AI & OFFENTLIG SEKTOR // ANALYSE – Mens AI i private virksomheder fører til fyringer og gevinster direkte på bundlinjen, er effekten langt sværere at hente hjem i det offentlige. Regering, regioner og kommuner vil ”frigøre” 30.000 årsværk inden 2030, men foreløbig går de sparede minutter ofte til upræcis kvalitetsforbedring. ”Hvis man i det offentlige skal have glæde af AI, kræver det, at man tager omkostningseffektive beslutninger,” siger professor i offentlig økonomi Per Nikolaj Bukh.
I Roskilde Kommunes beskæftigelsesforvaltning har de godt 28.000 jobsamtaler om året.
Nu er medarbejderne begyndt at lade et AI-værktøj skrive referater af samtalerne.
I gennemsnit har det taget medarbejderne 15 minutter at skrive et referat på gammeldags vis. Nu kan AI gøre det på ingen tid, men medarbejderne skal dog stadig bruge fem minutter på at kvalitetssikre dem. De ti minutter pr. referat, der er sparet, har i alt frigjort ca. 5.000 arbejdstimer om året svarende til fire årsværk.
Den tid, som sagsbehandlerne sparer, bruger vi i stedet på mere tid til borgerne
Ifølge Tim Daniel Hansen, direktør i Droids Agency, der har leveret AI-løsningen, er der tilfredshed i både kommunens ledelse og hos medarbejderne med løsningen, som har spredt sig til 30 andre kommuner. For som han siger til POV International: ”Hvem synes, det er sjovt at sidde og skrive referater af fem-seks jobsamtaler sidst på arbejdsdagen?”
Men det hjælper måske også, at de fire ”frigjorte” årsværk ikke har medført afskedigelser. I stedet har medarbejderne i beskæftigelsesforvaltningen kunnet bruge den frigjorte tid på at gøre mere for ”kunderne”. Der er blevet mere tid til samtalerne.
”Vi ser det som et kvalitetsløft. Vi kigger ikke ind i selve besparelserne ved denne løsning. Den tid, som sagsbehandlerne sparer, bruger vi i stedet på mere tid til borgerne,” siger digitaliseringspartner i Roskilde Kommune, Mia Grønvold til DK AI Nyt.
Om den forøgede tid til samtaler skaffer flere i arbejde eller fx fører til en hurtigere afklaring i forhold til fleksjob eller førtidspension, er således uvist.
AI-storskalaprojekterne er udvalgt af den såkaldte Taskforce for Kunstig Intelligens under Digitaliseringsministeriet
Helt anderledes er det hos Martin Thorborg, iværksætter, opfinder og ejer af Dinero, som sælger regnskabsprogrammer til mindre virksomheder. Han har overladt 70 pct. af kundesupporten til AI og nedlagt 30 ud af 110 stillinger i sin virksomhed. Der er også skåret ned i salgsafdelingen, hvor en AI-agent har solgt abonnementer for 2,5 mio. kr. Besparelsen ryger ifølge Martin Thorborg ”direkte på bundlinjen”.
Også større koncerner reducerer på grund af AI. Nordea Bank har for nylig bebudet, at de nedlægger 1.500 stillinger – blandt andet som følge af AI. Finanshuset Morgan Stanley vurderer, at kunstig intelligens (AI) vil fjerne 200.000 bankjob i Europa inden 2030. Det svarer til ti pct. af de aktuelle to mio. ansatte i den europæiske banksektor.
30.000 skal frigøres inden 2030
Det er en politisk ambition, at også den offentlige sektor skal drage fordel af AI. Her taler man dog i modsætning til Thorborg ikke om afskedigelser og effektiviseringer, der slår igennem direkte på bundlinjen.
I stedet tales der om, at AI kan ”frigøre” offentligt ansatte (årsværk) til andre formål. For der kommer i fremtiden til at mangle arbejdskraft i den offentlige sektor. Derfor er AI helt nødvendig, hedder det.
I alt har kommuner, regioner og staten i et såkaldt ”målbillede” foreløbig sat sig for at ”frigøre” 30.000 årsværk i det offentlige inden 2030 ved at bruge værktøjer som kunstig intelligens. Det lyder af meget, men de 30.000 skal sammenholdes med, at der er ansat godt 900.000 medarbejdere i den offentlige sektor.
Frigørelsen skal bl.a. opnås i kraft af tre såkaldte ”storskala-projekter”. De tre projekter handler om
- Automatiseret dokumentation, hvor AI kan hjælpe med at læse journaler og skrive referater.
- Digitale assistenter til borgere og virksomheder som alternativ til selvbetjeningsløsninger.
