Hverdagsdansk: Almen dannelse er ikke en saga blot

af i Klumme/Liv & Mennesker

KLUMME – Almen dannelse er en saga blot, hvis vi skal tro vores forældre og bedsteforældre. Sæderne er i forfald. Ungdommen har kastet al takt og tone over styr. Hvad skal det dog ende med…? Men almen dannelse er ikke en saga blot. Den er lige, som den skal være – nemlig en plastisk størrelse, en pulje af færdigheder til at mestre betingelserne for et menneskeliv, der ændrer sig kontinuerligt.

Danmarks største digter, H.C. Andersen, modtog i sin samtid en sønderlemmende kritik af sine eventyrfortællinger for børn. Hvad lignede det at skrive så banale tekster uden andet formål end at more børnene? Det var ren spild af tid.

I skolevæsenet var man meget bekymret for, om børnene tog skade af at læse eventyrerne. De risikerede jo at miste realitetssansen, når de beskæftigede sig med rendyrket fantasi!

Nej tak til multimedier

Den historie får mig til at tænke på min it-kompetente mand. Han gik i folkeskolens ældste klasser i slutningen af 90’erne. Det var dengang, multimedie-computerne vandt indpas.

Min mand var nysgerrig og havde stort talent for it. Han ville helst bruge al sin tid foran computere. Men lærerne på hans skole ønskede hverken selv at bruge fremtidens værktøj endsige lære børnene at bruge det. De var bange for, at det ville ødelægge børnenes almene færdigheder, hvis de brugte for lang tid foran computeren. Computeren blev betragtet som underholdning og som noget useriøst. Derfor måtte børnene ikke aflevere stile og opgaver, der var skrevet på computer. Opgaverne skulle skrives i et indføringshæfte.

Vi er som mennesker eminente til at tilpasse os. Skulle det vise sig, at den nye tendens var en fuser, kan vi jo altid genintroducere den gammeldags kridttavle i folkeskolerne.

Jeg behøver næppe sige, at min mand i dag arbejder som succesfuld senior cloud manager for et IT-firma. Han klarer sig glimrende – takket være de mange timer, han brugte foran computerskærmen, og trods lærernes forsøg på at forhindre ham i det.

Tænk, han løser faktisk aldrig kundeopgaver, der skal skrives i hånden i et indføringshæfte.

Firkantede øjne

Og nu vi er ved skærmene: Fik du også at vide som barn, at dine øjne ville blive firkantede, hvis du så for meget fjernsyn? Hvis ja, så fik du nok også at vide, at du i stedet burde lege udenfor med dine kammerater. Det samme gjorde sig sikkert gældende, hvis du var en læsehest. Al den læsning og fjernsyn gjorde os tilsyneladende asociale.

Børnene i 00’erne og frem til i dag kæmper en kamp med deres bekymrede forældre om tid og ret til at spille computerspil. Det er stadig en lille procentdel af forældrene, der har indset, at computerspil stimulerer sociale færdigheder som samarbejde, kommunikation og sprog.

Håndskriftens udslettelse

Dengang skoleeleverne skiftede fra at skrive på tavle til at skrive på papir, lød der også bekymrede røster: Hvordan kan eleverne lære ordentligt, hvis de ikke kan skrive på tavle med kridt? Da computere med tastaturer vandt indpas, var bekymringerne endnu større: Hvad nu med håndskriften?

Vi synes at være bange for tabet af almen dannelse i kølvandet på den teknologiske udvikling.

Nu taler vi om faren ved de små smartphones, hvor du taster med tommelfingrene og den automatiske stavekontrol retter dine klodsede tastefejl, så du end ikke behøver at bekymre dig om stavning længere. Jamen, hvordan skal børn i dag lære at stave?

Frygten for tab af almen dannelse

Vi synes at være bange for tabet af almen dannelse i kølvandet på den teknologiske udvikling. Det kommer til udtryk som en frygt for at miste de gedigne, ægte, grundlæggende færdigheder, der gør os i stand til at mestre livet. Med andre ord: tab af almen dannelse.

Almen dannelse er det sæt af færdigheder, du som menneske har tillært dig. Det er færdigheder, du skal bruge til at mestre livet. Ikke det liv, dine forældre eller bedsteforældre levede, men det liv, du lever nu og skal leve i fremtiden.

Derfor skal vi ikke frygte, at den teknologiske udvikling skader vores færdigheder. Vi er som mennesker eminente til at tilpasse os. Skulle det vise sig, at den nye tendens var en fuser, kan vi jo altid genintroducere den gammeldags kridttavle i folkeskolerne.


Foto: Needpix.com

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned for en tid i Brabrand med sin tyrkiske mand, Cem. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og få lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.

Seneste artikler om Klumme