PRIVATØKONOMI // KOMMENTAR – Mediernes privatøkonomiske journalistik rammer systematisk ved siden af sine læsere. ”Der er et stort behov for, at journalister og formidlere tager deres modtager alvorligt og tilpasser niveauet til virkeligheden uden for redaktionslokalet,” skriver forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen. Indtil det sker, må læserne selv opsøge den viden, de mangler.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Hvem er modtagerne af avisernes privatøkonomistof? Det åbenbare svar er avisens eller nettets læsere. Men den holder bare sjældent. Journalisterne skriver ofte uden tanke for, hvad modtagerne har brug for eller kan forstå. I sidste ende skriver de for en ganske lille skare, der allerede er godt selvhjulpne. For alle de andre går det hen over hovederne på dem. Det har ærgret mig længe, for hvad mange ikke forstår, er, at det er en præmis, at mange danskere mangler en alderssvarende og passende viden om deres egen privatøkonomi.
Derfor ender de mange velmente artikler, fif og gode råd med at gå hen over hovedet på folk, enten fordi læseren ”ved for meget” eller fordi læseren ”ved for lidt”. Journalisten ender med at tale ned til eller forbi læseren, og begge dele er en formidlingsmæssig fiasko.
Børsen rammer ved siden af
Lad mig give et friskt eksempel. Forleden var der en artikel i Børsen med gode råd om, hvordan læserne skal håndtere den overskydende skat, der måske lander på deres konto den 24. april. De skal passe på, ”at pengene ikke frister, når de først står på kontoen”. ”Det kunne jo ende med impulskøb, man senere vil fortryde”, står der i artiklen.
Fire ud af fem danskere får penge tilbage i skat. Men for Børsens læsere ser verden ofte lidt anderledes ud.
Børsens læsere skiller sig markant ud fra andre danske avisers læsere ved at være voldsomt centreret omkring beslutningstagere i erhvervslivet, højtuddannede og mennesker med stor interesse for privatøkonomi. Med stor interesse følger de viden på et betydeligt højere niveau, end hvad der gælder den gennemsnitlige dansker eller læser for den sags skyld.
Med de mange skatteskandaler i erindring skal man være meget naiv for at stole så meget på oplysningerne i årsopgørelsen, at man ikke går dem efter i sømmene
De gode råd om at passe på med impulskøb eller at bruge den overskydende skat til at ”betale af på et forbrugslån” virker mildest talt helt malplacerede for den ejerleder, CEO, CFO eller tilsvarende med en høj årsløn, investeringer og friværdi, som læser Børsen.
Her var det nok bedre at minde om, at den restskat, de sandsynligvis snart skal betale, nok skyldes de gode afkast, de har haft på deres investeringer. Heldigvis har mange af læserne en revisor, der klarer selvangivelsen og giver dem rådgivning. Det er nødvendigt, når man arbejder flere timer om ugen end gennemsnittet. Det vil derfor være en artikel, de elegant springer over.
Og de mange med egen virksomhed har andre frister for selvangivelsen og en eventuel overskydende skat end de mange lønmodtagere. Artiklen er altså heller ikke relevant for dem.
Er det mon for meget forlangt at forvente, at journalisten kender sine læsere og skriver noget, som de kan have glæde af at læse? Noget, de ikke ved måske? Tænk på, at når man kan få folk til at læse, giver de noget af deres dyrebare tid til gengæld, og den skal helst være givet godt ud. Børsens læsere er travle folk.
De brede medier rammer heller ikke
Nu er det ikke alle, der læser Børsen. Der er også de mange dagblade med en bredere appel. Hvordan står det til der?
For noget tid siden blev jeg belært af en journalist fra Berlingske. Denne forklarede mig, at de kun og helst skrev om emner, hvor du som læser kunne få en ”fordel” i din økonomi. Spare lidt hist og pist. Vælge den ene løsning frem for den anden. I mine øjne bliver det en meget akademisk og verdensfjern tilgang til formidling, når man som jeg ved, at mange voksne mangler basal finansiel dannelse. Disse læsere vil hurtigt løbe sur i de mange tal og skemaer og stoppe med at læse om privatøkonomi. De vil blive bekræftet i, at det både er svært og kedeligt, så det kan de lige så godt lade være med at prøve igen.
Meget tyder på, at det for de fleste ligger temmelig langt nede på deres to-do-liste at søge oplysninger om privatøkonomi
Lad mig illustrere det store hul i den generelle finansielle dannelse såvel som beskeden interesse med et par eksempler.
