Jonas Als snitter skeer og drejer træskåle og tallerkner til Michelin-restauranter

i POV Business/Arbejdsmarked af

POV BUSINESS // PORTRÆT –  På ganske få år er det lykkedes iværksætter og kunsthåndværker Jonas Als at afsætte sine håndlavede skeer, skåle, tallerkner og skærebrætter til en række top-restauranter, hvoraf flere kan pynte sig med Michelin-stjerner. I den nærmeste fremtid skal han lave en række af sine højt værdsatte produkter til Kokkelandsholdet og til det uofficielle danmarksmesterskab for kokke. Det er ikke en karriere, som stod skrevet i Jonas Als’ stjernetegn, men et ophold på Nysted Efterskole på Lolland såede nogle frø, som siden er vokset til det smukkeste træhåndværk.

Første gang, man hører om den belgiske universitetsby Leuven, er i år 891, hvor en hær af danske vikinger havde sneget sig op ad floden Dyle med deres skibe og etableret en befæstning på stedet. De fik imidlertid ikke lov til at blive der ret længe, før de blev angrebet af den lokale konges hær og måtte flygte over hals og hoved.

I dag er en noget fredeligere viking imidlertid vendt tilbage med inspiration fra sine nordiske forfædres folkekunst og håndværk. Hans navn er Jonas Als, og han ser ikke ud til at blive drevet ud af byen.

Jonas Als er kunsthåndværker og laver de smukkeste håndlavede skeer, skåle, tallerkner og skærebrætter i træ. Og går man ind på restauranten Fragma i Leuven, vil maden med stor sandsynlighed blive serveret i en af Jonas Als’ skåle eller tallerkner fremstillet på hans værkstedet i Skævinge.

Og med sin bastante kropsbygning, det kraftige fuldskæg og de nærmest poetiske, ensfarvede tatoveringer på armene ligner han grangiveligt en viking.

Foto: Jonas Als.

”Hej, jeg hedder Jonas og snitter træskeer!”

I løbet af de seneste to-tre år er Jonas Als’ træarbejder blevet modtaget med begejstring på en række anpriste danske spisesteder, og langsomt er hans marked ved at brede sig til udlandet.

Normalt vil man nok være lidt tilbageholdende med at kontakte de store prestigefyldte steder, men hold kæft mand, man skal jo bare gå derind. Det kan være, de siger: ’Glem det, vi gider ikke snakke med dig’, men så har man da i det mindste prøvet. Fordi jeg tog ud til Kadeau den dag, begyndte hele restaurantverdenen at åbne sig for mig

Det startede med restauranten Kadeau i Wildersgade på Christianshavn, som i dag har to Michelin-stjerner.

”Jeg ringede til dem og sagde: ’Hej, jeg hedder Jonas og snitter træskeer. Er det noget, I kan være interesseret i?’ Og det var de!”

“I dag anvender de kun mine skeer i restauranten, og nu har de allerede bestilt nye skeer samt tallerkner og skåle, som skal supplere det keramikservice, som de allerede har,” siger Jonas Als.

”Normalt vil man nok være lidt tilbageholdende med at kontakte de store prestigefyldte steder, men hold kæft mand, man skal jo bare gå derind. Det kan være, de siger: ’Glem det, vi gider ikke snakke med dig’, men så har man da i det mindste prøvet.”

“Men det kan også være, at de siger: ’Det passer ikke så godt lige nu, men kan du komme tilbage om en halv time.’ Det handler om at komme ud og vise, hvad du har, og hvad du kan. Og fordi jeg tog ud til Kadeau den dag, så begyndte hele restaurantverdenen at åbne sig for mig,” fortæller han.

Foto: Woodcraft by Jonas Als.

 København, Paris, Stockholm og London

Siden er de én-stjernede restauranter Alouette på Islands Brygge i København og Eksted i Stockholm også begyndt at serverere mad med Jonas Als’ skåle og tallerkener.

I Paris har restauranten AT bl.a. købt en kollektion af hans skeer, og i London har den anmelderroste Radici  i Islington, bedt om at få en kollektion af smøreknive fra den danske kunsthåndværker.

Med til denne liste hører også den tidligere kok på Amalienborg, Jesper Volmers koncepthus og kokkeskole, Klub Rå på Bornholm. Så han er allerede kommet vidt omkring.

Foto: Woodcraft by Jonas Als.

Efterskoleophold lagde grunden til det han kan

Det stod dog ikke skrevet i den nu 31-årige Jonas Als’ stjerner, at han skulle bide skeer med – eller måske rette snitte skeer til – cremen af den danske og internationale restaurationsbranche.