- Digitale assistenter, der hjælper medarbejdere med sagsbehandling i den offentlige sektor. Også kaldet ”beslutningsstøtte”.
AI-storskalaprojekterne er udvalgt af den såkaldte Taskforce for Kunstig Intelligens under Digitaliseringsministeriet og sættes bl.a. i værk via Kombit, som er et kommunalt selskab for fælles IT-løsninger. Der er sat 266 mio. kr. til at iværksætte projekterne.
Men dertil kommer andre AI-projekter. Ifølge Kommunernes Landsforenings såkaldte AI-landkort har 59 kommuner registreret 270 AI-projekter, hvoraf de 169 er i drift. Det handler om alt fra optimering af vagt- og ruteplanlægning til assistance med at behandle aktindsigter og svare på spørgsmål fra borgere og medarbejdere.
Omkostningseffektivitet er en udfordring
Det gode spørgsmål er naturligvis, om det så rent faktisk lykkes at ”frigøre” 30.000 årsværk, og om de kan bruges til at ansætte 30.000 skolelærere, hjemmehjælpere eller andre medarbejdere, som der siges at blive mangel på i den offentlige sektor.
Professor i offentlig økonomi ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh er skeptisk.
”De AI-genererede referater fra Beskæftigelsesforvaltningen i Roskilde er for mig at se et konge-eksempel. Det ligner, hvad der sker i mange andre kommuner og i det offentlige i det hele taget. Man bruger den sparede tid til kvalitetsforbedring. Men skal man tale om at realisere en gevinst ved AI, handler det jo om, at man rent faktisk frigør de fire årsværk. Det kunne godt være, at de frigjorte årsværk i stedet for at forbedre samtalerne med beskæftigelsesforvaltningens klienter ville være mere effektivt anvendt ved at ansætte fire ekstra medarbejdere i hjemmeplejen,” siger Per Nikolaj Bukh til POV International.
Et tredje forhold, der spiller ind ved brugen af AI i det offentlige, er den juridiske usikkerhed om, hvad kunstig intelligens må bruges til
Nu kan det være, at de AI-genererede referater i stedet kun resulterer i merudgifter til AI-licenser og forbrug af AI-computerkraft.
Ifølge Per Nikolaj Bukh handler det om det, man kalder omkostningseffektivitet. Hvis man i det offentlige skal have glæde af AI, kræver det, at man tager omkostningseffektive beslutninger og bruger de ”frigjorte” ressourcer der, hvor det har størst effekt for den samlede velfærd.
”Hvis du ikke gør det, svarer det til, at du på en ferie sparer 500 kr. ved at gå i stedet for at tage en taxa og bruger besparelsen på at spise bedre, end du ellers ville. I stedet skal du vurdere, om du skal gennemføre det museumsbesøg, du oprindeligt havde sløjfet, fordi du ikke havde råd.”
Problemet synes foreløbig at være, at AI i det offentlige nok frigør minutter og timer ved at reducere dokumentation, automatisere rutineopgaver og forbedre medarbejdernes beslutningsgrundlag. At forvandle timerne og minutterne til hele stillinger, årsværk, der rent faktisk kan omfordeles og bruges til noget, der giver større effekt, kræver hårde politiske prioriteringer i stat, kommuner og regioner. Og de kan blive svære, når man samtidig siger til de offentlige medarbejdere, der ofte føler sig pressede, at de skal have del i AI-gevinsten for at gå positivt ind i arbejdet med kunstig intelligens.
Problemer med juraen – hvem tager ansvaret?
Et tredje forhold, der spiller ind ved brugen af AI i det offentlige, er den juridiske usikkerhed om, hvad kunstig intelligens må bruges til – bl.a. i forhold til reglerne om persondatabeskyttelse. Det har den føromtalte taskforce også sat sig for at afklare, men hvem skal tage den juridiske risiko i kommunen, regionen eller staten? Det er spørgsmålet.
”Vi sælger både AI-systemer til det offentlige og til private virksomheder. I private virksomheder findes der ofte en compliance-officer, som tager ansvar og relativt hurtigt siger ja eller nej til et AI-projekt. I det offentlige er man ikke vant til at arbejde så risikoorienteret som i det private. Det offentlige er politisk styret. Derfor tager risikovurderingen og placeringen af ansvaret længere tid. Og det er ikke sådan, at det, der kan lade sig gøre i en kommune, automatisk kan overføres til en anden,” siger Tim Daniel Hansen fra Droids Agency.
Rettelse: I en tidligere version stod, at ”Nordea har sagt farvel til 1500 medarbejdere”. Nordea har gjort opmærksom på, at de ikke fyrer, men nedlægger stillinger.
Læs flere analyser af erhvervsjournalist Carsten Steno her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og