PORTRÆTINTERVIEW // MARMOR-EVENTYR – Susan Moser er vokset op med marmor og rådgiver alverdens bygherrer i brugen af den ædle natursten. Samtidig har hun siden barndommen været en inkarneret eventyrer, og for et halvt år siden satte hun sig sammen med en investor i spidsen for det historiske marmorbrud i Nordnorge, som har været grundlaget for hele hendes karriere. POV’s Poul Arnedal har besøgt marmoreksperten i virksomhedens hovedkvarter i Gilleleje.
“Hun er eddermame sej!” udbrød en kvindelig bekendt spontant, da jeg fortalte hende om mit møde med Susan Moser.
For det er ikke hver dag, man møder en kvindelig eventyrer, der helt alene har rejst Sydamerika tyndt på tommelfingeren, er medlem af Danske Kvindelige Eventyreres Klub og samtidig også er direktør i et stort, norsk marmorbrud nord for polarcirklen og for fem år siden fik en blodprop i hjernen, “der slettede min harddisk,” som hun udtrykker det.
Og jeg har også måttet dele nogle øretæver ud en gang imellem, når nogen blev for nærgående
58-årige Susan Moser er vokset op med marmor og natursten. Samme år, som hun blev født, købte hendes morfar i 1965 Den Ankerske Marmorforretning på Marmormolen i Københavns Frihavn. Han kom fra Nordvestjylland, men rejste til København, hvor han fik job på marmorvirksomheden, der var blevet grundlagt i 1895 af ejerne af marmorbruddet i Fauske i Norge.
Det var en dynamisk periode for København, og i bestyrelsen for den danske del af Den Ankerske Marmorforretning sad bl.a. direktør for Landmandsbanken, Isak Glückstadt.
På marmorfabrikken som helt lille
Efterhånden arbejdede bedstefaren sig op til at kunne købe virksomheden, samtidig med at selve marmorbruddet i Norge blev skilt fra og forblev på norske hænder.
I dag eksisterer marmorforretningen på Marmormolen ikke længere. Til gengæld har Susan Moser sin egen virksomhed i Gilleleje, hvorfra hun rådgiver arkitekter og bygherrer over det meste af kloden. For et halvt år siden fik hun sammen med en investor mulighed for at overtage styringen med det brud i Fauske, som oprindeligt har været udgangspunktet for hendes og familiens marmoreventyr og på et tidspunkt havde givet byen navnet “Marmorbyen”.
Allerede som ganske lille begyndte hun at komme på fabrikken i Frihavnen. Måske fordi forældrene så havde bedre styr på hende? For hendes iboende trang til at udforske verden kom til udtryk fra en meget tidligt alder, hvor hun allerede som treårig stak af fra sin børnehave i Skodsborg.
Blandt transvestitter i Amazonas
“Når jeg gyngede, kunne jeg jo se over hækken til det, der lå udenfor, og det skulle også undersøges. Så en dag, hvor pædagogerne havde glemt at lukke lågen, stak jeg af,” siger Susan Moser, der som 17-årig begyndte at tomle alene rundt i Europa i sine læseferier og sommerferier fra gymnasiet.
“Alle andre unge tog på interrail. Det gad jeg ikke, for så sad jeg jo bare sammen med alle dem, der var ligesom mig, og mødte ikke nogen nye mennesker.”
Der skal ikke sidde en eller anden lille direktørprinsesse og spille fandango på kontoret
Den strategi fulgte hun også i de følgende år, hvor hun rejste på kryds og tværs i både Kina, USA og Sydamerika – helt på egen hånd.
“Det var selvfølgelig ikke ganske ufarligt, men jeg var stærk og fit for fight. Jeg havde været konkurrenceroer som yngre, var en karseklippet tomboy, der godt kunne slå en prober næve eller rende ad helvede til, hvis det skulle være nødvendigt. Og jeg har også måttet dele nogle øretæver ud en gang imellem, når nogen blev for nærgående,” fortæller den kvindelige eventyrer, der under sin rejse i Amazonas, som foregik med båd eller med bus, i en periode boede på et hostel i Manaus, der ligger omkring 2000 km inde midt i regnskoven.
