POLITIK // KOMMENTAR – Dem, der for alvor hører og rammes hårdest af statsminister Mette Frederiksens grove, propagandistiske påstande, er den store majoritet af medborgere med minoritetsetnisk baggrund, som dag ud og dag ind skal lægge øre til fordomme og hadtale, skriver forfatter Anne Lise Marstrand-Jørgensen. Dem, der aldrig kan gøre det godt nok.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
”Mange af os ved godt, at der kan ske et overfald på en S-togstation, eller at der kan sidde en ung fyr alene på bagsædet af en bus, og pludselig kommer to eller tre med arabisk baggrund ind, og så flækker de ham. Den utryghed er det absolut største problem.”
Sådan siger vores statsminister i Politiken.
Mange af os ved jo godt, at det er propaganda. At det er at skabe frygt, splittelse og had for at få opbakning til egen politik. At det er at se stort på sandheden og sprede et bølgende røgslør over kontanthjælpsreform, fattigdomsydelser, sundhedssystemets skyggesider, manglende hjælp til udsatte borgere, folk, der sidder varetægtsfængslet i flere år uden dom, den kniv, Socialdemokratiet stikker i velfærdssamfundet, deres klimasvigt, nølende stillingtagen til situationen i Gaza.
Det er en måde at tale på, der umuliggør en demokratisk samtale.
Frederiksen opfordrer sågar muslimer (ja, kun muslimer) til at ”opføre sig ordentligt”. Hun udpeger fantomsyndebukke og stigmatiserer: Mistænkeliggør muslimske skolelærere. Antyder, at medarbejdere i sundhedsvæsenet vil gøre noget så alvorligt som at tilsidesætte deres pligt og bryde deres tavshedspligt for at sladre om voldsramte kvinder til ”en klan”. Siger, at hårdtarbejdende mennesker fra Bangladesh med lovligt ophold i landet vil medføre social dumping på arbejdsmarkedet, mere sort arbejde og dårligere studerende.
Hun gør det med flækkevold i sproget og med den selvsikkerhed, som kun den, der mener, at hun har vundet, besidder. Den slags udtalelser har vind i sejlene ude i den store verden, og Mette Frederiksen er med.
”At opføre sig ordentligt”
Det er en måde at tale på, der umuliggør en demokratisk samtale. At man bare slynger om sig med grove, propagandistiske påstande, som efterlader mange, der mener noget andet, nærmest mundlamme. Desorienterede, fordi det hverken indbyder til løsninger eller en ordentlig debat. Lige så lidt som alt muligt andet sølvpapirshatteri gør.
Er det virkelig sådan, man ”opfører sig ordentligt”, Mette Frederiksen? Er det at være sit ansvar for et helt lands borgere voksent?
Frederiksen taler ikke om statistikker og empiri. Ikke om forskning og evidens. Hun viser nul interesse for forebyggelse af kriminalitet og marginalisering. Heller ikke for at fortælle, at kriminaliteten er faldende, og at 95 % af den mest kriminelle gruppe – unge mænd med minoritetsetnisk baggrund – ikke er hverken dømt eller sigtet for noget som helst. Det er suset fra de yderste fløje, det er en overlegenhed og en selvtilfredshed, der får alle små hår til at rejse sig.
Dem, Frederiksen peger på, er ikke dem, der bliver hårdest ramt. Den lille kriminelle gruppe er næppe modtagelig for hendes moraliserende mormorråd. Desuden har de fleste af dem nok hørt det størstedelen af deres liv: at det er dem og deres baggrund, der er problemet.
Er det virkelig, hvad flertallet i Danmark mener?
Dem, der for alvor hører det og rammes hårdest af det, er den store majoritet af medborgere med minoritetsetnisk baggrund, som dag ud og dag ind skal lægge øre til fordomme og hadtale. Dem, der aldrig kan gøre det godt nok. Dem, der får at vide, at deres tro og deres påklædning er en trussel. Dem, der forsøger at leve deres liv som alle andre, at bidrage som alle andre, at tænke og mene og føle som alle andre, men hele tiden må finde sig i at blive mistænkeliggjort på måder, som er fuldkommen uhørte, og som ikke kan undgå at sætte spor.
En undersøgelse viser fx, at over halvdelen af børn med minoritetsetnisk baggrund har oplevet racisme i skolen. Det, der er hårdt for de voksne, er skadeligt for børnene. Og når mennesker, hvoraf en del i forvejen er dårligere stillet end majoriteten, hvad angår indflydelse, økonomiske og sociale forhold, bliver mål for vores statsministers nedværdigende omtale med afsæt i deres gruppestatus, er det ikke bare at tale om problemerne. Så er det racisme. Og det er både umanerlig grimt og kan ikke bortforklares eller undskyldes – slet ikke når det kommer fra en statsleder.
Vold og utryghed skal bekæmpes og forebygges. Ingen skal udsættes for vold og overfald. Indsatser skal målrettes og være effektive i dybden, frem for kun at baseres på politikertrangen til selviscenesættelse som hård hund og jagten på at tilfredsstille det grimmeste i mennesket. Det siger sig selv.
Så hvis Frederiksen virkelig mener, at den type vold er ”det største problem”, så kan hun vel ikke i ramme alvor mene, at løsningen er, at nogen ”opfører sig ordentligt”? Gælder det så alle former for kriminalitet og utryghedsskabende adfærd? At løsningen simpelthen bare er at opføre sig ordentligt?
Så kan vi vel i samme flækkende hug udrydde alle former for partnervold, partnerdrab, stalking, bedrageri, hvidvaskning, hadtale, hadforbrydelser, voldtægter, spirituskørsel, blufærdighedskrænkelser, minkskandaler, krig og uvederhæftighed ved at bede folk om at opføre sig ordentligt.
Vældig smart, ikke sandt? Men er det virkelig, hvad flertallet i Danmark mener?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og