående kodeord i langt de fleste #metoo sager og det, der nu er eksemplificeret af ”TV2’s Blåskjorter.”
Flere forsøgte gentagne gange at påpege, at der var noget galt – men ingen med indflydelse hørte efter. Ingen syntes at interessere sig for det
Det kunne man se i dokumentaren om forholdene på TV2 igennem en lang årrække, “MeToo: Sexisme bag skærmen” , som var et rystende vidnesbyrd produceret af Impact TV i samarbejde med Dagbladet Information.
Det var beskæmmende efterfølgende at opleve, hvordan TV2’s ledelse ikke virkede forberedte. Og ikke tog det ansvar og svigt på sig, som de uden nogen form for tvivl burde have gjort med en ægte og rettidig undskyldning. I stedet for kom det til at fremstå som dårlige og først og fremmest for sene undskyldninger: Hvis de da bare havde vidst det, set det eller hørt om det, var omkvædet.
Men som i 90% af denne type sager, og som det også fremgik i TV2’s dokumentar, så havde flere gentagne gange forsøgt at påpege, at der var noget galt – men ingen med indflydelse hørte efter. Ingen syntes at interessere sig for det.
I stedet florerede sladder, offentlige hemmeligheder og coping-strategier. For dem, der oplevede krænkelser eller havde forsøgt at gøre noget ved det på andres vegne, blev det til en følelse af magtesløshed.
”Mediernes broderskab”
Overalt i medieverdenen findes der det, som POV’s chefredaktør, Annegrethe Rasmussen, har kaldt ”Mediernes Broderskab”. Og som Gretelise Holm allerede for 15 år siden gjorde opmærksom på i en i dag herostratisk kendt og tilsyneladende tidløs kronik; ”Skiderikker og stortabere: Mænd kan ikke diskvalificere sig til ledende og indflydelsesrige stillinger i medierne”.
Der var tilsyneladende altid en ny stilling.
Medieinstitutioner er nu med rette overalt i gang med processer, der kaster et selvkritisk blik på arbejdsmiljø og kulturer. Jeg håber, de også vil kigge på deres medvirken til, at vi i Danmark halter efter vores nordiske naboer, når det kommer til ligestilling.
Mediernes dækning af første bølge #MeToo har utvivlsomt været en medvirkende årsag til, at der gik så længe i Danmark, før vi kunne begynde at få taget livtag med sexisme og krænkende adfærd
Vi har en presse, som ikke har taget ligestilling alvorligt i generationer men tværtimod har været med til at reproducere og forstærke polariseringer, stereotypiseringer, og som Dorte Toft skrev i sin artikel her i POV tidligere på året, også har været aktivt med til at kaste mennesker under bussen.
Mediernes dækning af første bølge #MeToo har utvivlsomt været en medvirkende årsag til, at der gik så længe i Danmark, før vi kunne begynde at få taget livtag med sexisme og krænkende adfærd. Det viste en undersøgelse af Camilla Møhring Reestorff, som er lektor ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet:
Ikke alene var mediernes dækning skævvredet på Facebook i så høj grad at, syv ud af ni nyhedsmedier havde mere end dobbelt så mange negative opdateringer om #MeToo end det modsatte.
#MeToo dækkes ofte som sladder
Derudover blev og bliver #MeToo ofte dækket som var det Hollywood- og sladderjournalistik.
Ekstra Bladet valgte eksempelvis at rydde forsiden for at fortælle, at Cecilie Beck havde haft en affære med en praktikant. Det var imidlertid et konsensualt forhold, og den tidligere praktikant, der blev spændt for sensations-vognen, udtalte efterfølgende til fagbladet Journalisten, at den eneste krænkelse han var blevet udsat for, er den begået af Qvortrup og Ekstrabladet. Han kalder også Ekstra Bladets artikel om ham for ”en hån og en fuckfinger til alle de kvinder, som #MeToo i virkeligheden handler om.”
