SEIKATSU – japansk hverdag: Mange gamle håndværk uddør i disse år med deres udøvere. Men der er også mange, der overlever. Dels fordi udøverne ikke kan forestille sig noget andet liv. Dels fordi traditionelle kunsthåndværkere har fundet nye markeder ved at skabe nutidige modeprodukter.
83-årige Ryozo Kawagita går stadig på arbejde hver dag i sit værksted i provinsbyen Kaga, der ligger i Ishikawa-amtet på den fattige bagside af Japan ud mod Det Japanske Hav og det asiatiske fastland.
Han producerer skåle, krus og tallerkener med dekorative lakbelægninger og har gjort det hele sit liv. Han er officielt hædret af den japanske stat som personlig bærer af Japans ”immaterielle kulturelle ejendom”.
Han har tænkt sig at fortsætte, fortæller han, for der er så mange træsorter i verden, som han endnu ikke har prøvet at arbejde med.
Ro i sindet
Ryozo Kawagita er en elskelig gammel mand, som med et engageret glimt i øjnene fortæller om sin kunst. Det er det eneste, der interesserer ham.
Han har ingen langsigtet strategi og ingen bredere forretningsambitioner. Et lille krus fra hans hånd koster 25.000 kroner, det vil feinschmeckere gerne betale, og dermed kan butikken overleve – men stor bliver den aldrig, og rig bliver Ryozo Kawagita heller aldrig.
Han er også ligeglad, bare han dag efter dag kan fortsætte med at gøre det, han altid har gjort. Hans søn er klar til at overtage værkstedet, og sønnesønnen er ligeledes ved at uddanne sig inden for samme felt. Så Ryozo Kawagita har ro i sindet. Hans verden er stabil – også når han ikke selv er her mere.
Speciel teknik
Atsushi Yamamoto har ligesom Kawagita sit værksted i Kaga. Han er mester i den århundredgamle Kutani-keramik, som kun overlever i lige præcis det område.
Hans søn er klar til at overtage værkstedet, og sønnesønnen er ligeledes ved at uddanne sig inden for samme felt. Så Ryozo Kawagita har ro i sindet.
Han leverer risskåle og platter til kejserfamilien og udenrigsministeriet. Men hans lille værksted med ni ansatte og næsten lige så mange lærlinge har hårde tider økonomisk.
Alt, der produceres på Yamamotos værksted, er gammeldags håndværk.
Han har ikke råd til at købe nye de moderne maskiner og computere, som kan bruges til at måle kunstgenstandenes kvalitet og til at måle, om de har de rette proportioner. Udstyr, som hans konkurrenter i Kina og andre steder, hvor lignende produkter produceres mere maskinelt og langt billigere, for længst har kunnet anskaffe sig.
-Vi overlever kun, fordi vi står for en ganske speciel teknik, som ikke eksisterer andre steder end her i Kaga, forklarer en af Yamamotos medarbejdere.
Nye markeder
Kaga-områdets traditionelle kunsthåndværk lever – ligesom mange andre traditionelle kunsthåndværk rundt omkring i Japan – kun videre i vore dage, fordi udøverne ikke kan forestille sig noget andet liv. De bygger på sej viljestyrke.
Andre steder i Japan har denne overlevelsestrang udmøntet sig i, at traditionelle kunsthåndværkere har fundet nye markeder ved at skabe modeprodukter.
Det er for eksempel tilfældet i byen Takaoka, der ikke ligger ret langt væk fra Kaga. Takaoka har i 400 år været centrum for produktion af kunsthåndværk i metal til Japans buddhistiske templer.
Da det religiøse marked blev gradvist mindre, overlevede metal-håndværket i byen ved inden for de sidste ti år at søge nye markeder.
Ingen værdi i masseproduktion
Futagami-værkstedet, som har produceret ni ud af ti af de fine messinglamper, som hænger ned fra loftet i Japans buddhistiske templer, laver i dag primært skeer, gafler, metalkrus og navneplader, alt sammen lavet i hånden i det samme gamle møgbeskidte værksted på basis af det samme gamle møgbeskidte håndværk.
-Vi ønskede at bruge vores ekspertise fra de buddhistiske produkter til at komme ind på markedet for nutidige hverdagsprodukter, Og så mødte jeg ved et tilfælde den rette designer, fortæller værkstedets ejer, den 57-årige Toshihiro Futagami, som er fjerde generation efter værkstedets grundlægger.
I dag kommer 30 procent af indtjeningen fra eksport, produkterne sælges i tyve lande, og Toshihiro Futagami rejser selv rundt i verden fra handelsmesse til handelsmesse.
Folk vil altid kunne mærke, når et produkt er lavet ved varmen af et menneskes hænder. Der synes at være andre faktorer i spil, forklarer Yoshinori Shimatani
-Vi ser ikke nogen værdi i masseproduktion. Vi vil meget hellere tjene de kunder, som ikke er tilfredse med masseproducerede varer, siger han.
Andre faktorer i spil
På andre metalværksteder i Takaoka er der sket den samme omvæltning. En generation af unge kunsthåndværkere har inspireret og hjulpet hinanden med at finde nye markeder for deres kunnen inden for moderne design og boligindretning.
Alle steder produceres de gamle buddhistiske produkter stadig – side om side med de nye modeprodukter. Og den håndværksmæssige stolthed er den samme.
-Selv om man producerer den samme form hundreder af gange på en maskine, vil folk altid kunne mærke, når et produkt er lavet ved varmen af et menneskes hænder. Der synes at være andre faktorer i spil, forklarer Yoshinori Shimatani, der er fjerde generation i sit værksted, hvor han sammen med sin far producerer store og små tempelklokker.
I dag har han imidlertid større indtjening ved at bruge sin ekspertise med hammeren til at lave og markedsføre små firkantede stykker ”suzugami”, tinpapir.
Mine japanske hverdagsklummer på POV ligger mig meget på sinde. Men POV lønner jo ikke sine skribenter. Så hvis du kan lide mine klummer og gerne vil hjælpe mig til at få tid og råd til at skrive flere af slagsen, er du velkommen til at donere et beløb for mit arbejde via Mobile Pay: 2636 0251. På forhånd tusind tak.
Foto: Asger Røjle Christensen
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her