CORONAKRISE // ANALYSE – Verden over kræver lande en uvildig undersøgelse af, hvad der egentlig skete i Kina i starten af coronaepidemien. Jan Larsen har undersøgt og analyseret de mange dunkle punkter, som Vesten vil have klarhed over. Tilsammen tegner de et billede af et rystende forløb med dystre perspektiver, fordi mange af de alvorlige fejl bunder i grundlæggende skævheder i den kinesiske magtstruktur. Og betyder, at en ny pandemi meget vel kan blive gentaget i fremtiden. Artiklen, som oprindelig blev bragt i maj, er opdateret 6. juli 2020.
Formentlig vil Kina aldrig give verden mulighed for at få den fulde sandhed om de 28 dage, hvor landet undertrykte information om coronavirus, slettede spor, truede læger og kilder og løj overfor sin egen befolkning og verdenssamfundet.
Tidl. WHO-chef Gro Harlem Brundtland pegede allerede i 2003 på Kinas handel med vilde dyr som et kæmpeproblem. Resultatet ser vi med covid-19
Men løbende kommer der trods alt dybdeborende artikler, åbenhjertige interviews med modige kinesere, både fagfolk og borgere fra epicentret i Wuhan. Tilsammen giver de nu mulighed for at sammenstykke et forløb, der nok vil overraske de fleste.
Ligheder mellem SARS og covid-19
Den nye coronavirus er på mange måder en gentagelse af en tidligere epidemi, SARS-udbruddet i Kina i 2002-3. Her var der også tale om en coronavirus. Begge lungesygdomme har et væsentligt lighedspunkt i oprindelsen, formentlig fra dyr af flagermusgruppen, der via skældyr og desmerdyr har bragt vira videre til mennesker, der igen kan smitte hinanden.
I begge tilfælde peger eksperterne på de traditionelle, såkaldte vådmarkeder, som sandsynlige oprindelsessteder. I Wuhan blev over tusinde boder på Huanan Seafood Wholesale Market lukket, da markedet blev udpeget som arnestedet for den aktuelle covid-19.
De fleste byer i Kina har den slags markeder, der sælger fisk og skaldyr, friske udskæringer af svin, kylling og oksekød.
Men indimellem er der bure med levende dyrearter som bambusrotter, flagermus, skældyr, ræve, bjørnearter og mange af de eksotiske dyrearter, som kinesiske forbrugere spiser af lyst eller fordi de har helbredende eller opkvikkende virkning ifølge traditionel kinesisk medicin (TCM).
Masser af advarsler til Kina
Siden Kina efter otte måneders kamp fejrede udryddelsen af SARS i 2003, har verdenssundhedsorganisationen WHO imidlertid gentagne gange peget på, at nye former for coronavirus vil kunne dukke op på netop disse markeder.
I 2015 blev coronavirus føjet til listen med topprioritering for research i forhold til pandemi-fare, og så sent som i 2018 blev dette gentaget på WHO’s liste over prioriterede sygdomme
Daværende generalsekretær i WHO, Gro Harlem Brundtland, nærmest tryglede medlemslandene om at opspore og fjerne disse markeder, fordi de kunne sprede vira fra dyr til mennesker.
Specifikt pegede hun på Kinas vådmarkeder, og en videnskabelig rapport beskrev i 2007 forholdene i Kina som en ”tidsindstillet bombe”, fordi landets hastige urbanisering, store udbud af eksotiske dyr og manglende kontrol med handel med vilde dyr, var en dødelig cocktail.
I 2015 blev coronavirus føjet til listen med topprioritering for research i forhold til pandemi-fare, og så sent som i 2018 blev dette gentaget på WHO’s liste over prioriterede sygdomme.
Hvorfor blev de ikke forbudt
Men lovede Kina ikke allerede efter SARS-epidemien at fjerne handelen med vilde dyr på disse markeder?
Og hvorfor skal virologer som Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet, her 17 år efter SARS (plus fugleinfluenza og andre vira) konstatere, at ”hvis man denne gang formår at presse kineserne til at højne deres fødevarehygiejne drastisk og lukke ned for salg af vilde dyr på disse markeder, vil det helt klart nedsætte risikoen for, at en ny dødelig coronavirus spreder sig”?
Den korte forklaring er, at salget af vilde dyr på vådmarkederne (navnet stammer fra, at dyreaffald, rester og ekskrementer bliver spulet væk fra gulvene med vand) er en vigtig del af kinesisk fødevarekultur.
I 1970’erne blev vådmarkederne ligefrem sat i system, og siden er opdræt af vilde dyr blevet en milliardindustri, der også lovmæssigt har beskyttet dem, der handler og opdrætter dem. Eksempelvis har Kina stadig ingen dyrevelfærdslov
Under Mao fik de stor betydning, fordi hungersnøden, både under Kulturrevolutionen og Det store Spring Fremad, tvang kineserne til at finde nye former for føde. På landet blev salg af f.eks. rotter, flagermus, desmerkatte og skældyr almindeligt.