Henrik Qvortrup, Ekstra Bladets nye chefredaktør, fastslog imidlertid samtidig, at han er feminist i studiet i til Podcasten ”Det vi taler om”. ‘Virkelig. Jamen okay så. Dét vil vi seriøst glæde os til at se udmønte sig på Ekstra Bladet i 2022 og fremover. Se det afspejlet i Ekstra Bladets kønsbalancerede kildevalg, sprog, vinkler, opgør med kønsstereotyper og kønsdiskriminering.
Det er godt at opleve at en stor statslig institution går seriøst til arbejdet med at forhindre krænkende adfærd og sikre en tryg arbejdskultur
Vi vil glæde os til at se det i Ekstra Bladets på alle planer utrættelige kamp fremover for et mere ligestillet samfund. Og det vil selvfølgelig også komme til udtryk i Henrik Qvortrups forståelse af, at krænkelser ikke kun er noget, der foregår i mellemmenneskelige relationer men i al forvaltning af magt og indflydelse.
Hos Berlingske Media er man ifølge tweet fra koncernchef Anders Krab-Johansen i øjeblikket på en rejse, som vi også skal følge med i i det nye år: “Den største kulturforandring i min tid i mediebranchen, og jeg hilser den velkommen”, lød det fra koncernchefen på Twitter.
Jeg er spændt på hvilke ambitioner og retning, Anders Krab-Johansen sætter for kulturforandringen og hvor han og Berlingske Media vil hen. Vil de også tage et alvorligt redaktionelt opgør med sexisme og tage ligestilling alvorligt? Det må året, der kommer, vise.
Det har imidlertid været godt at opleve Dagbladet Information, der er i en kategori for sig, i forhold til at tage agendaen alvorligt og har gjort det i mange år.
Femina er også kommet på banen de seneste år med redaktionelt stof, der tager ligestilling og sexisme alvorligt. Det samme har fagbladet Journalisten gjort.
Jeg synes også, at vi har oplevet DR gå ydmygt og meget ordentligt til de udfordringer, de har haft det seneste år. DR har leveret en omfangsrig indsats for at skabe det bedst mulige afsæt for forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd herunder deres håndtering af og øgte undskyldning for de forfærdelige vidnesbyrd, der er kommet frem omkring krænkelser og en seksualiseret kultur i Pigekoret i 44 år indtil 2010.
Også her har man i generationer overhørt og overset faresignaler og ikke taget klager alvorligt, men det er godt at opleve at en stor statslig institution går seriøst til arbejdet med at forhindre krænkende adfærd og sikre en tryg arbejdskultur.
Sagen omkring Pigekoret bør bruges fremadrettet som et wakeup call for andre organisationer i forhold til at sikre tryghed i elite-miljøer for børn og unge. En opmærksomhed der også er rejst i USA, hvor der således netop er faldet dom i krænkelsessagerne om miljøet omkring de amerikanske elitegymnaster.
På alle mulige måder har (primært) kvinder igennem tiden i de pågældende organisationer prøvet at påpege tingenes tilstand. Men det er først nu, der er blevet lyttet
Her stod det også klart, at ingen længere bør være i tvivl om, at det får konsekvenser at ignorere og overse krænkelser og overgreb. I december fik de de ca. 300 amerikanske gymnaster en erstatning på 380 millioner dollars for de krænkelser og overgreb, de systematisk har været udsat for igennem årtier. Og der blev idømt flere hundrede års fængselsdomme for krænkelserne og overgrebene.
#MeToo er og har med andre ord i den grad været både en international og en dansk katalysator for en tiltrængt oprydning i fortidens krænkelser og overgreb, og nutidens sexistiske og krænkende kulturer.
