KREATIVITET // ESSAY – Vi forbinder ofte kreativitet med aktivitet, tempo og udtryk, men måske beror det på en misforståelse. ”Kreativitet kræver ikke, at du siger mere. Den kræver ikke, at du har flere idéer, større ordforråd eller bedre argumenter. Den kræver noget langt mere beskedent og langt mere vanskeligt”, skriver Thomas Milsted.
Kreativitet er ikke en evne men en tilstand. Og den kræver primært, at du kan tie stille længe nok.
Vi har vænnet os til at tale om kreativitet som noget, man har. Som en kompetence, et talent, et særligt anlæg. Nogle er kreative, andre er det ikke. Nogle kan finde på, andre kan kun gentage. Men måske er det en misforståelse. Måske handler kreativitet slet ikke om, hvad du kan, men om hvordan du er. Om hvilken tilstand du formår at befinde dig i.
Det siges, at Thomas Alva Edison engang skulle have sagt, at når du bliver stille indeni, går der et lys op for dig. Jeg ved ikke, om citatet er korrekt. Edison citeres ofte, også for ting han næppe har sagt. Men det ændrer ikke ved, at udsagnet rammer noget væsentligt. For der er en tydelig forbindelse mellem stilhed og erkendelse. Mellem fraværet af støj og tilsynekomsten af noget nyt.
Det er en mærkelig erfaring, for vi er opdraget til det modsatte. Til at bidrage. Til at præstere. Til at fylde rummet
Det fortælles også, at Edison yndede at sidde ved en sø og fiske uden krog. Ikke for at fange fisk, men netop for ikke at gøre det. Han sad der med linen i vandet uden forventning om et konkret resultat. For det forstyrrede ham, hvis en fisk bed på. Ikke fordi han var uden mål, men fordi handlingen trak ham tilbage i viljen, i reaktionen og i den instrumentelle logik.
At opgive viljen uden at opgive målet
Edison havde et mål. Han ønskede idéer. Men han vidste, at idéen ikke kunne frembringes direkte gennem viljens pres eller logikkens anstrengelse alene. Derfor opgav han ikke sit mål, men sin vilje som metode. Handlingen var ikke rettet mod at producere noget, men mod at skabe en tilstand, hvor noget kunne vise sig.
Edison var forretningsmand, ja. Men først og fremmest var han opfinder. Over 1000 patenter blev det til. Et tal, der næsten mister betydning, fordi det er så højt. Men det interessante er ikke mængden. Det interessante er, hvad den vidner om. En vedvarende optagethed. En livslang kredsen om problemer, fænomener og muligheder. Og en evne til at opholde sig i stilheden længe nok til, at noget kunne vise sig.
For mig handler kreativitet primært om to ting. Den første er optagethed. Ikke i betydningen travlhed, men i betydningen hengivelse. At noget bliver ved med at vende tilbage. En tanke, et spørgsmål, et billede, en værdi. Noget, der ikke slipper, men insisterer. Noget, man bliver ved med at gå rundt om, uden helt at vide hvorfor.
Stilhed, ensomhed og frihed
Den anden er evnen til at kunne isolere sig. Ikke kun fysisk, men også mentalt. At kunne befinde sig i det stille og selv være stille. Den tyske filosof Arthur Schopenhauer bemærkede engang, at den, der ikke kan tåle ensomhed, heller ikke kan elske friheden. Det er en barsk tanke, men også en præcis tanke. For ensomhed og frihed hænger sammen. Og netop derfor flygter vi ofte fra stilheden. Vi reagerer hurtigt. Vi udfylder pausen. Vi formulerer, forklarer og mener, før noget overhovedet har haft mulighed for at vise sig.
Men kreativitet er en tilstand af ikke vilje. En tilstand, hvor man ikke presser tankerne frem, men giver dem mulighed for at komme af sig selv.
I den tilstand kommer tanker ikke som et virvar af løse associationer. De kommer heller ikke som færdige løsninger. De kommer snarere som noget, der allerede har en indre orden. Noget, der vil noget. Noget, der næsten er klar, men endnu ikke sagt. Det kræver tålmodighed at blive i det rum. Og det kræver mod, for der er ingen garanti for, at der kommer noget som helst.
Pause og opmærksomhed
Jeg er forfatter. Jeg skriver bøger og artikler. Det kræver kreativitet. Ikke kun i begyndelsen, når idéen opstår, men hele vejen igennem. Hver eneste sætning er en manifesteret idé. En lille kreativ handling. Ikke fordi den er original eller genial, men fordi den ikke fandtes før. Den skulle opstå.
Det sker sjældent, når jeg vil det mest. Det sker sjældent, når jeg sætter mig for at være kreativ. Tværtimod. Jo mere jeg vil, jo mere spænder jeg. Jo mere jeg presser, jo mere forsvinder det, jeg leder efter. De bedste formuleringer opstår, når jeg holder op med at ville dem. Når jeg er stille nok til at høre, hvad teksten selv er ved at blive til.
Det betyder ikke, at kreativitet er passiv. Tværtimod. Den forudsætter en dyb optagethed
Det er en mærkelig erfaring, for vi er opdraget til det modsatte. Til at bidrage. Til at præstere. Til at fylde rummet. Stilhed er noget, der skal brydes. Pauser er noget, der skal forklares. Tavshed bliver hurtigt tolket som usikkerhed, uvidenhed eller manglende engagement. Sjældent lader vi vores tanker hæve natten over, for at raffinere eller forfine dem.
Hvis du sidder til et middagsselskab, har du sikkert lagt mærke til det. Hvor hurtigt stilheden bliver akavet. Hvor hurtigt nogen skynder sig at sige noget. Fortælle en historie. Komme med en pointe. Vi er ofte mere optaget af at bidrage end af at modtage. Mere optaget af vores næste indlæg end af det, der bliver sagt.
Vi lytter, mens vi forbereder vores svar. Vi er til stede, men kun halvt. Og stilheden mellem ordene får sjældent lov til at stå alene. Den bliver noget, der skal udfyldes.
Når vi fylder rummet, forsvinder det nye
Det er en vane, vi tager med os overalt. Og måske er det netop her, kreativiteten langsomt forsvinder. Ikke fordi vi mangler idéer, men fordi vi mangler rum. Mangler pauser. Mangler stilhed. Mangler modet til ikke straks at reagere.
For kreativitet kræver modtagelighed. Det kræver, at der er plads til noget, der ikke allerede er kendt. Noget, der endnu ikke har form. Men hvis rummet hele tiden er fyldt af ord, meninger og intentioner, er der ikke plads til det, der vil komme. Hverken udefra eller indefra.
Kreativitet opstår ofte i sprækkerne. I overgangene og i de øjeblikke, hvor vi ikke er i gang med noget bestemt, og hvor vi ikke er på vej et sted hen. Kreativitet er, når vi ikke forsøger at være noget bestemt. Det er derfor idéer ofte opstår i badet, på gåturen, lige før søvnen eller lige efter. Ikke fordi vi arbejder på dem, men fordi vi har givet slip.
Det betyder ikke, at kreativitet er passiv. Tværtimod. Den forudsætter en dyb optagethed. En vedvarende opmærksomhed. Men den udfolder sig ikke i viljens greb. Den udfolder sig netop, når grebet løsnes.
Kreativitet kræver ikke, at du siger mere. Den kræver ikke, at du har flere idéer, større ordforråd eller bedre argumenter. Den kræver noget langt mere beskedent og langt mere vanskeligt.
Den kræver, at du kan tie stille længe nok.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og