NY LOV & SKATTESMÆK // KOMMENTAR – 21.000 ejendomme på landet skal skifte skattemæssig status, efter Vurderingsstyrelsen har gennemgået alle landejendomme i Danmark. 15.000 ejendomme skifter fra ‘skov- og landbrug’ til ‘ejerbolig’. For Iben Louise Birkkjær betyder det et skattesmæk på 8.000 kr. Og fremtiden ser usikker ud, for hvem vil købe, når skatterne stiger så voldsomt. På sigt truer både tvangsauktioner, faldende miljø- og dyrediversitet samt yderligere affolkning af landområderne, advarer hun. En Facebook-gruppe, der er dannet i protest mod loven, er lynhurtigt vokset til over 11.500 medlemmer.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Jeg går herude og nyder foråret i min villahave sammen med min hund. Solen skinner, og fuglene fløjter. Men vores villahave ser ikke helt ud som de fleste haver. Den er fuld af træer. Ja, faktisk er det, jeg går i, en 33.000 m2 stor skov.
Eller det var det i hvert fald indtil for nylig. Der er nemlig kommet en ny kategorisering af ejendomme på landet, som gør, at vores ejendom er blevet kategoriseret om fra at være en skovbrugsejendom til at være en ’ejerbolig’.
Der er nu ikke meget græsplæne og ligusterhæk over vores skov. Her er ingen gadebelysning, fjernvarme, offentlig kloakering eller andre af de services, man får, når man bor på en almindelig villavej
Det vil sige, at hele vores ejendom (58.000 m2 totalt) nu beskattes med samme grundskyldspromille som små villagrunde inde i byen. Og det må jo så altså betyde, at vores skov, hestefolde og læhegn nu er en villahave.
Der er nu ikke meget græsplæne og ligusterhæk over vores skov. Her er ingen gadebelysning, fjernvarme, offentlig kloakering eller andre af de services, man får, når man bor på en almindelig villavej.
Men det har ikke afholdt myndighederne fra at hæve min grundskyldspromille, så vi nu skal betale fire gange så meget som tidligere.
Vi risikerer at blive teknisk insolvente, fordi vores ejendom falder til under den værdi, som vi har gæld for … I sidste instans kan det medføre tvangsauktion
Helt konkret betyder det en skattestigning på 7.500 kr. om året – i første omgang. For lige om lidt kommer der nye grundvurderinger også, og der er ingen, der kan fortælle os, hvad vores jord så vurderes til at være værd, og dermed hvad vores ejendomsskat bliver fremover.
Vi kan jo selvfølgelig vælge at klage over afgørelsen. Men når jeg læser de kriterier, der er opsat for, om en ejendom falder i den ene eller den anden kategori, så kan jeg jo godt se, at Vurderingsstyrelsen har ret: Vores ejendom er klokkeklart ikke en landbrugs- eller skovejendom, og den er heller ikke en erhvervsgrund.
Derfor må den givetvis være en ’ejerbolig’, da det er den eneste kategori, der er tilbage – og også langt den dyreste.
De to springende punkter i Vurderingsstyrelsens kriterier for, om noget er en landejendom, er nemlig, om ejendommen er over 15 ha, og om der drives erhvervslandbrug på jorden. Vores ejendom er 5,8 ha, og vi har ikke noget erhverv – bare nogle heste, høns og ænder.
Og så er ejendommen – ifølge Vurderingsstyrelsen – en ’ejerbolig’ og dermed sidestillet med et parcelhus eller en villa inde i byen, når det kommer til beskatning.
Hvad er konsekvensen af, at min grund nu er en villahave?
Først er der jo den indlysende, økonomiske konsekvens: Vi risikerer, at det bliver så dyrt at bo på vores ejendom, at vi simpelthen ikke har råd til det.
De små ejendomme vil så givet blive købt op af de store landbrug, raget ned og lagt om til landbrugsjord. Og det vil skabe både samfunds-, kulturarv- og miljøproblemer
Vi kommer til at betale den samme promille som en parcelhusejer, men i stedet for at betale promillen beregnet til en 600 m2 grund skal vi betale for 58.000 m2, og ingen kan fortælle os, hvilken grundværdi promillen fremadrettet bliver udregnet efter.
Men hvis vi ikke har råd til at bo her, hvem skal vi så sælge den til? For der er ikke nogen, der vil købe en ejendom, hvor beskatningen er så tårnhøj, at den æder hele budgettet.
Det betyder så, at efterspørgslen og dermed salgspriserne falder.
Vi risikerer at blive teknisk insolvente, fordi vores ejendom falder til under den værdi, som vi har gæld for.
I sidste instans kan det medføre tvangsauktion. De små ejendomme vil så givet blive købt op af de store landbrug, raget ned og lagt om til landbrugsjord. Og det vil skabe både samfunds-, kulturarv- og miljøproblemer.
Hvis de små ejendomme i oplandet forsvinder, så affolkes yderområderne. Dermed vil de små landsbyer rundt omkring heller ikke overleve
Hvis vi starter med konsekvenserne for samfundet, så kræver det jo ikke en højere eksamen at regne ud, at hvis de små ejendomme i oplandet forsvinder, så affolkes yderområderne. Dermed vil de små landsbyer rundt omkring heller ikke overleve.
