Når man får indsigt i, hvordan asylsystemet i Danmark fungerer, er det tæt på umuligt at opretholde tillid til myndighederne, til at menneskerettighederne bliver overholdt, til at retssikkerheden er intakt og til at menneskeliv overhovedet tillægges værdi, skriver Anne Lise Marstrand Jørgensen om den 20 år gamle Rohulla Arabzadeh. Han blev i denne uge tvangsudsendt til Afghanistan, hvor han ingen kender, ikke taler sproget og ikke har været siden han var 14: “Han har levet halvdelen af sit liv under forhold, de færreste ville ønske for et andet menneske. Han har oplevet ting så forfærdelige, at man dårligt kan forestille sig det”.
Kan I huske Rohullah?
For nylig blev han forsøgt udvist af Danmark til Afghanistan, da han havde fået afslag på asyl. Udsendelsen gik i vasken i sidste øjeblik, som man kan læse om her. Måske fordi en af passagererne protesterede. Måske fordi Rohullah selv råbte af rædsel og strittede imod. I hvert fald nægtede piloten at tage ham med på ruteflyet til Istanbul.
Måske kan I huske, at Rohullas venners stilfærdige manifestation i lufthavnen vakte den sædvanlige DF-vrede.
I denne uge lykkedes udsendelsen.
Det er der mange, der er ulykkelige over. Både fordi Rohullah er let at holde af og bliver svær at undvære. Og fordi de fleste med kendskab til asylområdet i Danmark ved, at et afslag ikke nødvendigvis er det samme, som at man ikke har brug for asyl. Og at det slet ikke er det samme, som at man er i sikkerhed i sit hjemland.
I de sidste mange uger har Rohullah være frihedsberøvet i Vridsløselille fængsel. Med tilladelse til at få besøg en gang om ugen og begrænset mulighed for at ringe ud. Han brugte tiden på at knytte smukke armbånd, og modtage torsdags-besøg.
Jeg mangler ord, der kan beskrive hvilken sorg og afmagt, jeg føler ved tanken om, at det politiske Danmark behandler mennesker sådan
Han havde aftalt med sin ‘danske mor’, at de skulle tale sammen i begyndelsen af ugen. Da hun ikke hørte fra ham, ringede hun til fængslet. Og fandt ud af, at han var væk. Fængselspersonalet har bekræftet, at han blev hentet af politiet sammen med sin ven.
Han fik ikke lov til at ringe til sine nære i Danmark og sige farvel. Han blev hentet om morgenen og sat på et chartret fly.
Nu er han i Kabul. Han er bange, kender ingen og har næsten ingen penge. Han har fået at vide, han ikke må være på Facebook.
Han kender ikke nogen i Kabul. Eller i resten af Afghanistan for den sags skyld. Han tilhører det usbekiske mindretal i landet. Da han var ni år gammel, blev han sendt til Iran som illegal børnearbejder.
Alle bemærker hans venlighed
Han har været i Afghanistan en enkelt gang siden, da han var 14. Dengang rejste han kortvarigt tilbage, fordi hans far var forsvundet. Nu er hans mor også borte. Og den del af landet, hvor de boede kan man ikke komme til, da den holdes i et jerngreb af Taliban.
Han taler kun usbekisk og farsi. Han taler ikke nogen af hovedsprogene i Afghanistan. Han er 20 år. Han har levet halvdelen af sit liv under forhold, de færreste ville ønske for et andet menneske. Han har oplevet ting så forfærdelige, at man dårligt kan forestille sig det.
Alligevel bemærker alle, der kender ham, det samme: Hans venlighed, blidhed, hjælpsomhed.
Det er historien om Rohullah indtil videre.
Jeg mangler ord, der kan beskrive hvilken sorg og afmagt, jeg føler ved tanken om, at det politiske Danmark behandler mennesker sådan. Når man får indsigt i, hvordan asylsystemet i Danmark fungerer, er det mere end svært at opretholde tillid til myndighederne, til at menneskerettighederne bliver overholdt, til at retssikkerheden er intakt og til at menneskeliv overhovedet tillægges værdi.
Topillustration: The Raft of the Medusa, Theodore Gericault (1791-1824) – Painting by Darcy Grimaldo Grigsby; New Haven: Yale University Press, Public Domain.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her