I 1970’erne blev det ligefrem sat i system, og siden er opdræt af vilde dyr blevet en milliardindustri, der også lovmæssigt har beskyttet dem, der handler og opdrætter dem. Eksempelvis har Kina stadig ingen dyrevelfærdslov.
Og jo, vådmarkederne fik udstedt et forbud under SARS-epidemien. Men det blev hurtigt og i stilhed ophævet, samtidig med at SARS blev inddæmmet.
I forbindelse med den nye coronavirus har Kina oplyst, at der siden 24. februar 2020 har været forbud mod illegal handel og forbrug af vilde dyr på vådmarkeder. Det er dog svært at få rede på, hvad der konkret bliver gjort, og hvilken lovgivning der er på vej.
Konkurrerende teorier
Det er bare det første af mange væsentlige spørgsmål, som en grundig og uvildig undersøgelse skulle svare på om forløbet fra starten af december 2019 til storbyen Wuhan blev lukket ned 23. januar
Der er også andre teorier om, hvordan covid-19 er opstået.
Kina har hidtil konsekvent nægtet at gøre det muligt at lave uvildige undersøgelser i Kina. De betegner kravene fra de vestlige lande som udelukkende politisk motiverede
USA’s præsident Trump har påstået, at virussen – bevidst eller ubevidst – er sluppet ud fra det virologiske laboratorium (WIV) i Wuhan, mens talsmanden for det kinesiske udenrigsministerium, Zhao Lijian, påstår, at det var amerikanske atleter, der deltog i de Wuhan Militære Verdens Lege i oktober, som bragte smitten med til Kina.
Mange krav om en undersøgelse
Derfor er det meget forståeligt, at såvel fagfolk og politikere som borgere overalt overalt i verden spørger om, hvordan covid-19 pandemien opstod og hvorfor den spredte sig med den fart og det omfang, vi kender i dag.
Australien, USA og EU-lande kræver undersøgelser, der giver svar på spørgsmålene. Den australske premierminister, Scott Morrison, har argumenteret som følger:
”This is a virus that has taken more than 200,000 lives across the world and has shut down the global economy. Now it would seem entirely reasonable and sensible that the world would want to have an independent assessment of how all this occurred, so we can learn the lessons and prevent it from happening again.”
Kina har hidtil konsekvent nægtet at gøre det muligt at lave uvildige undersøgelser i Kina. De betegner kravene fra de vestlige lande som udelukkende politisk motiverede.
Tidslinjer
Gennem lang tid har jeg samlet avisartikler, videnskabelige rapporter og fået oversat interviews og beretninger fra sundhedspersonale og journalister i Wuhan. Jeg har også adgang til kilder i Kina, der har været tæt på begivenhederne, så det tilsammen er muligt at give et billede af, hvad der skete i de afgørende dage.
De lokale embedsmænd og politikere var meget tilbageholdende med at sende dårlige nyheder til topledelsen i Beijing. Det forsinkede regeringens indsats mod sygdommen markant
Til brug for et overblik med tidslinjer, kan jeg henvise til f.eks. BBC, CNN eller Axios.
For overblikkets skyld bruger jeg også kronologien, men har ellers valgt at koncentrere mig om enkelte af de begivenheder og beslutninger, der har haft afgørende betydning for hele forløbet.
Den klassiske kinesiske ”sygdom”
Kina har dog lært en lektie fra SARS. Siden 2004 har sundhedssystemet nemlig brugt mange kræfter på at opbygge et landsdækkende rapporteringssystem over infektionssygdomme, der både kunne opdage nye sygdomme hurtigt – og tage højde for at undgå enhver form for politisk indblanding.
For det var en anden lære fra SARS, at rapportering om sygdommen gik alt for langsomt og var mildest talt mangelfuld, fordi de lokale embedsmænd og politikere var meget tilbageholdende med at sende dårlige nyheder til topledelsen i Beijing. Det forsinkede regeringens indsats mod sygdommen markant.
Rapporteringssystemet klar
Efter 15 års forarbejde var det direkte rapporteringssystem om smitsomme sygdomme på plads. Ironisk nok var de ledende eksperter og sundhedspersonale fra hele Hubei-provinsen kaldt sammen så sent som i starten af december 2019, for at blive helt fortrolige med systemet.
Der skulle gå to uger, før verden blev bekendt med virussen og over tre uger, før de kinesiske myndigheder bekræftede, at den kunne spredes blandt mennesker
Allerede på det tidspunkt var der de første tegn på en ny coronavirus. Og det skulle snart vise sig, at de gode intentioner med at holde lokale politiske interesser ude fra det sundhedsfaglige kom på prøve. Det blev desværre en gentagelse af det tragiske SARS-forløb.
