PORTRÆT // POLITIK – Dansk Folkepartis krise er en shakespearesk tragedie med Pia Kjærsgaard i hovedrollen. Den tidligere partiformand fra Kærmindevej i Gentofte, som altid har været drevet af behovet for anerkendelse, kan kun se til, mens hendes nærmeste forlader hende.
Hun måtte vente længe. Men alle ting kommer som bekendt til dem, der venter.
”Jeg blev nærmest gjort til en helgen,” skriver Pia Kjærsgaard i erindringerne, ”Pia Kjærsgaard: Fordi jeg var nødt til det”, om sin abdikation i 2012 som formand for Dansk Folkeparti.
”En legende. Langt om længe!”
Opvæksten, og forholdet til moderen (eller netop det manglende af slagsen), har medført et behov for anerkendelse
Pia Kjærsgaard forklarer, at barndommen – hvor moderen pludselig forlod hende, lillebroren og faderen, til fordel for en anden mand – ikke bare har gjort hende til en tryghedsnarkoman og kontrolfreak. Faderen begyndte at drikke og efterlod Pia Kjærsgaard med opgaven at være den, som gik på vandet og fik det hele til at fungere.
Opvæksten, og forholdet til moderen (eller netop det manglende af slagsen), har medført et behov for anerkendelse. Stærkt behov.
”Det kan jeg godt selv høre, når jeg fortæller om mit liv,” siger Pia Kjærsgaard i erindringerne, som selvfølgelig måtte og skulle udgives på Gyldendal (”det forlag, der udgiver bøger af højt respekterede forfattere”).
Pia Kjærsgaard beskriver de overraskede ansigter, da hun dukkede op til Gyldendals årlige efterårsreception. Der hvor hele ”godhedsindustrien” mødte op. Klaus Rifbjerg, Carsten Jensen, Georg Metz samt andre kulturradikale. Eller ”røster fra graven”, som Pia Kjærsgaard kalder dem (Klaus Rifbjerg døde efterfølgende i 2015).
”Det handler om at få den anerkendelse, som hun har længtes efter,” skriver journalisten og forfatteren Jette Meier Carlsen i forordet.
”Om at få respekt og blive set som menneske. Om hårde ord, der har gjort mere ondt, end hun har ladet sig mærke med.”
Advarsel
Af samme grund kom Pia Kjærsgaard med en advarsel til efterfølgeren på formandsposten, Kristian Thulesen Dahl, som på det tidspunkt havde indledt den succesfulde march mod midten i dansk i dansk politik, der resulterede i 21,1 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2015.
Ingen skulle glemme Pias Kjærsgaards egen rolle!
Heller ikke ham som fik følgende ord med på vejen i afsnittet ”Heldige Kristian”:
”Kristian har været med i partiet fra dag ét, men jeg har haft ansvaret for det hele. På godt og ondt. Jeg har aldrig tvivlet på, at jeg gjorde det rigtige, men andre har forsøgt at gøre det til noget odiøst, hvordan vi har etableret os i partiet. I dag er det bare sådan, arbejdsgangen og rutinerne er i Dansk Folkeparti. Det er ikke til diskussion: Hele topstyringen. Kulturen. Formandshonoraret, som Kristian får. Alt. Jeg har taget tæskene for det. Alle slagsmålene. Han skylder mig en hel del. Det ved han godt, og hvis han glemmer det, skal jeg nok fortælle ham det!”
Skal ses og ikke høres
Hvilket Kristian Thulesen Dahl alligevel gjorde. Altså glemte det. Med det resultat, at Pia Kjærsgaard har fortalt ham det!
Da Pia Kjærsgaard stoppede som formand var det ellers med løftet om ikke at ville være den slags tidligere formand, der ikke kan finde ud af netop at sige stop, men i stedet vil fortsætte med at køre partiet. Nu bare fra bagsædet.
Pia Kjærsgaard trak sig fra Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, strategiudvalget og gruppeledelsen på Christiansborg. De tre udvalg, hvor magten ligger i Dansk Folkeparti, og efter at være blevet formand for Folketinget efter folketingsvalget i 2015, var alt da også godt. For en stund.
Men Pia Kjærsgaard har aldrig levet op til Uffe Ellemann-Jensens formaning om, at ”gamle formænd og farmænd skal ses og ikke høres”.
Tværtimod.
Og det på trods af at Martin Henriksens årsmødetale gjorde Pia Kjærsgaard så fortørnet, at hun på sin plads i salen – og foran rullende kameraer – viftede med en nedadvendt tommelfinger under store dele af talen
Ikke mindst efter valgnederlaget i 2019, som betød at Pia Kjærsgaard måtte aflevere nøglerne til formandskontoret på Christiansborg, embedsboligen og bilen (med chauffør) til Henrik Dam Kristensen (S), har hun ikke lagt skjul på sin utilfredshed med Kristian Thulesen Dahl, stemningen i partiet og den politiske linje. Ja, forud for Dansk Folkepartis årsmøde i 2021, i Herning, åbnede Pia Kjærsgaard endda døren for et comeback som formand.
