USA2024 // INTERVIEW – ”Medierne har fremelsket nogle narrativer ved dette valg – fx at sorte mænd i højere grad vil stemme på Trump denne gang. Det er muligt, men det er ikke noget, jeg er stødt på. Så jeg er skeptisk og vil gerne se de tal, før jeg tror på dem.” Det siger dr. Carolyn Jefferson-Jenkins, en af USA’s mest kendte stemmer i arbejdet for vælgerrettigheder og valgdeltagelse i USA. POV har mødt stemmeretsikonet under hendes besøg i Danmark.
”Den debat skulle have været faktatjekket. Hvis man vil bedømme en politisk debat, kan man se på to ting: på den verbale præstation og på det, der rent faktisk bliver sagt. Hvis du udelukkende fokuserede på, hvem der lød bedst og præsenterede sig bedst – og det er der desværre mere og mere fokus på i politik, som i dag fungerer på sociale mediers og reality-tv’s præmisser – ja, så vandt J.D. Vance den debat.
Personligt kunne jeg have ønsket mig mere fokus på substans, og jeg syntes også, at CBS burde have faktatjekket debatten undervejs. Det betyder noget i politik, hvad der rent faktisk bliver sagt, og om man som vælger kan regne med at få sande oplysninger. Det er ikke tilstrækkeligt i politik, at tonen er civiliseret, og at man ikke er ude i personangreb.
Jeg kan i min hjemstat, North Carolina, gå lige ind og stemme uden at stå i kø, mens vælgerne i visse områder i en stat som Georgia har meget langt til stemmestedet og kan komme ud for at skulle stå i kø i timevis
Det var positivt, at de to talte om politik og talte pænt til hinanden. Men den ikke-konfrontatoriske tone er ingenting i sig selv. Debatten var et show, hvor den ene kandidat, Vance, klart nød rampelyset, hvorimod den anden, Walz, havde det sværere.”
Bedømmelsen handler om den forgangne uges tv-debat mellem Tim Walz og J.D. Vance, de to vicepræsidentkandidater i det amerikanske valg. Og ordene kommer fra dr. Carolyn Jefferson-Jenkins – en af de bedst kendte røster i USA, når det gælder arbejdet med stemmerettigheder, social retfærdighed og uddannelse.
Mød Carolyn Jefferson-Jenkins: Et stemmeretsikon i Amerika
POV har fået lejlighed til at møde Carolyn Jefferson-Jenkins, der er inviteret til Danmark af USA’s ambassade, for at tale om valg og arbejdet for stemmerettigheder i USA op til præsidentvalget. Vi møder hende dagen efter vicepræsident-debatten, og det er derfor oplagt at starte med at bede hende om en vurdering af debatten, der kun er få timer gammel.
I 1998 blev hun valgt som præsident for den uafhængige amerikanske NGO League of Women Voters, (LWV), der har til formål at styrke vælgernes rettigheder og forsvare demokratiet. Organisationen blev grundlagt som en upartisk græsrodsorganisation i 1920, kort efter at amerikanske kvinder havde fået stemmeret.
LWV støtter ikke noget politisk parti, men har en mission om at uddanne og informere borgerne om deres stemmerettigheder og opmuntre til deltagelse i valgprocessen. Organisationens arbejde for demokrati, lighed og informeret stemmeafgivelse har i årtier gjort LWV til en vigtig stemme i det amerikanske civilsamfund.
Der er flere måder at lægge barrierer i vejen for, at nogle, især de fattigste, vælgere i USA nemt kan stemme
Carolyn Jefferson-Jenkins, der også har en doktorgrad i uddannelsespolitik, har selv viet sit liv til at kæmpe for lighed, borgerengagement og inklusion af marginaliserede grupper i den demokratiske politiske proces. Også i dag arbejder hun for at oplyse om og fjerne barrierer, der forhindrer marginaliserede mindretal i USA i at stemme.
Det er ikke noget, vi tænker på i Danmark, hvor alle får tilsendt en stemmeseddel, og hvor ingen enkeltpersoner eller grupper forhindres i at stemme. Ej heller har vi gerrymandering i danske valg – en (ulovlig, men fortsat forekommende) praksis i USA, der kort sagt handler om, at grænserne for valgkredse manipuleres for at favorisere et bestemt politisk parti. Det kan fx gøres ved at ”skære” eksisterende valgkredse over, så de bliver lagt sammen med nabo-valgkredse, så vælgersammensætningen ændres.
Vælgerne står i lange køer i Georgia – og de må ikke få mad eller vand undervejs
Men der er flere måder at lægge barrierer i vejen for, at nogle, især de fattigste, vælgere i USA nemt kan stemme, forklarer hun:
”Jeg kan i min hjemstat, North Carolina, gå lige ind og stemme uden at stå i kø, mens vælgerne i visse områder i en stat som Georgia har meget langt til stemmestedet og kan komme ud for at skulle stå i kø i timevis.”
