LANDBRUGSMESSE // LONGREAD – Livet i byen og livet på landet kan føles langt væk fra hinanden, og fordommene mellem det ene og det andet segment står ofte i kø. Men mange ting er ens og kan give mening, hvis man kender til dem og ser tingene i en større sammenhæng. For at udvide horisonten og for at give lidt velfortjent street cred til vores danske landmænd har POV’s reporter Le Lyby forladt sit salonfyldte københavnske dagligliv og er taget til den store Landbrugsmesse i Herning – også for at få syn for sagen i ét effektivt hug.
Dette er anden del – første del finder du lige her.
Jeg har set Teknologisk Institut være massivt til stede på messen med bl.a. robotter, så jeg fornemmer, at der nok også må være et vist marked for teknologisk udvikling i landbrugsbranchen. Nijland har nævnt en dansk digital innovationsvirksomhed i forbindelse med Danmarks og Hollands forskningssamarbejder om bæredygtig omstilling, og derfor bliver mit næste stop Seges’ stand, som lover innovation og digitalisering.
Da jeg siger goddag til Seges’ konsulent Iben Sommer og hendes søn Laust Sommer, der arbejder som landbrugsmaskinmekaniker, kan jeg ikke lade være med at drille lidt og spørger: “Hvad siger hønsene og køerne egentlig til at blive digitaliserede nu om dage?”
Det lader Iben Sommer sig nu ikke slå ud af, hun svarer topprofessionelt:
“Det har de det faktisk ret godt med, fordi så får man ligesom tingene sat i system, for eksempel ved at dele køerne ind i grupper via systemet EasyCow. På den måde kan man som landmand være ekstra opmærksom på de dyr i sin bestand, der måske har et problem eller snart skal kælve, og dermed være på forkant, så dyrene hele tiden har det godt og kan yde det optimale.
Der findes også programmer som Crop Manager, hvor vi kan graduere gødning og såsæd efter markens tilstand ud fra analyser og satellitkort, så markerne hverken får for meget eller for lidt. Og gevinsterne er mange. For præcisionsjordbrug kan både give højere udbytte, lavere omkostninger til gødning samt en besparelse af tid i marken.”
Den svære digitalisering
Det giver god mening. Jeg har selv tidligere arbejdet som akademiker med implementering af velfærdsteknologi i omsorgssektoren – dvs. hvordan man kan bruge teknologi til at løse fysisk eller tidsmæssigt tunge opgaver, eksempelvis sensorer og Vend-Let-lagner til sengeliggende mennesker – og derfor ved jeg en del om, hvor store gevinster, man kan skabe for både mennesker og systemer, hvis man sikrer, at de rigtige data, redskaber og ressourcer er til rådighed i det daglige arbejde.
De nødvendige IT-programmer og teknologier er jo intet værd, hvis man ikke forstår at bruge dem
Af samme årsag flyder mine tanker også straks hen til landmændene, der ligesom alle andre borgere nu vil blive nødtvunget til at skaffe sig relativt høje kompetencer inden for digitalisering, hvis de vil følge med.
Danmark er et af de lande i verden, der ligger forrest i digitaliseringen af vores samfund, og det er både godt og svært – godt, fordi det giver nye muligheder, og svært bl.a. fordi det kræver rigtig mange investeringer i både udstyr og uddannelse. For de nødvendige IT-programmer og teknologier er jo intet værd, hvis man ikke forstår at bruge dem.
Og jeg tænker på, at det ikke må være let at være landmand – lige som folk i mange andre brancher! – når man skal strække sin viden ud over så mange forskellige fagligheder. Især hvis man primært har valgt sit fag, fordi man foretrækker at arbejde med sine hænder.
De unge landbohåb og fordommene
Det har allerede været en lang dag i de store, travle, rungende messehaller, og vi nærmer os sidste udkald. Men jeg skal lige et smut forbi køerne, som efter sigende skulle være meget smukke. Køer af forskellige racer står inde i en hal, hvor der også er plads til at slappe af med en øl i hyggeligt selskab, og det har en flok unge så valgt at gøre – og de er også friske på en snak med Deres udsendte.
De 5 har tidligere gået sammen på landbrugsskole (EUX Landmand). Nu er Johan Vesterbo Larsen driftsleder på en gård, Gustav Kappel læser videre til jordbrugsteknolog, Jeppe Ellegaard arbejder som driftsleder på et teglbrug og ved siden af på en gård. Lærke Holst har sabbatår, inden hun vil læse til dyrlæge, og Stephanie Brøns passer grise, imens hun overvejer, hvordan hun øvrigt vil videreuddanne sig.
