DEN KATOLSKE KIRKE // KRONIK – Hvad kan man lære af skandalen på Sostrup Kloster, hvor ingen greb ind over for Søster Theresa, som udsatte nonner for fysisk og psykisk vold samt omsorgssvigt? Ifølge Karen M. Larsen, der som 14-årig begyndte at komme på klostret, og som i øvrigt medvirker i DR’s nye dokumentarserie om skandalen, er læren, at man ikke skal regne med, at den katolske kirke griber ind over for overgreb og misbrug i egne kredse.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En ny DR2-dokumentar, Klostrets mørke hemmeligheder, giver i fire korte men intensive afsnit indblik i den største klosterskandale i Danmarks historie, i hvert fald siden reformationen. Den handler om, hvordan den unge og karismatiske nonne Søster (senere Moder) Theresa genopbygger et hensygnende cisterciensernonnekloster i Sostrup på Djursland.
Dokumentaren viser, hvordan der bag den henrivende fortælling om de unge og glade nonner – på hvad der kom til at hedde ”Maria Hjerte Kloster” – gemte sig en uhyggelig virkelighed bestående af spirituel grooming af store piger og meget unge og sårbare kvinder såvel som psykisk og fysisk vold, sidstnævnte rettet mod to ældre og hjælpeløse nonner.
Viste en potentiel klosterkandidat en interesse, blev hun udsat for en intensiv love bombning og spirituel grooming
Men jeg, der selv besøgte Sostrup Kloster intensivt i perioden 1983-85, og som var den første pige, Søster Theresa forsøgte at hverve som nonne i sit kloster, mener, at der er en række forhold, som dokumentaren af pladsmæssige årsager ikke kommer i dybden med – herunder nogle af de problematikker, som skandalen omkring Sostrup Kloster rejser.
Det vil være nyttigt først at gå lidt i dybden med, hvad der skete på Sostrup Kloster, senere Maria Hjerte Kloster; og dernæst at se på, hvorfor og hvordan, det kunne ske samt hvilke systemfejl i den katolske kirke, skandalen er med til at afsløre.
Søster Theresas hvervekampagner
Da Søster Theresa ankommer til Sostrup Kloster i 1983, finder hun et kloster, der har passeret sit ”tipping point”. De otte nonner, der boede i klosteret, var næsten alle i pensionsalderen, ja de fleste var 70+ år gamle; en af nonnerne var senildement, og en anden var som følge af en hjerneblødning fysisk og psykisk handicappet.
Nonnerne havde slidt sig selv ned i forsøget på at få driften af Sostrup Slot som pensionat/rekreationshjem/sommerferiebolig til at fungere, og det var sket på bekostning af det i princippet strenge klosterliv, der traditionelt er knyttet til cistercienserordenen.
Søster Theresa var fast besluttet på at opbygge et nyt og ”rigtigt” kloster – både i ren fysisk forstand i form af et nyt klosterbyggeri og i form af ”levende stene” dvs. nye unge nonner. Og for at få fat på sidstnævnte hvervede Søster Theresa intensivt og aggressivt store piger og unge kvinder til livet som nonne på Sostrup Kloster.
Ved hjælp af sin ekstremt stærke, karismatiske udstråling og målrettede hvervekampagner lykkedes det hende at tiltrække mange store piger og unge kvinder til ideen om klosterlivet lige præcis i hendes kloster.
Søster Theresa var ret åben om, at hun målrettet gik efter meget unge klosterkandidater, da disse ”er lettere at forme” … de er nemmere at dominere og manipulere med, end modne voksne er det
Viste en potentiel klosterkandidat en interesse herfor, blev hun dernæst udsat for en intensiv love bombning og spirituel grooming. Indtrådte det unge menneske herefter i Sostrup Kloster, ja så gjorde Søster Theresa sig store anstrengelser for mentalt at fastholde hende – tvivl og usikkerhed om, hvorvidt klosterlivet nu var det rigtige valg, blev således ofte afvist som fristelser fra Djævelen.