Kravet om forandring spreder sig
Christiansborg og folketingspartierne har haft deres helt egen #MeToo-bølge. Her er kvinder kontinuerligt trådt frem gennem 2021 og har delt deres historier om overgreb og krænkelser, så en række partier på tværs af hele det politiske spektrum har måttet se konsekvenserne af usunde kulturer i øjnene.
En af de mest omtalte sager i år var om folketingsmedlemmet, Naser Khader, der i august blev bedt om at forlade Det Konservative folkeparti, som en direkte konsekvens af hans veldokumenterede krænkende handlinger.
Og vidnesbyrdene fortsætter fra den ene branche til den anden senest i en afhandling om seksuelle krænkelser mod kvinder i den danske handelsflåde.
Et lovkrav om at etablere whistleblowerordninger for virksomheder over 250 medarbejdere trådte i kraft i 17. december. Med den implementeres samtidig en ramme for beskyttelse af whistleblowere
Allerede i 2015 dokumenterede, at hele 78 procent af kvinder var blevet udsat for krænkende adfærd i løbet af deres karriere til søs. Men først i 2021 er rederierne så småt begyndt at lytte efter pres fra bl.a. skibsofficerernes fagorganisation: Lederne Søfart; et forløb, der desværre kan genkendes fra stort set samtlige organisationer, som er kommet i medierne med deres sexistiske og krænkende kulturer.
Det var sagt før. På alle mulige måder har (primært) kvinder igennem tiden i de pågældende organisationer prøvet at påpege tingenes tilstand.
Men det er først nu, der er blevet lyttet.
Det gjorde sig også gældende i selskabet DanBred, hvor fire kvinder blev seksuelt krænket af daværende direktør, hvorefter man prøvede at ignorere og bagatellisere det hele. Det endte med, at både den administrerende direktør og hele bestyrelsen måtte forlade organisationen. Og Landbrug & Fødevarer står tilbage med en organisation, der nu skal finde sig selv og retningen igen.
Banen er åben for nye rollemodeller, nye tider og nye magtbalancer. For #MeToo handler jo i sin kerne om magt – og om magtmisbrug
Forældede, skadelige, sexistiske og krænkende kulturer, normer og vaner er endelig for alvor under pres. Det er en sejr, der er opnået ved, at kvinder er gået sammen, har stået op for sig selv og hinanden. Og fordi der endelig blev lyttet.
Den kollektive vrede, der opstod under anden bølge #Metoo i Danmark, har været gavnlig som en fremkaldervæske, der viste os, at al snak om, hvad kvinder skal gøre mere eller mindre af for at kvalificere sig til lederstillinger i sammenligning med mænd, bør forstumme. Det kort er spillet af hånden.
Og banen er åben for nye rollemodeller, nye tider og nye magtbalancer. For #MeToo handler jo i sin kerne om magt – og om magtmisbrug.
Nye love baner vejen
En vigtig manifestation i opgøret mod seksuelle overgreb skete, da der på den allerførste dag i 2021 trådte en lov i kraft om samtykke.
Justitsminister Nick Hækkerup har udtalt i den anledning;
”Det er en banebrydende dag for ligestillingen i Danmark, at vi nu har fået en ny samtykkelov. Nu bliver det klart, at hvis ikke begge parter samtykker til sex, så er det voldtægt.”
“Vi skal have ændret samfundets forståelse af, hvad voldtægt er, og en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en milepæl i den indsats…”
Det kan virke grotesk, at vi skal frem til 2021, før kvinder reelt har retten over deres egne kroppe og ikke skal finde sig i et overgreb, i de tilfælde de ikke fik sagt fra på den rette måde eller var i stand til det.
En ny EU-lovgivning kan forhåbentlig også få en præventiv virkning, da et lovkrav om at etablere whistleblowerordninger for virksomheder over 250 medarbejdere trådte i kraft i 17. december. Med den implementeres samtidig en ramme for beskyttelse af whistleblowere, blandt andet et direkte forbud mod enhver form for repressalier mod whistlebloweren.