Da lægerne på Wuhans hospitaler i december kunne se et mønster af indlæggelser med en ”mystisk influenza”, skulle rapporteringen automatisk være begyndt til det Nationale Center for Smitsomme Sygdomme i Beijing.
Men den udbredte frygt for repressalier blandt læger og ledelserne på hospitalerne, fik den konsekvens, som New York Times har dokumenteret, at hospitalerne ikke turde andet end at lade de lokale sundhedsmyndigheder i Wuhan og Hubei-provinsen tage sig af problemet.
Med kinesernes indbyggede politiske aversion mod at viderebringe dårlige nyheder, blev den potentielle farlige og epidemiske sygdom nedprioriteret til en almindelig influenza, lokal og kortvarig
Og med deres indbyggede politiske aversion mod at viderebringe dårlige nyheder, så blev den potentielle farlige og epidemiske sygdom nedprioriteret til en almindelig influenza, lokal og kortvarig, som de har fortalt til magasinet Caixin.
Det betød, at begyndelsen til epidemien ikke blev rapporteret til Beijing. En kinesisk politolog fra Universitetet i Chicago, Dali Yang, siger ”de lokale sundhedsmyndigheder valgte at løse problemet lokalt i Hubei”.
Teoretisk set kunne eller burde lægerne have rapporteret infektionstilfælde til Beijing.
Men hospitalerne i Kina er også underlagt kommunistpartiets bureaukrati (hvor partigrupper sidder med i ledelsen), og for at undgå at komme i konflikt med eller ydmyge de lokale partiledere, valgte hospitalerne i Wuhan at overlade rapporteringen til de lokale sundhedsmyndigheder.
Interessekonflikter
Konflikten mellem nationale og provinsinteresser var også tydelig i starten af januar, da de nationale sundhedsmyndigheder i Beijing sendte to eksperthold til Wuhan for at få mere at vide om den nye virus.
Det første hold afviste 6. januar faren og fandt ingen tegn på smitte fra menneske-til-menneske. Heller ikke det andet hold kunne to dage efter komme til anden konklusion. En videnskabelig artikel kunne ellers efterfølgende afsløre, at f.eks. syv læger og sygeplejersker allerede på det tidspunkt var blevet smittet med covid-19.
Beijing-eksperternes arbejde blev alvorligt hindret af Wuhan-provinsens sundhedskommission
Og i tidsskriftet Caijing afslørede en af deltagerne, at ”Beijing-eksperternes arbejde blev alvorligt hindret af Wuhan-provinsens sundhedskommission”.
Beijing var således mere eller mindre uvidende om udbruddet i starten af december. Hvornår og af hvem det nationale center for sygdomskontrol fik besked, står ikke helt klart. Men det er først i slutningen af december, Beijing reagerer.
Den bekymrede sygehuslæge
Det er åbenbart rygter og lækkede dokumenter, der 31. december får Kinas svar på sundhedsstyrelsen, National Health Commission, til første gang at advare om udbruddet samt at informere verdenssundhedsorganisationens kontor i Beijing.
Lækket stammer formentlig fra hospitalsansatte, bl.a. en gruppe yngre læger, der i slutningen af december 2019 udvekslede deres viden og bekymring i et lukket forum på det sociale medie WeChat.
Blandt lægerne er den 34-årige Li Wenliang, der arbejdede på Wuhan Central hospital og var blandt de første, der advarede mod den nye sygdom – og tragisk nok, også døde af den fem uger efter.
Dr. Li er blevet personificeringen af, hvordan myndighederne undertrykker borgernes krav om at få reel information. I den lukkede WeChat gruppe delte han de chokerende oplysninger fra laboratoriet CapitalBio og bad kollegerne være opmærksomme på den SARS-lignende sygdom og beskytte sig selv og kolleger mod infektionsfare.
Dr. Li fortalte senere til Caixin-magasinet, at ”i et sundt samfund er der brug for mere end blot én stemme”. En sætning der ved hans død 7. februar blev sat på millioner af online-kondolencer.
Et screenshot af advarslen bliver lækket, og politiet opsøger Dr. Li, der beskyldes for at sprede rygter. 3. januar blev han indkaldt til forhør på den lokale politistation og tvunget til at skrive under på en erklæring om, at han forstyrrede den sociale orden og bevidst havde spredt falske rygter.
Overtrædelse ville føre til anklage (med en strafferamme op til 10 års fængsel). Dr Li skrev under, og fortalte senere til Caixin-magasinet, at ”i et sundt samfund er der brug for mere end blot én stemme”. En sætning der ved hans død 7. februar blev sat på millioner af online-kondolencer.
