VinoFiilens Vinviden: Kend dine vinetiketter og imponér vennerne

Lisa Nordbo Fiil 19.03.2021

BUREAUKRATI // VINKLUMME – Buckle up, kids, denne måneds emne kræver tungen lige i munden. Den står på forkortelser en masse, for denne gang ser vi nærmere på vinlovgivning. Måske ligeså uinteressant som rødvinsskorpen i bunden af gårsdagens glas, men forstår du etiketternes kodesprog, kan du lettere træffe bevidste vinkøbsvalg. Der er nemlig stor forskel på flaskens indhold alt efter, om der står “Vino” eller “DOCG”, forklarer sommelier Lisa Nordbo Fiil.

(Er der fredagsstemning, kan denne klumme bruges som drikkeleg. Bare hav et godt glas vin klar og følg instruktionerne.)

First thing first – i 2008/2009 ændrede EU den fælles vinlovgivning for at strømline de nationale regler, højne kvaliteten og gennemsigtigheden. Tidligere havde vin været enten “bordvin” eller “kvalitetsvin” og kendte køberen ikke de nationale regler, kunne den drikfældige være på herrens mark. Nu var der i stedet tre kategorier, der skulle bruges på tværs af EU-landene. Dog kan vine fra før 2009 stadig have de gamle klassificeringer. (Drik).

For de italienske vinproducenter har det europæiske system på en måde udvandet deres nationale system

Den grundlæggende logik bag vinlovgivning er, at jo mere, der står på etiketten, jo flere krav skal vinen leve op til. Står du med en flaske i hånden, hvor hverken et specifik land, druesort eller årgang er at finde, skal du sætte den tilbage på hylden. Står der til gengæld en druesort (Sangiovese) eller årgang (2018), skal 85% af druerne leve op til de krav og så er niveauet allerede løftet en smule.

Et skridt op ad kvalitetsstigen – for det meste

Men du står i supermarkedet og vil gerne have lidt mere kvalitet. Her skal du lede efter etiketter med PGI eller ditto nationale klassificering. (Drik). Udover kravene til druesort og årgang skal 85% af druerne nu være fra det angivne område (kunne være Pays d’Oc i Frankrig). For at undgå store mængder vin af lav kvalitet er mængden af druer høstet per hektar også reguleret.

En fordel ved PGI-vine er, at der er færre krav til hvilke druesorter, der må bruges. Der er lidt mere plads at lege på, så at sige. Et eksempel er området Bolgheri i Toscana. Her skete en udvikling i 1970’erne, hvor vinmagere begyndte at bruge franske druesorter på så dygtig vis, at vinene kunne måle sig med Bordeaux.

står du med en flaske Vino fra Italien i den ene hånd og en DOCG fra Chianti i den anden, ved du nu, at sidstnævnte skal igennem væsentlig mere kvalitetskontrol end førstnævnte

Men fordi druesorterne var franske, var disse vine “kun” IGT eller Vino de Tavola, som det hed før 2009. (Drik). De fik tilmed kælenavnet Supertoscanere for at understrege denne uretfærdighed. Først i 1994 blev området anerkendt som DOC, hvilket er næste trin på den italienske klassificeringsstige.

Men! Det skal ikke være nemt. (Drik). Mange vinbønder, der gerne vil producere andet end den traditionelle stil for området, accepterer klassificeringen som for eksempel Vin De France. Det betyder ikke, at vinene er af ringere kvalitet, de skal bare leve op til færre krav. (Drik).

Fra fire kategorier til én klassificering

“Nej”, tænker du der foran flaskeudvalget, “vi skal have da have Chianti!” Øjnene leder flakkende efter den rigtige etiket. Men det er en DOCG, ikke en DOC, der ellers lige er blevet præsenteret som niveauet over PGI. Årsagen er, at det italienske vinklassificeringssystem har fire kategorier fremfor tre. (Drik).

Og fordi disse klassificeringer er godkendt af EU, må de stadig bruges. (Drik). For de italienske vinproducenter har det europæiske system på en måde udvandet deres nationale system, da de to højeste klassificeringstrin skal lægges sammen, og i Spanien ligger hele fire kategorier under den europæiske PDO.

I denne øverste kategori skal 100% af druerne komme fra det angivne område (Chianti, Bourgogne, Rioja) og kravene til høstudbytte er skrappere. For både PGI og PDO er der også regler for minimum alkoholprocent, lagring, hvornår vinen må frigives og meget andet.

Hvad er egentlig meningen med denne bogstavleg? Hvad kan du bruge det til? Du kan reelt set være fuldstændig ligeglad med, hvad der står på etiketten og forholde dig til, hvad der er i flasken. Men står du med en flaske Vino fra Italien i den ene hånd og en DOCG fra Chianti i den anden, ved du nu, at sidstnævnte skal igennem væsentlig mere kvalitetskontrol end førstnævnte.

Og hvis din hjerne gør en lille smule ondt, så tag lige endnu en slurk, inden du går ombord i den nedenstående gennemgang af klassificeringerne. Skål!

De tre EU-niveauer

Wine without geographical indication

PGI: Protected geographical indication

PDO: Protected designation of origin

Frankrig

Vin de Table (VdT) / Vin de France (flaske til højre på billedet)

Vin de Pays (VdP) / IGP: Indication Géographique Protégée

Appellation d’Origine Contrôlée (AOC) / AOP: Appellation d’Origine Protégée (flaske til venstre)

Italien

Vino da Tavola (VdT) / Vino

Indicazione Geografica Tipica (IGT) / IGP: Indicazione Geografica Protetta

Denominazione di Origine Controllata (DOC) / DOP: Denominazione di Orgine Protetta (midterflaske)

Denominazione di Origine Controllata e Garantita (DOCG)/ DOP:Denominazione di Orgine Protetta

Spanien

Vino de Mesa (VdM) / Vino

Vino de la Tierra (VdlT) /PGI: Indicación de Origen Protegida

Vinos de Calidad con Indicación Geográfica (VC) / DOP: Denominación de Origen Protegida

Denominación de Origen Calificada (DOCa) / DOP: Denominación de Origen Protegida

Vinos de Pagos (DO) / DOP: Denominación de Origen Protegida

Portugal

Vinho de Mesa (VdM) / Vinho

Vinho Regional (VR) / IG: Indicações Geográficas

Indicação de Proveniencia Regulamentada (IPR) / IG: Indicações Geográficas

Denominação de Origem Controlada (DOC) / DOP: Denominação de Origem Protegida

LÆS ALLE LISA NORDBO FIILS ARTIKLER HER

Billedet er taget af skribenten.

Lisa Nordbo Fiil

Utallige eftermiddage blev tilbragt i min fars vinbutik, utallige ferier blev brugt i vinkældre og utallige guldkorn er helt sikkert gået min næse forbi, fordi jeg først besluttede at lade vinen få plads i mit liv sent i 20’erne. Heldigvis var tiden blevet fyldt ud med en journalistisk uddannelse fra DMJX og en international kandidatgrad, flere år som restaurantchef og endelig en uddannelse som sommelier fra Vinakademiet og WSET. Til daglig sommelier hos S’vinbar i Aarhus, i fritiden ved at læse op til endnu en uddannelse, derimellem udleves livet igennem mad og vin.