UNGE // DEBAT – Hvis vi ikke forstår stress som andet end “mistrivsel”, betaler vi en høj pris. Ubehandlet stress i ungdomsårene øger risikoen for senere udvikling af depression, angst og arbejdsudygtighed, skriver læge og stressspecialist Anne-Lene Schwartz Tofte.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Alt for mange unge i Danmark går rundt med alvorlige fysiske symptomer på stress, og alt for få får den behandling, de har brug for.
Vi kalder det mistrivsel, præstationspres eller ungdomslivets vilkår, men som læge og specialist i stress ser jeg noget andet: Et samfund, der overser, at kroppen er i alarm. Og at det er målbart, behandlingskrævende og farligt at ignorere.
“Jeg vidste det med det samme,” sagde hun, da vi satte os. “Min datter havde præcis det blik, jeg selv havde, før jeg brød sammen.”
Hun havde selv været i behandling for stress hos mig fem år tidligere. Dengang var hendes nervesystem i totalt alarmberedskab. Søvnen svigtede, kroppen reagerede med hjertebanken, koncentrationsbesvær og grådlabilitet.
Hun havde langsomt genetableret sin fysiologiske balance. Men nu sad hun over for mig igen. Med sin datter. Og genkendte signalerne.
Hun er ikke den eneste. Jeg ser det oftere og oftere. Tidligere patienter kontakter mig, fordi deres børn viser tegn på stress. Søvnløshed, manglende appetit, uro i kroppen, ændret adfærd.
De genkender noget, mange fagpersoner stadig overser. Og det er ikke fordi de er særligt opmærksomme forældre. Det er fordi de har mærket på egen krop, hvordan stresstilstanden føles, og hvad der sker, når det ikke bliver behandlet rigtigt.
Flere unge får stress
At være stresset er et voksende problem hos unge. Ifølge Børnerådet oplever over 25 % af eleverne i 9. klasse hver uge fysiske symptomer på stress. Danmarks Evalueringsinstitut har dokumenteret, at op mod 40 % af gymnasieeleverne føler sig stressede i hverdagen.
Også universitetsstuderende rapporterer i stigende grad om svære belastningssymptomer. Symptomerne spænder fra søvnproblemer og hjertebanken til maveproblemer og følelsesmæssig ustabilitet. Men hvad er det egentlig, vi taler om, når vi taler om, at unge er stressede?
Mange unge i dag vokser op i et konstant præstationsmiljø. Ikke kun i skolen, men også i fritiden og på sociale medier. Deres vågne timer er gennemsyret af evaluering, sammenligning og krav
Som læge og specialist i stress er det afgørende for mig at insistere på én ting: Stress er ikke en følelse. Det er en fysiologisk tilstand. Det autonome nervesystem aktiveres som ved fare.
Kroppen forbereder sig på flugt eller kamp, og det sker på bekostning af de funktioner, der hører til hvile og restitution. Fordøjelse, søvn og hormonproduktion forstyrres. Immunforsvaret svækkes. Det er ikke en metafor. Det er målbare biologiske ændringer.
Hos unge er stress særlig problematisk, fordi deres nervesystem endnu ikke er færdigudviklet. Hjernens frontallapper, som styrer planlægning, impulskontrol og overblik, er først fuldt modnet i midten af tyverne.
Det betyder, at unge er mere sårbare over for belastninger og dårligere rustet til at regulere sig selv. Samtidig er kroppen i hormonel ombygning, hvilket yderligere påvirker søvn, følelsesliv og stresstærskel.
Alligevel bliver stress hos unge ofte overset eller fejlfortolket. Når en 16-årig ikke kan sove, trækker sig socialt, mister appetitten og udvikler hjertebanken, mødes det ofte med forklaringer som eksamenspres, teenagehormoner eller sociale udfordringer.
De unge får tilbudt coaching, samtaler eller mindfulness. Det kan have værdi. Men det er ikke behandling af stress. For stress handler ikke kun om tanker. Det handler om kroppen. Først når kroppen falder til ro, kan psyken følge med.
Som læge arbejder jeg med regulering af det autonome nervesystem. Det indebærer målrettet intervention for at genetablere balancen mellem det sympatiske (stressrespons) og parasympatiske (restitution) nervesystem.
Vi ser nu unge, der allerede i gymnasiet oplever stressrelateret migræne, maveproblemer, udbrændthed og søvnforstyrrelser. Det er ikke blot mistrivsel. Det er en egentlig sundhedsrisiko
Stressforskning har i de seneste år bekræftet, at vedvarende aktivering af stressresponsen har alvorlige konsekvenser. Kronisk forhøjet kortisol påvirker hukommelse, indlæring og immunforsvar.
