FODBOLD // KLUMME – Man går ikke på Tingbjerg Ground for at vinde titler, men for at mærke en flig af alt det, der trodser tidens tand. Brønshøj Boldklub har aldrig vundet noget, men klubben nægter at give op. Det er de gæve gallere mod romerne. David mod Goliat. Det er klubben for de loyale, sejlivede og sjældent belønnede. Og på sidelinjen står Pelle.
Fodbold fylder året for millioner af fans. Liv og hverdag prioriteres i tråd med årets kampe, turneringerne og de store finaler. Sæson afløser sæson som i en årstidernes forudsigelige rytme. Hvert år kæmper spillerne om medaljer, om op- og nedrykning og retten til at bære klubbernes farver.
For at bygge mental bro mellem sæsonerne 2024/25 hhv. 2025/26 følger her Deres udsendtes seneste besøg ved banen, hvor man stadig kan møde resterne af den oprindelige og uforfalskede danske amatørkultur: tilbedelsen af den lokale fodboldklub; loyaliteten, som er for altid; de semiprofessionelle heltes sisyfoskamp mod kapitalen og for lokalområdets stolthed.
Brabrand derimod fører rækken komfortabelt og entrerer banen med alt det psykologiske overskud, der ligger i at være nummer ét. Ikke nummer tre eller syv eller ti. Men nummer ét
Det er modet til at tabe konstant og konsekvent mange år i træk. Det er evnen til at være ligeglad og blive ved. Det er historien om langsomt at miste terræn, blive udspillet og sendt stadig længere ned i divisionerne, indtil man ender lige på kanten af glemslen – som hér i landets fjerdebedste fodboldrække. Lige dér, hvor Danmarksseriens totale anonymitet puster én i nakken.
Tidslommen i Tingbjerg
Tingbjerg Idrætspark den 24. maj 2025. Klokken er to om eftermiddagen. Det er tredje division og 29. spillerunde. Hvepsene fra Brønshøj Boldklub møder Brabrand IF. Hjemmeholdet er pisket til at vinde, hvis de skal bevare blot en mikroskopisk chance for avancement til det forjættede land i 2. division. Brabrand derimod fører rækken komfortabelt og entrerer banen med alt det psykologiske overskud, der ligger i at være nummer ét. Ikke nummer tre eller syv eller ti. Men nummer ét.
På vej gennem billetlugen tænker jeg, at det minder lidt om at være politisk aktiv på én af yderfløjene. Du går i skrap træning forud for en ny politisk sæson, knokler fra morgen til aften, giver alt for sagen og fællesskabet – særligt under valgkampe – velvidende, at du aldrig nogensinde kommer i regering. Alligevel bliver du ved. År efter år. Valg efter valg.
Brønshøj er en klub, der stod af ræset og valgte en anden vej
Turen til stadion er gået via Emdrupvej og Grønnemose Allé, Gladsaxes brede veje med biler og trafik. Og så pludselig inde til højre denne lille lokale fodboldoase, der ligger så langt fra den vej, professionel fodbold de senere år har taget med stadig mere vanvittige spillerlønninger, transfersummer, TV-interesser og korrupte forbindelser til tvivlsomme olieproducerende regimer i Golfen.
Mellem Slik Hans og Deli Drengene
Men alt det er man ligeglad med på Tingbjerg Ground denne lørdag i maj. Under reklameskilte for Slik Hans og Husum Glarmester, Deli Drengene og Farum Fisk varmer spillerne op for en klub, der aldrig for alvor har vundet noget. En femteplads i 1. division i 1984 er vist den højeste placering til dato. Mere er det ikke blevet til. De største sejre har været oprykninger til højere divisioner.
Spillerne får direkte feedback, der skifter mellem opmuntring og anerkendelse, hån og skældud
Den danske cheftræner Bo Henriksen fra Mainz (netop kåret til årets træner i Bundesligaen) har ganske vist trænet holdet (vi er tilbage i 2006-2014) som et fint bevis på, at græsrodserfaringer senere i en trænerkarriere kan avle stor sportslig succes. Men selvom også spillere som Per Røntved, Kent Nielsen og Brian Kaus har kastet lidt stjernestøv af sig gennem årene, har klubben aldrig for alvor tacklet igennem på landsplan. Brønshøj er en klub, der stod af ræset og valgte en anden vej.
