UDSIGT TIL DECEMBER: Der er gået danskhed og bogforlæg i årets juleforestillinger på tre af de store københavnske teaterscener. Betty Nansen Teatret havde torsdag premiere på en sceneudgave af P.O. Enquists roman Livlægens Besøg. I næste uge følger Nørrebro Teater trop med en teaterudgave af Benny Andersens sørgmuntre Svantes Lykkelige dag. Og endelig har Det Kongelige Teater valgt 36 af Højskolesangbogens 572 nye og gamle sange og sat en teaterkoncert i scene, der sjovt nok hedder Højskolesangbogen, skriver Ole Blegvad.
Teatrenes rolle i dagens Danmark
Når teatrets rolle i det 21. århundrede diskuteres, bliver det altid fremhævet, at teatret skal forny sig, men også gribe tilbage til traditionen. Teatret skal været et spejl, så tilskueren genkender sig selv og samfundet på en sådan måde, at teatergængeren går beriget fra forestillingen. Teatret skal udvikle nye fortælleformer og skabe ny dansk dramatik.
Når politikere de seneste år har diskuteret teatrets nutidige samfundsopgave, har der igen og igen lydt et krav om danskhed. Et krav om, at teatrene skal favne dét at være dansk, hvad enten man er etnisk dansk eller er tilflytter til landet.
Foto: Ole Blegvad.
Glæde trods manglende divergens
Man kunne få den idé, at de tre københavnske teatre er de artige børn, der nu retter fuldstændig ind efter de politiske ønsker. Og samtidig kan det virke som om, at direktør Mette Wolf på Nørrebro Teater, Vibeke Windeløv på Betty Nansen Teatret og skuespilchef Morten Kirkskov har gået på den samme idé-skole.
Alle tre forestillinger er hentet fra bogens verden og derefter lavet om til teater. Selv om der ganske givet er kæmpe forskel på de tre stykker, kan de i forlægget, virke ens i tankegang og er ikke udtryk for en speciel stor divergens på teaterscenen. Vi kan så, som teatergængere håbe, at opsætningerne ikke skyldes, at teatrene prøver at lefle for politikernes ønsker for teatret.
Nu skal teater jo ses i teatersalen og ikke analyseres, før man har set forestillingen. Faktisk er jeg selv spændt på, hvordan de tre opgaver er løst. Jeg har faktisk tårnhøje forventninger – det er nemlig tre af mine yndlingsbøger.
Før tæppet går
Svantes Lykkelige Dag
Mette Wolf, teaterchef, Nørrebro Teater, til POV om valg af Svantes Lykkelige Dag. (spilleperiode: 23. november til 23. december):
– Svantes Lykkelige Dag er for mig en fortælling om at turde blive den, man er. At finde og blive sig selv. Det synes jeg, er dybt interessant. Tænk, at sådan en fortælling har været en del af danskhedens DNA i mere end 40 år. Svante fortjener med andre ord et liv på scenen, for jeg tror stadig, at han kan minde os om, at livet sådan set ikke er det værste, man har – og at de lykkelige stunder nogen gange findes lige for næsen af os, hvis vi bare tør se dem.
Mine forventninger:
– Jeg glæder mig vanvittigt til at se en nyfortolkning af Benny Andersens fantastiske værk Svantes Viser fra 1972. Det er ren nostalgi. Tankerne fører mig tilbage til radiolytning og Povl Dissings fortolkninger. I gymnasiet læste vi den lille bog og blev klogere på Svante Svendsens skæbne og liv. Svenskeren har måske fået en anden hudfarve i dagens Danmark? At Lise Baastrup og Anders W. Berthelsen står på scenen sammen med et folkekor gør ikke forventningerne mindre.
Før tæppet går
Højskolesangbogen
Morten Kirkskov, skuespilchef, Det Kongelige Teater, til POV om valg af Højskolesangbogen. (spilleperiode: 25. november til 28. januar 2017):
– Vi har valgt Højskolesangbogen som en stor musikalsk forestilling, og satsning, fordi musik åbner for nye erkendelser, som talte argumenter (dialog og diskussion) kan lukke af for. Højskolesangbogen som forestilling får os til at lytte os ind i vores kulturarv og forstå os selv, eller misforstå os selv, på nye måder. Sange, vi troede, vi kendte så godt, giver ny mening.
Mine forventninger:
– Højskolesangbogen er min musikalske bibel. Den danske sangskat er et bombardement af hit på hit. Fra Grundtvig og Ingemann, fra Carl Nielsen og Oluf Ring, over Kai Normann Andersen til ShuBiDua og Kim Larsen.
Der er lavet rigtigt mange teaterkoncerter, men sjældent har materialet været så stort, hvilket gør risikoen for at fejle i sangvalg desto større. Jeg håber, at vores nationalscene har lavet et melodisk drama med en historie, der gør sangene relevante og aktuelle.
Før Tæppet går
Livlægens Besøg
Vibeke Windeløv, teaterchef, Betty Nansen Teatret til teatrets hjemmeside om valget af Livlægens Besøg. (spilleperiode: 17. november – 31. december):
– Det er en virkelig historie, der blev en skelsættende periode i danmarkshistorien. Dengang som nu kan vi stille spørgsmålet: Vil det politiske Danmark egentlig fremskridtet?
Mine forventninger:
– Livlægens Besøg er nok det af de tre stykker, jeg mindst har brug for at se. Måske fordi Nikolaj Arcels Osvarvindende filmatisering En Kongelige Affære (2012) står så stærkt i erindringen. Og måske fordi historien i 2011 kunne opleves på Det Kongelige Teater i Bo Holtens operaudgave. Ligesom hovedværket af P.O. Enquist også står som en milepæl i nyere skandinavisk litteratur. Når det er sagt, kan man jo næsten ikke få nok af Struensee, Caroline Mathilde og Christian den syvende og deres eskapader i slutningen af 1700-tallet.
Jeg glæder mig til at se historien udspillet som teater. Den unge skuespiller Elliott Crosset Hove kan gå hen og få sit helt store gennembrud i denne forestilling. Jeg har set ham et par gange – senest i Dekalog. Alle gange har han haft tilløb til det sublime, måske det kommer i rollen som den karaktersvage, ondskabsfulde, skadefro og udskejende Kong Christian den syvende.
Jeg vil se de tre stykker indenfor den næste uge, for derefter at give POV Internationals læsere et fingerpeg om, hvilken forestilling, der kan bruges som adventsgave i december.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
