HISTORIE // DEBAT — I en humoristisk tone tryllebandt arkæologen Jeanette Varberg salen i Politikens Hus, der var fyldt ned til bagerste række i anledning af hendes nye bog, Viking. Med Andreas Bonde Hansens kritik af Varbergs bog fik publikum nuanceret vikingebegrebet, der altid vil være til forhandling. Vikingetiden er ikke bare interessant i sig selv som historisk periode. Der er noget på spil i dag, for kampen om fortiden handler om identitet i nutiden.
Forfattere vil normalvis gerne have omtale af deres bøger, så salget kan kickstartes. Til aften var det omvendt – interessen var allerede massiv. Publikum betalte gladeligt omtrent 200 kroner for at høre arkæologen Jeanette Varberg fortælle om sin nye bog, Viking.
Varberg tilkendegav, at hun var spændt på at høre, hvordan anmeldernes dom ville være. Hun kan dog være ganske rolig – indtil videre er Viking blevet overordentligt positivt modtaget med topkarakter blandt andet i Berlingske.
Varbergs bog fremfører ifølge hende selv intet nyt til vikingeforskningen, men skriver ovenpå den forskning, der allerede findes om vikinger. Til gengæld tager hendes fokus et andet end mange andre bøger om vikinger: Vikingers fremfærd i Rusland fylder en del i bogen, der tidsmæssigt i øvrigt er kronologisk fortalt. Nogle vikinger kom så langt som til Sortehavet mod Konstantinopel, hele vejen til Aserbajdsjan og Iran. Muligvis endnu længere ad Silkevejen, men det kan ingen kilder bevise.
Varberg peger i bogen på, at kvinder har været krigere under vikingetiden, og det viser, at fortiden er den historie, vi fortæller videre. Vikingetiden er således konstant til forhandling. Således var det også nyt for mange, da Varberg fortalte, at vikingerne i deres samtid mere var kendte for at drikke vin i stedet for mjød
Derudover spiller de kvindelige vikinger, der normalt ikke er del af historieskrivningen, en rolle i bogen. Vikingetiden, der er opfundet som konstruktion i 1800-tallet, ønskede ikke at fokusere på kvinder. Når historien bliver skrevet af mænd, handler den om mænd med andre ord. De mandlige kollegaer afviste den kvindelige kriger, fordi deres verdensbillede i 1800-tallet ikke rummede kvindelige krigere.
Varberg peger i bogen på, at kvinder har været krigere under vikingetiden, og det viser, at fortiden er den historie, vi fortæller videre. Vikingetiden er således konstant til forhandling. Således var det også nyt for mange, da Varberg fortalte, at vikingerne i deres samtid mere var kendte for at drikke vin i stedet for mjød.
Hvis ikke man var klar over, at fortidige personer og perioder er akademikeres konstruktioner, blev man det denne aften. Varberg fortalte, at vikingerne ikke kaldte sig selv vikinger. De vidste heller ikke, at de levede i vikingetiden. Derudover hersker der også en gængs fortælling om, at vikingerne udelukkende plyndrede sig vej gennem Europa. Det syn udfordrede Varberg også: Vikinger var også handlende. Og hvis ingen gad købe de skind, de havde med, kunne man måske plyndre lidt på vejen, som hun formulerede det henkastet.
Vikingetiden er skabt i 1800-tallet
Til aftenens arrangement var der også indkaldt en djævlens advokat, så arrangementet ikke forfaldt til ren idoldyrkelse. Derfor kom Andreas Bonde Hansen på scenen efter en god time, hvor Varberg havde talt løst og fast om bogens pointer.
Bonde Hansen er ph.d. og ekspert i kulturarvsoplevelser i Region Sjælland, Tyskland og Sverige, med særlig fokus på æstetik og narrativer i formidling af vikingetid og middelalder. Han har forsket i, hvordan man tjener penge på vikingeturisme. Gøl Pølsers logo med vikingemanden prydede hans powerpoint som et eksempel på, at det er kommercielle potentialer i historien.
Det var således i høj grad Wagner og Grundtvig, der i romantikkens tid skabte vikingetiden
Publikums nysgerrighed blev yderligere vakt, da titlen på Bonde Hansens slideshow var: Raske IKEA-vikinger og andre fortællinger fra vikingebashing-branchen. Et billede af identiske telte til et vikingearrangement, er ifølge Bonde Hansen vores moderne tolkning af fortiden, hvor vi er vant til at telte bliver masseproduceret og ser ens ud – det kunne være telte købt i IKEA. Det har ikke været tilfældet i vikingetiden. Vikingen skabes i nutiden.
