SIKKERHEDSPOLITIK // ANALYSE – Over hele Europa er de vesteuropæiske lande bekymrede over udsigten til en præsident Trump 2.0. I det traditionelt NATO-venlige republikanske Parti stikker angsten for, hvad Trump vil foretage sig, så dybt, at partiet i december stod sammen med demokraterne om at vedtage en lov, hvor et kvalificeret flertal i Kongressen fremover skal godkende et amerikansk farvel til den vestlige forsvarsalliance.
WASHINGTON, D.C. // KØBENHAVN – “Du må forstå, at hvis Europa bliver angrebet, har vi ikke tænkt os at hjælpe eller støtte jer … i øvrigt er NATO død, og vi agter at melde os ud.”
Udsagnet er Donald Trumps ifølge den franske EU-kommissær Thierry Breton, der overhørte en privat fireside chat mellem den daværende amerikanske præsident og EU-Kommissionens præsident, Ursula von der Leyen, ved World Economic Forums topmøde i Davos 2020.
Trumps nuværende genvalgskampagne har hverken be- eller afkræftet citatet, der kom frem for nylig, men som blot er et ud af mange, der illustrerer den tidligere præsidents velkendte skepsis overfor Nato. Joe Biden, der vandt over Trump senere samme år, var til gengæld hurtigt ude og kritisere den republikanske kandidat:
“Alt, Trump tænker på og kerer sig om, er ham selv,” lød det fra Biden-kampagnens talsmand, Ammar Moussa, der også sagde, at det ikke kunne overraske nogen, at Trump ville svigte “vores europæiske allierede”.
Moussa tilføjer til mediet Politico, at Trump brugte sine fire år som USA’s præsident på at cozying up to dictators and making our country less safe.
NATO er elsket i og nu også beskyttet af USA’s kongres
Også ved dette års topmøde i Davos var der bekymring blandt vesteuropæiske politikere og diplomater over udsigten til et genvalg af Trump, både grundet NATO-kritikken, og fordi den republikanske leder har en veldokumenteret forkærlighed for autoritære ledere som Ruslands præsident Putin og Nordkoreas leder Kim Jong-un, som Trump ifølge sig selv modtog veritable “kærlighedsbreve” fra.
En tidligere europæisk topdiplomat, som var i Davos i år, og som har kendskab til både Nato og Trump, siger dog til POV, at han “ikke et sekund tror på, at der vil være opbakning i Det Republikanske Parti eller i Pentagon til at forlade NATO, uanset at partiet ellers er paralyseret af Trump.”
“Der går en grænse, og den handler om basale amerikanske sikkerhedsinteresser, der vil være tungere end selv præsidenten.”
Noget tyder på, at han har ret, for i december 2023 vedtog Kongressen med overvældende flertal på 87 stemmer mod 13 i Senatet, at ingen fremtidig præsident kan trække supermagten ud af Nato.
Et sådant træk vil fremover kræve enten kvalificeret flertal i Senatet eller et flertal i begge Kongressens kamre, siger loven. Hermed er USA’s fremtid i den vestlige forsvarsalliance solidt forankret i den folkevalgte forsamling, men det afholder ikke Demokraterne fra at bekymre sig over signalerne fra Trump.
Den demokratiske senator Tim Kaine, der var en af initiativtagerne til den nye lov (den anden var republikanske Marco Rubio, der trods sin moderate linje, lige har anbefalet Trump ved det republikanske primærvalg) tweetede således 10. januar:
Til mediet the Hill siger Kaine, at NATO’s betydning i verden har været stigende, lige siden Ruslands angreb på Ukraine i januar 2022, og at den nye lov bekræfter USA’s støtte til alliancen, som er “foundational for our national security. It also sends a strong message to authoritarians around the world that the free world remains united.”
Er Trumps retorik alvor eller blot beregnet til at få Europa op i gear?
Joe Biden har opprioriteret USA’s engagement i NATO i sine første tre år som præsident som en reaktion på den russiske invasion. USA har sendt flere tropper og mere militær til Europa. USA har også arbejdet aktivt for at støtte Finlands nye medlemskab af den vestlige sikkerhedsalliance, ligesom supermagten også står fuldt bag Sverige som kommende medlem.