Søvnforstyrrelser reducerer hjernens evne til at rense affaldsstoffer og regenerere neurale forbindelser.
Samtidig ses ændringer i hjernens struktur, herunder hippocampus og amygdala, som spiller centrale roller i hukommelse og følelsesregulering. Disse mekanismer er veldokumenterede gennem neuroimaging-studier, blandt andet med funktionel MR-scanning.
Når jeg møder unge i min klinik, ser jeg præcis disse tegn. De kommer ofte med en overfladisk diagnose: “angst”, “præstationspres”, “lavt selvværd”. Men bag disse ord gemmer sig en fysiologisk overbelastning, som kræver regulering – ikke blot refleksion.
Først når kroppen falder til ro, får vi adgang til den unge. Først da giver det mening at arbejde med tanker og følelser.
Præstationsmiljø leder til stress
Mange unge i dag vokser op i et konstant præstationsmiljø. Ikke kun i skolen, men også i fritiden og på sociale medier. Deres vågne timer er gennemsyret af evaluering, sammenligning og krav. Kroppen får ikke fred. Den er hele tiden i alarmberedskab, og det har konsekvenser.
Vi ser nu unge, der allerede i gymnasiet oplever stressrelateret migræne, maveproblemer, udbrændthed og søvnforstyrrelser. Det er ikke blot mistrivsel. Det er en egentlig sundhedsrisiko.
Hvis vi ikke forstår stress som andet end “mistrivsel”, betaler vi en høj pris. Ubehandlet stress i ungdomsårene øger risikoen for senere udvikling af depression, angst og arbejdsudygtighed.
I et samfund, hvor sygemeldinger relateret til stress allerede koster milliarder årligt, er det uholdbart at ignorere stressens biologiske start i de tidlige år.
Når unge ikke genoprettes tidligt, skabes en generation, der starter voksenlivet uden reserve – både mentalt og fysisk. Det er ikke kun et personligt tab. Det er en folkesundhedskrise i udvikling.
Vi er nødt til at erkende, at stress hos unge er en behandlingskrævende tilstand
Når tidligere patienter kontakter mig med deres unge, er det fordi de har forstået dette. De har mærket på egen krop, hvad det betyder at være i en kronisk stressrespons. De ved, at det kræver faglig indsats at få kroppen ud af overbelastning.
Som samfund er vi nødt til at reagere. Vi kan ikke nøjes med at tale om trivsel og forebyggelse. Vi er nødt til at erkende, at stress hos unge er en behandlingskrævende tilstand.
Den kræver, at vi tager kroppen lige så alvorligt som sindet. Og at vi handler tidligt, før de unge bliver til voksne, der aldrig fik hjælp.
Når stress behandles rigtigt, kan unge komme sig hurtigt. De har stor plasticitet og kan genoprette balance, hvis de får den rette støtte. Jeg har set det ske mange gange.
Men jeg har også set det modsatte: Unge, der ikke blev forstået, og som i tyverne og trediverne ender med kroniske stresssymptomer, tilbagevendende sygemeldinger og et liv præget af overlevelse frem for liv.
Vi har som voksne et ansvar. Ikke for at presse de unge mere. Men for at beskytte dem bedre. Det kræver, at vi tør tage fysiologien alvorligt. Og at vi stopper med at se det at være stresset som noget, man tænker sig ud af.
Følg Anne-Lene Schwartz Tofte her.
Der er brugt følgende kilder under udarbejdelsen af teksten:
Børnerådet, 2022
Undersøgelse blandt 9.-klasses elever, hvor over 25 % rapporterer fysiske stresssymptomer ugentligt.
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 2021
Trivselsrapport, der viser at op mod 40 % af gymnasieelever føler sig stressede i hverdagen.
Giedd et al., 1999 – Nature Neuroscience
Langtidsstudie med MR-scanninger viser, at frontallapperne først er fuldt udviklede i midten af 20’erne.
Liston et al., 2009 – Nature Neuroscience
fMRI-studie viser ændringer i hjernens netværk ved stress – selv ved kortvarig belastning.
McEwen, B.S., 2007 – Annual Review of Medicine
Beskriver biologiske konsekvenser af kronisk stress, herunder påvirkning af hippocampus og immunsystem.
Thayer et al., 2012 – Neuroscience & Biobehavioral Reviews
Metaanalyse om hjerterytmevariabilitet og autonom regulering i relation til psykisk sundhed og stress.
Xie et al., 2013 – Science
Studiet dokumenterer hjernens udrensning af affaldsstoffer under søvn og hvordan dette hæmmes af søvnforstyrrelser.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og