Man bliver ikke landmand, fordi man vil tjene kassen
Det er mest mænd og drenge, jeg har set på messen, og kønssammensætningen her gør mig nysgerrig, så jeg stiller et åbent ligestillingsspørgsmål: Hvorfor og hvordan lige med det?
Lidt tøvende svarer Lærke Holst som den første: “Man kan godt fornemme på landbrugsskolen, at det især er fyrene, der vælger at køre traktor, og pigerne der godt kan lide dyr, men jeg synes, det er begyndt at ændre sig, og der er stadig flere piger, der vælger at blive traktorførere.”
Johan Vesterbo Larsen tilføjer: “Jeg synes altid, det har været svært at tale om kønsroller i forhold til, hvad det er, man vælger. Har man en passion som kvinde, hvor man har lyst til at køre traktor, jamen så gør man da bare det. Men generelt er der da en del kvinder i faget.”
Gustav Kappel fortsætter: “Ja, vi havde en lærer på studiet, som sagde, at det danske landbrug nok er et af de mest ligestillede erhverv, når man medregner alle dele af det, for eksempel konsulenter, mekanikere, dyrlæger, montører, revisorer osv. Altså alle, der er beskæftigede inden for erhvervet.”
Men der ér forskelle. For eksempel er der mange kvindelige konsulenter og dyrlæger, imens der er flere mandlige traktorførere, mener De 5. Og det matcher vist meget godt det øvrige danske arbejdsmarked, som er mere kønsopdelt end i de fleste andre lande.
Landbruget er en økonomisk presset branche, og man bliver ikke landmand, fordi man vil tjene kassen. Man gør det, fordi det er noget, man brænder for, og det er en livsstil, er De 5 også enige om.
“Det er dyrene, fællesskaberne, udfordringerne, der trækker – f.eks. at finde løsninger i forhold til at producere mere bæredygtigt, og det er jo også noget af det, der er spændende: at man der kan gøre en forskel. Og så er der stor forskel på livsstilen i byen og på landet,” fortæller Stephanie, som selv er opvokset i Tåstrup og har gået på gymnasiet på Nørrebro og altså kender begge verdener.
Den vidensmæssige afstand
Jeppe Ellegaard har holdt sig lidt tilbage under snakken, men han har en dagsorden, som nu kommer ud:
“Det er fedt, at vi – hele erhvervet – kan samles her på Agromek-messen. Det er jo også rigtig fedt, at en bybo som dig interesserer sig for at komme ud og se, hvordan det foregår på landet. Men det er irriterende, at folk har så mange holdninger om landbruget og tilsyneladende kan blive enige om at fordømme en masse ting uden at ane, hvad de snakker om”, siger han og uddyber:
“F.eks. i forhold til klimaproblemerne – hvorfor mødes vi ikke hellere på tværs og bliver enige om problemerne og finder løsninger? Verdens befolkningstal er stadig for opadgående, og så bliver de, der sørger for, at der er mad til at mætte alle de munde,pålagt klimaafgifter, braklægning osv. Det er måske ikke så smart, hvis vi skal sikre en madproduktion til alle på den mest muligt bæredygtige måde.”
Det er fedt, når vi kan mødes som her i dag på tværs af fag og politik og så videre. Det vil vi meget gerne have mere af
Johan Vesterbo Larsen understreger pointen: “Det er forkert at banke os, verdensmestrene, oven i hovedet, for selvfølgelig skal vi alle bidrage alt, hvad vi kan, men vi gør jo meget af det rigtige. Og vi vil jo gerne blive bedre, naturligvis! Men det kan være svært at det hele få til at hænge sammen, når alle driftspriser stiger, og vi sælger på internationale konkurrencepriser.”
Han tilføjer: “Hvor f.eks. en tømrer kan se, hvad der giver overskud, og sætte sine priser derefter, er landbruget afhængig af alle mulige andre faktorer, og det er det, der gør, at vi nogle gange laver millionunderskud og andre gange overskud. Det er man nødt til lige at tage med i beregningen.”
“Ja”, afslutter Jeppe Ellegaard. “Det her handler jo ikke om, at København er dum, men om at der kan være langt mellem land og by rent videnmæssigt. Så det er fedt, når vi kan mødes som her i dag på tværs af fag og politik og så videre. Det vil vi meget gerne have mere af.”
Således opmuntret af mange møder med især en blomstrende engageret og kritisk landboungdom bevæger jeg mig hjemad med toget til min del af verden og med en del færre storbyfordomme i bagagen. For så er Danmark altså heller ikke større.
Dette er anden del af reportagen – første del finder du lige her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