Bonde Hansens pointe var, at det er i vikingetiden, hvor mange høster og har høstet identitet. Særligt i 1800-tallet blev historien om vikingetiden skrevet. Man havde brug at markere, at Danmark havde en stolt fortid, da landet i 1800-tallet var på skrump og økonomisk katastrofekurs. Dette fik intellektuelle og digtere til at besynge det nationale og blive patriotiske. Hvad udad tabes, skulle indad vindes.
Det var således i høj grad Wagner og Grundtvig, der i romantikkens tid skabte vikingetiden. Og eksemplerne er mange på, hvordan man har ændret fortiden, så det har passet til nutidsforståelsen: Beovulftkvadet, i Grundtvigs gendigtning, foregår i Lejre, men det gør den ikke i originalen. Det er i øvrigt svært at bestemme, hvor den myte helt præcist kommer fra, som Bonde Hansen pointerede.
Bonde Hansen pegede på, at Varberg er med til at skabe vikingetiden i vores samtid. Varberg skriver ifølge Bonde Hansen ”skønlitteratur om vikingtiden”. Hun iscenesætter fortiden, mener han. Skal vi tro den præmis, er al historieskrivning skønlitteratur. Forskere har til alle tider inddelt historiske perioder og fremhævet noget frem for andet. Det er Bonde Hansen selv et eksempel på: Han tillægger Kontinentaleuropa, særligt Tyskland, langt større betydning end Varberg, der med sin nye bog har lagt vægten på vikingernes fremfærd i Rusland.
Der er ingen, der fortæller om den 12-årige pige, der blev seksuelt udnyttet
Sygdommen er også ifølge Bonde Hansen fraværende i vikingehistorien, men det ændrer Varberg på med Viking. Vikinger bliver altid beskrevet som store og stærke, men led masser af sygdomme, som i ringe grad bliver nævnt i vikingeformidlingen. Det fik vi lavet om på i aften. Det pegede Varberg på i forbindelse med vikingernes fremfærd i Rusland og Sortehavet. Sandt er det dog, at de mandlige vikinger havde veludviklet muskulatur på grund af sejllads, de tunge våben og skjold.
Den historiske periodisering vil Bonde Hansen også meget gerne væk fra. Den herskende fortælling er, at ligeså snart vi går i middelalderen, så står mennesker i lort til halsen. Fortællingen om perioderne er vigtige. Middelalderfolk er små og syge, og vikinger er store og raske, men de var ligeså syge under vikingetiden, som de var under middelalderen. Denne problematiske overgang er ikke unik for denne del af historieskrivningen: ”I bronzealderen skinner solen altid, men ligeså snart vi går ind i jernalderen så minder det om Østtyskland,” som Bonde Hansen formulerede det.
Andreas Bonde Hansen, der generelt havde store roser til bogen, pegede også på, at vikingetiden har været formidlet for ensformigt og syntes således det var godt, at Varberg valgte at inddrage vikingtidens kvinder. ”Der er ingen, der fortæller om den 12-årige pige, der blev seksuelt udnyttet,” sagde han i et veloplagt tonefald.
Bonde Hansen mente til gengæld, at området vi i dag kender som Tyskland, burde have spillet en større rolle i bogen. Varberg forsvarede sig med, at historien om vikingernes fremfærd i Rusland generelt er fraværende i historieskrivningen, og derfor har hun valgt at prioritere dette fokus. Bonde Hansens kritik viser, at historien ændrer sig, alt efter hvor man lægger snittet.
Til dette udsolgte arrangement viste den afsluttende spørgsmålsrække med sin længde, at det historieinteresserede publikum udover besættelsestiden nok har vikingetiden som mest populære historiske emne.
Havde man forventet en akademisk boksekamp, gik man dog forgæves, dertil var Bonde Hansen for begejstret for bogen. Det var mere spil til et mål, ganske som sidste del af Danmarks kamp mod Gibraltar, som jeg nåede på en bar i nærheden, hvor det danske fodboldlandshold spillede som vikinger og baskede miniputnationen med tenniscifrene 6-0.
Jeanette Varbergs oplæg og Andreas Bonde Hansens kritik blev afholdt i Politikens Hus d. 5. september.
Bogen Viking udkom på Gyldendal d. 3. september 2019.
Foto: Morten Holtum
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her