Nedtoner faren
Myndighederne forsøgte herefter at fastholde en linje, hvor man ved enhver lejlighed nedtonede faren ved den nye sygdom.
Det er til en vis grad forståeligt, at man ville undgå at opskræmme befolkningen. Men gang på gang viser det sig, at nedtoningen gik dybere, og at midlerne til nedtoningen gik over grænsen, f. eks. ved at ødelægge eller fjerne materiale og beviser.
To dage senere kom en ordre fra den nationale sundhedskommission (NHC) om, at ingen i sundhedsvæsenet måtte offentliggøre information om den ukendte sygdom med en generel opfordring til laboratorier at destruere tidligere tests og blodprøver.
Der skulle gå to uger, før verden blev bekendt med virussens struktur – og endnu værre – hele tre uger, før de kinesiske myndigheder offentligt bekræftede, at virussen kunne spredes blandt mennesker
På det tidspunkt, som var lige før årsskiftet, pegede al viden på, at det var en farlig SARS-lignende virus.
Men der skulle gå to uger, før verden blev bekendt med virussens struktur – og endnu værre – hele tre uger, før de kinesiske myndigheder offentligt bekræftede, at virussen kunne spredes blandt mennesker.
Status ved årsskiftet
Tilbage ved årsskiftet kom de første tegn på, at der skulle sættes forebyggende ind mod lungesygdommen.
1. januar blev det formodede smittecenter, Huanan vådmarkedet, lukket.
Rigtig mange af de indlagte på hospitalerne havde tilknytning til markedet, men der var også et stigende antal tilfælde uden tilknytning til markedet, med hvad der næsten kun kan være menneske-til-menneske smitte.
Offentligheden fik ikke at vide, at lukningen af markedet havde med den nye sygdom at gøre. Den officielle begrundelse var en ”regulær rengøring”.
Ingen andre emner i de censurerede medier må forstyrre den politiske dagsorden. Heller ikke en dødelig virus
Den kommende tid var en rigtig dårlig timing i forhold til virusudbruddet. Det kinesiske nytår var forestående. En begivenhed hvor en tredjedel af befolkningen rejser tilbage til deres hjemby og fejrer nytår med familien i nogle uger.
Det er verdens største migration og derfor farlig i forbindelse med en meget smitsom virus.
For det andet var det begyndelsen af den politiske højsæson. Det betyder, at eetpartistatens politiske parti, Kommunistpartiet, i løbet af to måneder markerer sin position, magt og viser sit værd. Det sker gennem en lang række forberedende møder og arbejdsgrupper, i kongressen og til konferencer i alle magtenheder og geografiske områder, i kommuner, store byer, hele provinser (flere af Kinas provinser har befolkninger på størrelse med Italien og Frankrig).
Og det hele skulle kulminere med de 10 dages møde i den Nationale Folkekongres i Folkets Store Hal i Beijing i starten af marts (som senere pga. af pandemien er udskudt til 22. maj). Det betyder, at ingen andre emner i de censurerede medier må forstyrre den politiske dagsorden. Heller ikke en dødelig virus.
De afgørende uger
Netop de første tre uger af 2020 kom på alle måder til at blive præget af dette politiske univers og den nulfejlskultur, som gør, at så meget i Kina bliver så ufleksibelt og præget af, at alle beslutninger er topstyrede og foregår uden åben debat.
Men denne gang var konsekvenserne fatale, ikke kun for kineserne men for hele verden.
Strategien strammes yderligere i januar, censuren blev øget og politiet gik efter kritikere af partiets indsats og whistleblowere som Dr. Li og hans lægekolleger.
Censuren fjernede især de mediereportager, der afslørede myndighedernes fejl og mangler og enkeltpersoners oplevelser og erfaringer. Eksempelvis når en læge skriver, at ”vi fik forbud mod at gå med beskyttelsesdragter, fordi det kunne skabe frygt”
På det i forvejen stærkt kontrollerede internet blev opslag om virusudbruddet fjernet; forbudslisten blev øget med 45 ord og søgesætninger som ”ukendt Wuhan lungebetændelse” eller ”Wuhan vådmarked”, der ender blindt ved søgning.
Journalister på magasinet WIRED tog i årets første måneder screenshots af coronarelaterede artikler, så snart de blev lagt op, fordi de typisk blev fjernet fra nettet få timer efter.
Censuren fjernede især de mediereportager, der afslørede myndighedernes fejl og mangler og enkeltpersoners oplevelser og erfaringer. Eksempelvis når en læge skriver, at ”vi fik forbud mod at gå med beskyttelsesdragter, fordi det kunne skabe frygt”.
Censur og bureaukrati
Den skærpede censur og myndighedernes nedtoning af faren ved den ukendte sygdom betød, at borgerne i epicentret i Wuhan blev holdt hen i uvidenhed, og viden om, hvor farlig den nye virus er, bliver undertrykt. Allerede 5. januar havde det statslige laboratorie i Shanghai ellers genkodet virussen og konstateret, at den smitter gennem luftvejene.
