PORTRÆT// POV BUSINESS – Han er først kunstner og dernæst sølvsmed. Og det har både været en fordel og en hæmsko for den 56-årige Lasse Bæhring, der i årevis har arbejdet målrettet og indædt på at komme ind på det britiske marked. Men så kom coronakrisen og satte en stopper for hyppige arbejdsophold i London, hvor han netop var ved at komme ind i det lukkede sølvsmedemiljø. Pausen har givet ham tid til at arbejde videre i København på en række projekter, som han på trods af både covid-19 og Brexit er sikker på vil gøre sig i London, fortæller han i en samtale med POV’s Poul Arnedal.
”Jeg vil lave mine sølvarbejder, ligesom naturens tilfældigheder skaber et træ. Jeg vil ikke lave telefonmaster, for i naturen er der jo aldrig noget, som er helt lige,” siger sølvsmeden Lasse Bæhring og tilføjer:
”Jeg vil lave sølvtøj på samme måde, som Tom Waits synger.”
Jeg dyrker detaljen og ekspertisen i sølvsmederiet. Det skal være smukt rent æstetisk, men det skal også være funktionelt
Og når han siger ”vil lave” og ikke bare ”laver”, så er det, fordi den 56-årige sølvsmeds arbejde er en konstant udvikling af nye former og ideer, som han slås med ned til mindste detalje.
”Kunsten – eller i virkeligheden hedder det jo ’det guddommelige’ – ligger i detaljen. Derfor kan jeg lave en helt unik ny kande ved at ændre på modellens sider med blot en halv eller hel millimeter,” forklarer han og henviser til sin ’Tivoli’ sølvkande, som består af 7 forskellige svungne sølvplader.
Jeg var et barn, der ikke rigtig forstod verden og dens underlige regler, og sådan har jeg det stadigvæk
Den har fået sit navn efter ballongyngerne i Tivoli, men ballonerne er blot blevet vendt på hovedet. ”Og så er det også et godt salgsnavn i udlandet, hvor de fleste ved, hvad Tivoli er,” får han lige indskudt.
https://www.instagram.com/p/B-nHSfopb2C/?igshid=1ef7v6phdjl20
”Det er det, jeg dyrker: detaljen og ekspertisen i sølvsmederiet. Det skal både være smukt rent æstetisk, men det skal også være funktionelt.”
“Balancen er helt afgørende, både når man laver en kande, en skål og en ske”, siger han og viser det med en af sine Frankenstein-skeer, som han balancerer på sin pegefinger.
”Det er noget helt andet end f.eks. at lave smykker, for det hjælper jo ikke noget at lave en kande, som vælter, blot man rører ved den. Så kan den være nok så smuk rent formgivningsmæssigt.”
”Når de andre legede, spillede fodbold eller kyssede, så tegnede jeg”
Men blot balancen er i orden, så kommer kunsten i første række hos Lasse Bæhring. For som han siger: ”Jeg er født kunstner og uddannet sølvsmed.”
Selvom han langt fra kommer fra et kunstnerhjem, har den personlige kreative udfoldelse ligget i ham siden den tidligste barndom, fortæller han:
”Når de andre børn legede, så tegnede jeg. Når de spillede fodbold, så tegnede jeg. Når de kyssede bag hækken, så tegnede jeg.”
Jeg var så heldig at sælge en af mine Tivoli-kander lige inden coronakrisen satte ind. Det har holdt mig økonomisk oven vande, selvom det også betød, at jeg ikke kunne få del i hjælpepakkerne
“Jeg levede mig ind i min egen verden, også selvom jeg begyndte at kysse lidt i krogene. Jeg var et barn, der ikke rigtig forstod verden og dens underlige regler, og sådan har jeg det stadigvæk.”
At det var noget med metal, som blev objektet for hans kunstneriske udfoldelse, skyldes påvirkningen fra hans far, der var uddannet maskinarbejder og i 12 år sad som magtfuld formand for fagforbundet Metal. Faderen, Max Bæhring, var også en indflydelsesrig person i Socialdemokratiet,
”Min far havde også en kunstnerisk åre. Han spillede klarinet og kunne være blevet en fortræffelig professionel jazzmusiker. Men det var ikke en drøm, han turde udleve. Dertil var det en alt for usikker tilværelse.”
“Min mor derimod romantiserede det med kunsten og gemte alle mine tegninger. Men hun var også politisk aktiv og sad i en periode i byrådet i Farum, hvor vi boede,” fortæller Lasse Bæhring.
Et indflydelsesrigt guldsmedelaug med rødder i Middelalderen
Gennem årene har han deltaget i langt over hundrede udstillinger og i de senere år udstillet i adskillige europæiske storbyer.