”Det betyder selvfølgelig noget for de mest udsatte grupper – det gør det simpelthen sværere for dem at stemme,” siger Carolyn Jefferson-Jenkins, der understreger, at der fortsat er mange, også nye, barrierer for overhovedet at komme til at afgive sin stemme i visse dele af USA, også selvom det i nogle stater er blevet nemmere, fx at brevstemme efter coronakrisen.
I svingstaten Georgia er det gået den anden vej. I 2021 vedtog staten en omfattende valglov, der indførte strengere ID-krav for absentee voting, som reducerede antallet af valgsteder, forkortede perioden for anmodning om brevstemmer, ligesom det blev ulovligt at give mad eller vand til vælgere, der stod i kø.
Fortalerne for de nye love hævder modsat, at de har til formål at forhindre valgsvindel og styrke valgsikkerheden
Lovene blev kritiseret for at lægge hindringer i vejen for at stemme for især minoriteter, lavindkomstgrupper, ældre og handicappede vælgere, der brevstemmer i højere grad, og som ofte har brug for længere åbningstider for at komme til valgstederne. Fortalerne for de nye love hævder modsat, at de har til formål at forhindre valgsvindel og styrke valgsikkerheden
”Efter coronakrisen har vi set et rekordhøjt antal nye eksempler på love, der decideret undertrykker valgdeltagelsen – 23 i alt,” siger Jefferson-Jenkins, hvis egen hjemstat ofte nævnes som en af de stater i USA med de mest ekstreme eksempler på gerrymandering.
Valgkredsene er blevet ændret flere gange over de seneste årtier, efter føderale domstole har fundet dem partiske eller racediskriminerende. I 2016 sagde domstolene, at North Carolinas kongresdistrikter var racemæssigt manipulerede. Senere, i 2019, fandt en statslig domstol, at de lovgivende valgkredse var forfatningsstridige på grund af ”ekstrem partisk gerrymandering”.
Jefferson-Jenkins illustrerer den noget turbulente situation i North Carolina, en svingstat ved dette valg, med sin egen person som eksempel: ”Jeg har boet i det samme hus på den samme adresse i årtier. I den tid har jeg ikke desto mindre tilhørt seks forskellige valgkredse.”
”Jeg møder mange vælgere, der er trætte af polariseringen”
Carolyn Jefferson-Jenkins arbejder ikke for noget parti, men er en stærk fortaler for stemmerettigheder og for beskyttelsen af demokratisk deltagelse, især for historisk marginaliserede samfund i USA. Og aldrig har hendes arbejde været vigtigere end i dette valg, hvor selve nerven i demokratiet er under angreb for ikke at være retfærdigt eller sikkert.
Jeg møder mange vælgere, der er trætte helt ind til benet over polariseringen, over politikere, der råber og lyver, og som ønsker sig noget andet, som ønsker sig fællesskab og dialog
I takt med polariseringen har mange amerikanere også tabt troen på det politiske system, hvilket bekymrer hende. Men hun ser også den modsatte udvikling, understreger hun overfor POV:
”Jeg møder mange vælgere, der er trætte helt ind til benet over polariseringen, over politikere, der råber og lyver, og som ønsker sig noget andet, som ønsker sig fællesskab og dialog.”
”Jeg tror også på, at vi kan ende et bedre sted, fordi der er en modreaktion på vej. Jeg møder det hos mange unge vælgere. De er fx også stoppet med at bruge sociale medier, de gider heller ikke reality-tv længere. Jeg tror, at mange i den unge generation gerne vil tale med hinanden i stedet for at råbe ad hinanden.”
Valgdeltagelsen er stigende – det er godt
En anden positiv udvikling, som Jefferson-Jenkins har noteret sig, er en stigende valgdeltagelse i USA. Ved valget i 2016 var valgdeltagelsen 60,1 %, mens tallet i 2020 steg til lige under 67 %.
”Jeg tror, at Trump og Harris begge to motiverer mange vælgere i deres respektive baser. Og jeg tror, at når man først har stemt et par gange, så bliver det en vane. Derfor er jeg optimist, når det gælder valgdeltagelsen. På trods af de forhindringer, som visse politikere vedtager, der gør det sværere for nogle grupper at stemme, så tror jeg, at flere og flere vælgere vil engagere sig, vil tale sammen.”
Jeg har noteret mig, at det er et favorit-narrativ for medierne med de unge sorte mænds forkærlighed for Trump. Mit estimat er, at fortællingen er medieskabt
”Når du taler med din nabo, med dine venner, med din familie, så stiger interessen. Og ja, polariseringen frastøder mange, men alt i alt mener jeg, at udviklingen går den rette vej.”
– Hvis vi ser på det aktuelle valg, siger mange opinionsmålinger, at sorte unge mænd og spansktalende mænd i højere grad vil stemme på Donald Trump end ved sidste valg. Jeg har set gennemsnitstal, hvor sorte mænds andel er steget fra 8 % til ca. 20 % og for latinos fra 32 % til 46 % – modsat kvinderne i begge grupper, hvor et kæmpe flertal siger, at de vil stemme på Harris. Hvad er baggrunden for dette skift?
