LIGESTILLING // ITALIEN – Kulturkrig i Padova over statuer af mænd giver genlyd i hele Italien.
ROM – Da byggeriet af den store plads midt i Padova ved navn Prato della Valle, blev påbegyndt i 1775, var der en klar dagsorden. Man ville vise verden, hvem de vigtige personer med tilknytning til byen var.
Dengang stod der hele 88 statuer, men godt 20 år efter blev antallet reduceret, da Napoleons styrker passerede igennem og udså sig statuer af lokale magthavere – som de smadrede. Efter begivenheden rykkede Padovas bystyre lidt rundt på statuerne og indsatte også nogle obelisker, men der stod stadig to tomme sokler tilbage på pladsen.
Forslaget har sat sindene i kog lokalt, og debatten har spredt sig til resten af Italien og udover landegrænserne, hvor medierne har kastet sig over historien… for må man overhovedet lave om på et historisk monument fra 1700-tallet?
Siden har de manglende statuer været en del af det etablerede look. 78 mænd på rad og række og kun en enkelt kvinde, der ikke har sin egen sokkel og symbolsk sidder ved fødderne af en af mændene.
To tomme sokler
For en måned siden landede der så et forslag i byrådet fremsat af to repræsentanter fra Partito Democratico (kan sammenlignes med det danske Socialdemokratiet), Margarita Colonello og Simone Pillitteri. Hvorfor ikke fylde de tomme pladser ud ved at sætte to statuer op af berømte kvinder med forbindelse til Padova?
I forslaget, der endnu ikke er færdigbehandlet, bliver der lagt op til, at en af soklerne passende kan tildeles Elena Lucrezia Cornaro Piscopia. Hun var et bysbarn der tog sin afgangseksamen i filosofi fra Padovas universitet i 1678 efter først at være blevet nægtet adgang til teologistudiet. Piscopia var den første kvinde i verden der blev universitetsuddannet. Der findes godt nok allerede en statue af hende på universitetet, men forslaget i byrådet lød altså på at sætte en til op på byens centrale plads, så også dem, der ikke normalt har deres gang på højere læreanstalter, kan blive mindet om hende.
Forslaget har sat sindene i kog lokalt, og debatten har spredt sig til resten af Italien og udover landegrænserne, hvor medierne har kastet sig over historien, (muligvis som en kærkommen distraktion fra covid-19 pandemien), for må man overhovedet lave om på et historisk monument fra 1700-tallet? Avisen Il Fatto Quotidiano citerer bl.a. historieprofessoren Carlo Fumian fra Padovas Universitet for at sige, ”at bytte rundt på monumenter og gadenavne, som om det var LEGO, er en farlig og uintelligent leg”.
Der er også frygt for, at den globale cancel culture kan true Italiens kulturarv, der er fuld af kunstgenstande, som man kan argumentere for udtrykker et forældet syn på kvinder og religiøse minoriteter
Der er også frygt for, at den globale cancel culture kan true Italiens kulturarv, der er fuld af kunstgenstande, som man kan argumentere for udtrykker et forældet syn på kvinder og religiøse minoriteter. Andrea Colasio er byrådsmedlem med ansvar for kultur, og han bryder sig ikke om ideen. I den lokale avis PadovaOggi har han foreslået et alternativ, nemlig at man finder 78 andre steder i byen, hvor man sætter skulpturer af kvinder op med argumentet ”fortiden tilhører mændene, men fremtiden tilhører kvinderne”. Med andre ord hvor som helst, bare ikke på Prato della Valle pladsen.
Visuel historieskrivning
Elena Fermi er udstillingskurator og kunsthistoriker. Hun er tilknyttet den italienske feministiske organisation SCOSSE, der bl.a. arbejder for at fjerne kønsstereotyper fra skoleundervisningen, og hun giver her over for POV International sit bidrag til debatten.