Det er en ligestillingssejr for alle mænd at de nu retmæssigt kan gå til deres arbejdsgiver og fortælle at de går 11 uger på barselsorlov.
Loven skal gøre det mindre risikabelt at træde frem med sin viden, der kan omhandle alt fra bedrag, underslæb og hvidvask – men altså også magtmisbrug og overgreb.
Endelig så fik vi på baggrund af en ny EU-lovgivning øremærket yderligere 9 ugers barsel til mænd. Jeg havde foretrukket de var blevet lagt oveni i den nuværende barsel fremfor taget fra den – men lad det ligge. Det er en ligestillingssejr for alle mænd at de nu retmæssigt kan gå til deres arbejdsgiver og fortælle at de går 11 uger på barselsorlov.
Et skridt frem og to tilbage
Selvom der er sket fremskridt for ligestillingen i 2021, bliver vi nødt til at erkende, at det samtidig går tilbage, når man ser på nogle af årets ligestillingsstatistikker.
En helt ny undersøgelse af lønforskellen mellem mandlige og kvindelig akademikere viser således, at lønforskellen mellem dem er øget. Kvindelige akademikere tjener nu ca. 17 pct. mindre end deres mandlige kolleger, og en tredjedel af den lønforskel kan ikke henføres til årsager som timetal, anciennitet, uddannelse, branche, region, etc.
Sygeplejerskerne kæmpede en hård kamp i 2021 for bedre løn. En lang og sej kamp, de ifølge Dansk Sygeplejeråd reelt har udkæmpet siden 1946.
Til trods for sygeplejerskestrejker og opråb igennem generationer er det som om, vi stadig underkender selve fundamentet for, hvorfor vores kvindedominerende omsorgssektor aflønnes lavere end de mandsdominerede offentlige erhverv.
Historisk værdisætter vi ikke ”kvinde-domineret” arbejde på lige fod med ”mandsdomineret.” Hverken kulturelt eller strukturelt. Sådan er det. Det er absurd
Det har blandt andet sin rod i grundlaget fra Tjenestemandsreformen fra 1969. Historisk værdisætter vi ikke ”kvinde-domineret” arbejde på lige fod med ”mandsdomineret.” Hverken kulturelt eller strukturelt. Sådan er det. Det er absurd. Det er ansvarsforflygtigelse, når politikerne ikke griber ind over for den historisk lave værdsættelse af kvindedominerende fag.
Sygeplejerskerne tog ansvar og prøvede at sætte dagsordenen. Men det var sommer, post-corona-festtid, EM i fodbold og OL. Folketinget var for længst gået på ferie. En del politiske kommentatorer vurderede med ekspertminer, at ”tidspunktet var uheldigt”. Det har det så tilsyneladende været, lige siden vi fik den første lov om ligeløn i 1919.
Regeringen kom tilbage fra ferie og lukkede for løn- og uligeløndebatten via et lovindgreb og med løfte om ”at nedsætte et udvalg”, der skal undersøge sagen, der sådan set er blevet undersøgt så ganske grundigt igennem generationer.
Og man forstår frustrationen når Mette Frederiksen så bede selvsamme gruppe om at yde en ekstra indsats igennem denne vinters fortsatte pandemi. Jeg tror vi skal give det en tanke, om mænd havde fundet sig i den behandling.
Politisk modvilje
Det er også politisk modvilje og træghed på området, når børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil tilsyneladende ikke vil ændre den litterære kanonliste for dansk i gymnasiet. Den har derfor fortsat 13 mandlige forfattere og én kvinde.
Det havde ellers været et overkommeligt og vigtigt signal at sætte flueben ved. Og det er jo ikke fordi, der mangler kvinder, der er værdige nok til at komme med i den kanon. Hvilket dansklærerne med stor skuffelse over den manglende forandringsvilje også gjorde ministeren opmærksom på.