”Jeg tror, tallene er overdrevet. Det kan selvsagt ikke udelukkes, at nogle af disse unge sorte mænd er imponerede over den rigdom, som Trump demonstrerer, men for det første er det jo fortsat langt de fleste unge sorte mænd, ca. 80 %, der ifølge meningsmålingerne vil stemme på Demokraterne. For det andet har opinionsmålingerne i de seneste fire valg vist sig at være historisk unøjagtige,” indleder hun og fortsætter:
”Jeg ved det naturligvis ikke med sikkerhed. Men jeg siger: Lad os se de reelle tal, før vi begynder at konkludere noget. Jeg har noteret mig, at det er et favorit-narrativ for medierne med de unge sorte mænds forkærlighed for Trump. Mit estimat er, at fortællingen er medieskabt. Men derudover er ’sorte vælgere’ jo heller ikke en monolitisk gruppe.”
Harris behøver ikke tale om sit køn
– Men der er vel næppe tvivl om, at kvinder og mænd vil stemme meget anderledes. I hele Vesten synes der at være en tendens til, at kvinderne søger længere og længere til venstre og mændene til højre. Kamala Harris nævner aldrig det historiske i, at hun, hvis hun vinder, vil blive den første kvindelige præsident for USA – ud over at hun så også er asiatisk og sort.
”Jovist, USA er et meget kønsopdelt samfund – a gendered society – og det er vores politiske system også,” indleder hun.
Hvorfor skal Kamala Harris forholde sig til sit køn? Donald Trump skal aldrig forholde sig til, at han er en mand. Hvorfor kan hun ikke blot være en kandidat?
”Men jeg vil gerne anholde hele præmissen for det spørgsmål,” siger hun og ser spørgende på mig: ”Hvorfor skal Kamala Harris forholde sig til sit køn? Donald Trump skal aldrig forholde sig til, at han er en mand. Hvorfor kan hun ikke blot være en kandidat?”
– Men Hillary Clinton gjorde meget ud af, at hendes kandidatur var historisk – at hun ville ”bryde glasloftet”. Det er vel det samme med Kamala Harris? Så nævner hun det ikke, fordi det ikke syntes at virke som strategi for Clinton? Obama nævnte aldrig sin historiske rolle som sort præsident med et ord. Er det simpelthen smartere ikke at sige noget om køn og race?
”Når du er først til noget, er du altid overforberedt. Jeg blev også hele tiden spurgt om min race og mit køn, da jeg blev valgt som den første sorte kvindelige forkvinde i USA for LWV.”
”Men Kamala Harris behøver ikke sige noget om glasloftet, fordi Hillary Clintons kandidatur fik det loft til at slå revner. Forarbejdet blev lagt der, og tiden er en anden nu. Kamala Harris vil, hvis hun vinder, blive den anden sorte præsident. At en kvinde kan have den post, er ikke længere utænkeligt. Hvis hun vinder, vil det naturligvis være historisk – det skal vi ikke undlade at tale om, og det er Harris med sikkerhed bevidst om. Men hun behøver ikke selv understrege det.”
”Som jeg ser det, vil udfaldet af dette valg imidlertid vise, om den mistillid, der fortsat eksisterer i USA over for sorte kvinder, er veget over for en nysgerrighed og en åbenhed over for noget nyt. Det skal vi selvfølgelig ikke overse eller vende ryggen til – men det er ikke det eneste, vi skal tale om ved dette valg. Det ville være en forkert prioritering,” slutter hun.
Dr. Carolyn Jefferson-Jenkins har været en af USA’s mest fremtrædende stemmer og fortaler for øgede stemmerettigheder i USA i årevis. I 1998 blev hun valgt som den første sorte forkvinde for organisationen “the League of Women Voters” – en post hun besad frem til 2002. I dag arbejder hun fortsat med uddannelse, stemmeret, sundhedsreform, ligestilling og inklusion for kvinder i Amerika. Hendes forskning ligger i krydsfeltet mellem race, køn og politik i USA. Jefferson-Jenkins arbejdede i mange år som folkeskolelærer og -administrator og er i dag er adjungeret assisterende professor ved School of Education på University of North Carolina i byen Chapel Hill.
Hun er fortaler for borgerrettigheder, social retfærdighed, uddannelsesmæssig excellence og stærkere borgerdeltagelse i valgprocessen for underrepræsenterede og marginaliserede befolkningsgrupper i USA. I 2022 modtog hun prisen for “Civil Rights and Social Justice” ved den 11. årlige “National Civil Rights Conference” i Baton Rouge, Louisiana for sin “indsats for at støtte menneskelig værdighed, borgerrettigheder og social retfærdighed.” Hun er tilknyttet NGO’en “Center for Racial Justice in Education” i New York. Ved valg arbejder hun også som poll worker, som valgtilforordnet, i sin hjemstat, North Carolina.
Carolyn Jefferson-Jenkins har også skrevet flere bøger om stemmerettigheders historie i USA. Hendes mest kendte værk er “The Untold Story of Women of Color in the League of Women Voters,” der behandler sorte kvinders rolle i og bidrag til kampen for kvinders valgret og til stemmerettighedsbevægelserne.
Følg POV’s dækning af det amerikanske valg i 2024. Følg vores korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og