Havde man først tilsluttet sig Søster Theresas kloster, var det i henhold til hende, fordi Gud ville have, at man skulle vælge denne vej for hele sit liv.
Helt unge piger kunne “lettere formes”
Et specielt træk ved Søster Theresas hverveteknik var, at hun ganske målrettet gik efter store piger og unge kvinder. Jeg selv var 14 år, da hun forsøgte at overtale mig til at indtræde i Sostrup – og det selvom jeg i henhold til kirkeloven først havde kunnet indtræde officielt som 16-årig. Men indtil da kunne jeg jo bo i et af gæsteværelserne på slottet, det kunne arrangeres.
Søster Theresa var faktisk ret åben om, at hun målrettet gik efter meget unge klosterkandidater, da disse ”er lettere at forme”, man kunne nok også sige, at de er nemmere at dominere og manipulere med, end modne voksne er det.
På denne måde kunne hun tiltrække store piger og unge kvinder, der som jeg allerede havde et ønske om at gå i kloster, men som var kede af, at de fleste andre klostre ikke ville lade dem indtræde i en så ung alder.
Og på grund af Søster Theresas uhørt stærke karismatiske udstråling kunne hun også vække en længsel efter klosterlivet hos unge, der ellers ikke havde haft interesse for en sådan radikal livsvej.
Unge mennesker er nemme at begejstre, men når de modnes, køles denne begejstring ofte. Dette gælder også mht. det på mange måder hårde og mentalt såvel som fysisk krævende klosterliv – ikke mindst i den strenge udformning, som Theresa med tiden fik gennemført på Sostrup, da hun først blev priorinde og senere abbedisse.
Voldsomme raserianfald, psykisk nedgøring og sommetider også hårde slag i bagen og enkelte lussinger hørte med til Søster Theresas ”opdragelsesmetoder”
Og det er her, at de dunkle sider og reelt nok psykopatiske træk i Søster Theresa virkelig kommer til syne.
Hendes påstand om, at hun repræsenterer Gud i forhold til de unge nonner, hendes krav om betingelsesløs lydighed, hendes afvisning af enhver kritik af sig selv koblet med hendes intensive kritik af alt, hvad hun anså som fejl hos sine undergivne, og hendes systematiske nedbrydning af deres grænser, må ses i sammenhæng med dette ønske om at fastholde dem, som hun engang havde hvervet.
Vold og omsorgssvigt
Der har i medierne hovedsagelig været fokus på den vold og den grove omsorgssvigt, Søster Theresa udsatte især en af de ældre nonner for. Og det er selvsagt forståeligt, i og med at det endte med denne nonnes død.
Men jeg synes også, at det er vigtigt at huske på, hvad hun udsatte unge mennesker for af psykisk og sommetider sågar også fysisk vold. For voldsomme raserianfald, psykisk nedgøring og sommetider også hårde slag i bagen og enkelte lussinger hørte med til Søster Theresas ”opdragelsesmetoder”.
Visitatorer greb ikke ind
Den endnu mere grundlæggende problemstilling i forhold til Sostrup-skandalen er selvsagt, hvordan noget sådant overhovedet kunne finde sted. Og svaret er grundlæggende set en perlerække af svigt, der peger tilbage på nogle systemiske fejl og svagheder knyttet til den måde, som den katolske kirke er opbygget og fungerer på.
I modsætning til hvad mange nok tror, er den katolske kirke ikke topstyret på alle områder. Fx er lige præcis tilsynet med klostre og ordensfolk generelt noget komplekst. Men meget simpelt sagt så er det forskelligt, hvem der har ansvaret for tilsynet med de katolske ordener.
De var måske også lidt for glade for de store pengegaver, som Søster Theresas usædvanligt rige far mildt lod regne ned over cistercienserordenen
Ofte er det sådan, at det i første omgang er ordenerne selv, der skal kontrollere, at de enkelte klostre fungerer, som de skal – der er altså i et pænt stort omfang en tillid til, at egenkontrol vil opfange evt. problemer.