Der har også været mange konferencer og hensigtserklæringer fra erhvervslivet igennem 2021, men resultaterne ser fortsat ud til at udeblive.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af kvinder i ledelse er faldet markant i visse aldersgrupper, og det er særligt de yngre kvinder, der synes at miste indflydelse
Kigger vi på en række andre undersøgelser, er billedet ligeledes forstemmende. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af kvinder i ledelse er faldet markant i visse aldersgrupper, og det er særligt de yngre kvinder, der synes at miste indflydelse.
Den klassiske WEF Global Gender Gap-rapport fra marts 2021 viser, vores nordiske naboer på alle planer klarer sig bedre og forbliver i top-5. Danmark er samlet røget ned fra en 14. til en 29 plads. Men ser vi på kvinder i ledelse specifikt, er resultatet endnu mere forstemmende.
Her lander Danmark på en sølle placering som nummer 101, og på en 52. plads, når det handler om ligeløn – igen langt efter vores nordiske naboer.
Et klart lyspunkt er dog på uddannelsesfronten, hvor vi ligger på en delt førsteplads. Men overordnet fortsætter Danmark den negative tendens og tilbagegang, vi har set siden rapporten kom for første gang for 15 år siden.
Og fremfor alt så har corona-pandemien skabt endnu større afstand mellem mænds og kvinders vilkår og vi er ifølge WEF gået fra en udsigt til ligestilling om 99.5 år til 135,6 år.
Pandemi og polarisering rammer kvinder hårdest
Desværre er der ingen tvivl om at pandemien stadig påvirker kvinder mest og dermed ligestillingen negativt. Mens der stadig er flere mænd end kvinder, der dør af COVID19, viser undersøgelser, at markant flere kvinder end mænd har mistet deres job under pandemien.
”Coronakrisen har i den grad ramt skævt, og her bliver den kønsmæssige slagside særlig tydelig. Kvinderne ender med at betale den højeste pris, fordi de udgør en større andel af arbejdsstyrken, der hvor pandemien og nedlukningerne også har ramt hårdest,” siger Kristian Weise, generalsekretær i Oxfam IBIS.
Meget tyder i tillæg på at hjemmearbejdet, der som bekendt har været udbredt under pandemien, ligeledes udfordrer ligestillingen internationalt, fordi det er kvinderne, der traditionelt trækker det største læs i familierne og med omsorg for pårørende.
En sørgelig konsekvens af pandemien er, at vold i hjemmet er steget markant
Tal fra Boston Consulting Group viser således, at flere kvinder vælger hjemmearbejde end mænd. Deres Managing Director, Marianne Dahl, udtaler:
”Det hybride arbejde handler jo blandt andet om fleksibilitet. Jeg ser desværre et mønster på mange arbejdspladser. Kvinder vælger i højere grad at arbejde hjemmefra, mens mænd oftere tilvælger kontoret. Det øger i praksis nogle af de forskelle, som vi forsøger at udligne.”
En sørgelig konsekvens af pandemien er også, at vold i hjemmet er steget markant. Dr. Hans Kluge, som er leder af WHO’s regionale kontor i Europa påpeger, at “på trods af liden statistik om emnet rapporterede medlemslandene i april op til 60 procent stigning i nødopkald fra kvinder, der blev udsat partnervold sammenlignet med det foregående år.”
I Danmark har kvindekrisecentrene set en mere moderat stigning i indskrevne kvinder; på tre procent.
I nogle af verdens fattigste lande ser vi desuden, at den øgede fattigdom på grund af pandemien fører til flere barnebrude, og at kvinder på alle måder bliver mere udsatte.
Den nye franske præsidentkandidat, Éric Zemmour, som ligger til højre for Marine Le Pen, er også mod fri abort
I året der er gået, er der endvidere sket en øget polarisering i spørgsmålet om abort. I USA skal deres Højesteret nu tage stilling til abortspørgsmålet, da staten Mississippi har anlagt sag for at få prøvet spørgsmålet, og med en overvægt af konservative højesteretsdommere er udfaldet tvivlsomt.
