POV BUSINESS // UDDANNELSE – En ny græsrodsbevægelse har set dagens lys i Danmark: Learning Mission. “Vi er nødt til at gøre op med samlebåndskulturen i vores uddannelsessystem, som hæmmer og tæmmer os som mennesker og i stedet skabe sunde læringsmiljøer, hvor vores børns forskelligheder kan dyrkes, og hvor de med individuel vejledning kan få lov at udfolde den læringslyst og kreativitet, vi alle rummer som medfødte evner,”siger Jeppe Sand Kirk, der er en af initiativtagerne.
Vores første og fornemmeste mission er at lave et opråb om forandring af den forældede skoleform, vi kender i dag og som har gjort sig gældende i flere århundrede.
Folkeskolen har bestemt bragt Danmark stor gavn ved at sikre et fælles grundlag for dannelse af folket, siden folkeskoleloven af 1814.
Spørgsmålet er groft sagt, hvorvidt vi med ’pligt og pli’-tilgangen fremmer dannelse eller dræber den medfødte lærelyst og kreativitet, som ethvert barn besidder
Men vi er gået ind i et nyt årtusinde, og det ønsker vi afspejlet i folkeskolen og måden, hvorpå vores kommende generationer skal uddannes. At eleverne skal undervises gennem pligt for så at blive målt og vejet op imod hinanden, har længe været til debat.
Spørgsmålet er groft sagt, hvorvidt vi med ’pligt og pli’-tilgangen fremmer dannelse eller dræber den medfødte lærelyst og kreativitet, som ethvert barn besidder.
De færreste vil kalde deres folkeskoletid en dans på roser, uanset hvilken generation vi måtte have vores rødder i. En undersøgelse fra 2012, viste, at hvert 5. barn i alderen fra 11-13, viste tegn på dårlig mental sundhed.
Hvad end det måtte være det faglige, fysiske eller sociale, som har været vores eget, vores barns eller vores skolekammeratters hæmsko, så kender vi nok alle nogen, hvis mentale sundhed har måtte lide i ensformighedens skolesystem.
Det skal vi ændre og hellere før end siden. Derfor ønsker vi at samle det danske rige i en revolution for et sundere og mere givende læringsmiljø, som hører det nye årtusinde til.
Omstillingsparathed og kreativitet er nødvendige for at løse nutidens og fremtidens problemer
En af de største fortaler for forandring igennem mange år, er Sir Ken Robinson som mange sikkert har stiftet bekendtskab med igennem de videoer, der florerer på YouTube, hvor hans idéer, som han formidler med en soleklar logik, bliver delt.
Det er min overbevisning, at de fleste, der har klaret skærene på samlebåndet fra 0.- til 9.-klasse, vil kunne nikke anerkendende til, at forandring ville fryde vores folkeskole.
I Learning Mission tror vi fuldt og fast på, at forandring virkelig ér nødvendig for at folkeskolen kan beholde sin aktualitet ind i det 3. årtusindes informationssamfund, hvor viden flyder frit i elektroniske floder og aldrig har været nemmere tilgængelig for os. Det er en verden, hvor omstillingsparathed og kreativitet er nødvendige for at løse nutidens og fremtidens problemer.
De seneste år har vi set en flugt fra den danske folkeskole, som i stadig højere grad er blevet fravalgt til fordel for friskoler og hjemmeskoling
Derfor er vi nødt til at gøre op med samlebåndskulturen i vores uddannelsessystem, som hæmmer og tæmmer os som mennesker og i stedet skabe sunde læringsmiljøer, hvor vores børns forskelligheder kan dyrkes, og hvor de med individuel vejledning kan få lov at udfolde den læringslyst og kreativitet, vi alle rummer som medfødte evner.
De seneste år har vi set en flugt fra den danske folkeskole, som i stadig højere grad er blevet fravalgt til fordel for friskoler og hjemmeskoling. Ofte er der tale om læringsmiljøer, som er inspireret af eksempler fra Unschooling-filosofien, Montessori-uddannelsen og Sudbury-skolerne, der har det til fælles, at de bygger på en større tillid til den enkelte lærer og elev.
Disse læringsmiljøer er inspirerede af mere frit tænkende tilgange til dannelse, uden at det er gået ud over fagligheden hos deres elever.
Jeg vil slutte mit opråb med et citat fra en ordkyndig herre, som for et års tid siden sagde følgende i en debat om uddannelsen af vores unge:
“Jeg vil meget gerne vriste mine børn ud af grebet på de mennesker, som ensretter og institutionalisere deres liv og som koloniserer deres tid. Jeg vil give barndommen tilbage til børnene, tiden tilbage til børnene, lysten, fascination at få lov til at famle, fejle, lege og finde ud af, hvad man er god til.”
Følg med fra den 16. januar, hvor læringsrevolutionen gik i luften
Her starter vi med det første opslag i vores oplysningskampagne: ’100 opslag på 100 dage’, så budskabet om missionen kan nå de nødvendige højder frem mod forandringens time.
Læs med og slut dig til revolutionen og Learning Mission på: https://learningmission.org/
https://www.facebook.com/learningmission/photos/bc.AboN7VLTiCE-K9A-6S1UX4uIQe-tRwz55_iP4Y1MeWycRhB-qlhJ4-A5P66Xao2UdvCwZsyW6MrXNNEB9huA0WCBhVDTaqzhIJrJx_ytKK4sr89e7caieThF_f4CtPChUEJ94tR1YnMVv-OG6RLIOHptHUo4LovCxFqxeNJjnxf51BvkmQujENoRZ3AR6bD3khkn437pan3AOOjSipLoTL7KhEh0efT8SfDXRzDo90njATEArH-qiPew0i4har7JbrPPngKu_RvbxhJpGDtwBW_eOGi_s_Sc_IL3Dihmi_Q6fw/623432811752394/?type=1&opaqueCursor=AbqCDTD2q9CgZczQeJpSrmjzwUkJmNtL2LvI74SnEUOmWH3CSX-lC5XJPjTbbjcbQAGqgIaFxBXuOH0BW-qR5IXC9ZB0bKTEUMVF2rVOYlxuoKhG8X4RakC120RiBpOr-brsDaHf-JAwvoc9whIaY3GuBswEPKuUp8sUrajta55f9t09HIgZ_oaaLSpRm-EbRnmbDBNkIq4cLfNTbQvzFoUuSuIXm5Aq365TwUzyhmLd3acOHy-_kidUpplAmjhbL0ILPcEVbFDykgqxgXnJMGB5irjqHDPO-Kmo_gY4wQ7S0BVDkqI8kHA8MlKmKrWWLPrcKFA5P9nV02ueTXvTSUwKHkpf_t7Ao1qOhkx__6BLD_ypAZCmSKC9g6-HTu4Vl8f3I2oS_ZwVHngbfm7WaZ8kdwo6-6SbJbBo2J08VhZwNS7EDO8oforNa4IkPLv5iPeR_yIroESHRHDOemPEV6AkqKIy-aDfpZWLKInwizg2OqaOwsHAItc4l0d2wP10vFQ&theater
LÆS OGSÅ: STOP INSTITUTIONALISERINGEN AF BARNDOMMEN.
Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde
Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.
Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.
Topillustration: Learning Mission vil tage udgangspunkt i barnets kreativitet og personlighed. Piqsels.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her