Ifølge en lækket rapport fra Wuhan Central Hospital var smittetallene lave, fordi der blev indført nye bureaukratiske regler om, at alle sygdomstilfælde først skulle bekræftes af tilsynsførende fra byens og provinsens myndigheder.
Hvis der var blevet sat ind imod sygdommen på dette tidspunkt – med information og fokus på smittefaren og værnemidler – kunne et sted mellem 66-95 pct. af smittetilfældene i Kina formentlig være undgået, og covid-19 var formentlig aldrig blevet en pandemi
En videnskabelig rapport har vist, at hvis der var blevet sat ind imod sygdommen på dette tidspunkt – med information og fokus på smittefaren og værnemidler – kunne et sted mellem 66-95 pct. af smittetilfældene i Kina formentlig være undgået, og covid-19 var formentlig aldrig blevet en pandemi.
Fire spørgsmål
Der er fire elementer i perioden fra 14. til 20. januar, jeg vil fremhæve som illustration af det forløb, som hele verden gerne vil have en nærmere forklaring på.
En lukket konference, hvor det blev afsløret, hvor livsfarlig covid-19 var. Men hvorfor skulle der gå en uge før offentligheden blev informeret om faren? Hvorfor blev der afholdt verdens største nytårsbuffet med 40.000 familier, mens smitten var på vej mod et højdepunkt?
Hvorfor kunne omkring en million indbyggere i Wuhan nå, uden at blive testet, at flygte ud af byen før nedlukningen 23. januar. Og hvordan kunne et femdages politisk møde være årsag til, at myndighederne undlod at offentliggøre nye coronatilfælde i næsten to uger?
Telekonferencen
Kina har hele tiden fastholdt, at de ikke har undertrykt oplysninger. ”Beskyldninger om et cover up eller mangel på gennemsigtighed er grundløse”, ifølge Udenrigsministeriet.
Dén udtalelse har nyhedsbureauet Associated Press (AP) gjort fuldstændig til skamme i en baggrundsrapport, hvor kilder i sundhedsvæsenet fortæller, at myndighederne hemmeligholdt faren ved covid-19 på det allermest kritiske tidspunkt.
Et afgørende punkt er skildringen af en intern telekonference 14. januar, hvor den kinesiske Sundhedsstyrelse (NHC) orienterede de ledende sundhedsmedarbejdere fra alle landets provinser.
I Wuhan havde myndighederne ikke meldt om nye virusramte de første uger af januar. Mærkværdigt, konkluderer AP, ”for i det tidsrum, fra 5. til 17. januar, blev hundredvis af patienter bragt til hospitaler, ikke kun i Wuhan, men over hele Kina”
Chefen for styrelsen, Ma Xiaowei, tegnede her et dystert billede, der kan udvikle sig til, hvad han betegner ”a major public health event”. Han bekræfter, at smitten kan overføres fra menneske-til-menneske og advarer mod risikoen for spredning, der er stor i forbindelse med rejseaktiviteten op til det kinesiske nytår – og at man skal forberede sig på en pandemi.
Det sidste var blevet højaktuelt, fordi dagen før var det første tilfælde af covid-19 udenfor Kina registreret i Thailand.
Tavshed udadtil
Alle alarmklokker var således gået i gang. Men udadtil var der tavshed eller i bedste fald kun beroligende nyt.
I Wuhan havde myndighederne ikke meldt om nye virusramte de første uger af januar. Mærkværdigt, konkluderer AP, ”for i det tidsrum, fra 5. til 17. januar, blev hundredvis af patienter bragt til hospitaler, ikke kun i Wuhan, men over hele Kina”.
Telekonferencen var lukket og dens papirer kategoriseret ”interne”, så ingen spredte dem til offentligheden eller på internettet. Af Ma’s udredning fremgik det også, at topledelsen med Xi Jinping i spidsen var orienteret om situationens alvor. Ifølge BBC var den kinesiske topledelse, Xi Jinping og de seks andre mænd i topledelsen, Politbureauets Stående Komite, blevet orienteret allerede 7. januar.
Men hverken APs dokumenter eller andre kilder kan forklare, hvorfor der skulle gå yderligere seks dage, før Xi Jinping første gang offentligt udtaler sig om covid-19 (20. januar).
Forklaringen ligger i, at der skulle skabes ro under det store politiske møde i samme uge, hvor over to tusinde af Hubei-provinsens topfolk fra parti- og regeringsapparatet skulle mødes til kongres. Den vender jeg tilbage til
Ifølge mine oplysninger ligger forklaringen i, at der skulle skabes ro under det store politiske møde i samme uge, hvor over to tusinde af Hubei-provinsens topfolk fra parti- og regeringsapparatet skulle mødes til kongres. Den vender jeg tilbage til.