Trumps støtter i Det Republikanske Parti anfører ofte, at Trump ikke ønsker at droppe det amerikanske medlemskab eller lederskab af NATO. De understreger, at hans tough talk først og fremmest handler om at sikre, at de europæiske medlemslande opfylder deres forpligtelser til at prioritere forsvarsbudgetterne på hjemmefronten, så de 2 %, som er NATO-forpligtelsen, overholdes – også for at lette presset på USA.
Kritikerne af den tidligere præsident indvender heroverfor, at Trumps retorik svækker alliancen og underminerer den enige front, som er vigtig udadtil, og at dette i sig selv er dybt bekymrende.
En nylig advarsel mod at give magten tilbage til Donald Trump blev givet 16. januar af den mangeårige tidligere chef for den britiske eksterne efterretningstjeneste MI6 Sir Richard Dearlove i et interview med Sky News:
I interviewet siger Dearlove, at de 3 største trusler mod den britiske nationale sikkerhed er krigen i Ukraine, Kinas trusler mod Vesten og herunder muligheden for en invasion af Taiwan samt Trumps genvalg:
“If Trump, as it were, acts hastily and damages the Atlantic alliance, that is a big deal for the U.K. … We put all our eggs, in defense terms, in the NATO basket. If Trump really is serious about, as it were, changing the balance — I mean, the American nuclear umbrella for Europe is, in my view, essential to Europe’s security and defense,” siger han i interviewet.
Dearlove er langtfra alene. En anden tung skikkelse, chefen for den europæiske centralbank, Christine Lagarde, udtrykte en lignende bekymring i sidste uge.
I et interview med TV-kanalen France 2 kaldte hun et genvalg af Donald Trump som USA’s præsident for en klar “trussel mod Europas økonomiske sikkerhed”.
“Hvis vi skal lære af historien, og hvis vi mener noget med kampen mod klimaforandringerne, mod protektionistiske toldsatser og forpligtelsen over for NATO, kan vi se, at amerikanske interesser under hans præsidentskab ikke gavnede Europa,” lød det.
Skal vi få det bedste ud af Trump 2.0 – eller forberede os på en ny situation?
På spørgsmålet om, hvad de europæiske regeringer kan gøre for at forberede sig på muligheden af Trumps genvalg, får man ikke mange åbne svar. I den danske regering siger ministerkilder til POV, at opgaven er den samme – uanset præsident – nemlig at have et tæt og loyalt forhold til Washington. At få det bedste ud af situationen med andre ord.
I Storbritannien diskuteres det såkaldte special relationship mellem USA og UK flittigt både politisk og i medierne efter Brexit, hvor nødvendigheden af bilaterale aftaler er åbenlys.
I avisen The Guardian skriver Nathalie Tocci, der er direktør for Istituto Affari Internazionali i Rom, og som også underviser ved the School of Transnational Government, European University Institute i Firenze og Institute for Human Sciences i Wien, at udsigten til et genvalg af Trump burde føre til en ny diskussion af en stærkere europæisk søjle i NATO.
“Vi kan ikke regne med at MAGA (Trumps slogan, Make America Great Again, red.) blot er ord,” siger hun og fortsætter:
“Trump was the first American president not to treat Europe as family. He visibly felt more comfortable with authoritarians such as Xi Jinping and Vladimir Putin than with Europe’s democratically elected leaders.”
“Det er nu, vi skal forberede os på en ny præsident Trump, der både vil styrke den yderste højrefløj i Europa, true og underminere det amerikanske demokrati, opmuntre Putin og potentielt ødelægge Ukraine,” advarer hun.
Diskussionerne om de udenrigs- og sikkerhedspolitiske implikationer af Trumps genvalg er først lige startet i Europa – og i Danmark. Fortsættelse følger med garanti frem mod valget 7. november.
Læs mere om USA op til det amerikanske valg af POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