En af de største dage i danskernes privatøkonomi, hvor interessen topper, er den dag, hvor Skat åbner for årsopgørelsen. Den dag sidder mange hundrede tusinder borgere i kø i systemet for at se, om de har røde eller grønne tal. Skal man have penge tilbage, eller skylder man i skat? Og selv på sådan en dag opholder man sig kun ca. 70 sekunder inde på Skats side.
Det korte pitstop inde i skattemappen viser, at man ikke tjekker alle sine tal og fradrag grundigt nok. Fokus er, om man har ”tabt eller vundet”. Det er så langt eller rettere så kort, interessen rækker.
Høj tillid, lav kontrol
Jeg har tidligere målt på danskernes tillid til Skats tal, og den er ganske høj. Mange stoler på, at alle tal er korrekte. Med de mange skatteskandaler i erindring skal man være meget naiv for at stole så meget på oplysningerne i årsopgørelsen, at man ikke går dem efter i sømmene. Sagen er jo, at Skat ved meget om dig, men de ved ikke alt. Ikke nok med det. De kan også lave fejl.
For mit eget vedkommende opdagede jeg for et par år siden, at Skat havde glemt mine boligskatter – en fejl til 50.000 kr. Og det viste sig, at jeg ikke var den eneste. Fejlen blev rettet, men det krævede noget tålmodighed fra min side og flere omstillinger hos Skat.
Privatøkonomi og det at varetage sine egne interesser er bare fast arbejde, og man hænger selv på den.
Andre eksempler er pensionen. Selvom du har været 10, 20 eller 25 år på arbejdsmarkedet, kan du sagtens være helt uvidende om dine pensionsrettigheder. Du aner ikke, at du på få minutter kan skaffe dig et vist overblik over, hvor meget du har sparet op, hvor du har forsikringer, og hvilke du har, ved at klikke ind på pensionsinfo.dk. Det er da skræmmende.
Måske er du boligejer, men du aner ikke, hvor meget gæld du har i din bolig. Værst af alt er det, når jeg møder en, der faktisk ikke kan finde ud af at betale en faktura via net- eller mobilbank.
Jo, det findes. Også blandt de veluddannede.
Det er derfor, jeg igennem de seneste 20 år som forbrugerøkonom har gjort mig umage for dels at undersøge, hvad vi ikke ved nok om, og hvilke interesser forskellige grupper har for deres økonomi. I løbet af den tid har jeg nok stillet ca. 1.000 spørgsmål om privatøkonomi via meningsmålingsinstitutter. Det er et stort materiale.
Resultaterne peger på, at mange svarer ”ved ikke” til mange spørgsmål og desværre også at usikkerheden er større hos kvinderne end hos mændene.
Manglende viden bliver til manglende handling
Når man går i 7.-9. klasse, kan man være heldig at støde på Pengeugen i marts og blive klogere på budget, lån, ÅOP og pengesvindel. Det er godt, og det virker. Men hvad så bagefter?
Som voksen må du selv søge dine oplysninger. Du sidder med den. Og meget tyder på, at det for de fleste ligger temmelig langt nede på deres to-do-liste at søge oplysninger om privatøkonomi. Og aviserne rammer heller ikke plet hos læserne.
Lad mig illustrere med et andet resultat: Hvor ofte læser og/eller søger du information om opsparing og/eller investering (fx i aviser, på internettet mv.)? Aldrig siger 48 pct. af kvinderne og 30 pct. af mændene. Jeg kunne blive ved.
Hvis boligrenten stiger med 1 pct., så stiger dine renteudgifter med 833 kr. om måneden for hver million, du har lånt. Hvor mange pct. kan boligrenten stige, før du synes, at din samlede økonomi bliver for presset? Ved ikke siger 29 pct. af de kvindelige boligejere og 22 pct. af de mandlige.
Hvis du tænker på boligpriserne på huse, lejligheder og lignende, hvordan forventer du så, at boligpriserne vil udvikle sig i løbet af de kommende 12 måneder? Ved ikke siger 20 pct. af de kvindelige boligejere og 12 pct. af de mandlige.
Kender du din indtægt, hvis ulykken er ude, og du fx mister arbejdsevnen eller får kritisk sygdom? Nej, siger 60 pct. af kvinderne og 50 pct. af mændene.
Alle disse eksempler viser, at der er et stort behov for, at journalisterne og formidlerne af det privatøkonomiske stof tager deres modtager alvorligt og tilpasser niveauet til den virkelighed, der findes uden for redaktionslokalet. Mere infotainment om privatøkonomi og færre tal og skemaer.
Læs mere af Ann Lehmann Erichsen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og