AP undrer sig også over, hvorfor såvel lokale embedsfolk i Wuhan som landets toppolitikere har mørkelagt og skjult oplysninger om virussen. Manglende åbenhed og fraværet af en fri presse gør det næsten umuligt at kunne dokumentere den slags i Kina.
Og rapporten fra AP peger på et væsentligt forhold: ”Under Xi, China’s most authoritarian leader in decades, increasing political repression has made officials more hesitant to report cases without a clear green light from the top … China’s rigid controls on information, bureaucratic hurdles and a reluctance to send bad news up the chain of command muffled early warnings.
Lader som ingenting
Som det fremgår, så har det været vigtigt, først for det regionale niveau og siden de nationale lag at nedtone, skjule, true eller ligefrem tilintetgøre beviser og viden om den farlige sygdom i de afgørende måneder, december og januar.
Men der er også eksempler på det modsatte, at man for alt i verden ville vise, at alt var som det plejer at være, og at der intet var at skjule eller frygte.
Wuhan dækkede over faren ved coronasmitten ved at lade, som om alting var normalt. Det kostede mange menneskeliv
Specielt de lokale partiledere og politikere i Wuhan gjorde meget for at lægge låg på den livstruende sygdom og helt op til den dramatiske nedlukning (23. januar), holde byen kørende, som om der var fred og ingen fare.
F.eks. satte turistorganisationen i Wuhan turbo på årets kampagne for at få turister til byen. Med titlen ”Spring Festival Culture Benefitting the People Campaign” delte de 200.000 gratis billetter ud til byens attraktioner for at få turister fra andre provinser til at besøge Wuhan.
Og det sker altså samtidig med, at sundhedsmyndighederne og landets ledelse er fuldt ud klar over, at landet står foran en potentiel sundhedskatastrofe.
Verdens største nytårsbuffet
Et af de mere spektakulære forsøg på at vise ”normalitet” var bystyrets støtte til bydelen Baibuting, så der 18. januar kunne afholde ikke mindre end verdens største nytårs buffet, en såkaldt Potluck, der endda var anmeldt som rekordforsøg til Guinness.
40.000 – en tredjedel af bydelens indbyggere deltog – både med at lave de mange retter til de store buffeter og selvfølgelig til at være med til at spise den hjemmelavede mad. Ifølge arrangørerne blev der serveret 13.967 retter.
Som det fremgår af billederne fra buffeterne, så har deltagerne ikke tænkt så meget på covid-19. Hvis de havde gjort det, ville de måske have tvivlet på, om buffeten var hensigtsmæssigt – for når man spiser hjemmelavet mad, så bruger hver især sine egne spisepinde til at tage mad fra de fælles skåle.
Gæsterne ved buffeten vidste faktisk ikke så meget om smittefaren – og slet ikke lige så meget som myndighederne gjorde
Men man skal tænke på, at gæsterne ved buffeten faktisk ikke vidste så meget om smittefaren – og slet ikke lige så meget som myndighederne gjorde.
For i aviser og på TV lød budskabet fra myndigheder og eksperter stadigvæk og som det havde gjort i ugevis, at sygdommen ikke kan spredes blandt mennesker, og at antallet af sygdomsramte ikke steg – og der i øvrigt ikke var grund til frygt.
Det passede ikke, men er den slags politisk tilpasset statistik, der er almindelig i Kina, og som jeg for nylig har skrevet om i POV:
Efterspil
Virkeligheden – også for beboerne i Baibuting – var, at massevis var blevet smittet under buffeten.
Og der gik ikke mange dage, før Baibuting kom med i statistikken. I 57 af bydelens boligblokke blev dørene plastret til med rød tape, som tegn på, at der boede coronapatienter i de såkaldte ”feber bygninger”.
Sagen fik et politisk efterspil, da Wuhan borgmesteren, Zhou Xianwang, 21. februar, i det statslige TV tog ansvaret for at tillade den gigantiske fællesspisning.
Han forsvarede sig med at tilladelsen var givet på basis af den offentlige vurdering om, at faren for menneske-til-menneskespredning var meget begrænset. Han beklagede også de mange forsinkelser i Wuhans rapporteringer af epidemiens udvikling. Men tilføjede, at ifølge loven måtte han som borgmester ikke videregive oplysninger om epidemiens omfang uden at have fået tilladelse fra centralregeringen i Beijing.
Og den havde han ikke fået.
Afsløringen
Situationen i begyndelsen af de afgørende dage, 14.-21. januar var altså, at de centrale myndigheder og topledelsen i Beijing har været orienteret om, hvor galt det stod til.