“Det var det billigste, jeg kunne finde, og jeg var nok den eneste biologiske kvinde, der boede der. Alle de øvrige var transvestitter, som pyntede sig op hver aften, inden de skulle ud og trække på gaderne.”
Fra arbejdsmand til førende ekspert
Efter fire år på farten, hvoraf hun i et halvt år havde boet i Uruguay, vendte hun som 22-årig hjem til Danmark og fik job som arbejdsmand på marmorværket i Frihavnen, som hendes far i mellemtiden havde købt af sin svigerfar i 1981. Meningen var, at hun på et tidspunkt skulle overtage den.
“Jeg kom i en form for uofficiel mesterlære og startede som arbejdsmand på værkstedet. For som min far sagde: ’Der skal ikke sidde en eller anden lille direktørprinsesse og spille fandango på kontoret.’”
“Det betød, at jeg kom til at elske alt, hvad der har med natursten at gøre,” siger Susan Moser, der i dag er en af verdens førende eksperter inden for sit felt og rådgiver mellemøstlige sheiker, amerikanere, kinesere og mange andre bygherrer verden over, når det drejer sig om valg af marmortyper, som kan komme fra de mange brud over det meste af verden, som hun har udforsket.
En af bygherrerne var Mærsk Mc-Kinney Møller, da han fik bygget Operaen på Holmen i København.
Vi skal tænke langsigtet, ellers er det som at pisse i bukserne
I 2003 solgte familien fabrikken på Marmormolen. En del år tidligere var Susan blevet skilt fra sin første mand. Han var italiener, og hans familie ejede et skifferbrud i Ligurien. Den danske svigerdatter var hurtigt blevet en vigtig del af familievirksomhedens internationale eksportafdeling, hvor hun kunne trække på sine tilsvarende erfaringer fra fabrikken på Marmormolen, hvor hun også stadig var aktiv.
Men trods mange fælles interesser med sin italienske mand, som ikke mindst omfattede lysten til eventyr og opdagelsesrejser, så gik det ikke.
Fik blodprop i hjernen
Og det gjorde en fuldstændig overtagelse af familievirksomheden heller ikke. På grund af udviklingen af Københavns Havn kunne den ikke blive liggende på Marmormolen, og hun havde ikke lyst til at drive den videre alene. Hun havde fortsat rejse- og eventyrlyst i blodet og blev enig med forældrene om, at de skulle sælge marmorvirksomheden og på den måde sikre sig et komfortabelt otium.
Og med den erfaring og det kontaktnet, hun havde skabt, lå der stadig masser af internationale arbejdsopgaver i naturstensbranchen for hendes fødder.
På et tidspunkt blev hun ovenikøbet gjort opmærksom på, at ejerne af det gamle marmorbrud i Fauske gerne ville sælge. Det ville kræve, at hun fandt en investor, og det var blot to måneder efter, Susan Moser i september 2018 var blevet ramt af en blodprop i hjernen. Hun var gift, havde voksne papbørn, boede på en stor gård i Nordsjælland og havde netop købt en erhvervsejendom på hovedgaden i Gilleleje, som skulle renoveres.
“Jeg var pludselig meget alene”
“Jeg var virkelig syg,” fortæller hun om tiden efter sin blodprop. “Jeg fik elleve i mundtlig matematik til studentereksamen, men nu kunne jeg ikke lægge to og to sammen og ej heller tænke klart.”
Samtidig havde hun en delvis lammelse i venstre side, som hun bl.a. trænede op ved at knække valnødder fra et stort træ i haven. “Men efter at have knækket 10 valnødder, måtte jeg sove i tre timer, og jeg sov sammenlagt 16 timer i døgnet og havde konstant en frygtelig hovedpine.”
