Et af frynsegoderne ved at være forfatter er turnéerne og oplevelsen af landet. Man ser ”små” steder, de afsides, de byer man ikke har familie i, eller som har enestående tilbud. Hermed følger også en endeløs række hoteller, store og små, og oplevelsen af enorme forskelle i service og indretning. Det bliver kun endnu grellere, hvis man tager på ferie, skriver Maria Helleberg.
Nyborg indbød til Danehof-festival, og vi (mand, mig og lille gammel hund) valgte at bo på Nyborg Strand. Har fine erfaringer med stedet som kursus- og mødearrangør, både som oplægsholder, kursusleder og -deltager. Så anede intet ondt. Ikke før vi blev afkrævet det fulde beløb for opholdet ved ankomst, hvorefter vi fandt os selv i en tidslomme.
Det værelse, vi fik tildelt, var præcis det, jeg havde beboet, første gang jeg holdt oplæg her. I 1986. Samme møblement – nej, ikke danske design-klassikere, men 70’ernes sælsomme møbler, hessian, blå fliser i badet, brunt skai. Tredive års ølflaskepletter. Vi valgte at tage det fra den humoristiske side. Men, men, men.
Der var ingen møbler på den lille altan. De enorme, kadavertunge stole kunne ikke slæbes derud. Men så kunne man jo sidde ude i parken. Ikke rigtigt, den var ved at blive gravet/boret ud til nybyggeri, som begyndte klokken 7 om morgenen. Nå, men så var man da oppe og klar til at tage imod housekeeping, der insisterede på at gøre rent klokken 8. Går ud fra, at sådan gør man, når kursusgæsterne arbejder…
Det værelse, vi fik tildelt, var præcis det, jeg havde beboet, første gang jeg holdt oplæg her. I 1986. Samme møblement – nej, ikke danske design-klassikere, men 70’ernes sælsomme møbler, hessian, blå fliser i badet, brunt skai. Tredive års ølflaskepletter. Vi valgte at tage det fra den humoristiske side. Men, men, men.
Efter et døgns forløb var vi klar over, at hele hotellets drift er indrettet på kursus. Alle står op samtidig, spiser samtidig, sover samtidig.
Nu var hotellet imidlertid fyldt af irregulære sommergæster med individuelle behov. Så nej, der var ikke normal servering i restauranterne, kokkeelever lod til at øve sig på at lave tapasbuffet. Eller på at tage Metros tapas ud af plasticposer og give dem opvarmning i mikroovn. Chefen for bistroen brød sammen og begyndte at skrige hysterisk ad kunderne. Vi kunne under ingen omstændigheder få leveret to tallerkener og bestik og spise uden for bistroen. Roomservice var også brudt sammen. Busforbindelse til byen afskaffet.
Det eneste, som virkede, var udsigten..
Hotellet er hele tiden i en tilstand af knopskydning mod enormt. Uden at renovere de ”historiske” lokaler (hint til kunder; undgå komplekset ”Tusindfryd”).
Men miraklerne findes
Hvad vil moderne kunder have af et hotel? Service, ro og wifi. At det, man lover, også findes. Og virker. Eller bringes til at virke. Har Ribe Byferie i kær erindring, efter et ophold, hvor wifi på intet tidspunkt virkede: det er fordi her er så mange børn, der alle bruger iPads, var svaret. Klokken 12, efter at beboerne enten havde tjekket ud eller var ude at opleve…ved afrejse måtte man så erkende, at hele systemet var nede, og at utallige gæster havde klaget. Lyv ikke, tjek og find et svar og/eller en løsning.
Samme 4-stjernede anlæg finder det nu helt ok at afkræve gæster 150 kr. i afgift for at vælge f.eks. astma-rum eller bortvælge lejligheder, som kræver, at man forcerer høje, åbne, udvendige jerntrapper. Man kan altså også blive for fiks som hotel-manager.
Og så er der de hoteller, hvor alting bare fungerer, og hvor nærheden og servicen er en selvfølge. Hoteller med sjæl og robusthed.
Nå, men tilbage til det, der virker. Til min store forundring: de moderne B&B. De er ofte ejet og drevet af en person eller en familie. De byder på alt fra enkelte rum til den rene luksus. Top 1 af mine top 10 er Aahøj i Sæby, østkysten af Vendsyssel. Det er intet mindre end et lille mirakel. Villa, have, masser af plads, enormt bibliotek, den prægtigste morgenmad jeg har fået længe, perfekt wifi overalt. Alt er charmerende og kærligt tilrettelagt. Har prompte reserveret til et par gange optræden. Her er oven i købet stille og rent og lækkert og møblerne gode. Miraklerne findes.
Og så er der de hoteller, hvor alting bare fungerer, og hvor nærheden og servicen er en selvfølge. Hoteller med sjæl og robusthed. Hver gang jeg forlader Teaterhotellet i Horsens, tænker jeg: hvorfor er der ikke flere af denne slags hoteller overalt i Danmark…
Uden julelege. Uden gebyrgribberi. Bare gode hotelværelser, imødekommenhed, venlighed og professionalisme.
Topfoto: Aahøj lobby – Maria Helleberg.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og