Denne egenkontrol bestod i Sostrups tilfælde i, at klosteret hvert 3. år fik besøg af en såkaldt visitator, dvs. et højtplaceret medlem af cistercienserordenen, der havde til opgave at tilse, at klosteret fungerede, som det skulle.
Men hvorfor overså disse visitatorer, at der på Sostrup herskede en usund kultur, som bl.a. var kendetegnet ved, at ingen andre end Søster Theresa reelt set havde adgang til at præge og forme de mange unge nonner?
Hvorfor greb visitatorerne fx ikke ind over for, at Søster Theresa fortsatte som novice-mesterinde for de unge nonner, også efter at hun var blevet priorinde, og sågar efter at hun var blevet abbedisse?
Hvorfor bemærkede de ikke, at hun bestemte deres skriftefædre og dermed sikrede sig, at ingen med et andet perspektiv på klosterlivet og troen end hun selv, kunne rådgive og vejlede de unge søstre? Hvorfor accepterede visitatorerne, at Søster Theresa læste nonnernes breve og bestemte, hvilke bøger de måtte læse? Og hvorfor accepterede de i det hele taget, at store piger/helt unge kvinder sommetider uden afsluttet ungdomsuddannelse og ofte uden afsluttet erhvervsuddannelse blev optaget i klosteret?
Hverken den ret liberale biskop Hans Martensen eller hans mere konservative efterfølger Czeslaw Kozon gjorde i første omgang nogen nævneværdig indsats for at gribe ind over for de svigt og overgreb, som de blev gjort bekendt med, foregik på Sostrup Kloster
Det er ret nærliggende at antage, at visitatorerne og generelt cistercienserordenens ledelse ikke greb ind, fordi de havde et ønske om ikke at ”ødelægge” Søster Theresas projekt. Det varmede nok at se så mange unge nonner i en tid, hvor både deres og andre ordener måtte kæmpe med mangel på ordenskald. Måske de også faldt for hendes karismatiske udstråling. Og så var de måske også lidt for glade for de store pengegaver, som Søster Theresas usædvanligt rige far mildt lod regne ned over cistercienserordenen.
Biskopper greb heller ikke ind
Egenkontrollen svigtede i hvert fald, men hvad så med den katolske biskop for Bispedømmet København? Han kunne teknisk set have overtaget rollen, nu når cistercienserordenen svigtede.
Men hverken den ret liberale biskop Hans Martensen eller hans mere konservative efterfølger Czeslaw Kozon gjorde i første omgang nogen nævneværdig indsats for at gribe ind over for de svigt og overgreb, som de blev gjort bekendt med, foregik på Sostrup Kloster.
Her spiller en vis nervøsitet i forhold til at gøre sig uvenner med en kvinde med ”friends in high places” inden for den katolske kirke nok en rolle.
For biskop Kozon var problemstillingen i øvrigt ekstra prekær, da Søster Theresa var/er tilhænger af og støttet af en internt omstridt kirkelig bevægelse, der går under navnet ”Neokatekumenatet”. Faktisk er det jo den lidt stråhalmagtige løsning, som Vatikanet ender med at gribe til, da man endeligt vælger at afsætte Søster Theresa: Hun havde presset nonnerne til at følge denne bevægelses spiritualitet frem for at give dem større åndelig frihed.
Katolikker bliver nødt til at opgive den tendens, man alt for ofte ser i katolske kredse, som består i, at man nægter at lytte til og tro på dem, der står frem og beretter om svigt og overgreb i katolsk regi
Neokatekumenatet driver imidlertid en præsteuddannelse her i landet – og har sikret Bispedømmet København et pænt antal sognepræster – og det i en tid, hvor den katolske kirke generelt lider under en ekstrem mangel på præster. Det havde næppe være klogt af Kozon at gøre sig alt for upopulær hos Neokatekumenatet ved at være for ivrig i forsøget på få stoppet Søster Theresa.