Men hvem skulle afsløre den frygtelige sandhed? Det kunne være landets leder, Xi Jinping. Men han havde faktisk været fraværende i coronaforløbet. Så meget at udenlandske kommentatorer bemærkede, at han var væk fra de daglige forsider og TV-reportager mange dage i træk.
Efter Dr. Zhong på statsligt TV havde lagt fakta frem for offentligheden 20. januar og fortalt, at der vitterlig var tale om en farlig og menneske-smitsom sygdom, kommenterede Xi Jinping dagen efter for første gang sygdommen i Folkets Dagblad og landets aviser.
Valget faldt på en ældre læge, lungespecialisten Zhong Nanshan, og en af heltene, der var med til at bekæmpe SARS-virussen. Han passede perfekt ind i den nye fortælling, hvor partiets propagandaafdeling lagde op til, at Kina måtte dække over de fatale fejl i starten af forløbet og symbolsk vise begyndelsen på en krise, som partiet hurtigt og effektivt ville reagere på.
Efter Dr. Zhong på statsligt TV havde lagt fakta frem for offentligheden 20. januar og fortalt, at der vitterlig var tale om en farlig og menneske-smitsom sygdom, kommenterede Xi Jinping dagen efter for første gang sygdommen i Folkets Dagblad og landets aviser.
Han lagde op til kampen mod virussen og dermed indledningen til den ”fortælling”, som Kina siden har gjort alt for at udbrede.
Politisk møde standsede nye registreringer af syge
Jeg har tidligere påpeget, hvordan store politiske begivenheder påvirker samfundet og nyhedsstrømmen. Den største er de 10-12 dage, som Kinas såkaldte parlament, Folkekongressen, holder hvert år i marts i Beijing.
Som i alt der har med magten at gøre i Kina, er det Kommunistpartiet, der styrer. Det gælder også Folkekongressen, hvor langt over halvdelen af de tre tusinde delegerede er udpeget af partiet.
Men i månederne forud er der i lokale, regionale og på provins-niveau samlinger, som optakt til kongressen i Beijing. Så fra 11. til 17. januar skulle 2.300 delegerede fra Hubei-provinsen mødes i Wuhan og bruge ugen på årets vigtigste politiske begivenhed.
Og så ved alle, at medierne skal koncentrere sig om det – og ikke forstyrres af andre nyheder. Slet ikke dårlige nyheder som en smittefarlig og livstruende lungesygdom.
Der var kun én prioritet for partifolk og embedsmændene, og det var at skabe ”harmonisk” atmosfære omkring mødet.
En kilde med indsigt i det politiske liv i Wuhan (der vil være anonym) har skrevet til mig, at i de dage og uger var der kun én prioritet for partifolk og embedsmændene, og det var at skabe ”harmonisk” atmosfære omkring mødet.
Og det giver han som den eneste begrundelse for, at i en uge, hvor smittetallet med al sandsynlighed må være steget pænt i Hubei, så er meldingen fra de lokale sundhedsmyndigheder fuldstændig enslydende hver eneste dag i hele ugen.
Dag for dag fra 12.-17. januar hedder det, at ”der er ingen nye tilfælde”. En observation der også undrer udenlandske medier. Ikke mindst fordi dagen efter folkekongresmødet var slut, steg smittetallet på bare én dag til 136.
En million flygter ud af Wuhan
I dagene op til 23. januar, hvor ikke kun Wuhan, men tre andre større byer bliver nedlukket, ser indbyggerne de første tegn på, at Beijing har erkendt, at der må gøres noget. Sundheds- og vagtpersonale måler folks temperatur – og naboprovinserne kræver vejene til og fra Hubei spærret.
Men Hubei blev ikke lukket med vanlig militær præcision, som man kunne forvente i den alvorlige situation.
I mange timer efter Wuhan officielt blev nedlukket kl. 2 om natten d. 23. januar var der lange køer af biler på vej ud af Hubei. Nedlukningen havde nemlig først virkning fra kl. 10 om formiddagen.
Det menes, at omkring én million af Wuhans indbyggere slap ud af byen den morgen
Det gav dem, der havde muligheden, otte timer til at forsvinde ud af Hubei – med bil, tog eller fly. Og uden at blive testet for virus. Det menes, at omkring én million af Wuhans indbyggere slap ud af byen den morgen.
Kina fjerner øjenvidnerne
Med den drakoniske nedlukning af Wuhan og karantæne af de 11 mio. indbyggere, fik verden øje på den nye sygdom, og historien om covid-19 gik over i en ny fase i Kina, som var præget af hårdhændede metoder og store opofrelser. Den del af historien kender vi ikke svaret på.
Det gør vi heller ikke om den første del. Og det bliver formentlig svært at finde den dokumentation og de vidner, som kan lægge flere brikker til at komme tæt på hændelser og sammenhænge.