Men coronakrisen har – lige som det gælder mange andre kunsthåndværkere – ramt den 56-årige Lasse Bæhring og forhindret ham i at sætte nye projekter i søen.
I stedet for at sidde og fortvivle har han imidlertid brugt de sidste par måneders lockdown til at afslutte og arbejde videre på en række igangværende projekter dels på sit værksted og dels hjemme i lejligheden på Østerbro.
I Storbritannien og især i London har sølvsmedearbejde en helt anden status end herhjemme, og man betaler også nogle helt andre priser for originalt og kunstnerisk udført sølvarbejde
”Jeg var så heldig at sælge en af mine Tivoli-kander lige inden coronakrisen satte ind. Det har holdt mig økonomisk oven vande, selvom det også betød, at jeg ikke kunne få del i hjælpepakkerne,” konstaterer han.
Køberen var ingen ringere end en tidligere Prime Warden, som er den øverste post i det indflydelsesrige engelske guldsmedelaug, The Worthshipful Company of Goldsmiths, der har eksisteret siden 1300-tallet, og hvis stempel skal godkende al sølvarbejde i England.
Succes i London
Igennem de seneste år har Lasse Bæhring, der indtil fornylig og gennem 16 år var formand for udstillingsgruppen Danske Sølvsmede, tilbragt megen af sin tid i London, hvor han bl.a. har undervist på The Royal College of Art og fået et af sine værker indlemmet i den permanente samling på Victoria & Albert Museum.
Han har også arbejdet i værkstedet hos en af Englands fremmeste sølvsmede, Richard Fox, som i dag er Prime Warden i guldsmedelauget.
Det er en vanskelig verden at komme ind på livet af og blive accepteret af, ikke mindst for en dansk viking som mig, som ikke rigtigt ’forstår sig på verden’
”I Storbritannien og især i London har sølvsmedearbejde en helt anden status end herhjemme, og man betaler også nogle helt andre priser for originalt og kunstnerisk udført sølvarbejde.”
“Det er en væsentlig grund til, at jeg har tilbragt så megen tid derovre. Det er en vanskelig verden at komme ind på livet af og blive accepteret af, ikke mindst for en dansk viking som mig, som ikke rigtigt ’forstår sig på verden’”
“De har et utroligt hierarki og så mange uskrevne regler og mellemmenneskelige koder, at man meget nemt kan blive misforstået – eller selv misforstå noget.”
“Til gengæld er der et marked for originale sølvarbejder. Og det har også hjulpet mig at kunne sige, jeg er uddannet og har arbejdet hos Georg Jensen, som nyder en meget stor anerkendelse derovre,” siger den danske sølvsmed, der netop op til coronakrisen var ved at komme godt ind på livet af den britiske sølvsmedeverden.
”Nu har coronakrisen medført, at jeg ikke har været derovre i over tre måneder, og det er lang tid i en sammenhæng, hvor det at være til stede og vise sit ansigt betyder meget.”
“Oven i det kommer så, at ingen ved, hvad hele Brexit-affæren vil komme til at betyde for en EU-borger som mig. Men det kan jeg jo ikke gøre noget ved, og jeg tror på, at jeg nok skal finde en løsning, som betyder, at jeg igen kan genoptage mit arbejde og mine kontakter derovre.”
Efter tegneskole syntes faren, han skulle have et ’rigtigt’ job
Det er den samme ukuelighed, som har præget ham det meste af hans tilværelse som sølvsmed – og man kunne også sige som menneske. Men i det her tilfælde kan man ikke adskille mennesket og sølvsmeden. Mennesket Lasse Bæhring er sølvsmeden og kunstneren.
Da han i sin tid gik ud af 10. Klasse, blev han, samtidig med at han havde et vikarjob i en børnehave, blev sendt på tegneskole i Birkerød hos maleren Hans Chr. Høier, der bl.a. er repræsenteret på Statens Museum for Kunst og Nasjonalgalleriet i Oslo og også kunne tælle Lars H.U.G. blandt sine elever.
Hvis det passer ind i æstetikken, så må der gerne være både ridser og hakker i nogle af mine værket. Nøjagtig som man også oplever det ude i naturen
Men efter et år syntes faren, at han skulle have et ’rigtigt’ job at falde tilbage på, hvorefter Lasse startede som lærling hos Georg Jensen, hvor han fortsatte som sølvsmed efter endt læretid.
Efter fire år som svend ville han videre og kom ind på Guldsmedehøjskolen, som i dag hedder Institut for Ædelmetal.
Her gik han i 2 år, og fandt bagefter ud af, at man havde holdt en plads til ham hos Georg Jensen, hvor han fortsatte som svend i endnu to år, indtil det trivielle arbejde med blot at eftergøre andres værker blev for meget, og han kastede sig ud i tilværelsen som selvstændig sølvsmed.