Det kostede også hendes ægteskab med den mand, hun efterhånden havde været sammen med i 15 år.
Jeg er den, der er bedst til at få det ud over rampen. Mange i Norge aner slet ikke, at de har marmor
“Det skete i 2020 og under coronaen, så jeg var pludselig meget alene. Men måske var det derfor, jeg blev rask. Jeg havde fred til at komme mig.”
Som et led i at “geninstallere harddisken”, finde sig selv og genopbygge sin hukommelse skrev hun en bog om sit liv i samarbejde med journalisten og kommunikationsrådgiveren Peter Horn.
“Det blev en terapi, hvor jeg fik byggeklodserne stablet op igen – og samtidig er det jo et godt visitkort,” konstaterer hun. En af de mange ting, hun har geninstalleret, er bl.a. evnen til at tale syv forskellige sprog. Og langsomt fik hun et spændende liv igen.
Med god hjælp fra sine ansatte og sine forældre arbejdede Susan under hele sygdomsforløbet for at redde sin virksomhed og havde et mål at vende tilbage til, når hun blev rask. Og det blev hun.
Ikke drive kortsigtet rovdrift
Samtidig forsøgte hun at skaffe investorer til at erhverve marmorbruddet oppe i Fauske, for som hun siger: “Jeg er den, der ved mest om marmor, har passionen, energien og et historisk link til stedet. Og jeg er den, der er bedst til at få det ud over rampen. Mange i Norge aner slet ikke, at de har marmor.”
Men det handlede ikke bare om at skaffe den nødvendige kapital. For Susan Moser var og er det vigtigt, at man behandler det gamle marmorbrud, hvis forekomster oprindeligt var blevet opdaget af den danske Kong Frederik V i 1764, med respekt og ud fra et bæredygtighedsprincip. Hun ønsker ikke at drive en kortsigtet rovdrift på undergrundens naturressourcer.
Susans trænede øje kunne umiddelbart se, at nogle andre mønstrede blokke er identiske med en marmor, som var blevet brugt tilbage i Renæssancen af den indflydelsesrige italienske Medici-familie
”På et tidspunkt forhandlede jeg med nogle grækere, som stod og manglede en masse hvid dolomitmarmor. Og der er masser af hvid dolomitmarmor oppe i Fauske. Men det ligger neden under den lyserøde marmor, som bruddet er kendt for, samt under lag af grå og grøn marmor. Hvis man kun udnytter den ‘fine’ hvide marmor blot for at tjene nogle hurtige penge, så ødelægger man i mine øjne bruddet. Det vil jeg ikke være med til, for det ville ikke være bæredygtigt. Derfor blev handlen med grækerne aldrig til noget.”
Et tilfældigt møde i en lufthavn
Til gengæld mødte eventyreren fra Gilleleje i det tidlige forår 2022 helt tilfældigt en gammel bekendt fra byggebranchen i lufthavnen i Zürich. Hun var på vej hjem til Danmark fra Italien og havde ikke set ham i 25 år. Han skulle videre til et helt andet sted i verden. Men da hun fortalte ham om marmorbruddet i Fauske, blev hans interesse vakt – og han havde pengene. I løbet af sommeren 2023 blev handlen en kendsgerning.
Med vennen som investor og Susan som både formand for bestyrelserne og direktør i de to selskaber, der hhv. ejer og driver bruddet, er marmorbruddet, der ligger nord for polarcirklen, 50 km øst for lufthavnen i Bodø og 15 km vest for Norges næststørste gletsjer (eller bræ, som de kalder dem deroppe), nu på vej til en ny storhedstid.
Asiatisk begejstring for lyserød marmor
Få dage efter jeg møder hende i organisationens danske hovedkvarter i Gilleleje, som i dag bærer navnet Fauske Marble by Moser, skal hun igen op nord for polarcirklen for at mødes med en repræsentant for et vigtigt naturstensfirma i Taiwan, som er interesseret i den lyserøde marmor fra Fauske.