Det var ved den lejlighed, at Dansk Folkepartis tidligere udlændingeordfører, Martin Henriksen, som Pia Kjærsgaard havde opfordret deltagerne på årsmødet til at stemme ud af hovedbestyrelsen, blev genvalgt med det højeste antal stemmer.
Og det på trods af at Martin Henriksens årsmødetale gjorde Pia Kjærsgaard så fortørnet, at hun på sin plads i salen – og foran rullende kameraer – viftede med en nedadvendt tommelfinger under store dele af talen.
Ifølge Pia Kjærsgaard greb hun gentagne gange fat i Kristian Thulesen og gruppeformanden, Peter Skaarup, for at advare om problemerne.
I TV 2’s dokumentarfilm, ”Pia”, ses, hvordan Pia Kjærsgaard i udkanten af salen Herning Kongrescenter betroede sig til Peter Skaarup i halvmørket:
”Jeg er ked af det, som det er i øjeblikket. Det er jeg virkelig.”
”Det kan jeg godt forstå,” svarede Peter Skaarup støttende. ”Det er vi alle sammen.”
”Martin vil jeg altså have ud af Christiansborg (Martin Henriksen var på det tidspunkt ansat i Dansk Folkepartis sekretariat på Christiansborg, red.).”
”Hva’ba’?”
Pia Kjærsgaard gentog det:
”Jeg vil have Martin ud af Christiansborg. Jeg vil ikke finde mig i det der mere. Det vil jeg ikke.”
”Nej,” samtykker Peter Skaarup.
Men selv om Martin Henriksen efterfølgende endte med at blive afskediget fik Pia Kjærsgaard besked på ikke at bekymre sig.
Det hele skulle nok gå.
MR: ”Skøre sæk”
Det gjorde det som bekendt ikke, og i dag er Pia Kjærsgaard i stedet ladt alene tilbage med Kristian Thulesen Dahls efterfølger, Morten Messerschmidt, og kan blot se til, mens hendes livsværk går i opløsning.
Dansk Folkeparti er i frit fald i meningsmålingerne.
Den ene efter den anden af partiets medlemmer deserterer – og for manges vedkommende til Inger Støjbergs nydannede Danmarksdemokraterne.
Og flere af de frafaldne folketingsmedlemmer (11 i skrivende stund) anklager Pia Kjærsgaard for i perioden efter valgnederlaget kun at have været med til at forværre den dårlige stemning (en af har endda beskyldt hende for ”voksenmobning”)
Sidstnævnte blev illustreret for åbent tæppe i april, hvor Pia Kjærsgaard i folketingssalen angiveligt kaldte den tidligere mangeårige forsvarsordfører, Marie Krarup, for ”skøre sæk”.
Efter en debat om danskere studerendes fortsatte mulighed for at få SU med, hvis de læser i Rusland, henvendte Pia Kjærsgaard sig til sin nu tidligere partifælle. Marie Krarup, som er datter af den tidligere præst og folketingsmedlem Søren Krarup, mener, kritikken af Rusland i forbindelse med krigen i Ukraine er (for) sort/hvid.
”Pia hvæsede et skældsord efter mig,” har Marie Krarup fortalt Altinget.
”Det lød som ”Din skøre sæk”. Jeg løb efter hende for at høre, om jeg virkelig havde hørt rigtigt. Men Pia trissede bare videre.”
Pia Kjærsgaard har efterfølgende ikke ønsket at kommentere episoden.
Kærmindevej
Netop Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Peter Skaarup og den tidligere mangeårige pressechef og udenrigsordfører, Søren Espersen, udgjorde ellers gennem et kvart århundrede det tætteste man kom på en ”familie” i dansk politik, som alle troede holdt sammen i medgang og modgang, indtil døden dem skilte ad.
Det var Pia Kjærsgaard og ”drengene”, som hun altid har kaldt Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup, der sammen med ægtemanden Henrik Thorup, samt folketingsmedlemmerne Ole Donner og Poul Nødgaard, stiftede Dansk Folkeparti en aften i 1995 over vin og ost i spisestuen hjemme på Kærmindevej, i Gentofte (Henrik Thorup kom på navnet). Kristian Thulesen Dahl kvitterede ved at indrømme, at han kunne komme til at kalde Pia Kjærsgaard for ”mor”.
”Det er 40 års venskab, som Peter Skaarup undsiger,” lød Pia Kjærsgaards reaktion over B.T., da gruppeformanden meldte sig ud af Dansk Folkeparti i juni.
Ifølge Peter Skaarup havde han allerede set skriften på væggen, da Morten Messerschmidt efter at være blevet formand indstillede finansordføreren Rene Christensen som ny gruppeformand. Folketingsgruppen ønskede dog en afstemning, og med stemmerne otte mod syv vandt Peter Skaarup.