Det er vigtigt, at unge mennesker også kan få lov til at have en periode i deres liv, hvor de ikke skal tænke på Pisa-test og test og test, men kan komme ud og få nogle alternative oplevelser og en anden form for dannelse

Hans skolegang hjemme i Fredensborg var ikke nogen ubetinget succes. Jonas foretrak spejder- og udendørslivet i de omkringliggende skove, hvor han kunne snitte i grene og være i naturen.

”Jeg har aldrig været særlig boglig, men da jeg så skulle på efterskole, var jeg så heldig at finde et sted, hvor de havde en naturlinje. Det var Nysted Efterskole på Lolland, som kom til at betyde rigtig meget for mig. Den lagde grunden til alt det, jeg kan i dag. Jeg havde en meget inspirerende lærer, som både lærte mig at snitte i træ og at lave flinteøkser.”

“Det er vigtigt, at unge mennesker også kan få lov til at have en periode i deres liv, hvor de ikke skal tænke på Pisa-test og test og test, men kan komme ud og få nogle alternative oplevelser og en anden form for dannelse,” understreger han.

Skærebræt og skeer. Foto: Woodcraft by Jonas Als.

Far til tvillinger som 20-årig

Allerede som 20-årig blev Jonas Als far til tvillinger, og da de var halvandet år, blev han alene med dem på fuld tid, fordi deres mor blev syg. Nogle år efter begyndte han at læse HF.

”Det var en meget stressende periode, så for at holde min mentale tilstand på et nogenlunde roligt niveau genoptog jeg det, jeg var begyndt på på efterskolen, nemlig at snitte skeer og knive. Jeg kunne bruge en hel dag på at lave en smørkniv.”

Det var noget, som jeg var rigtig god til. Og så gjorde det mig glad. Og hold kæft, hvor er det vigtigt

“Da jeg senere tog en bacheloruddannelse som Natur- og Kulturformidler, handlede min hovedopgave om, hvordan man kan hjælpe unge i udsatte positioner med håndværk og friluftsliv. Derfor afholder jeg også snittekurser for folk. Det er en mega god måde at beskæftige sig med noget helt andet i en meget stresset hverdag.”

At han overhovedet kom i gang med at udvikle sit træ-arbejde til et professionelt plan, skyldtes gode folk i hans netværk som ”sparkede mig over knæet og sagde: Kom nu i gang!”.

”Ikke mindst min onkel, Bjarne Als, som er indehaver af Berings House of Flowers inde i København, var godt til at skubbe på, når jeg var inde og arbejde i hans forretning. Han sagde: ’Hvis det er noget, du skal leve af, så skal det være meget mere organiseret. Du skal ikke bare sidde og hyggesnakke og snitte.’”

“Andre iværksættertyper sagde: ’Du er bare for vild, så kom nu for fanden bare i gang.’ Og de havde jo ret, for det var noget, som jeg var rigtig god til. Og så gjorde det mig glad. Og hold kæft, hvor er det vigtigt,” fastslår Jonas Als, som efterhånden fik sat sit træarbejde i system og langsomt opbygget en forretning.

Det gibber i nogle mennesker, når de høre mine priser

Da han blev alene med sine tvillinger og langsomt begyndte at opbygge sin virksomhed, boede han i Græsted. Men for halvandet år siden mødte han sin nye kæreste, Maria, som læser til lærer.

I dag bor de i Skævinge vest for Hillerød med deres fire sammenbragte børn, og Jonas’ værksted er en stor rummelig skurvogn, som er placeret på et hjørne af grunden.

De træsorter, han arbejder med, er valnød, ahorn, elm, kirsebær, bøg og æble og gerne lokale, bæredygtige sorter. Han bruger dog også den meget mørke, amerikanske valnød med de smukke årringe, og som han får fra sin specielle ’træpusher’.

Dekorerede, håndlavede skeer. Foto: Woodcraft by Jonas Als.

Fysisk hårdt arbejde

Jonas Als’ spise-, serverings- og grydeskeer koster fra 150 til 500 kr. Spiseskålene og tallerknerne skal man af med fra 300 til 500 kr. og noget mere, hvis man ønsker sig større skåle.

”Det gibber i nogle mennesker, når de høre mine priser, men regner man min samlede timeløn ud, så finder man hurtigt ud af, at det ikke er noget, det vil gøre mig formuende. Tværtimod,” siger Jonas Als,  der bruger mellem halvanden til to timer på blot at skære en enkelt ske ud.

