
PODCAST // FODBOLD FC København slap ifølge panelet i Ritiro og kommunikationsekspert ikke særlig heldigt fra håndteringen af fyringen af klublegenden Per Wind. FCK’s ringe 1-1-præstation på hjemmebane mod Viborg blev overgået af Vejle, der efter et 6-0-nederlag til OB er totalt isoleret i bunden af superligaen.
Ugens varmeste emne i den danske fodboldverden er fyringen af Per Wind i FC København. Fyringen af holdlederen skabte røre dybt ind i egne rækker, hvilket potentielt vidner om en mangelfuld håndtering og kommunikation.
Panelet i Ritiro er rystede og også kommunikationseksperten Pelle Nilsson, som gæster Ritiro i denne uge, er alt andet end imponeret af håndteringen. Hvad er op og ned i sagen og hvorfor endte det så galt?
Helt galt i Vejle
Vejle Boldklub er i endnu større bekneb end FC København og ligger isoleret i bunden af superligaen. Hvem er kandidater til at rykke ned udover Vejle, og er der overhovedet noget lys for enden af tunnelen i Nørreskoven?
Panelet har kigget bunden af Superligaen efter i sømmene og kommer med den dystre spådom over sæsonens stensikre nedrykkere.
Barcelona har fundet et nyt kuld af talenter frem, men bliver til trods ved med at tabe
I international fodbold er både Real Madrid og Barcelona langt fra fordums styrke og panelet er splittede omkring, hvorvidt der skal trænerfyringer til for at vende skuden i de to storklubber.

Barcelona har fundet et nyt kuld af talenter frem, men bliver til trods ved med at tabe. Hvordan vender man bøtten i spansk fodbold, og kan de overhovedet hamle op med pengene fra Storbritannien?
Favoritter i Premier League?
I England ligger Chelsea lunt i svinget, og træner Thomas Tuchel fortsætter sin imponerende stime i klubben, hvor han nu fører Premier League efter en sen sejr i weekenden. Hvem er favoritter til Premier League-titlen og hvor står de andre hold i favoritfeltet momentum-mæssigt ved udgangen af september?
Alt det og meget mere, når Ritiro tager dig i hånden og spoler dig igennem ugen i dansk og international fodbold.
Lyt lige med…
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her