I Polen er en 30-årig kvinde netop død, som direkte konsekvens af, at hun blev nægtet abort, hvilket medførte store protester og demonstrationer. Den nye franske præsidentkandidat, Éric Zemmour, som ligger til højre for Marine Le Pen, er også mod fri abort.
Der er med andre ord en politisk strømning på globalt plan, der tager til i styrke, og som advokerer for at fratage kvinden retten over egen krop.
Tendenser 2022
Mod årets slutning mødtes jeg til en samtale med en af de helt store internationale aktører på ligestillingsagendaen, Katja Iversen, årets dansker i 2018 af Berlingske, og tidligere præsident for Women Deliver, som i 2016 samlede hele verden i Bella Centeret til en legendarisk konference om piger og kvinders vilkår.
Jeg var nysgerrig efter at høre, hvilke internationale tendenser Katja Iversen ser fra hendes stol som rådgiver for verdens- og virksomhedsledere inden for bæredygtighed og ligestilling.
Først og fremmest var vi begge enige om, at der i de sidste par år er sket en massiv stigning i antallet af mennesker, der er begyndt at arbejde i og interessere sig for ligestillingsfeltet og den bredere diversitets-dagsorden.
Dermed er der opnået en kritisk masse. Det er et åbent vindue og en mulighed, der skal udnyttes maksimalt. Det er så glædeligt!
Vi ser flere og flere grupper – på begge fløje og inden for mange emner – der er klar til at brænde systemet ned, og forlader den demokratiske dialog, hvor man går ind i magten for at ændre magten
Katja Iversen præsenterede mig derudover for en række tendenser, som i særdeleshed kendetegner ligestillingsudviklingen og debatten i øjeblikket:
”Data viser, at normerne omkring ligestilling ændrer sig fx i The Reykjavik Index fra Women Political Leaders og Kantar, ser vi at holdningen til kvinder i ledelse i bedste fald er konstant i de rige G7-lande men i nogle aldersgrupper er blevet mere negativ, ikke mindst blandt unge mænd,” fortalte hun mig.
Katja Iversen påpegede også, at der er en tendens til, at folk flytter ud på fløjene. ”Vi ser flere og flere grupper – på begge fløje og inden for mange emner – der er klar til at brænde systemet ned, og forlader den demokratiske dialog, hvor man går ind i magten for at ændre magten.”
“Man samler sig i stedet i mindre grupper med meningsfæller, og man ekskluderer i stedet for at inkludere. Samtalen ophører, og man råber ad hinanden i stedet for at finde fælles løsninger.”
“Dette forstærkes af, at der er flere og flere autoritære ledere i verden, som tilsidesætter menneskerettigheder, ikke mindst kvindernes. Begge dele er et problem for demokratiet, og i den grad også for ligestillingen.”
På den mere optimistiske side ser hun, hvordan den private sektor i højere og højere grad sætter fokus på ligestilling og diversitet:
”Vi ser, at flere og flere internationale virksomheder som – i tillæg til miljøkrav – nu også stiller krav om fx mindsteløn, kvinder i ledelse eller politikker for forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd – hos både sig selv og deres underleverandører.”
“Vi ser også, at investeringsfirmaer begynder at stille den slags krav til firmaer, de investerer i. Der er store penge i ”Gender Smart Investing”, og det vil vokse i de kommende år,” siger Katja Iversen.
Hun peger også på, at verden i 2021 fik en international accelerationsplan for ligestilling med seks fremadskuende og modige omfangsrige globale fokusområder under titlen: Generation Equality.
