KINA // ANALYSE – “Kina storsatser på at komme først med en brugbar vaccine mod covid-19. De bruger kæmpesummer på forskning; omkring en halv million kinesere er nu levende forsøgsdyr, ét-parti-systemet kontrollerer medicinalfirmaerne – og med sænkede krav til etik og regler har kineserne et forspring i forhold til resten af verden,” skriver Jan Larsen i denne analyse af Kinas indsats, der også skal redde nationens ære. Men… for der er et forbehold.
I hele verden er over 200 medicinalfirmaer i gang med at udvikle en vaccine mod covid-19. Ti af dem er nået så langt, at de snart er færdige med den såkaldte fase 3, hvor de efter dyreforsøg tester vaccinen på mennesker. Aldrig før i historien er udviklingen af en vaccine sket så hurtigt – og de endelige godkendelser kan komme indenfor nogle få måneder til et år.
Herhjemme har interessen mest drejet sig om udviklingsarbejdet hos vestlige medicinalfirmaer, såsom AstraZeneca, Moderna og Pfizer. Danmark har allerede gennem EU-kommissionen sikret sig forkøbsret til større vaccinedoser fra AstraZeneca, men forhandler også med andre medicinalgiganter, som Sanofi og GlaxoSmithKline, for at sikre et lager af en sikker og effektiv vaccine.
4 af de 10 frontløbere er kinesiske
Der bliver ikke skrevet så meget om, at fire af de ti medicinalfirmaer, der på verdensplan er tættest på en vaccinegodkendelse, er kinesiske. Det er der mange gode – og nogle mindre gode – grunde til.
For ligesom på andre handelsområder, hvor især USA med Trumps handelskrig med Kina – og nu senest også EU, har skærpet synet på Kina’s manglende fairness i konkurrenceforhold – så gælder dette også i ræset om at komme først med corona-vaccinen.
Mest tydeligt er det i brugen af de såkaldte eksperimentelle corona-vacciner, hvor Kina inddrager soldater, udsendte arbejdere i udlandet og ansatte i landets store statslige virksomheder.
Mennesker som levende forsøgsdyr
Ved siden af de formelle kliniske forsøg, der skal føre til myndighedernes godkendelse, så har de kinesiske myndigheder siden juni givet deres store medicinalfirmaer lov til at køre et omfattende uformelt program, hvor hundredtusinde kinesere bliver vaccineret med forsøgs-vaccine.
Kina giver eksperimentel vaccine til hærens soldater, arbejdere i udlandet og statsligt ansatte
At de vover dette stor-skalaforsøg, med mennesker som levende forsøgsdyr viser, hvor vigtigt det er for Kina at få udvisket pletten som landet, der ikke havde styr på corona-virusset i starten og i stedet fremstår, som den der redder verden fra mere covid-19.
Statsansatte med til undtagelsesregler
Det er f.eks. de ansatte på de store statsejede virksomheder, der indgår i de uformelle tests af vaccinerne. Samlet har Kina millioner af arbejdere i udlandet, hvoraf mange er ansat på bygningsopgaver under det såkaldte Nye Silkevejsprojekt (Belt and Road Initiative), der bygger ny infrastruktur i form af veje, broer, tog og havne, så varer kan transporteres til lands og til vands fra Kina til resten af verden.
Eksempelvis i det store statslige oliefirma PetroChina fik firmaets mange ansatte i udlandet for nylig tilbud om at få en vaccination under undtagelsesregler for at beskytte sig mod covid-19. I virkeligheden er de levende forsøgsdyr for ikke-testede vacciner, i et projekt helt udenom de officielle kinesiske kliniske forsøg.
Næppe etisk korrekt
Tilbuddet blev støttet af regeringen, der henviste til data, som viste at produkterne fra det statsejede medicinalfirma Sinopharm, var sikre. I henvendelsen til PetroChinas medarbejdere i udlandet, som avisen New York Times har set, stod der ikke noget om mulige bivirkninger eller advarsler om, at det kan give falsk sikkerhed, når man tager en vaccine, myndighederne ikke har godkendt.
”Næppe etisk korrekt”, som en direktør fra et pharmaceutisk firma siger til avisen.
Kina kører i to spor – det officielle og det uformelle – og viser, hvor stor vægt man lægger på at komme først med en covid-19 vaccine. Det gælder om at indsamle så mange data så hurtigt som muligt, der viser, at vaccinen er sikker og effektiv. Resultaterne fra PetroChina-medarbejderne og andre uformelle tests gælder ikke i det officielle test-regnskab, men kan give tro på og viden om virkning/bivirkninger af vaccinen.
Er det frivilligt for forsøgspersonerne – eller føler de sig presset til at tage vaccinen?
Den slags undtagelsesregler bliver normalt i branchen begrænset til en lille kernegruppe af medarbejdere, f.eks. sundhedspersonale. Men Kina har efterhånden indrulleret hundredtusinder i disse uformelle forsøg med ikke-godkendte vacciner. Den største gruppe er omkring 50.000 soldater fra den kinesiske hær (PLA), der tester vaccinen fra medicinalfirmaet CanSino Biologics.