”Lad mig slå fast med det samme, at der ikke nødvendigvis er direkte lighedstegn mellem statuer og kunst. Når en ny samfundsorden opstår, er noget af det første, vi traditionelt gør at sætte statuer af nøglepersoner op for at underbygge en fortælling og for at ære dem. Omvendt er vi også hurtige til fjerne dem igen, når de ikke længere er tidssvarende. De er symboler, tænk bare på statuerne af Lenin i Østeuropa og nyere tids kontroverser over statuer af folk, der med vore dages øjne havde uacceptable holdninger. Denne her debat drejer sig ikke om, hvorvidt Colosseum er et politisk korrekt monument, der er ingen der ville drømme om at fjerne en mursten i den konstruktion, men statuerne på pladsen i Padova er lavet som en politisk kommentar i en periode, vi ikke længere kan definere som vores egen. Tiden ændrer sig, og det gør de ting, man vil hædre, også.”
Der er ingen, der vil ødelægge pladsen i Padova, men vi taler om en plads med 78 statuer, alle mænd. De her statuer er en slags visuel historieskrivning, og en historie, hvor der kun figurerer mænd, er falsk
Elena Fermi, udstillingskurator og kunsthistoriker
Men hvor går grænsen? Hvis man i morgen finder en statue af kejser Nero i udgravningerne til en metrostation, så ryger den vel ikke ud, bare fordi man ikke kan stå inde for den politiske linje i hans regime?
”Nej, selvfølgelig ikke, men omvendt sætter vi den heller ikke op på midten af en af de centrale pladser i Rom og skifter pladsens navn til ”Kejser Neros plads”. Statuen skal på museum, den er del af fortiden. Der er ingen, der vil ødelægge pladsen i Padova, men vi taler om en plads med 78 statuer, alle mænd. De her statuer er en slags visuel historieskrivning, og en historie, hvor der kun figurerer mænd, er falsk.”
Efter hendes opfattelse handler det om, hvad det er for nogle signaler, man sender til de piger og drenge, der går tur på pladsen med deres forældre eller løber og leger.
”Der er mange vigtige kvinder, der ville kunne beklæde de to sokler, og det på trods af, at kvinder tidligere var forment adgang til en stor del af det offentlige liv. Når vi nu i Padova har en kandidat som Piscopia, hvorfor må hun så ikke komme op og stå på pladsen? Hun gjorde noget helt banebrydende og beundringsværdigt, og det handler om at vise børnene i vores samfund, at der er kvinder i fortiden, der har taget meget modige valg. Hvis Piscopia absolut ikke må stå ved siden af de andre, så lav en statue af hende og sæt den i midten. Hvis der var nogle, der havde foreslået en statue af Dante på en af de ledige pladser, tvivler jeg meget på, det ville have vakt samme furore.”
Men hvad med argumentet om, at de tomme sokler fortæller en vigtig del af byens historie og er et minde om dengang franskmændene invaderede?
”Jeg giver ikke meget for argumentet om, at man bør at lade soklerne stå tomme, fordi det er en del af historien. Efter Anden Verdenskrigs bomber har vi bygget halvdelen af Italien op, og mere tidsnært, når et jordskælv vælter en historisk kirke, så skynder vi os at bygge den op igen. Hvis de her pladser på Prato della Valle er tomme, så lad os bruge dem til noget meningsfuldt. ”
Havde de høje herrer dengang vidst, at en filosofistuderende, der allerede havde været død i næsten 100 år, ville bringe fremtidens bystyre i krise, havde de muligvis skærpet deres kriterier
Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske på pladsen i Padova, men eftersom Prato della Valle fra begyndelsen blev tænkt som et monument over byens vigtige personer, blev der sat kriterier op for, hvem der kunne få lov til at få plads på soklerne i fremtiden. Ifølge Il Fatto Quotidiano står der tre ting i retningslinjerne fra 1776: Man skal være afdød, man må ikke være en helgen og man skal have forbindelse til Padova.
Altså intet forbud mod at sætte en statue af en kvinde op. Havde de høje herrer dengang vidst, at en filosofistuderende, der allerede havde været død i næsten 100 år, ville bringe fremtidens bystyre i krise, havde de muligvis skærpet deres kriterier. Men som reglerne står skrevet, ligger det i dag politikere frit for at bestemme om Piscopia må få en sokkel, kan placeres midt på pladsen eller om Padovas kvinder fortsat skal repræsenteres ved foden af mændene.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