’Stop complaining’. Det får man ikke noget ud af. Det handler om at komme videre

”Først skal jeg finde træet og save det til. Så skal det flækkes på langs ad årerne, hugges til med en økse og så snittes færdig med eventuelle særlige detaljer. Bagefter skal det have olie. Og det er bare selve udførelsen, og det er fysisk hårdt, kan jeg godt fortælle.”

“Herudover kommer alt det andet med markedsføring, opsøgning af kunder og møder med dem, betaling af husleje, strøm og maskiner. Så er det begrænset, hvor mange penge, der er tilbage til én selv, når man sammenligner med, hvad andre kan tage i timeløn for deres specialviden,” konstaterer han og forsætter i samme åndedrag:

”Men ’stop complaining!’. Det får man ikke noget ud af. Det handler om at komme videre.”

 Kokkelandsholder og ’Sol over Gudhjem’

Og der er nok at komme videre med. Udover de ordrer, som allerede er i bogen, har Jonas Als en aftale om at lave en masse skeer og muligvis også skåle og smørknive til Kokkelandsholdet, som i februar 2020 skal kæmpe om medaljer ved de kulinariske olympiske leje i Stuttgart og samtidig skal forberede sig til VM i 2022.

Når der til  juni afholdes Sol over Gudhjem, som er det uofficielle danmarksmesterskab for kokke, skal han på forhånd ud og finde lokale træsorter på Bornholm, som skal snittes og drejes til ting, der skal bruges i konkurrencen.

”Der er måneder, hvor der ikke sker så meget på salgssiden, og så kan det godt være hårdt. Men som mine venner og folk, jeg støtter mig til, siger: ’Hold fokus for helvede og hav is i maven, så skal det nok gå.’ Og hvis man kikker tilbage på, hvor jeg kommer fra, så er jeg jo allerede nået længere, end mange havde forudset.”

’Hej, du likede mine ting på Insta, og jeg skal til Stockholm i næste uge. Skal jeg tage lidt ting med, I kan se?

For at supplere sine indtægter afholder Jonas Als også kurser i træsnitning året rundt og sælger sine ting på lokale markeder.

Og når han på den måde tager ud og møder mennesker, kommer der også nye kontakter, som da han f.eks. blev hyret af den svenske knivvirksomhed, Morakniv til at vise, hvad deres knive kunne bruges til på den store designmesse, Formex i Stockholm.

Foto: Woodcraft by Jonas Als.

”Jeg gider ikke så meget pis”

”Jeg følger meget med i, hvem der ’liker’ mine ting på Instagram. En af dem var en svensker, som arbejder på Michelin-restauranten Eksted i Stockholm. Så skrev jeg til ham: ’Hej, du likede mine ting på Insta, og jeg skal til Stockholm i næste uge. Skal jeg tage lidt ting med, I kan se?’”

“Så skrev han tilbage: ’Ja, helt sikkert. Det må du meget gerne.’ Så jeg mødte op på Eksted med mine ting, og de var meget interesserede. Men da de så hørte, hvad de kostede, sagde Niklas Eksted, som ejer stedet, at det var for dyrt og takkede nej.”‘

“‘Så gik der en uge, og så skrev de, at de alligevel gerne ville have nogle af mine ting.”

Mine kunder skal anerkende, at det er noget helt unikt kunsthåndværk. Det betyder jo, at landets allerbedste kokke stifter bekendtskab med mine produkter

”Jeg gider ikke så meget pis. Jeg er efterhånden begyndt at lære, at jeg skal have en ordentlig pris for mine ting. Ellers kan jeg ikke overleve, og mine kunder skal anerkende, at det er noget helt unikt kunsthåndværk.”

“Selvfølgelig skal jeg også kunne forhandle med dem, og hvis de lægger en pæn ordre, så kan vi godt snakke om prisen, men der er en nedre grænse.”

”På den anden side så betyder det utrolig meget at være de rigtige steder, hvor der bliver lagt mærke til og sat pris på mine ting. Mit samarbejde med Kokkelandsholdet og med Sol over Gudhjem betyder jo, at landets allerbedste kokke stifter bekendtskab med mine produkter, og en bedre markedsføring kan man dårligt tænke sig.”

“Og hvis der skal være økonomi i denne her forretning, så er der nødt til at komme nogle pænt store ordrer ind engang imellem,” slutter Jonas Als.


Woodcraft by Jonas Als
Følg Jonas Als på Instagram : https://www.instagram.com/woodcraftbyjonasals/


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis? Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV WeekendDet er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv. I dag er han skribent og portrætredaktør på POV.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505

Seneste artikler om POV Business