Er frivilligt nu også frivilligt ?
Både for soldater og ansatte i statsejede virksomheder er der sået tvivl, om deres medvirken nu også er så frivillig, som myndighederne siger – eller om de ruller ærmerne op og får et stik, fordi de føler sig presset til at tage vaccinationerne.
Det er de kinesiske medicinalmyndigheder (China’s National Health Commission), der har godkendt regeringens eksperimentelle stor-skalaforsøg. Ifølge Reuters har kineserne fra WHO fået en ”vis forståelse og støtte” til projektet, der ikke kræver officiel WHO-godkendelse.
Det statsejede SinoPharm er kommet meget langt med to vacciner, én produceret i Wuhan og en anden via datterselskabet CNBG i Beijing, hvor de har vaccineret 350.000 kinesere i det uformelle vaccinationsprogram, medens 40.000 bliver testet i det officielle forsøgs-program.
Over 10.000 i Beijings bystyre har fået vacciner fra det privatejede SinoVac, og det tredje kinesiske medicinalfirma er CanSino Biologics, med tætte forbindelser til militæret og adgang til hærens soldater og personel.
Kina producerer 20 pct.
Det er bestemt ikke, fordi Kina er bagud i forhold til resten af verden. Kina producerer allerede nu omkring 20 pct. af verdens vacciner. Ikke blot har Kina på vaccineområdet stor praktisk erfaring, endda helt konkret i forhold til corona-vira fra den forrige SARS-epidemi i 2003. I min tid som korrespondent i Kina har jeg besøgt flere laboratorier i forbindelse med de fugleinfluenzaer, der gennem årene har ramt Kina – og også rapporteret fra hospitaler og mødt forskere, der flytter grænser ved brug af kloning og genteknologi.
Siden har landet storsatset på at blive verdens førende bl.a. indenfor bioteknologi – og en halv snes andre højteknologiske områder, der indgår i ”Made in China 2025” planen fra 2015, der er Xi Jinping ambitiøse mål at reformere landets industri og gøre Kina til et teknologisk foregangsland.
På erhvervs- og forskningsområdet har Kina den kæmpemæssige fordel, at styret kan sikre at alle kræfter – det offentlige, private og de statsejede virksomheder – arbejder tæt sammen. Kina har flere private end offentlige virksomheder, men partiet og regeringen har mange værktøjer, der sikrer, at private virksomheder følger statens og partiets linje og ønsker, som jeg tidligere har skrevet om hér.
Køber sig til forsøgspersoner i udlandet
De kinesiske medicinalgiganter kører selvfølgelig også de helt formelle forsøg på mennesker, der skal føre til den endelige godkendelse fra myndighederne. Det sker dog ikke så meget i Kina, men hovedsagelig i udlandet.
Dels af praktiske årsager. Virusset er nogenlunde under kontrol i landet, så antallet af covid-19-smittede er forholdsvis lavt. Derfor har Kina vendt blikket mod lande, som har et stort antal smittede, der kan bruges i forsøg med de kinesiske vacciner – og som samtidig vil deltage i det såkaldte ”Vaccine-diplomati”, hvor de knytter sig til Kina (i FN- og international sammenhæng) og som tak for politisk støtte står i første række til forsyninger af kinesiske vaccine-doser, så snart den er godkendt.
Listen over de lande, der har lavet den slags aftaler med Kina, bliver længere og længere. De inkluderer bl.a. Argentina, Brasilien, Peru, Bahrain, Forenede Arabiske Emirater, Ægypten, Pakistan, Tyrkiet, Marokko, Saudi Arabien, Mexico, Bangladesh, Filippinerne, Indonesien og Rusland.
De kinesiske firmaer synes ikke at have problemer med at finde de mindst 100.000 forsøgspersoner de skal bruge for at nå til den endelige godkendelse. I Brasilien meldte 600.000 sig frivilligt til forsøget den første dag – og i Abu Dhabi i Mellemøsten er villigheden også stor.
Underskov af forsøg
Udover de tre medicinalfirmaer, der er blandt de ti nær afslutningen af fase 3 og ventes at få gennembrud på verdensplan om kort tid, så er der i Kina åbenbart også en underskov af forsøg og programmer, som ikke er kendt for offentligheden. I sidste måned beskrev en kendt blogger på den kinesiske Twitter-klon, Weibo, at han efter at have fået første vaccine-indsprøjtning måtte køre bilen ind til siden, fordi han følte sig beruset. Myndighederne kender dog ikke noget til det forsøg, bloggeren deltager i.
Der har været en del skandaler, og historisk set har Kina haft problemer med vacciner
Professor i etik og videnskab ved Kents Universitet, Joy Chang, siger til nyhedsbureauet AP, at “kinesiske firmaer har meget begrænset åbenhed og sjældent giver informeret samtykke til deltagere”.
