Det går fremad med at få indvandrere i arbejde men for mange hænger fast i kontanthjælpen

af i Arbejdsmarked/Danmark/Debat/Politik & Samfund

KOMMENTAR & ANALYSE // INTEGRATION – Antallet af ikke-vestlige integrationsydelsesmodtagere er på ét år faldet med 25 procent viser en ny analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Tilsvarende er antallet af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere kun faldet med 10 procent skriver Rasmus Brygger. Det kan gøres bedre.

Det går fremad med at få flygtninge og indvandrere i job, men der er også udfordringer. Både hvad angår “nye” og “gamle” flygtninge har flere forladt ydelserne i forhold til, hvor mange, der er kommet til.

I slutningen af 2018 var der 5.000 færre ikke-vestlige indvandrere på integrationsydelse og 2.000 færre på kontanthjælp end der var i 2017. Det er kun positivt og et resultat af reformer og et godt arbejde af virksomhederne og kommunerne (og mange andre).

Når vi kan få de nye flygtninge i job, så skal vi også have de gamle med

Jeg vil dog også komme med ét men:

Vi burde have set et større fald af kontanthjælpsmodtagerne end på kun 10 procent – som i øvrigt svarer til faldet af danske kontanthjælpsmodtagere.

Jeg skriver “kun”, fordi hver tredje kontanthjælpsmodtager har ikke-vestlig baggrund, og der er derfor en stor gruppe, som vi har brug for på arbejdsmarkedet, men som stadig hænger fast i systemet.

Når vi kan få de nye flygtninge i job, så skal vi også have de gamle med.

Forklaringen er også nærliggende: Der har været et massivt politisk fokus på de nye flygtninge, og det er også dem, der får en stor del af indsatsen i kommunerne. De møder også andre krav.

4 ud af 5 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp møder intet krav fra kommunen om at søge arbejde. De får derfor heller ikke indsatser, der peger direkte mod job – som f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud

70 procent af flygtningene på integrationsydelse møder et krav om at søge arbejde og er derfor erklæret “jobparate”. Det er kun 20 procent af de ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere, der gør det.

Med andre ord: 4 ud af 5 ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp møder intet krav fra kommunen om at søge arbejde. De får derfor heller ikke indsatser, der peger direkte mod job – som f.eks. virksomhedspraktik og løntilskud.

Det er et svigt fra systemet.

Antallet af ikke-vestlige integrationsydelsesmodtagere er på ét år faldet med 25 pct. Tilsvarende er antallet af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere kun faldet med 10 pct.

Jeg skrev en længere analyse om sagen på Dansk Arbejdsgiverforenings hjemmeside i sidste uge, der oplyser mere om indholdet. Den kan man læse her:

INDVANDRERE HÆNGER FAST PÅ KONTANTHJÆLP

“Beskæftigelsen er stigende i Danmark. Det kan også mærkes i integrationsindsatsen, hvor der generelt over hele linjen er færre indvandrere på offentlige ydelser. Der er dog store forskelle, når man måler på nye og gamle ikke-vestlige flygtninge og indvandrere.

Fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018 er antallet af ikke-vestlige indvandrere på integrationsydelse faldet med en fjerdedel fra ca. 20.000 til ca. 15.000.

Anderledes ser det ud for ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp. Her er antallet kun faldet med knap 2.000 fuldtidspersoner fra ca. 22.000 til ca. 20.000. Det svarer til ca. 10 pct., hvilket er omtrent samme udvikling som for danskere på kontanthjælp.

Målt i antal er faldet i integrationsydelsesmodtagere med ikke-vestlig baggrund næsten tre gange så stort, som det tilsvarende fald i kontanthjælpsmodtagere med ikke-vestlig baggrund.

Forskellen mellem integrationsydelses- og kontanthjælpsmodtagere er, at personer på integrationsydelse primært er nyindvandret til Danmark. Størstedelen af denne gruppe er nytilkomne flygtninge. Ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp har omvendt opholdt sig længere tid i Danmark og har derfor optjent ret til den højere ydelse.

I dag kan du først være berettiget til kontanthjælp (med højere ydelse) efter at have opholdt dig i Danmark i ni ud af de seneste 10 år. Samtidig skal du have arbejdet sammenlagt 2½ år i denne periode. Udlændinge indvandret før 2008 er dog ikke omfattet af disse regler og vil derfor per automatik være berettiget til kontanthjælp.

Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration fra 2016 medførte en række ændringer for flygtninge omfattet af integrationsprogrammet (indrejst inden for fem år). Bl.a. skulle de som udgangspunkt modtages som jobparate og derfor møde krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Derved er ca. 70 pct. af denne gruppe i dag erklæret jobparate mod ca. 20 pct. af ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere. Derudover har flygtninge på integrationsydelse adgang til integrationsgrunduddannelsen (IGU), og kommunerne er i højere omfang forpligtet til at tilbyde gruppen virksomhedsrettet aktivering.

Færre ikke-vestlige integrationsydelsesmodtagere

Faldet i integrationsydelsesmodtagere er størst blandt mændene. Der er i fjerde kvartal 2018 31 pct. færre ikke-vestlige mænd på integrationsydelse sammenlignet med fjerde kvartal 2017. Det tilsvarende tal for ikke-vestlige kvinder er 17 pct.

Størst fald blandt mænd på integrationsydelse

Analysen kan læses her.


Rasmus Brygger er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening


Topfoto: DA. jobindsats.dk – grafikken viser andel færre ikke-vestlige indvandrere på hhv. integrationsydelse og kontanthjælp fra 4. kvartal 2017 til 4. kvartal 2018. Opgjort i fuldtidspersoner.

Rasmus Brygger er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening for integration. Han er fra Roskilde og har læst International Business Administration ved Syddansk Universitet i Odense. Han er tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom og bor i København.
Han kan kontaktes på: 29200337 og rab@da.dk

Seneste artikler om Arbejdsmarked