Endelig diskuterede vi en bekymrende tendens, vi ser i tiden, hvor ”kvinden” endnu engang er ved at blive udvisket i sproget, og hvor ligestilling af nogle beskrives som forældet
Strategien blev udviklet af UN Women i samarbejde med tusindvis af organisationer, virksomheder og regeringer i forbindelse med markeringen af 25-året for kvindekonferencen i Beijing, og er meget konkret med progressive tiltag inden for kvinder og ledelse, sundhed, økonomisk deltagelse, klima, medier, og kønsbaseret vold.
Katja Iversen var selv involveret i processen og med til lanceringen sammen med den franske præsident Emanuel Macron i juli, hvor også HKH-Kronprinsesse Mary deltog: ”Det var godt at se Danmark være aktivt involveret i udviklingen af planen, og blandt andet stå stærkt på, at kvinders ret til egen krop skulle med,” sagde hun.
Endelig diskuterede vi en bekymrende tendens, vi ser i tiden, hvor ”kvinden” endnu engang er ved at blive udvisket i sproget, og hvor ligestilling af nogle beskrives som forældet.
Der argumenteres nogle steder for, at vi ikke skal tale om kønsligestilling, fordi vi derved udelukker andre end de binære-ciskønnede. Eller fordi man ønsker at fokusere på diversitet og inklusion men vil undgå at tale om de kønnede aspekter, fordi de ofte er konfliktfyldte, og der også er en vis metaltræthed omkring almindelig ligestilling.
Men det betyder jo ikke, at problemerne er løst eller er forsvundet. Og det er ikke muligt at arbejde troværdigt for diversitet og inklusion uden også at forholde sig til de kønnede aspekter af sagen.
Kvindens rolle i kultur, historie og forskning
Det med bevidst eller ubevidst at udviske kvindernes rolle i historien er ikke nyt fænomen. Flere nye værker dokumenterer fx hvordan kvindernes rolle og indflydelse på kristendommen og bibelhistorien er blevet udeladt og underkendt.
Forskningen bag bogen “De skjulte ledere – om kvinderne i den tidligere kristendom” af sognepræst, forsker og forfatter Marianne Ågård Skovmand viser, at kvindernes rolle gennem tiden er blevet udvisket:
”Kvinderne har i realiteten fyldt langt mere i kristendommens første tid end eftertidens patriarkalsk vinklede, unænsomme og tendentiøse redigering af de gamle skrifter lægger op til.” Også den norske forfatter, Alf Kjetil Walgermo og hans bog ”Bibelens kvinner” har samme vinkel og er blevet et stort samtaleemne i Norge . Han har selv udtalt, at Eva er vigtigere end Adam i biblen.
På biograflærredet har vi set Margrethe d. 1. med Trine Dyrholm i hovedrollen portrættere en kvindelig regent med massiv indflydelse på Danmarks og Nordens historie
Bøger som ”Kvinde kend din historie” af Gry Jexen, ”Den indre kerne” af Lotte Kaa Andersen og ”Kvinden, der samlede verden” af Eva Tind er alle eksempler på anmelderroste værker, der sætter fokus på kvinders rolle i forskning, kulturen og historien.
Og på biograflærredet har vi set Margrethe d. 1. med Trine Dyrholm i hovedrollen portrættere en kvindelig regent med massiv indflydelse på Danmarks og Nordens historie. På SMK satte udstillingen ”Efter stilheden – kunstens kvinder tager ordet” netop fokus på kvinders kunst.
Det er fantastisk at opleve, og vi kan stadig gøre langt mere for at hylde, hædre og rette op på negligeringen af kvinders indflydelse igennem historien. I USA, England og Australien fejres hvert år i marts “HERstory month” og sætter fokus på historien, skabt af kvinder. Indtil vi har rettet op på efterslæbet, skulle vi måske også have en dansk ”HERstory month.”
Copenhagen Pride 2021
En mangfoldig historie blev skrevet i august, da København og Malmø var værter ved dette års International Pride. København var fuld af konferencer, workshops, boder og mennesker fra hele verden, der alle ville gøre en forskel for en mere inkluderende verden iklædt alle regnbuens farver. Det var selvfølgelig ærgerligt, at Corona satte begrænsninger af forskellig art igennem ugen.