Der vil ikke være så mange børn til den lokale børnehave og skole, og den lille, lokale købmand må dreje nøglen om, fordi der ikke kommer kunder fra oplandet. Mange politikere mener netop, at det er vigtigt at bevare de små bysamfund, men gør de sig klart, at hvis oplandet med de små husmandssteder affolkes, så går det ud over landsbyerne?
Vores fælles kulturarv vil også blive fattigere. Dels fordi de små, historiske husmandssteder vil forfalde eller blive revet ned, og dels fordi det er de små (og i øvrigt også ofte økologiske) landbrug, der er skyld i bevarelsen af de gamle danske landbrugsdyreracer.
De gamle racer er avlet til at passe til mindre landbrug, men egner sig dårligt til industrilandbrug. Men hvis der ikke er nogen, der har råd til at bo på de mindre ejendomme, er der heller ikke nogen til at holde kulturarven i live på det punkt.
Og så er der miljøet. For hvis de små ejendomme forsvinder, så forsvinder der også rigtig mange små skovstykker, mosehuller og læhegn. Det vil få store konsekvenser for biodiversiteten, for det er i disse små oaser, at kirkeugler, stor vandsalamander og agerhøns holder til. Ja, plus alt det andet vildt, som vi også skal bevare.
Hvis de små ejendomme forsvinder, så forsvinder der også rigtig mange små skovstykker, mosehuller og læhegn. Det vil få store konsekvenser for biodiversiteten, for det er i disse små oaser, at kirkeugler, stor vandsalamander og agerhøns holder til
De lever i vores små skovstykker, men bliver jorden solgt fra pga. for høje skatter, så bliver skovene fældet og læhegnene pløjet op for at give plads til store marker. Det vil medføre, at mange arter vil gå kraftigt tilbage og måske endda uddø.
Her på ejendommen gør vi en indsats for at pleje og tiltrække vildtet, så vi kan opretholde biodiversiteten. Vores naboer gør det samme, og sammen har vi altså små oaser af natur, som dyrene kan bevæge sig imellem. De oaser forsvinder, hvis ejendommene nedlægges. Og forsvinder oaserne, så forsvinder dyrene.
Vi skal også lige kikke på CO2-regnskabet. For ifølge Dansk Skovforening*, så optager én hektar opvokset skov (1.000 m2) 11 tons CO2 om året. Det svarer til udledningen fra to gennemsnitsdanskere.
Vores lille skov er 3,3 hektar skov. Det vil altså sige, at vi – ud over at kompensere for vores egen udledning – også kompenserer for 4,6 andre personer ekstra. Det samme regnestykke gør sig gældende for alle de små stykker skov, som hører til de mindre ejendomme. Så, selv tak.
Overgangsordningen er et Peter Plys-plaster på en afrevet arm
I det brev, vi har fået fra vurderingsstyrelsen, om at vores ejendom nu er i samme kategori som villahaver, står der også, at vi måske er kvalificerede til at indgå i en ’overgangsordning’, hvor vi kan fastholde den lave promilletakst, indtil vi sælger ejendommen.
Det lyder egentlig besnærende, men der er et ’men’! For hvis vi skal bruge denne overgangsordning, så betyder det, at vi ikke må bygge om på vores ejendom. Vi må heller ikke bygge til eller rive noget ned.
Hvis vi vælger overgangsordningen, fratages vi muligheden for at sætte vores hus i stand. Vi har sådan set planlagt at skulle bo her i rigtig mange år. 20-30 år måske, hvis vi er heldige
Vores ejendom er af ældre dato, og da vi købte den, havde vi ikke råd til at sætte det hele i stand på én gang. Det tror jeg mange, der har købt et gammelt hus, kan nikke genkendende til. Planen var derfor at sætte i stand og skifte ud hen ad vejen og på den måde få fordelt udgifterne over nogle år og undgå at stifte alt for meget gæld.
Hvis vi vælger overgangsordningen, fratages vi muligheden for at sætte vores hus i stand. Vi har sådan set planlagt at skulle bo her i rigtig mange år. 20-30 år måske, hvis vi er heldige.
Men i al den tid ville vi så ikke kunne foretage ændringer, for så ville overgangsordningen bortfalde, og vi ville skulle betale den høje takst.
Hvor mange kender du, der ikke har lavet noget om i deres hus i 30 år? Så overgangsordningen er et Peter Plys-plaster på en afrevet arm.
Hvad kunne man gøre i stedet for at klemme os ned i ’ejerbolig’ kassen?
Man kunne starte med at danne sig et lidt mere nuanceret billede af den værdi, de små ejendomme genererer samt lade være med at prøve at mase dem ned i en kasse, de ikke passer i, fordi det lige var den kasse, man havde.
Fx kunne man beskatte hus og reel have på den høje promillesats – det er jo kun rimeligt. Og så beskatte resten af jorden som det, den er: jord! Faktisk er der nu en del ejendomme, der bliver beskattet på den måde, så hvorfor ikke rulle det ud til alle?
Vi er mange, der er kommet i klemme i denne her sag, og konsekvenserne er store, hvis der ikke gøres noget fra politisk hånd. Jeg håber på, at vi bliver hørt, og udrulningen af kategoriseringer og vurderinger sættes på pause, så politikerne kan nå at tænke sig om og finde en fair løsning for alle. Og i mellemtiden vil jeg gå videre ud i min skov – som forhåbentlig snart er en skov igen.
*Kilde: https://www.danskskovforening.dk/nyhed/skovene-bidrager-positivt-til-co2-balancen/
Læs mere om naturen i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her