MINDFULNESS I ARBEJDSLIVET // DEBAT – Selvom danskerne aldrig har haft bedre arbejdsbetingelser, er der stadig et pænt stykke vej, når det handler om at værne medarbejderne mod stress og andre mentale problemer. Det skorter dog ikke på tiltag, der skal hjælpe med at reducere den stress, som mange medarbejdere har store udfordringer med. Et af disse tiltag er mindfulness. Er det Guds gave til medarbejderne eller opium for folket? Arbejdsmiljørådgiver Thomas Milsted og tillidsrepræsentant Bent Gringer ser forskelligt på den sag, og det satte en debat i gang.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Kære Bent
Jeg faldt over en artikel, du har skrevet tilbage i 2013, ”Mindfulness, arbejdsmiljø og nye positioner for tillidsvalgte”.
Det var et debatindlæg, og på baggrund af et opslag, jeg havde forleden på Facebook, og som taler lidt imod dine pointer, tænkte jeg, at det kunne være interessant, om vi hver især uddybede vores synspunkter her på datoen for arbejdernes internationale kampdag?
Tidspres, voldsomme arbejdsmængder, mobning, dårlige chefer, urealistiske deadlines og andre arbejdsmiljødårligdomme ”glemmes” af medarbejderne. Ulempen er imidlertid, at disse problemer stadig findes, når medarbejderne åbner øjnene – Thomas Milsted
For trods al snak om det modsatte ser stress-udfordringerne og andre mentale problematikker kun ud til at vokse sig større og større på de danske arbejdspladser.
Som jeg ser det, er den vestlige medarbejder-version af meditation og mindfulness – primært hentet fra buddhisme, hinduisme og shamanisme – godt krydret med psykologisk retorik for at sløre det oprindelige formål: at nærme sig det guddommelige.
Det er en åndelig fordybelse, der indebærer en gradvis udelukkelse af alt andet end meditationens objekt fra opmærksomheden. I mystik stiler meditationen også mod at eliminere objektet, så den mediterende oplever et bortfald af skellet mellem objekt og bevidsthed – en slags ren opmærksomhed.
Under visse omstændigheder skal vi sige stort ja tak til mindfulness på arbejdspladsen. Ligesom vi skal sige ja tak til kompetenceudvikling, kildevand, frugtordninger og massagetilbud – Bent Gringer
Det har den indlysende fordel, at objekter som tidspres, voldsomme arbejdsmængder, mobning, dårlige chefer, urealistiske deadlines og andre arbejdsmiljødårligdomme ”glemmes” af medarbejderne. Ulempen er imidlertid, at disse problemer stadig findes, når medarbejderne åbner øjnene.
Kære Thomas
I min optik er det en klassisk (og klassisk venstreorienteret), men alligevel forenklet udlægning. Som bygger på, at individer ikke kan eller skal kompensere for svagheder, der er bygget ind i arbejdsorganisationen.
Som AC-Tillidsrepræsentant gennem mange år har jeg en – efter min egen opfattelse – mere moderne venstreorienteret position: Under visse omstændigheder skal vi sige stort ja tak til mindfulness på arbejdspladsen. Ligesom vi skal sige ja tak til kompetenceudvikling, kildevand, frugtordninger og massagetilbud.
Jeg er dybt uenig i din præmis og tilgang til både mindfulness, og hvad det er, medarbejderne skal kunne kompensere for. Det er en klassisk cheftilgang – Thomas Milsted
Men til forskel fra disse goder kan mindfulness på arbejdspladsen faktisk styrke det kollektive og kollegiale arbejdsmiljø såvel som den enkeltes nærvær. Man stopper op, mærker efter og finder ud af, hvad der er vigtigt. Hvis man laver mindfulness-øvelser sammen med kollegerne, bliver man også mere opmærksom på dem.
Kære Bent
Jeg er dybt uenig i din præmis og tilgang til både mindfulness, og hvad det er, medarbejderne skal kunne kompensere for. Det er en klassisk cheftilgang. Og det er også en klassisk cheftilgang at kalde min “forenklede” logik for venstreorienteret. Og jeg synes for øvrigt, du kommer elegant uden om de intentioner, der er med at indføre disse discipliner på vores arbejdspladser.
Meditation og mindfulness er fantastiske metoder til at skabe ro i vores systemer, og jeg har selv mediteret i 30 år, så jeg vil meget kraftigt understrege, at det er ikke teknikken, der er problemet. Det er konteksten. Og jeg må også understrege, at jeg er en varm fortaler for mindfulde organisationer med kærlige og omsorgsfulde chefer, et tempo, der er til at følge med i, overskuelig arbejdsmængde og opgaver, man kan fordybe sig mindfuldt i.