Og her er det, Tom Waits kommer ind i billedet. For selvom han har lavet mange smukke værker i blankpoleret sølv, dyrker Lasse Bæhring også det mere rå look, som man bl.a. kan se i hans Tivoli-kander, i hans Frankenstein-bestik og i en række af hans smykker.
”Hvis det passer ind i æstetikken, så må der gerne være både ridser og hakker i nogle af mine værker. Nøjagtig som man også oplever det ude i naturen,” siger han og peger på den ru overflade på en af hans Tivoli-kander, der bl.a. er blevet til i hans bestræbelser på at udnytte så meget af sølvet som muligt, når han skærer de svungne sider ud af sine sølvplader.
Det er ikke lige en stangvare fra Hennes & Mauritz, men løber nemt op i en salgspris på mange tusinde kroner
For sølv, der koster omkring 5 kr. per gram, er en særdeles kostbar råvare selv for en sølvsmed, når han laver et værk mellem 500 og 700 gram, og der bliver en masse stumper til overs.
Og når han så samtidig bruger hundredevis af timer på at udvikle sine korpuser (ja, det hedder en ’korpus’ i sølvsmedesprog), så er det klart, at det ikke lige er en stangvare fra Hennes & Mauritz og nemt løber op i en salgspris på mange tusinde kroner.
Rå smykkekollektion og Frankenstein-bestik
Et par andre kollektioner, som er et resultat af hans bestræbelser på at udnytte så meget af sølvet som muligt, er hans smykkekollektion, der bl.a. består af rå sølvarmbånd til mænd.
Og det er ikke mindst hans Frankenstein-bestik, hvor han har udnyttet de små rester fra de udskårne sølvplader til at forme det yderste af gafler, knive og skeer, som han så har monteret på et råt tilskårent træskaft, hvilket er resulteret i en æstetisk udformning, som er en eksperimenterende Michelin-restaurant værdig.
Jeg kunne godt have købt en helt ny finerplade, men den ville være blevet kedelig. Så hellere bruge de gamle skabe og lave en stil ud af det
Et af de projekter, han har arbejdet videre på under coronakrisen, er en æske, der skal præsentere hans bestiksæt, og som stemmer overens med indholdet.
For er der noget, han har lært under sine mange ophold blandt engelske sølvsmede, så er det, at præsentationen spiller en helt afgørende rolle, når man skal markedsføre et produkt – og ikke mindst, hvis det er lidt ud over det sædvanlige.
Derfor har han brugt bagsiden af de gamle krydsfinérlåger, som han alligevel har revet ned i sit oprindelige køkken, til med stor præcision at sammenstykke et patchwork af en krydsfineræske til at lægge bestikket i.
Og med Lasse Bæhrings sans for det naturlige og æstetiske fremstår det, som om det i virkeligheden er bestikket, der er lavet til at fylde den flade kasse ud.
”Jeg kunne godt have købt en helt ny finerplade, men den ville være blevet kedelig. Så hellere bruge de gamle skabe og lave en stil ud af det,” siger han.
Et kunstnerhjem med gasrør som stripperstang
Og apropos hans tidligere nu nedlagte køkken, så er der i virkeligheden tale om to køkkener.
Oprindelig boede Lasse Bæhring til leje i en toværelses lejlighed, men da nabolejligheden blev ledig, fik han lov til også at overtage den. I dag er de to lejligheder slået sammen til et rummeligt og rustikt kunstnerhjem.
Og det rør, som fører bygassen op til de øvre etager og oprindeligt var gemt i væggen mellem de to køkkener, står nu som en fritstående stripperstang midt i lejligheden og er med til at give den sit helt eget særpræg, som mange forfinede bedsteborgere sikkert ville få angstanfald af.
Men i Lasse Bæhrings tilfælde er den nu blevet et æstetisk indslag, som nærmest ser ud til at være blevet anbragt med vilje og passer som fod i hose til resten af indretningen.
”Jeg kunne aldrig finde på at flytte permanent til London, selvom det måske ville være god idé. Dertil holder jeg alt for meget af både min lejlighed og af København.”
“Men det kunne være meget praktisk at få en fast adresse et sted i London eller omegn, så min tilstedeværelse derovre ville give indtryk af, at jeg nærmest også boede derovre.”
“Nu må vi se, hvad det der Brexit fører til, men jeg er sikker på, at min tilknytning til den engelske sølvsmedeverden nok skal fortsætte” slutter sølvsmeden optimistisk.
LÆS FLERE AF POUL ARNEDALS PORTRÆTTER AF MARKANTE ERHVERVSFOLK HER
Topfoto: Lasse Bæhring fotograferet af Poul Arnedal.
Se mere om Lasse Bæhring og hans sølvsmedearbejde på www.baehring.dk
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her