Tre ting, skandalen har lært os
Hvad kan man så lære af skandalen om Sostrup Kloster?
For det første bliver katolikkerne nødt til at opgive den tendens, man alt for ofte ser i katolske kredse, som består i, at man nægter at lytte til og tro på dem, der står frem og beretter om svigt og overgreb i katolsk regi.
Den behandling, som det katolske miljø udsatte Helene Hägglund for efter, at hun gik til offentligheden med sin bog Nonne tur-retur, hvor hun fortalte om de dunkle forhold på Sostrup Kloster, var således beskæmmende.
Selv her i 2022 bliver denne mobning af Helene Hägglund såmænd ved.
Den til katolicismen konverterede journalist og forfatter Malene Fenger-Grøndahl har således i år på Katolsk Forlag fået udgivet bogen Kaldet til kærlighed – en bog om katolsk ordens- og klosterliv.
I denne bog interviewes bl.a. cistercienser-abbedissen Moder Christiane Hansen, der selv tilbragte nogle år i Sostrup Kloster. Skulle man tro dette interview, så handler Helene Hägglunds kritik af forholdene på Sostrup Kloster hovedsageligt om hendes personlige problemer. Trist, at man fra katolsk hold ikke er kommet længere.
For det andet må katolikker såvel som det omkringliggende samfund lære at være kritisk, når ordenssamfund er usædvanligt succesfulde mht. at rekruttere mange nye unge medlemmer. Uden sammenligning i øvrigt så er det lidt ligesom, når man støder på reklamer for finansprodukter med et afkast, der virker for godt til at være sandt. For når noget er for godt til at være sandt, så er nok fordi, det ikke er det.
Aktive katolikker – ikke mindst katolikker, der har den katolske kirke som arbejdsgiver – løber en stor risiko ved at bryde tavshedskulturen
Det betyder i praksis, at unge, der ønsker at indtræde i sådanne fællesskaber, såvel som deres familie og venner, bør gøres opmærksomme på, at ikke alt det, der skinner, er guld, heller ikke inden for klosterverdenen.
Og medierne kan kun på det kraftigste opfordres til at huske at stille kritiske spørgsmål og lave selvstændig research, før de skriver artikler eller laver udsendelser om sådanne ”klostersucceser”.
Sidst, men ikke mindst skal man ikke regne med, at den katolske kirke griber ind over for overgreb og misbrug i egne kredse, medmindre at den kirkelige ledelse udsættes for massivt pres herfor. Man kan altså ikke gå ud fra, at en bekymringshenvendelse til den lokale biskop, til en ordensledelse eller til Vatikanet vil føre til noget som helst.
I stedet må man sørge for at kontakte relevante sekulære myndigheder, være det nu fx politiet eller de sociale myndigheder. Og så skal man ikke mindst henvende sig til pressen, så der kan komme et offentligt pres på de kirkelige myndigheder.
Men det er selvfølgelig også rigtigt, at aktive katolikker – ikke mindst katolikker, der har den katolske kirke som arbejdsgiver – løber en stor risiko ved at bryde tavshedskulturen. De, der tør det og gør det, bør derfor modtage så meget opbakning og støtte som muligt.
Kilder
Helene Hägglund: Nonne tur/retur – Magt og afmagt bag klostermurene. Kristeligt Dagblads Forlag, 2009.
Malene Fenger-Grøndahl: Kaldet til kærlighed – en bog om katolsk ordens- og klosterliv. Katolsk Forlag, 2022.
DR2-dokumentaren ”Klostres mørke hemmeligheder” (som skribenten selv deltager i), 2022.
Kim Schou: Hvad skete der egentlig på Sostrup Kloster? (artikel i Kristeligt Dagblad d. 30. aug. 2013)
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