At medarbejderne skal kompensere for svagheder, der er bygget ind i arbejdsorganisationen, kan være en nødvendighed, men også et udtryk for organisatorisk dovenskab og uvilje mod at skabe menneskeværdige arbejdsforhold. Vi skal behandle hinanden ordentligt også institutionelt. Det er ikke venstreorienteret, men bygger i min optik på vores kulturs kristne værdier, og hvor kærlighed er det egentlige budskab.
Hvis vi bare tog udgangspunkt i den gyldne regel fra Matthæusevangeliet kapitel 7, som lyder: ”Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem,” kunne man også trække den op på et organisatorisk niveau som en overordnet værdi, lederne kunne handle efter.
At man lukker øjnene for det kritisable, bestræber sig på at blive individuelt bedre til fx at meditere i stedet for at gå sammen i en kollektiv aktion for bedre arbejdsforhold og et bedre samfund. Opium for folket. Sådan behøver det ikke at være – Bent Gringer
Jeg er med på, at det nok vil opfattes en kende umoderne, men hvis vi vil gå så vidt som at trække Østens mystik ind på vores arbejdspladser, hvorfor så ikke bare bruge vores egne kristne værdier, som er udtrykt i for eksempel ligeværd, omsorg, næstekærlighed, ansvar for hinanden og planeten? At inkorporere disse værdier ind i organisationen ville være helt ok for mig.
Kære Thomas
Yoga, meditation, mindfulness er godt for mange ting, det fornemmer jeg, vi er enige om!
Men lad mig for den gode diskussions skyld trække uenigheden hårdt op:
Det, som jeg anholder, er den klassiske venstreorienterede position:
At man med individuelle psy-aktiviteter som meditation og mindfulness “glemmer”, hvordan tingene virkelig hænger sammen, at man lukker øjnene for det kritisable, bestræber sig på at blive individuelt bedre til fx at meditere i stedet for at gå sammen i en kollektiv aktion for bedre arbejdsforhold og et bedre samfund. Opium for folket. Sådan behøver det ikke at være.
Som TR må man naturligvis være på vagt, hvis en ledelse indfører teknologier på arbejdspladsen, som udenfor bruges til “at få folk til at leve bedre i et smerte-helvede”. Men derfor kan de måske godt være gode og brugbare. Og udelukker vel heller ikke, at man stadig – ved siden af – prøver at bekæmpe ondet ved dets rod?
Nu er jeg altså ikke chef, men tillidsrepræsentant. Og for mig er “venstreorienteret” ikke et skældsord. Jeg tilbyder bare en anden og mere moderne venstreorienteret (pragmatisk) tilgang. Og det er fint med overlap til kristne, kulturelle værdier, dem er der jo mange af.
Det er også en klassisk kritisk position (lad mig bare kalde den klassisk venstreorienteret) at kigge på “intentionen med at indføre alle disse discipliner på vores arbejdspladser”. Men det er også skematisk, automatisk, funktionalistisk (og i gamle dage ville jeg sige vulgær-marxistisk, men det tør jeg ikke i disse krænkelsestider, så stryg bare det 😊).
Så et længere citat fra min artikel kan måske belyse min selvpåståede mere moderne og mindre skematiske, automatiske, funktionalistiske og vulgær-marxistiske venstreorienterethed:
“Selvom arbejdsgiverne ikke indfører den slags tiltag for medarbejdernes ’blå øjnes skyld’, kan tiltagene jo godt være gavnlige og glædelige for medarbejderne. Ligesom løn, regler for arbejdsugens længde, sikkerhedsbestemmelser og mange andre historiske landvindinger.
Yoga, meditation, mindfulness er vældig godt for mange ting. Min anke er, at medarbejderne ofte oplever et skisma – Thomas Milsted
Nu er det måske i overkanten at lancere mindfulness på arbejdspladsen som en historisk landvinding. Måske er det bare et godt svar på nogle af tidens kompetenceudfordringer. Måske kan det endda bidrage til en humanisering af arbejdslivet henimod et ideal om noget, som er mere ’bæredygtigt’ i et livsperspektiv.”
Kære Bent
Vi er enige langt hen ad vejen. Yoga, meditation og mindfulness er vældig godt for mange ting. Min anke er, at medarbejderne ofte oplever et skisma. På den ene side er det jo vitterlig behageligt at udøve disse mentale discipliner. De kan selv med en begrænset anstrengelse have en positiv effekt på vores nervesystem.
Pointen er bare, at jeg i første omgang ville se på de faktorer, der skaber behovet for at dyrke teknikker, der skal banke et stresset nervesystem på plads.
Og en måske anden væsentlig pointe er – og det er min påstand og erfaring – at det er meget nemmere at komme i de meditative tilstande, når der er ro på i ens (arbejde)livs omstændigheder. Så der så at sige er en relativ overensstemmelse mellem det derude og det derinde.
Læs flere artikler skrevet af Bent Gringer i POV her.
Læs mere af Thomas Milsted i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