Kinas problemer med vacciner
Selvom Kina har haft mange, mange flere personer gennem forsøg, så har hverken myndigheder eller medicinalfirmaer informeret om uregelmæssigheder, som f.eks. da Oxford Universitet og AstraZeneca i en lille uge måtte standse deres forsøg, fordi en forsøgsperson fik en alvorlig neurologisk bivirkning.
Historisk set har Kina har haft problemer med vacciner. Der har været en del skandaler, senest i 2018 da Changsheng Biotechnology Co. blev anklaget for at forfalske data og fremstille en helt ineffektiv børnevaccine mod hundegalskab.
I 2017 blev Wuhan-delen af Sinopharm (et af de tre, der snart ventes at afslutte fase 3 af corona-vaccinen), fundet skyldig i at have fremstillet en vaccine uden effekt mod difteri, den dødelige luftvejsinfektion. De seneste skandaler førte sidste år til en skærpet lovgivning og fyringer i embedsmandskorpset.
Sænker den videnskabelige standard
Myndighederne har haft en tendens til at se den anden vej, specielt overfor de statsejede firmaer, der udgør ca. 40 pct. af medicinalindustrien. De bliver sjældent straffet, endsige lukket, selv efter fremstilling af ubrugelige produkter. Som overalt i Kina er der også en stor hyppighed af korruption, især i forholdet til kontrolmyndighederne.
Kina vil ikke dele vaccine ud via FN – men forhandle med hvert enkelt land – bytte ”varer”
I forbindelse med udviklingen af en corona-vaccine har en førende forsker fra Tsinghua universitetet i Beijing, Ding Sheng, udtalt til Kommunistpartiets talerør, Folkets Dagblad, at nogle firmaer benytter ret ”ukonventionelle metoder” i startfaserne. Bl.a. er forsøg og tests i 1. og 2. fase gennemført samtidig, selvom det er normen, at man ikke kører 2. fase, før 1. fase er evalueret og afsluttet.
Ifølge dagbladet forstod Ding Sheng godt ”folks store forventninger til at få en vaccine”. Men, tilføjede han, ”lige meget hvor spændte vi er, så må vi fra et videnskabeligt synspunkt ikke sænke vores standard”.
Kæmpe ressourcer
Der er ingen tvivl om, at Kina har kastet mega mange ressourcer ind i kampen om at komme først. Vi har dog ingen klarhed over, hvor store summer Kina har satset på at vinde kapløbet.
Men gevinsten er stor, hvis de kommer med en brugbar vaccine. De sikrer deres egen befolkning (og politiske venne-nationer) mod covid-19; de vil få investeringerne retur mange gange – og vigtigst af alt, Kina vil få prestige med en videnskabelig, diplomatisk og geopolitisk sejr – især overfor USA.
Fordeling af vaccinen
Det næste spørgsmål der melder sig, bliver om fordelingen af den vaccine, der skal produceres i så store mængder (flere milliarder doser), at det ikke er sandsynligt, at alle kan få del, slet ikke i den første tid.
Beijing har fastholdt løftet overfor WHO, at kinesisk fremstillet vaccine skal være, hvad de betegner som en ”global public good”. Men det skal tydeligvis være på Kinas præmisser. For Kina er (ligesom USA og Rusland) ikke med i WHO-aftalen COVAX, hvor 156 lande ellers har skrevet under for at sikre fair fordeling af corona-vacciner (*).
Kina foretrækker, som de altid gør, at lave bilaterale forhandlinger, direkte med hvert land. Det giver dem bedre mulighed for at bytte vaccine ud med andre ”varer”; det kan være lande, der opgiver krav, der generer Kina, eller støtte til kinesiske projekter eller politik osv.
Vi skal heller ikke længere tilbage end begyndelsen af dette år for at se, hvordan Kina ikke ligefrem scorede sympati i verdenssamfundet, da det viste sig, at Kina først sørgede for at fylde egne lagre op med værnemidler – før de solgte de eftertragtede mundbind, visirer og beskyttelsesdragter videre til resten af verden.
Nødvendigt med et lille forbehold
Som det fremgår, så har Kina mange muligheder for at komme først og bedst ud af vaccineræset. Virkelig mange ressourcer, både finansielt, forskningsmæssigt og fremfor alt med Aktieselskabet Kina-modellen, hvor lovgivning, etik og økonomi styres og sammenkobles, så konkurrenceevnen bliver mangedoblet i forhold til konkurrenterne.
Men der er også mange indbyggede fælder i det kinesiske system, korruption, manglende kvalitet og tillid.
Så jeg tror (nok), jeg beholder mit forbehold i overskriften.
(* ) Opdatering. Efter publiceringen af denne artikel har Kina meddelt, at de alligevel vil deltage i COVAX projektet under WHO. Det står ikke klart hvorfor de har besluttet at deltage. Det kinesiske Udenrigsministerium oplyser at Kina vil købe vacciner genne COVAX til 1 procent af landets befolkning.
LÆS FLERE ANALYSER OG REPORTAGER AF JAN LARSEN HER
Topbillede: CanSino Biologics
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her