Camres protege
Morten Messerschmidt har aldrig været en del af den familie eller skæbnefællesskab. Selv om den tidligere næstformand for DFU hævder at være ”en gammel mand fanget i en ung mands krop”, kan han ikke løbe fra sin alder. Den 41-årige formand er fra en anden, og yngre, generation. Men lige så vigtig er Morten Messerschmidt en tillært politisk smag for Pia Kjærsgaard.
Pia Kjærsgaard beskrev i mange år Morten Messerschmidt som ”lidt mere liberal end godt er for Dansk Folkeparti” med henvisning til hans ungdommelig kritik af den velfærdsstat, som ikke mindst Kristian Thulesen Dahl omfavnede i sin formandstid.
og efterfølgende spøgte de i Dansk Folkepartis presseafdeling med, at ordene Morten Messerschmidt og efterløn fremover ikke måtte optræde i samme sætning
Morten Messerschmidt var europarlamentarikeren Mogens Camres protege og skrev sammen med ham i 2005 en berømt/berygtet kronik i Jyllands-Posten, hvor de ikke blot kritiserede efterlønsordningen for at være uholdbar. Parret foreslog at lade ”det offentlige købe langt flere sengepladser på privathospitaler og måske helt nedlægge de afdelinger, som privathospitalerne kan overtage”
Den daværende partiformand måtte give dem en ”skideballe”, og efterfølgende spøgte de i Dansk Folkepartis presseafdeling med, at ordene Morten Messerschmidt og efterløn fremover ikke måtte optræde i samme sætning.
Da Pia Kjærsgaard abdicerede som formand var hendes største frygt faktisk, at Morten Messerschmidt skulle ødelægge den omhyggelig planlagte kroning af Kristian Thulesen Dahl ved pludselig at meddele: ”Jeg vil også være formand!” eller ”Skal vi ikke have afstemning om Kristian?”
Tøsedrengen
”- Kristian Thulesen Dahl er en tøsedreng,” hed det imidlertid i sidste måned nu i et tweet, som Pia Kjærsgaard med sine følgere på Twitter, fra Dansk Folkepartis folketingskandidat Nana Harring.
Eller med andre ord den samme anklage, som Fremskridtspartiets folketingsmedlem Kresten Poulsgaard kom med fra talerstolen ved partiets landsmøde i 1995.
Kort efter dannede Pia Kjærsgaard som sagt Dansk Folkeparti.
”Som var det tilbage i skolegården,” svarede Kristian Thulesen Dahl i første omgang til Pia Kjærsgaards slet skjulte opfordring til, at han også meldte sig ud af Dansk Folkeparti, inden han gjorde alvor af dette.
”Det italesættes, at partiet først kan komme videre, når jeg er ude,” forklarede Kristian Thulesen Dahl på Facebook.
”Og hvis vurderingen er, at den nuværende ledelse ønsker, jeg skal melde mig ud, er det den rigtige beslutning for mig at tage. Uanset hvor smertelig den så er for mig.”
”Kan nogen kende mig?”
Hvis ret skal være ret, behøvede Kristian Thulesen Dahl næppe nogen vink med en vognstang fra Pia Kjærsgaard eller andre til at melde sig ud af Dansk Folkeparti (efter at Kristian Thulesen Dahl havde meddelt, at han ikke genopstillede ved det kommende folketingsvalg, opfordrede Morten Messerschmidt ham også til at ”komme ud af busken” og fortælle, om han blev i partiet).
Den beslutning havde den tidligere formand givetvis truffet før eller siden – og i hvert fald i forbindelse med sin udnævnelse som direktør for Port of Aalborg, der er selskabet bag byens havn (han tiltræder allerede den 1. august). Pia Kjærsgaard har længe mistænkt flere for at udgøre en femte kolonne for Inger Støjberg i Dansk Folkeparti.
Det ville have været bedst, om Pia havde overvejet at stoppe, mens hun var helt på toppen
Men senest bekræftede Søren Espersen i et interview med DR P1, at Pia Kjærsgaard i ”høj grad” har været en del af det, som der er foregået i Dansk Folkeparti. Både før og efter valget af Morten Messerschmidt som formand, som det nu tidligere medlem sagde.
”Det ville have været bedst, om Pia havde overvejet at stoppe, mens hun var helt på toppen, altså Folketingets formand, landets fineste embede,” lød det ved den lejlighed fra Søren Espersen.
I stedet minder den 75-årige Pia Kjærsgaard i dag om Kong Lear i Shakespeares tragedie, efter denne er blevet fordrevet til heden af sine utaknemmelige børn. Landet er splittet i kampen om magten. Intriger, forræderi og ondskab ulmer under overfladen for at eksplodere, når grådigheden efter denne magt får overtaget.
Ydmyget, forvirret og rasende spørger Kong Lear:
”Kan nogen kende mig? Kan nogen sige, hvem jeg er?”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her