Der er foruroligende mange meldinger om, at sundhedspersonale og forskere, der har arbejdet med det farlige virus, bliver truet til tavshed og til at destruere deres materiale. Nye love begrænser deres kontakt til internationale kolleger og mulighed for at dele viden hurtigt.
Politiet opsøger de vidner, som kan fortælle andre versioner end myndighedernes officielle version. Men censuren slår hårdt ned på enhver form for kritisk rapportering om forløbet i december og januar. Det gælder også de mange privatpersoner, der på sociale medier har fortalt eller vil fortælle deres version af, hvad der skete.
Som det fremgår af denne artikel, er listen lang med fejl, undertrykkelse, løgne og cover-ups. Jeg har gjort meget ud af at pege på de begivenheder, beslutninger og mangel på samme, der efter min mening bunder i en magtstruktur, hvor ingen tør kritisere partiet, hverken udenfor eller indefra.
Det kan ske igen
Eetpartistaten Kina er bygget op på informationskontrol, begrænsninger af civile frihedsrettigheder og kontrol med medierne. Det dur ikke til at bekæmpe virus.
Som én af de største kendere af dagens Kina, Informations Martin Gøttske, har skrevet i en leder:
”Af frygt for at viden om smitten skulle true stabiliteten, og der skulle stilles spørgsmål til styrets handlemåde, var myndighedernes umiddelbare diktatoriske refleks at mørklægge smitten og forhindre livsvigtig information i at nå ud til befolkningen”.
Anklagerne mod Kina for at have undertrykt information om coronavirus i starten af udbruddet blev yderligere dokumenteret, da Associated Press i juni måned i en rapport beskrev, hvordan Kina havde undladt at give WHO oplysninger, der kunne have forhindret spredningen af den farlige smitte
Rent sygdomsmæssigt er der mange ligheder med SARS-udbruddet i 2002-3. Dengang døde knapt 800 mennesker. Det aktuelle covid-19-dødstal er i midten af maj 2020 nået over en kvart million. Det mest nedslående er, at vi sandsynligvis vil se de samme fejl blive begået igen ved et nyt virusudbrud.
Efterskrift
Det er nu over et halvt år siden coronavirus første gang blev observeret i Wuhan i Kina. Over 10 millioner er blevet smittet og covid-19 dødstallet har passeret en halv million verden over.
Vi ved ikke om det værste er overstået – eller det bliver endnu værre, som WHO frygter. Og svarene på mange af de spørgsmål jeg rejser i artiklen om Kinas rolle i den første fase, står stadig ubesvarede.
Anklagerne mod Kina for at have undertrykt information om coronavirus i starten af udbruddet blev yderligere dokumenteret, da Associated Press i juni måned i en rapport beskrev, hvordan Kina havde undladt at give WHO oplysninger, der kunne have forhindret spredningen af den farlige smitte.
Det drejer sig om tre statslige laboratorier, der havde fundet frem til coronavirussets genetiske sammensætning, men hvor Kina ventede en uge med at informere WHO. I et andet tilfælde gik der over to uger før Kina orienterede WHO om detaljeret information om patienter og sygdomsforløb i en tidsfase, hvor spredningen af smitten kunne have været betydeligt minimeret.
Kina har fremlagt både en nyhedsrapport om hele forløbet og et regerings blueprint. Begge er dog fokuseret på Kinas storstilede forsøg på at nedkæmpe covid-19 både nationalt og internationalt – og besvarer ikke de mange kritiske spørgsmål om fejl og mangler, som artikler og mange regeringer har stillet.
USA’s præsident Trump har været meget kritisk overfor organisationens rolle, fordi WHO angiveligt har været meget ukritisk overfor de kinesiske tal og analyser
Sagen er politisk betændt og har USA og Kina i hovedrollerne. Samtidig har FNs Sundhedsorganisation, WHO, bragt sig selv i en tvivlsom birolle. USA’s præsident Trump har været meget kritisk overfor organisationens rolle, fordi WHO angiveligt har været meget ukritisk overfor de kinesiske tal og analyser.
Det kulminerede på WHO’s årlige plenummøde 18. maj med den amerikanske trussel om at indstille milliardstøtten til WHO, en beslutning præsident Trump gennemførte en måned senere
Kinas præsident, Xi Jinping, lovede på mødet, at Kina vil støtte WHO med et milliardbeløb; ikke nødvendigvis til selve organisationen men til konkrete projekter som Kina bakker op om, især i Afrika.
Kina ønskede også, at WHO skal være med til at lave en undersøgelse om årsagen til covid-19. Forudsætningen er dog, at pandemien først skal være under kontrol. Kina har ikke gjort klart, under hvilke vilkår undersøgelsen skal gennemføres.
LÆS FLERE ANALYSER OG REPORTAGER AF JAN LARSEN HER
Topfoto: Flickr
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