Men det kunne ikke tage glæden fra den årlige Pride Parade, hvor hele verden og et rekordstort antal virksomheder og organisationer over hele byen fejrede mangfoldighed og menneskerettigheder.
Fremover vil Lego ikke længere lancere legetøj som ”pigelegetøj” eller ”drengelegetøj
Retten til at være den man er og elske den man elske. LGBT++. HKH Kronprinsesse Mary udtalte i sin åbningstale ”Alle har ret til at høre til.”
Et grundlæggende arbejde for et mere inkluderende og frit samfund bliver lagt i vores barndom i daginstitutioner og skoler.
Cecilie Nørgaard kom i 2021 med en fin, handlingsrettet bog med titlen ”Han Hun Hen,” hvori der er anbefalinger til en mere inkluderende barndom, hvor børn kan være børn og ikke skal reduceres og begrænses med kønsstereotypi.
Også verdens største legetøjsfabrikant LEGO arbejder på at ophæve den kønsstereotypiske tilgang til legetøj i forlængelse af, at flere undersøgelser har påvist negative effekter på børn. Fremover vil de ikke længere lancere legetøj som ”pigelegetøj” eller ”drengelegetøj.”
“Vi arbejder hårdt på at gøre LEGO mere inkluderende,” siger Julia Goldin, chief product & marketing officer hos LEGO.
I Tyskland går den nye regering med Olaf Scholz i spidsen ind i det nye år med otte kvindelige og otte mandlige ministre, Det er et stort fremskridt for ligestillingen i Tyskland
Vi skal på mange planer have nye og bedre standarder. Igennem flere år og hele 2021 er der blevet arbejdet intenst med at skabe en dansk ligestillings standard.
Jeg har været med i arbejdet siden starten, som nu tæller både store danske virksomheder og interesseorganisationer. Vi forventer, at den vil blive lanceret i 2022.
Et nyt år venter
Det er snart 2022. I Tyskland går den nye regering med Olaf Scholz i spidsen ind i det nye år med otte kvindelige og otte mandlige ministre, Det er et stort fremskridt for ligestillingen i Tyskland, og i øvrigt et valgløfte, i Europas mest magtfulde land.
Vi har oplevet endnu en jul og nytår i pandemiens greb. Regeringsledende kvinder har verden over udmærket sig ved at lede deres lande mere sikkert igennem pandemien end deres mandlige kollegaer ifølge en undersøgelse af økonomiforskerne Supriya Garikipati og Uma Kambhampati.
Ikke alene reagerede de hurtigere end deres mandlige kollegaer, de var også bedre til at kommunikere de vigtige budskaber i forhold til fx forholdsregler og hensyn.
Lad os sørge for, at disse kvindelige leder vitterligt får deres plads i historien for den indsats.
I Sverige har de for første gang nogensinde fået en kvindelig statsminister i Magdalena Andersson. Det er 100 år efter, at kvinderne fik stemmeret i Sverige.
I Mexico blev landets første transgender– parlamentsmedlem, María Clemente García and Salma Luévano valgt ind.
Og i USA blev den første kvindelige Vicepræsident, Kamela Harris, indsat da hun 20. januar 202¨ aflagde ed under indsættelsesceremonien for Joe Biden.
Ved samme lejlighed tryllebandt den 22 årige karismatiske Amanda Gorman os alle ved fremsigelsen af sit digt ”The Hill we climb, som afsluttes således:”
When day comes, we step out of the shade of flame and unafraid.
The new dawn balloons as we free it.
For there is always light, if only we’re brave enough to see it.
If only we’re brave enough to be it.
2021 blev et år med mange gennembrud. Jeg håber, at vi vil være modige nok til at tage noget af det ”lys” med os ind i 2022.
Godt nytår 😊
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