Fodbold er afregning ved kasse ét
Stadion udgøres stadigvæk kun af én tribune med tilskuere i banens længdeakse ved siden af salgsboder for øl, pølser, kaffe, slik og merchandise i de karakteristiske sort-gule farver – primært halstørklæder og kamptrøjer. En stortromme midt på tribunen slår takten an. Slagsange gjalder. Et trofast heppekor på syv mand står op side om side i alle de 94 minutter, kampen varer. De udgør en mellemting mellem lydspor og indforstået kommentatorboks. Deres råb resonerer, hvad der sker på banen. Stort set alle aktioner får en række på forhånd indøvede bemærkninger med på vejen:
Nummer fire er for tyk, nummer fire er for tyk, nummer fi-re er for tyyyyyk!!
Svin, svin, svin, svin, svin – møgsvin!
Det er fandeme stærkt spillet, drenge!
For helvede dommer, der er frispark!
Hold kæft hvor er I ringe – luk jer selv!
Mål, mål, mål – nu vil vi se mål!
Åh-i-åh-i-åh-i-åh-lå-lå-lå…
Der er noget gennemritualiseret over seancen. Som en eksotisk stammedans med trommesoundtrack. Spillerne får direkte feedback, der skifter mellem opmuntring og anerkendelse, hån og skældud. Afregning ved kasse ét er ikke for svage sjæle. Sådan er jargonen i fodboldens verden, og man kan lige så godt vænne sig til den, hvis man vil noget i den her sport.
Men lige meget hjælper det. Kampen slutter 0-2 til førerholdet fra Brabrand, som kan tage turen hjem til Østjylland med en fuldt fortjent sejr i bagagen. Brønshøj har i praksis forpasset chancen for at spille 2. divisionsfodbold efter sommerferien.
Det er med Brønshøj som med Enhedslisten …
Dér sidder han så. Pelle Dragsted fra Enhedslisten indtager en plads nede på første række og spiser, hvad der lader til at være en gennemstegt frankfurter med brød, ketchup og stærk sennep. Dertil en kop mokka med låg. Jeg er sikker på, at den kaffe er sort og uden mælk og sukker. Det er smagen af rigtig kaffe. Varm, skarp og let bitter – autentisk som kampen på banen og Pelle selv.
Hvepsene fra Brønshøj er for længst holdt op med at stikke og kommer realistisk set aldrig i hverken Champions League eller Superligaen. På den måde ligner de Enhedslisten, som heller aldrig kommer i regering. Det er simpelthen umuligt. Det kommer ikke til at ske. Ikke i denne verden, hvor midtsøgende konsensuspolitikere konstant reber sejl, styrker hinanden og magtens centrum.
Det er politik uden ministerposter. Det er fodbold uden pokaler
Men ikke Pelle. Han fastholder loyaliteten med rødderne og principperne herude i Tingbjerg og vil med garanti følge klubben hele vejen ned i Danmarksserien, hvis det er sådan, det ender en dag. Man kan mene, hvad man vil om venstresocialisterne, men styrmanden står på broen og handler, som han taler. Som høvding for den lille mands parti. Det rigtige arbejderparti.
At støtte Brønshøj er ikke bare et lokalt anliggende. Det er troen på, at det kan lade sig gøre at vinde, selvom al erfaring taler imod. Det er at møde op, når man ved, at man aldrig bliver hentet af en ministerbil i kollektivet, og at det nok også bliver et nederlag hjemme mod Brabrand.
Vedholdenhedsæstetik på fjerde klasse
Det er politik uden ministerposter. Det er fodbold uden pokaler. Det er en principfast og beundringsværdig vedholdenhedsæstetik. I en verden og et samfund, hvor meget går ud på at gøre karriere, få succes, vinde på det frie marked, score kassen og blive berømt, er der noget vederkvægende naivt og idealistisk i at gå den modsatte vej: holde med taberne og blive ved med det.
Nu er 2025/26-sæsonen i fuld gang. De første runder er spillet. Kampreferater sprøjtes ud på samtlige platforme. Det er den tid på året, hvor drømme drømmes, og transferrygter svirrer. Strategiske analyser og spåkoneforudsigelser blandes i et frodigt sammensurium af viden, tro og håb om en bedre fremtid for dansk fodbold og den klub, man nu engang holder med.
Nye fans kan begynde her og fortsætte opbakningen, indtil helvede fryser til, og hvis I er heldige, kan I møde Pelle Dragsted til en hjemmekamp ude på Tingbjerg Ground. For hvem ved, måske rykker Hvepsene op en dag? Man kan aldrig vide …
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og