“Vi har bl.a. en salgsrepræsentation i Asien, som dækker både Kina, Hong Kong og Taiwan, hvor man traditionelt har været meget begejstret for netop den lyserøde marmor. Men det er et krav fra mig, at de også introducerer den grå marmor, som vi har en del af lige nu. Den er utrolig smuk og meget holdbar til bl.a. at kunne bruges til udvendige facader. Den ligger nede under den røde. Og hvis vi arbejder ordentligt, så kommer der også mere rosa marmor neden under den grå.”
“Det nytter ikke noget, at vi kun fokuserer på én enkelt type, fordi den er populær og nem at sælge. Vi skal tænke langsigtet, ellers er det som at pisse i bukserne, og det var årsagen til, at bruddet var i en elendig stand, da vi overtog det. Der ligger bjerge af gamle blokke oppe i bruddet, som er vanvittigt flotte, men de er bare sat til side og gemt af vejen, fordi de ikke var lyserøde.”
Marmor som i Renæssancen
“De kan være i alle mulige farver og mønstre. Vi har allerede solgt de første prøveblokke til italienske firmaer, og de er vilde med det.” fortæller Susan Moser.
En af disse marmortyper har en kulsort stribe, der går tværs gennem blokkene. Det er et vulkansk lag af forstenet lava – også kaldet magma – der stammer fra en millioner af år gammel, underjordisk vulkan.
Og Susans trænede øje kunne umiddelbart se, at nogle andre mønstrede blokke er identiske med en marmor, som var blevet brugt tilbage i Renæssancen af den indflydelsesrige italienske Medici-familie, der bl.a. havde tætte forbindelser til kunstnere som Botticelli, Leonardo da Vinci og Michelangelo.
“De er sindssygt flotte, og lige nu er vi i gang med at producere og klargøre en hel serie af disse blokke, som vi markedsfører som Boutique Vulcano Marble og Boutique Breccia Medicea, og de vækker stor begejstring.”
Marmor kan erstatte beton
Og i bestræbelserne på at anvende alle de sten, der kommer ud af bjerget, har Susan Moser været i gang med flere projekter i samarbejde med DTU, hvor mindre marmorsten kan anvendes som byggesten til udvendige vægge.
“Vi har fundet ud af, at vi kan benytte marmorsten til at bygge selvbærende ydermure af på bygninger, ligesom man i århundreder har bygget ydermure af teglsten. Det er en afsindig god klimaskærm, som holder i hundredvis af år, samtidig med at den er supersmuk. Inderhuset kan bygges af træ enten fra lokalområdet eller af FSC-certificeret træ, hvor der isoleres mod ydermuren plus skabes et hulrum til ventilation, og så har du bare et enormt bæredygtigt hus.”
“Samtidig sparer du en masse beton, som de fleste huse bygges af i dag, og vi udnytter alt det materiale, som vi kan få ud af vores brud,” forklarer Susan Moser, der har adskillige andre projekter på tegnebrættet og er fuld af fortrøstning, når det gælder marmorens fremtid.
Også til kommende generationer
Så hvem ved? Måske vil vi som noget helt nyt se bygninger, der er opført af farverige marmorsten, og som også vil kunne opleves af vores efterkommere om flere hundrede år. Det vil være noget ganske nyt i forhold til størstedelen af alt det byggeri, der opføres i dag.
Og selv om den eftertragtede og kostbare hvide marmor, som hun ved en prøveboring over 100 meter ned i klippen har kunnet konstatere, at der er masser af oppe i Fauske, så har hun også slået sig til tåls med, at de nok ikke når ned til den i hendes levetid.
“Det er en kæmpe ressource. Men det ligger mig meget på sinde at tænke langsigtet, så vi både er bæredygtige, og der vil være noget til de kommende generationer. Fauske skal igen kunne kalde sig Marmorbyen,” slutter Susan Moser.
Fauske Marble by Moser
Vesterbrogade 14
3250 Gilleleje, Denmark
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
